Opfølgning på mål for Budget 2017

Relaterede dokumenter
Mål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie

Mål i Budget 2018 Børn og Unge

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

Udviklingsplan. Skarrild Skole. Center for Børn og Læring Herning Kommune

Mål for budget 2015 / Opfølgning Serviceområde 16: Børn og Unge

Timring Læringscenter

Mål 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013

Mål 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013

Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden

FAKTA OM KOMMUNEN. Herning Kommunes samlede areal udgør 1.322,83 km2. 26 SKOLEDISTRIKTER

Baseline. Sverigesprogrammet

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 %

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Kontrakt for. Center for Børn, Unge og Familier

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Skolestrategi juni 2014

Status ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

2018 UDDANNELSES POLITIK

Herningmodellen Børn & Unge

Tabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Kontrakt for. Børne- og Familiecenter Herning

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

I modtager her spørgeskemaet, InklusionsProfilen, der tager udgangspunkt i 4

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016

Sociale Forhold og Beskæftigelse

for Sinding-Ørre Midtpunkt,

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Sprog- og Læsestrategi

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Nedenfor vises udviklingen i antal anbragte børn og unge fra 2010 til 2013 og måltal for 2014 pr. anbringelsestype.

Disposition UDDANNELSESPLAN Uddannelsesplan 2019

KVALITETSRAPPORT

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BLU. Præsentation af ansvarsområder

RANDERS UDDANNER ALLE UNGE

Børne- og Familieudvalget. Evaluering af udviklingsmål 2017

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. Maj 2013

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Kommunerapport

Vestervangskolen Udviklingsplan. Center for Børn og Læring Herning Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

Kvalitetsrapport

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER

Børne og Skoleudvalget mål for 2018

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel

Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december Løft af elever, der har svært ved indlæring

Center for Undervisning

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. September 2013

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. Januar 2014

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

Anbringelse i slægt eller netværk

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Uddannelsestal Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i og måltal for Gns Gns Gns Gns.

Under kerneopgaven Fællesskab er der tre politiske målsætninger beskrevet som tre tværgående temaer:

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Børn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe

Tema Beskrivelse Tegn

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Politikområdemål 2018

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Bilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Udviklingsplan for Gullestrup Skole

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Transkript:

Opfølgning på mål for Budget 2017 Serviceområde Fokusområde Udfordring Mål 10 Dagtilbud for børn 12 Folke- og ungdomsskoler 16 Børn og familie Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn og unge i udsatte positioner i eller så tæt på et normalmiljø som muligt. Det er vigtigt at skabe fællesskaber, hvor alle slags børn forstår børns forskelligheder. Det ruster børn og unge til at blive samfundsborgere, der kan rumme forskellighed. I 2014 var 1,8 pct. af børn i dagtilbud og 4,9 pct. af folkeskoleleverne visiteret til et specialpædagogisk dagtilbud/undervisningstilbud. Der er derfor behov for en målrettet arbejde med inklusion for hele 0-16 års området Det er vigtigt for børn og unge i udsatte positioner at vokse op i et normalmiljø, da det påvirker deres fremtidige muligheder for som voksen at indgå i almindelige fællesskaber. I forhold til skoler og dagtilbud er risikoen for, at børn og unge i udsatte positioner ekskluderes særligt høj. Der er derfor brug for selvstændigt fokus på inklusion af disse børn og unge. Andelen af ekskluderede folkeskolelever skal nedbringes til maksimalt 4 pct. Flere børn og unge i udsatte positioner skal inkluderes i et normalmiljø, både hvad angår dagtilbud og skoler, fritid og opvækstrammer.

Generelle indsatser til alle børn og unge: Arbejde med og implementering af inklusionsstrategien o Gruppe- og klasseledelse for pædagoger Implementering og konsolidering af Herningmodellen Børn og Unge o De Utrolige År (DUÅ) o LP o PALS o Herningmodel Dagtilbud o Herningmodel Skole Forebyggelsesstrategi og SSP Veje til målet Indsatser målrettet børn og unge i udsatte positioner: Vidensbaserede tilbud og arbejdsgange, herunder evidensbaserede programmer (MST, MTFC, PMTO mv.) Integration af inklusion i dagtilbud og skoler og fokus på normalmiljø ved valg af foranstaltninger Udvikling af målrettede indsatser, der understøtter, at børn og unge i udsatte positioner kan rummes i skoler og dagtilbud Indsatser under Herningmodellen for socialt udsatte o Styrket sagsbehandlingspraksis og styrket tværfagligt samarbejde o Tættere samarbejde med dagtilbud og skoler o Tidligere indsatser, tættere opfølgning, øget familie- og netværksarbejde o Tidsbegrænsede, behandlingsintensive institutionsanbringelser o Udvikling af en styrket indsats over for familier med børn og unge med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser

Ultimo 2017 var 1,8 pct. af alle børn i dagtilbud i specialgrupper. Målet for dette område er, at højst 1,7 pct. af børn i dagtilbud er i specialgrupper. Andel dagtilbudsbørn i specialgruppe 2014 2015 2016 2017 2018 1,75% 1,70% 1,97% 1,93% 1,80% På skoleområdet var det i 2017 5,0 pct. af eleverne i Herning Kommunes folkeskoler, der gik i en specialklasse. (Det bemærkes, at elever på fri- og efterskoler ikke tæller med i denne opgørelse. Såfremt de blev regnet med i elevgrundlaget, ville andelen være mindre.) 2014 2015 2016 2017 Andel elever der modtager specialundervisning 5,1% 5,1% 4,9% 5,0% Status på opfyldelse af mål I 2017 er det lykkedes at nedbringe andelen af anbragte børn med 6,7 pct. herunder andelen af institutionsanbragte fra 12 pct. af de anbragte til 7 pct. af de anbragte. Overordnet set er det værd at fremhæve, at en stor del af indsatserne er reorganiseret siden målene og indsatserne for 2017 blev vedtaget. Således foregår en stor del af indsatserne nu under Herningmodellerne for hhv. dagtilbud, skole og børn og unge i udsatte positioner. Børn og Unge arbejder ligesom tidligere år på en detaljeret opfølgning på de veje til målet, som indgår i målet for 2017. Kvalitetsrapporten 2018 forventes at blive præsenteret for Børn- og Familieudvalget i april. Det er i høj grad relevant at fortsætte med at have fokus på, at alle børn skal være en del af fællesskabet. Det indebærer en række indsatser, som på forskellig vis arbejder for, at så mange børn som muligt under hensyntagen til deres forskellige vilkår og behov kan indgå i almindelige fællesskaber.

Serviceområde Fokusområde Udfordring Mål 10 Dagtilbud for børn 12 Folke- og ungdomsskoler 16 Børn og familie Alle børn skal blive så dygtige, de kan. - Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse - Børn og unge i udsatte positioner skal opnå at blive selvforsørgende som voksne - Fokus på sundhedsfremme og forebyggelse skal sikre, at alle børn bliver livsduelige Det er afgørende at arbejde for, at alle børn bliver så dygtige, de kan. Fra de dygtigste børn til dem, der i størst grad udfordres af krav om læring. I 2015 var 89 pct. af de unge, der afsluttede folkeskolen i 2014 i gang med en ungdomsuddannelse i Herning Kommune. En ungdomsuddannelse er betydningsfuld for en persons fremtidige muligheder for at opnå varig beskæftigelse. Langt færre børn og unge i udsatte positioner gennemfører en uddannelse, sammenlignet med resten af befolkningen. På landsplan er det eksempelvis blot 30 pct. af tidligere anbragte børn, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Forskning viser imidlertid, at skole og uddannelse er væsentlige beskyttelsesfaktorer i forhold til undgå, at børn og unge i udsatte positioner havner i større sociale problemer. Der er således brug for et særligt fokus på denne målgruppe. Andelen af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse, skal hæves til 95 pct. Endvidere skal frafaldet fra ungdomsuddannelserne være mindre. 50 pct. af tidligere anbragte børn og unge skal i 2020 have gennemført en ungdomsuddannelse. Generelle indsatser til alle børn og unge: Veje til målet Strategi- og handleplan for sprog og læsning o Dysleksi (læsevanskeligheder) o Dialogisk læsning Strategi og handleplan for matematik og natur o Dyskalkuli (matematikvanskeligheder) IT- og mediestrategi Implementering af folkeskolereformen o Bevægelse i undervisningen o Feed-back Sprog i dagtilbud o Bog-kuffert Entrepreneauskab Landbruget som karrierevej Cambridge undervisning Sundhedsfremme og forebyggelse

Samordning af den sundhedsfremmende indsats. Udbyggede tilbud til familier med særlige behov Sundhedsfremmeindsatser i skoler, dagtilbud og uddannelsesinstitutioner. Indsatser målrettet børn og unge i udsatte positioner: Vidensbaserede tilbud og arbejdsgange Målrettet arbejde med dokumentation af effekten af indsatser til børn og unge i udsatte positioner. Øget fokus på vigtigheden af skolegang ift. anbragte og udsatte børn og unge Styrkelse af udsatte børn og unges skolegang (herunder ELEVator, Lær for Livet).

Andelen af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, er i Herning Kommune på 82,8 pct. af de elever, der afsluttede 9. klasse i 2016. Det er en stigning i forhold til de tidligere år. For 2015-årgangen var forventningen: 81,3 pct. Det er også højere end forventningen på landsplan på 78,8 pct. 9. klasses årgang (afsluttet) 2013 2014 2015 2016 Drenge Herning Kommune 77,8% 78,5% 78,0% 79,3% - hele landet 75,0% 74,6% 75,1% 74,8% Piger Herning Kommune 85,5% 86,6% 84,6% 86,6% - hele landet 82,1% 82,0% 82,3% 83,0% I alt Herning Kommune 81,6% 82,3% 81,3% 82,8% - hele landet 78,5% 78,2% 78,6% 78,8% I forhold til målopfyldelsen er det værd at nævne, at det er omdiskuteret, hvordan man følger op på andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Ovenfor er anvendt Ministeriet for Børn, Undervisnings og Ligestillings prognosemodel, hvor resultaterne generelt ligger forholdsvist lavt. Eksempelvis er andelen af 9. klassesårgangen 2015, der 15 måneder efter endt folkeskoleuddannelse er i gang med en ungdomsuddannelse, på 89,6 pct. Status på opfyldelse af mål Men uanset opgørelsesmetode viser begge resultater, at der fortsat er brug for et fokus på indsatser, der understøtter, at alle børn bliver så dygtige de kan, herunder målet om, at 95 pct. af en årgang får en ungdomsuddannelse. I sig selv er ungdomsuddannelse jo ikke det endelige mål, men at alle unge bliver så dygtige de kan og til både egen og samfundets gavn bidrager på arbejdsmarkedet. Bl.a. derfor arbejdes der også særligt målrettet med at øge gennemførslen af erhvervsuddannelser. I forhold til børn i udsatte positioner arbejdes, der under Herningmodellerne for både skole og for børn i udsatte positioner specifikt med at understøtte udsatte elevers skolegang. Da dette er en centralt beskyttelsesfaktor i forhold til elevernes udvikling på trods af vanskeligere livsvilkår end mange af deres skolekammerater. Derfor indgår status for og understøttelse af skole/ungdomsuddannelse i alle sociale børnesager i CBL. Børn og Unge arbejder ligesom tidligere år på en detaljeret opfølgning på de veje til målet, som indgår i målet for 2017. Kvalitetsrapporten for 2017 forventes præsenteret i april. I 2017 er der endvidere i partnerskab med Socialstyrelsen blevet arbejdet med at dokumentere effekten af Herningmodellen for socialt udsatte og med gøre viden og metoder i Herningmodellen til et generelt og implementerbart koncept.