INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 MOTIVATION... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 PROBLEMFELT... 3 AFGRÆNSNING... 4 OPGAVENS OPBYGNING... 5 DIMENSIONSFORANKRING... 6 GRUPPENS ARBEJDE... 7 REFLEKTERET LIGEVÆGT - METODEOVERVEJELSER... 8 BEGREBSFORKLARING... 10 RETFÆRDIGHED, FRIHED OG LIGHED... 12 JOHN RAWLS... 20 RONALD DWORKIN... 32 ROBERT NOZICK... 39 DISKUSSION DEL 1: RAWLS, DWORKIN & NOZICK... 49 KOMMUNITARISTISKE KRITIK... 55 DISKUSSION DEL 2: LIBERALISMENS AKKOMODERING FOR KOMMUNITARISMEN... 60 KONKLUSION... 64 PERSPEKTIVERING... 66 LITTERATURLISTE... 69
MOTIVATION Den politiske samfundsdebat er central for vores samfundsopbygning. Det er blandt andet her ideerne brydes og samfundets politiske retninger formes. Denne debat tager mange forskellige former, men vi er af den holdning, at den almene samfundsdebat bærer præg af mangel på en dybere forståelse for de normative principper, teorier og argumenter, der ligger til grund for denne. Vi har derfor en dybtfølt lyst til at undersøge og forstå de bagvedliggende ideer, i den del af samfundsdebatten, der omhandler fordelingsretfærdighed. Hele verden står på nuværende tidspunkt midt i en række systemiske kriser. Finans- og gældskrise, klima- og miljøkrise, energikrise, arbejdsløshedskrise og listen fortsætter. Vi mener, at der er behov for et større fokus på de grundlæggende samfundsspørgsmål. Vi ønsker at undersøge de ideer, som er født i den politiske debats hede. Det ønsker vi, fordi vi mener, at alle samfund har brug for at revurdere deres normative grundlag, når de står foran en krise, hvis ikke de skal størkne og forkastes til historiens mødding. Der findes et væld af politiske filosoffer, som på et helt grundlæggende niveau, stiller spørgsmålstegn ved samfundets indretning og prøver at opstille principper, hvorpå et retfærdigt samfund kan baseres. De filosoffer, som vi her vil tage udgangspunkt i, kommer fra den angloamerikanske 1 tradition, som efter 1960 har oplevet en opblomstring i den normative politiske debat. Vi tager udgangspunkt i den egalitære liberalist og filosof, John Rawls, og hans retfærdighedsprincipper, fra hans værk A Theory of Justice fra 1971. 1 Angloamerikansk: engelsk-amerikansk 2
Rawls værk, hvis hovedspørgsmål er fordelingsretfærdighed, og som kan ses som et forsvar for velfærdsstaten, er startskuddet til en ophedet og frugtbar politisk debat. Vi ønsker derfor at undersøge Rawls' argumenter for hvad frihed, lighed og retfærdighed betyder. Vi vil forsøge at udrede hvad Rawls' teorier dækker over, og hvilket grundlag de hviler på. Herefter vil vi undersøge hvilke politiske modsvar der findes, for på den måde at få et overblik over den normative samfundsdebat. PROBLEMFORMULERING Hvordan argumenteres og redegøres der for fordelingsrefærdighed, ifølge John Rawls samt hos Ronald Dworkin, Robert Nozick og Charles Taylor, i spørgsmålet om indretningen af et retfærdigt samfund? PROBLEMFELT Livet byder på en masse forskellige goder, både af materielle udformninger, men også af mental, fysisk og åndelig kaliber. Nogle har fra barnsben lært de første 12 cifre af Pi før de kunne gå, og har tilegnet sig en uddannelse indenfor nanoteknologi, samt optagelse i Mensa. Nogle vinder i lotto eller er født med en firkløver stemplet i panden, og andre er knapt så heldige. Disse faktorer er med til at gøre, at nogen har flere ressourcer end andre. Det er her, at den politiske filosofi kommer på banen. For hvad er retfærdighed, og hvordan kan vi fordele og omfordele goderne på en retfærdig måde? Er der nogen der skal kompenseres, og i så fald hvem skal betale for det? Hvem er 3
mest berettiget til at drage gavn af samfundets goder? Disse spørgsmål kommer til udtryk i diskussioner om statens rolle i samfundet, hvor det endegyldige spørgsmål og problem er, hvordan samfundets ressourcer bedst kan fordeles på ligelig og retfærdig vis. Mange filosofiske teorier er skrevet omhandlende denne fordeling. Det er disse filosofiske ideer vores samfund bygges op omkring, og ideologier bliver skabt ud fra. Her skabes ideerne om det retfærdige samfund. AFGRÆNSNING Fordelingsretfærdighed inden for politisk filosofi, er et meget omfattende emne, der indeholder utallige perspektiver. Vi har sat fokus på nutidige, indflydelsesrige teorier indenfor fordelingsretfærdighed, og vi har derfor valgt at begrænse os til at arbejde med fire udvalgte teoretikere, John Rawls, Ronald Dworkin, Robert Nozick og Charles Taylor. Disse herrer har alle haft stor betydning i samfundsdebatten angående fordelingsretfærdighed. Opgavens primære teoretiker er Rawls, da han er en af hovedteoretikerne og en forgangsmand, hvad angår filosofiske principper om fordelingsretfærdighed i nyere tid. Hans teori, som er fremsat i A Theory of Justice, fokuserer på specifikke værdier så som retfærdighed, frihed og lighed. Disse værdier ser vi også hos Dworkin, Nozick og Taylor. Rawls og hans ideologiske frænde, Dworkin, repræsenterer de egalitære liberalister. Nozick repræsenterer libertarianerne og Taylor kommunitaristerne. Disse retninger og filosoffer er valgt, da de alle har kommenteret Rawls teorier om fordelingsretfærdighed, og samtidig har forskellige tilgange til udformningen af principper herom. Teoretikerne vil i opgaven derfor blive brugt som modsætning og sammenligning til Rawls, for at skabe en diskussion om, hvad en retfærdig fordeling af samfundets ressourcer og rettigheder skal indebære. Dertil vil projektet fokusere på argumenterne, frem 4
for endegyldige svar på problematikken, da debatten stadigvæk raser, og konklusioner derfor synes svære at opnå. I brugen af de nævnte filosoffer, vil opgaven beskæftige sig med problemstillingen set fra en vestlig optik, da teoretikerne i høj grad er repræsentanter for vestlig filosofi, nærmere betegnet nyere angloamerikansk filosofi. Denne vinkel er valgt for at begrænse vores projektfokus, samt for at bibeholde relevansen, da denne diskussion er karakteristisk for den angloamerikanske tradition. Opgaven har et teoretisk samfundsfokus, og vi vil derfor behandle individet som en del af en samfundsdebat. Ud over dette, har projektet udformet sig til at holde diskussionerne på et argumentationsteoretisk plan og indeholder derfor ikke en case. Vores fokus ligger således på argumenternes teoretiske holdbarhed. Opgavens primære kilde er filosoffen Will Kymlickas Contemporary Political Philosophy: An Introduction. Vi har valgt at begrænse os til dette værk, da en gennemlæsning af originalteksterne vil være for omfattende, og ville inddrage en masse irrelevante emner i forhold til vores projektfokus. Da Kymlicka selv er en engageret politisk filosof, vil vi forsøge at forholde os kritiske til hans kritik og beskrivelse af filosofferne og teorierne. Vi vil supplere med dellæsning af originalværker og yderligere relevant litteratur, for at få et bredere billede af problematikkerne. OPGAVENS OPBYGNING Vores opgave begynder med en indledning, hvor vi vil klæde læseren på, for at skabe en bedre forståelse af opgavens hovedtekst. Vi starter med en gennemgang af den metode, som opgavens teorier bygger på. Derefter vil vi give en kort forklaring af de centrale begreber, som teksten vil beskæftige sig med. Yderligere vil opgaven indeholde en historisk 5
gennemgang, for at give læseren en fornemmelse af, hvilke traditioner og historiske problematikker, vi i projektet beskæftiger os med. Herefter vil vi gå i gang med en systematisk gennemgang af de teorier, som opgaven inddrager. Vi vil starte med Rawls, da han er central for diskussionen og hele vores opgave. Derefter gennemgår vi Dworkin, som er Rawls ideologiske kammerat, som har været med til at udvide Rawls' teori. Vi vil derefter kigge nærmere på Nozick, som er liberalist, ligesom Rawls og Dworkin, men hvis liberalisme er af en anden karakter. Vi vil herefter diskutere og uddybe den store forskel mellem Rawls, og Dworkins egalitære liberalisme og Nozicks libertarianisme. Til slut vil vi inddrage en helt anden tradition, indenfor den normative filosofi. Vi vil se hvad kommunitaristerne og Taylor har at sige til den liberale forståelse af opgavens problematikker. På den måde kan vi brede diskussionen ud, og se hvilken betydning kommunitaristerne har haft for de liberale teorier og desuden for hele den normative debat. DIMENSIONSFORANKRING Vores projekt er forankret i dimensionen Videnskab og Filosofi, da vi beskæftiger os med politisk filosofi, som går under den normative filosofi. Vi har fokuseret på fordelingsretfærdighed med udgangspunkt i John Rawls teori herom. Derudover har vi behandlet teorier fra henholdsvis Ronald Dworkin, Robert Nozick og Charles Taylor. Dette er gjort for, at give et mere nuanceret billede af teorier indenfor fordelingsretfærdighed. Ved brug af de nævnte teoretikere, 6
holder vi desuden vores interesseområde indenfor den angloamerikanske politisk filosofiske tradition efter 1960. Da vi tager afsæt i netop denne tradition, vil størstedelen af vores litteratur være på engelsk. Vores hovedværk vil derfor være Will Kymlickas Contemporary Political Philosophy: An Introduction, som gennemgår de relevante teorier af de nævnte filosoffer. GRUPPENS ARBEJDE Politisk filosofi indeholder mange normative diskussioner, blandt andet angående rettigheds- og ressourcefordeling i vores samfund. Interessen for denne filosofiske debat, har været grundlaget for etableringen af gruppen, og gav fra begyndelsen af projektet nogle faste rammer, at arbejde indenfor. Projektet havde fra starten et klart mål, og en næsten skrevet problemformulering at arbejde ud fra. Dette gjorde, at gruppen hurtigt fik skabt et overblik over projektets udformning, samt hvilke problemstillinger vi højst sandsynligt ville blive stillet over for. Det hurtige overblik ledte naturligt videre til udvælgelsen af opgavens empiri. Vi er blevet vejledt til at beskæftige os med få, men store, filosoffer inden for feltet. Samtidig fandt vi det vigtigt at arbejde ud fra et enkelt værk, som kunne fungere som en grundbog i projektet. Valget faldt på Kymlickas værk, Contemporary Political Philosophy: An Introduction, som gruppen siden hen har brugt med supplement fra de valgte teoretikeres værker, herunder John Rawls A Theory of Justice og Nozicks Anarchy, State and Utopia. Dertil har vi også benyttet os af diverse opslagsværker, så som Engelsk og amerikansk filosofi. Litteraturen er valgt på baggrund af vores projektfokus samt efter vejledning. Litteraturlæsning var gruppens fokus i den første tid af opgaveforløbet. Dette forløb brugte vi en del tid på, da kernen i projektet er en 7
forståelse af teoretikernes holdninger. Uden denne forståelse vil en senere diskussion af disse holdninger ikke være mulig. Derfor har denne proces været vigtig for os at gøre sammen, så eventuelle misforståelser, forståelsesproblemer eller undren, ville kunne blive aflivet hurtigst muligt, og ikke spænde ben for os under skriveprocessen. Ved skriveprocessen har det for gruppen været vigtigt at skrive størstedelen af opgaven sammen. Grunden til dette er, at opgaven indeholder komplicerede diskussioner, holdninger og eksempler, som der har været behov for at skulle behandle ud fra et metodisk grundlag, nemlig den reflekterede ligevægt 2. Denne metodiske tilgang er en vigtig del af opgavens udfoldelse, og derfor en vigtig del at være inddraget i. Dette aspekt bliver beskrevet nærmere i næste afsnit. REFLEKTERET LIGEVÆGT - METODEOVERVEJELSER Reflekteret ligevægt er et metodisk værktøj, der ubevidst tages i brug når et emne behandles af intuitionen og rationaliteten. Begrebet er formuleret af John Rawls, men ville være en essentiel metodeovervejelse i enhver opgave indenfor den normative filosofi, hvorunder den politiske filosofi findes. Vi har brugt den reflekterede ligevægt i vores arbejde med projektets udlægninger af filosoffernes forskellige moralske problemstillinger. Metoden bruger mennesket ubevidst, når det står overfor en moralsk problemstilling. Reflekteret ligevægt bliver relevant at tage i brug, når vi skal reflektere over vores moralske vurderinger, og stille spørgsmål til vores moralske principper, som vi ellers tager for givet. Reflekteret ligevægt tages desuden i brug, for at finde en balance mellem vores principper og vores intuition. Metoden som værktøj bruges således ikke kun af Rawls, men af os alle på et ubevidst plan. Dette skyldes, at det er en generel metodeovervejelse indenfor normativ filosofi. 2 Reflekteret ligevægt hedder hos Rawls Refelcted Equilibrium 8
Et eksempel på en moralsk problemstilling kunne være, om det er uretfærdigt at fratage kvinders mulighed for abort? Eller om det er retfærdigt, at de rige betaler en højere skat end de fattige? For at kunne vurdere det retfærdige, benytter vi reflekteret ligevægt som en ubevidst metodisk tilgang. Reflekteret ligevægt bruges til at teste og udfordre vores intuitioner om en given problemstilling. I reflekteret ligevægt indgår blandt andet et moralsk aspekt af problemstillinger i samfundet, men også, at de fleste mennesker har en række moralske intuitioner, det vil sige en række intuitioner om, hvad der er det moralsk rigtige og forkerte (Kymlicka, 2003: 69). Vi vil derfor have en fornemmelse af, hvad der overordnet er retfærdigt, uden vi egentlig har reflekteret bevidst over hvorfor. De moralske aspekter i samfundet kræver, at vi tager stilling til hvorfor vi mener, at dette konkrete spørgsmål er retfærdigt eller uretfærdigt, så vi dermed udfordrer vores allerede indbyggede forestillinger. Ifølge Rawls kræver det, at vi reflekterer over vores moralske vurderinger, samt stiller spørgsmål til vores moralske principper, som vi ellers tager for givet (Føllesdal, 2006: 111). Det er her, den reflekterede ligevægt bliver relevant. Mennesket må udfordre sine intuitioner, for at opnå principper for, hvad det retfærdige eller moralsk rigtige består i. Vi må ifølge Rawls teste vores principper, og sætte dem op mod vores allerede indgroede intuitioner (Holtug, 2003: 403). Herefter vil der kunne opstå uoverensstemmelser mellem vores principper og intuitioner, men det væsentlige er, at vi på denne måde tester principper og intuitioner og justerer begge dele, sådan at vi til slut sidder tilbage med et sæt intuitioner, der er gensidigt logiske, samtidig med at de stemmer overens med vores egne principper. (Føllesdal, 2006: 111). 9
For eksempel bliver Rawls retfærdighedsprincipper understøttet ved at reflektere over de intuitioner, vi benytter os af i dagligdagen, og ved at reflektere over karakteren af retfærdighed fra et upartisk perspektiv, der er løsrevet fra vores daglige positioner (Kymlicka, 2003: 69-70). Mennesket har med andre ord et sæt intuitioner og tester dem herefter på udvalgte moralske principper. Stemmer de ikke overens, må man enten modificere sine principper eller acceptere at de umiddelbare intuitioner man besidder, er fejlagtige (Holtug, 2003: 403). Rawls definition af reflekteret ligevægt vil desuden blive behandlet nærmere senere i opgaven. BEGREBSFORKLARING En opgave indenfor politisk filosofi, kan med sine mange begreber hurtigt blive meget omfattende, hvis de alle skal belyses nuanceret. Det er derfor gavnligt at anskueliggøre væsentlige diskurser af hovedbegreberne i opgaven, for dermed at give en afgrænsning. Begrebsforklaringen skal derfor tjene det formål at vise, at vi er bevidste om de forskellige begrebers kompleksitet og flertydighed. Liberalisme Vi bruger Rawls, Dworkin og Nozick som repræsentanter for liberalismen, dog kan disse ikke sidestilles, skønt de baserer sig på den samme filosofiske tradition. Liberalisme findes nemlig, som så mange andre filosofiske skoler, i mange udformninger, som indbyrdes kritiserer og adskiller sig fra hinanden. Kort sagt defineres liberalisme som en: Samlebetegnelse for en række teorier, der hævder individets frihed og udfoldelsesmuligheder som målet for politisk handling. (Filosofisk leksikon, 2008: 279). Nogle af de klassiske 10
liberale frihedsrettigheder er blandt andet ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og ejendomsret (ibid.). Liberalisme kan blandt andet opdeles i klassisk og moderne, hvor Nozick trækker tråde til førstnævnte og Rawls og Dworkin til sidstnævnte. Ydermere kan der skelnes mellem højre- og venstreliberalisme. Højreliberalismen knytter sig til den klassiske liberalisme ved John Locke og Adam Smith, mens venstreliberalismen knytter sig til moderne liberalisme ved John Stuart Mill. De to retninger adskiller sig blandt andet ved holdningen til, hvor omgribende staten skal være. Ved at tilknytte sig den nutidige venstreliberalisme, mener de egalitære liberalister i form af Rawls og Dworkin, at statslig omfordeling er forenelig eller ligefrem påkrævet for at opnå personlig frihed. Det egalitaristiske perspektiv ses hos Rawls og Dworkin i og med egalitarismen dækker over, at lighed har forrang over andre begreber, og at lighed har en stor betydning for, om en fordeling er retfærdig. I den stærkeste version af egalitarismen, har lighed en værdi i sig selv, som vil sige, at en lige fordeling er at foretrække. Dette gælder dog også, selvom fordelingen ikke er til fordel for en eneste person (Filosofisk leksikon, 2008: 115). Nozick og libertarianerne er en nutidig forlængelse af den klassiske højreliberalisme og mener, at statslig indgriben, mere omgribende end minimalstaten, er moralsk uforenelig med den personlige frihed (Filosofisk leksikon, 2008: 280). Opgavens filosoffer er nogle afgørende aktører indenfor henholdsvis libertarianisme og egalitær liberalismen, men der findes andre holdninger indenfor disse ideologiske systemer, som vi ikke vil belyse yderligere. Utilitarisme Utilitarisme betegnes ofte som en: Etisk teori, der siger, at en handling er moralsk rigtig, hvis og kun hvis den medfører 11
lige så meget godt for de berørte parter, som enhver anden handling ( ) kædet sammen med en idé om, at det gode er nyde, behag eller velvære. (Filosofisk leksikon, 2008: 489). Utilitarismen benyttes i opgaven, fordi Rawls nævner det, da dette var den fremherskende retning indenfor den angloamerikanske politiske filosofi, inden Rawls gjorde op med dette. Den er desuden en af hovedretningerne blandt filosofiske traditioner og ses i mange forskellige udformninger. Kommunitarisme Kommunitarisme kan beskrives som en: Betegnelse for en række fællesskabsorienterede politiske idéer og programmer fra og med 1980 erne, primært i USA og England. (Filosofisk leksikon, 2008: 251). I centrum står altså en hævdelse af fællesskabet, hvad enten det er det nationale, etniske, religiøse, kommunale eller klassemæssige, og dettes forrang for individet. I opgaven repræsenteres den kommunitaristiske tanke af Charles Taylor, som forsøger at bringe et emne ind i diskussionen, som han mener at både de egalitære liberalister og libertarianerne har glemt, nemlig det tredje af slagordene fra den franske revolution; lighed, frihed og broderskab. Yderligere skal det nævnes, at kommunitarisme ikke er en samlet ideologi, men mere er en samlet betegnelse for en bestemt kritik. Dette betyder, at kommunitaristisk kritik kan komme både fra højrefløjen og venstrefløjen, herunder blandt andet fra både marxister, republikanere og konservative. RETFÆRDIGHED, FRIHED OG LIGHED Når politisk filosofi beskæftiger sig med fordelingsretfærdighed, stammer de deltagende filosoffers 12
uenigheder ofte fra uenigheder på et meta-etisk plan. Det vil sige, at de er uenige om etiske begreber og teoriers betydning. Således har de forskellige forståelser af, hvad begreber som retfærdighed, lighed og frihed betyder. Vi vil nu kigge nærmere på, hvad der er i spil, når filosoffer taler om disse begreber. Samtidig vil vi vise, at de opfattelser, der viser sig hos Rawls 3, Dworkin, Nozick og Taylor, har rødder i den klassiske filosofi. Retfærdighed I vores forståelse af verden og det samfund vi befinder os i, har vi også en forståelse af, hvad retfærdighed er. I vores hverdag slynges ordet retfærdighed rundt i forskellige former og forskellige sammenhænge. Det er ikke retfærdigt, at barnemorderen går fri fordi politiet har sjusket. Det er retfærdigt, at jeg tager opvasken fordi du lavede maden. Denne retfærdighedsforståelse kan dog afhænge af, hvilken samfundsindretning, som man går ind for. Er det retfærdigt, at samfundet skal betale for behandling af rygerlunger og fedmeoperationer? Er det retfærdigt, at samfundet skal betale arbejdsløse og uarbejdsdygtige? Er det retfærdigt, at ham, der knokler hårdt og udnytter sine egenskaber, skal betale topskat og dermed sørge for de svageste i samfundet? Dette er nogle af de problematikker, som den politiske filosofi og især teorier om fordelingsretfærdighed, beskæftiger sig med på et principielt plan. Således forsøger filosofferne at udarbejde nogle principper for denne retfærdighed, hvorefter samfundet skal indrettes. Hver især arbejder de ud fra en forståelse af, hvad der er retfærdigt og hvad der er uretfærdigt. Herom er de ganske uenige. Skal disse principper udformes efter retfærdig fordeling af frihed eller af lighed? Handler retfærdig fordeling om fordeling af velfærd eller af ressourcer? For at forstå besvarelsen af disse spørgsmål, er det relevant at kigge på nogle af rødderne til denne debat. 3 3 John Rawls: 1921-2002, amerikansk filosof (Internetkilde: Den Store Danske 1) 13
Frihed og lighed Forståelsen af retfærdighed hænger sammen med en forståelse af lighed og frihed. Frihed synes for de fleste at være en basal menneskeret og jo mere frihed jo bedre. Med frihed kommer dog også den problemstilling, at frihed i visse tilfælde kan begrænse frihed. Hermed menes, at min udfoldelse af frihed kan risikere at begrænse din frihed skulle jeg for eksempel se det som en nødvendig del af min frihed at gå nøgen på gaden skønt dette måske ikke er ønskværdigt for dig og du helst ville være fri herfor. På samme måde kan jeg begrænse andres frihed, hvis jeg ser det som en del af min frihed at køre spritkørsel eller slå andre ihjel. Af denne grund opsættes love og forbud, for at sikre frihed og sikkerhed. Det vil altså sige at der skal være mest mulig frihed for alle, uden at begrænse andres frihed. Men hvor meget må myndighederne gribe ind? Hvor går grænsen mellem at skabe sikkerhed og unødvendigt begrænse friheden? Ved straf skabes sikkerhed, for andre, og berøves frihed, fra den straffede, på baggrund af en begået handling. Men med lovgivning og omfordeling i samfundet griber myndighederne ind overfor potentiel handling. En kniv i et handskerum dræber ikke af sig selv, men der lovgives mod de eventualiteter der opstår i forbindelse med kniven. Der er derfor forskellige meninger om, hvorvidt den enkelte skal forvalte sin fulde frihed, hvis dette kan være skadeligt for andre. Den individuelle handlefrihed er et centralt fokuspunkt i filosofien, også i en politisk retning. Kejser Marcus Aurelius 4, beskriver idealstaten som den med lige love for enhver og hvor alle har ytrings- og handlefrihed samt en regering med undersåtternes frihed som førsteprioritet (Larsen, 2011: 18). Denne frihed sætter formelt set alle lige. Men hvis man er en 4 Kejser Marcus Aurelius: 121-180, Romersk kejser (Internetkilde: Den Store Danske 2) 14
sultende fattig, er man så fri i samme grad som den mætte rige? Anarkisten Mikhail Bakunin 5 ser denne form for lighed som en forudsætning for frihed, da: Politisk frihed uden økonomisk lighed er et skalkeskjul, et bedrageri, en løgn ( ) (Larsen, 2011: 18). Fra naturtilstand til samfundstilstand Forsøget på at definere frihed og herudfra bestemme statens regulering overfor individet har for nogle ledt til en skepsis overfor civilisation og en tilbagesøgen til før-samfunds tilstand, en naturtilstand. Fokus på overgangen fra natur til samfund findes hos indflydelsesrige filosoffer som Thomas Hobbes 6, John Locke 7, Montesquieu 8 og J. J. Rousseau 9. Hobbes står bag værket, Leviathan, hvor statsmagten forsøges legitimeret med en kontraktteori. Hobbes taler for statsmagtens absolutte suverænitet. Han anser en fri mand som den, der ikke hindres i at handle efter sin vilje og det er den eneste egentlige frihed, som samtidig kun kan findes i naturtilstanden, hvor man har ret til alt. Mennesket er egoistisk og ender i naturtilstanden i brutal krig. Etableringen af samfundet sker gennem en kontrakt individerne imellem, når de frivilligt overdrager deres individuelle frihed til en suveræn. Friheden ofres altså for sikkerheden i samfundet. Magt er en ret både i natur- og samfundstilstand, men tilfalder kun én i sidstnævnte. Hobbes anser naturtilstanden som lovløs. Heri er Locke uenig. Locke ses som grundlægger af den klassiske liberalisme, med hovedvægt på borgernes rettigheder i forhold til statsmagten. Han beskriver naturtilstanden som den af komplet frihed, kun begrænset af naturens lov, som ifølge Locke er menneskets fornuft, der får os til at tilstræbe fred. Han udelukker dog ikke, at krig kan opstå, men det er risikoen for en spiral af hævn og 5 Mikhail Bakunin: 1814-1876, russisk anarkistisk aktivist og forfatter (Internetkilde: Den Store Danske 3) 6 Thomas Hobbes: 1588-1679, 1588-1679, engelsk filosof (Internetkilde: Den Store Danske 4) 7 John Locke: 1632-1704, engelsk filosof og læge (Internetkilde: Den Store Danske 5) 8 Montesquieu: 1689-1755, fransk forfatter (Internetkilde: Den Store Danske 6) 9 Rousseau: 1712-1778, fransk maler (Internetkilde: Den Store Danske 7) 15
gengæld, der vil afføde samfundet. Som Hobbes lægger han vægt på, at denne samfundsstiftelse skal ske frivilligt og individuelt. Samfundskontrakten bliver derved frihed i kraft af frivillig overdragelse af frihed. Locke mener dog ikke, at magten kan overdrages til en enehersker, da dette i sidste ende vil resultere i en afskaffelse af frihed. Montesquieu mener, som Locke, at freden findes i naturtilstanden og tilføjer, at krig først opstår i samfundsdannelsen, da mennesket her mister den svaghed og lighed der før herskede mellem dem. Lighed genetableres dog i samfundet gennem lovene. Desuden opnår vi i samfundet den reelle frihed, som ifølge Montesquieu er retten til at gøre det man bør gøre, det lovene tillader. For at undgå magtmisbrug og for at sikre politisk frihed, opstiller Montesquieu en tredeling af magten. Magten opdeles i den dømmende, lovgivende og udøvende. Denne model har sidenhen været af stor betydning for adskillige vestlige samfunds retdannelse. Rousseau læner sig op ad Montesquieu med hans mening om, at naturtilstanden er præget af lighed og harmoni. Først når samfundspagten indgås opstår krige. I hans tidlige værker fremsætter han en nærmest samfundsskeptisk teori og mennesket først bliver soldat når det bliver borger, hvilket sker når samfundet dannes og frihed og uafhængighed erstattes af love og slaveri. Senere mener Rousseau dog, at mennesket i samfundet opnår mennesket et højere intellektuelt niveau og får generelt set flere fordele i samfundet, da love gør op med vilkårligheden, der hersker i kraft af friheden. Ved at frit overdrage sine rettigheder til almenviljen, overdrages de i virkeligheden til en selv og til beskyttelse af ejendom og andre mennesker og derved opnår mennesket en frihed som den i naturtilstanden. 16
Rawls og oplysningstiden Fælles for Hobbes, Locke, Montesquieu og Rousseau er, at de anses for moderne tænkere, hvis teorier stadig lever og gennemsyrer samfund. Alle opererer de med tanken om en oprindelig position af udstrakt frihed som betingelse for dannelsen af en samfundskontrakt og statsmagt, der derefter har til opgave at regulere friheden. Montesquieus tredeling af magten har haft enorm betydning for udformning af den vestlige verdens retssamfund. Locke anskues af mange som en af liberalismens stamfædre og tager derved en modsætningsposition til Rousseau, der ses som ophavsmand til mange af tankerne bag den franske revolution, der introducerede frasen Frihed, lighed og broderskab (Larsen, 2011: 24-31). I 1971 udgiver John Rawls sit indflydelsesrige værk, A Theory of Justice. Værket er socialliberalistisk og gør blandt andet op med utilitarismen, som indtil da havde været toneangivende indenfor engelsk og amerikansk politisk filosofi i 1800-tallet. Rawls teori viderebygges af Ronald Dworkin 10 som følger samme egalitær liberalistiske retning. I 1974 udgiver Robert Nozick 11 sit minimalstatsliberalistiske værk, Anarchy, State and Utopia, som udover et forsvar for minimalstaten indeholder en kritik af Rawls. Begge disse værker er dog blevet kritiseret af blandt andet de ikke-individualistiske kommunitarister, som for eksempel Charles Taylor 12. Disse fire er repræsentanter for den angloamerikanske filosofi i nyere tid. En af grundene til, at Rawls værk blev så afgørende indenfor den angloamerikanske politiske filosofi er, at det udkom efter en længere periode af stilstand i denne del af filosofien. Politisk filosofi optog ikke i særlig høj grad filosofferne i perioden fra slutningen af 1800-tallet til slutningen af 1950 erne. Politiske tanker og debatter eksisterede selvfølgeligt, men blev ikke 10 Ronald Dworkin: f. 1931, amerikansk retsfilosof (Internetkilde: Den Store Danske 8) 11 Robert Nozick: 1938-2002, amerikansk filosof (Internetkilde: Den Store Danske 9) 12 Charles Taylor: f.1948, liberisk oprørsleder og politiker (Internetkilde: Den Store Danske 10) 17
set forbundet med filosofien, da denne nærmere ansås som værende af erkendelsesmæssig art. Dette var især influeret af den fremherskende logiske positivisme, der havde en ren metodologisk skepsis overfor politisk filosofi, idet de anså normative udtryk som værende bærere af holdninger og følelser og ikke som noget, der kan være sandt eller falsk. Med A Theory of Justice satte Rawls den politiske filosofi på tapetet, hvorefter udgivne filosofisk politiske værker som regel indeholder en stillingtagen til Rawls teorier (Holtug, 2003: 394-395). Oplysningstiden og den franske revolution med slagordene frihed, lighed og broderskab affødte det frihedsorienterede samfund. Samfundskontrakten legitimerer en indskrænkning af frihed, som i sidste ende skal give mere frihed. Rawls finder mange af sine grundtanker om lighed som værdi i sig selv samt samfundskontrakten som middel til opnåelse af dette, fra denne tid. Han forsøger med sine retfærdighedsprincipper at dække disse tanker, men kritiseres af Nozick for at indskrænke individets selvejerskab og dermed frihed. Nozick og Mill Nozick finder inspiration i traditionen fra John Stuart Mill 13. Mill videretænker utilitarismen i en socialliberalistisk og demokratisk retning og har klare principper om samfundets indblanding i individets adfærd. Mill fremfører, at individet med sine handlinger ikke skal stå skoleret overfor samfundet, medmindre handlingerne berører andre end dem selv 14. Hertil føjer han, at: 13 John Stuart Mill (1806-1873) (Internetkilde: Den Store Danske 11). 14 Vi er opmærsomme på, at dette er i uoverensstemmelse med beskrivelsen af liberalismen i begrebsforklaringen. Denne forskel skyldes, at vi ikke i begrebsforklaringen har holdt os til en enkel fremstilling af teorierne. 18
Samfundet kun har lov til at vise sin eventuelle utilfredshed med eller misbilligelse af borgernes handlinger ved at rådgive, informere og muligvis prøve at overbevise dem om, at de har uret (Larsen, 2011: 13). Faktisk kan individet helt overlades til egen skæbne, såfremt dette er bedst tjenligt for samfundet. Det eneste individet er ansvarligt for, er de handlinger, der kan være til gene for andre. Sådanne handlinger er strafbare ved lov eller andre sanktioner (Ibid). Det er her Nozick finder inspirationen til minimalstaten og individets ukrænkelige selvejerskab. Kommunitarisme og broderskab Skønt Rawls, Dworkin og Nozick kommer fra hver deres gren af den liberale tradition, kritiseres de alle af kommunitaristerne for at glemme broderskabet. Kommunitaristerne finder blandt andet deres inspiration hos Rousseau og den franske revolutions førnævnte frase. De kritiserer, med denne frase i front, det liberal-demokratiske samfund for at overse menneskets kulturelle sammenhæng og fællesskabssøgende natur og mener, at de derved heller ikke kan overholde løftet om frihed og lighed. Filosoffernes uenigheder om, hvad retfærdighed, frihed og lighed er, får stor betydning for, hvilket fordeling de mener, er retfærdig. Rawls finder inspiration i tankerne om en samfundskontrakt, der betinger den efterstræbte værdi, lighed. Hermed går han ind for omfordeling som betingelse for lighed, som er en betingelse for retfærdighed. Heri i Dworkin enig. Nozick finder tværtimod inspiration i idéen om individets autonomi og udleder heraf, at omfordeling ikke er retfærdigt, da det 19
krænker individets selvejerskab. Kommunitaristerne kritiserer Rawls, Dworkin og Nozick for at negligere broderskabstanken, hvilket, ifølge dem, leder til en uholdbar teori til opnåelse af frihed og lighed. Vi har nu set nærmere på rødderne af den klassiske filosofi, samt udlægningerne af frihed, lighed og retfærdighed, hvilket skaber en naturlig overgang til John Rawls. JOHN RAWLS John Rawls er amerikansk filosof og forfattede i 1971 A Theory of Justice. Rawls gør med sit hovedværk opgør med utilitarismen, som i det 19. århundrede var den førende retning indenfor politisk filosofi. Rawls teorier i A Theory of Justice, viderefører liberale traditioner og værdier fra John Locke og Immanuel Kant 15 og lægger stor vægt på tolerance og personlig frihed (Holtug, 2003: 394). Rawls lægger, som egalitær liberalist, stor vægt på lighed som en værdi i sig selv. Rawls vil med sit værk formulere nye principper for en retfærdig fordeling i samfundet og opstiller grundlæggende, prioriterede principper. Rawls ligger i sit værk samtidig stor vægt på de svagest stillede i samfundet, da han i sine principper blandt andet mener, at man til hver en tid bør stille de dårligst stillede bedst muligt. Hans teorier om retfærdighed, er af mange blevet set som et forsvar for en moderne velfærdsstat (ibid). Efter udgivelsen af A Theory of Justice, udbrød nye politiske diskussioner om fordelingsretfærdighed, da den politiske filosofi atter kom på dagsordenen i den angloamerikanske filosofi. Rawls' indflydelse på den politiske filosofi har været varig og gennembrydende, da kritik og videreudviklinger af hans teorier og principper stadig udkommer i dag (Ibid). 15 Immanuel Kant: 1724-1804, tysk filosof (Internetkilde: Den Store Danske 12) 20
Dermed skal det ikke siges, at Rawls affyrede startskuddet for politisk filosofi. Inden Rawls kom på banen, var den fremherskende tanke derimod utilitarismen. Utilitarismen og Rawls Med dette afsnit ønsker vi at redegøre for utilitarismen, da den er den fremtrædende retning inden for politisk filosofi inden 1960. Rawls nævner selv utilitarismen og holder sin teori op mod denne. Af denne grund skal vi nu kort kigge nærmere på Rawls kritik af utilitarismen. Utilitarismens påstand er, at samfundets institutioner bør indrettes således, at de bedst muligt fremmer menneskers mulighed for lykke. Således mener utilitaristerne, at den moralsk korrekte handling er, at maksimere lykke mest muligt (Kymlicka, 2002: 10). Rawls kritik heraf går på, at han mener, at teorien åbner op for en ofring af individet frem for flertallet. Rawls mener ikke, at utilitaristerne tager forskellen på personer alvorligt, særligt hvis der skal træffes et valg, der angår menneskers forskellige og modstridende interesser. Et eksempel på dette kunne ifølge Rawls være, hvis en kriminel, syg eller alkoholiseret mand diskriminerer og generer mennesker i en offentlig park ville det, ifølge utilitaristerne, være i orden at slå manden ihjel hvis dette kunne give samfundet mere lykke samlet set. På denne måde ville manden hverken genere offentligheden eller udnytte samfundets ressourcer, hvis han blot blev indsat i et fængsel, og dermed blive en last og udgift Her ville utilitaristernes idé om at maksimere velfærden, ifølge Rawls, urimelig (Kymlicka, 2002: 27). 21
Rawls kritiserer altså utilitarismens teori for, at indeholde en mulighed for, at individet ofres, hvis dette er til fordel for flertallet. Han udformer derfor sin egen teori for, hvordan et retfærdigt samfund skal se ud og hvordan fordeling skal foregå heri. Individet må ikke glemmes, men skal tværtimod kompenseres for dets ulemper. Det skyldes det arbitrære udkom af det såkaldte sociale lotteri og naturlige lotteri, som vi skal se nærmere på i næste afsnit. Rawls teorier Mennesker fødes ind i en bestemt social sammenhæng, som de ikke selv har valgt. De vælger ikke selv deres køn, sociale klasse eller hvilke forældre de får. Disse medfødte vilkår benævner Rawls som sociale primære goder 16. Ifølge Rawls deltager mennesker i et slags socialt lotteri, hvor de ikke selv er herre over udkommet. Da mennesket ikke selv er herre over udkommet af det sociale lotteri, men er Rawls heller ikke, at mennesket fortjener de fordele og ulemper der medfølger. Menneskets uligheder, som fremkommer i det sociale lotteri, bør der derfor kompenseres for (Kymlicka, 2002: 60). Mennesket fødes ligeledes med naturlige egenskaber, herunder styrker, svagheder, fordele og handicap 17, som de ikke selv vælger. Nogle fødes med sygdomme, andre sunde og raske. Rawls kalder dette for det naturlige lotteri og detmenneskelige livsbetingelser heraf for de naturlige primære goder 18 (Kymlicka, 2002: 58). Ulighederne i det naturlige lotteri skal der kompenseres for på samme vis som i det sociale lotteri. Ifølge Rawls er begge lotterier lige vigtige, fra en moralsk synsvinkel. Det vil sige, at det ene lotteri ikke må blive vigtigere for samfundet at udligne end det andet (Kymlicka, 2002: 65). 16 Sociale primære goder hedder hos Rawls The Social Primary Goods 17 Handicap: Begrebet vil i opgaven blive brugt til at beskrive de naturlige samt sociale ulemper en person kan være I besiddelse af. 18 Naturlige primære goder hedder hos Rawls Natural Primary Goods 22
For at vise, hvordan et retfærdigt samfund bør indrettes, formulerer Rawls sine retfærdighedsprincipper. Disse principper behandler problematikkerne omkring fordelingen af sociale primære goder og naturlige primære goder. Hans retfærdighedsprincipper, som vi vil behandle i næste afsnit, forsøger at tage højde for de vilkårlige, sociale og naturlige uligheder, da han mener, at disse, hvad end de er fordele eller ulemper, er ufortjente. For at forklare og retfærdiggøre sine retfærdighedsprincipper, forsøger Rawls at argumentere for disse. I følgende afsnit vil vi først kigge på hans retfærdighedsprincipper og derefter hans argumenter for holdbarheden i disse. Retfærdighedsprincipperne Det helt centrale for Rawls er hans retfærdighedsprincipper. Principperne bruger Rawls til at understøtte sin pointe om, at det sociale og naturlige lotteri er uretfærdigt og der derfor bør ske en omfordeling af ressourcer. Rawls idé med principperne er at udforme en skabelon for, hvordan goderne i samfundet skal fordeles. Dette gør han for, at stille folk mere lige. På denne måde er Rawls ressource-egalitarist, hvilket for ham betyder, at lighed gøres op i ressourcer og, at lighed har en værdi i sig selv. I modsætning hertil står velfærds-egalitarisme, som gør lighed op i mængden af velfærd. Rawls inddeler selv sin retfærdighedsteori i tre principper, benævnt ved frihedsprincippet 19, åbenhedsprincippet og differensprincippet. 19 Frihedsprincippet hedder hos Rawls Liberty Principle 23
Frihedsprincippet beskrives således: Each person is to have an equal right to the most extensive total system of equal basic liberties compatible with a similar system of liberty for all. (Kymlicka, 2002: 56). Dette er det mest fundamentale af Rawls principper, og er det princip der indebærer fordelingen af traditionelle frihedsrettigheder, herunder blandt andet politisk frihed, tale- og forsamlingsfrihed, personlig frihed og retten til at have personlig ejendom. Derudover er det også et princip der ikke tillader, at der er nogen der har mere frihed end andre eller, at alle har mindre frihed end de kunne have, uden at det krænker andres frihed eller rettigheder (Holtug, 2003: 397). Åbenhedsprincippet beskrives som: Social and economic inequalities are to be arranged so that they are ( ) attached to offices and positions open to all under conditions of fair equality of opportunity. (Kymlicka, 2002: 56). I dette princip lægges der vægt på, at de mennesker der har de samme evner fra det naturlige lotteri, også har lige stor mulighed for at opnå den samme position i samfundet. Dette princip forsøger tage højde for og modarbejde de racemæssige, uddannelsesmæssige eller kønsmæssige sociale barrierer der kan være i et givent samfund (Holtug, 2003: 397). Differensprincippet beskrives som: Social and economic inequalities are to be arranged so that they are ( ) to the greatest benefit of the least advantaged. (Kymlicka, 2002: 56). Princippet har blandt andet med fordelingen af økonomiske ressourcer i samfundet at gøre. Det er dog igen kun hvis disse uligheder er til de dårligst stilledes fordel. Hovedformålet er nemlig, at de dårligst stillede mennesker i samfundet stilles bedst muligt (Holtug, 2003: 397). Differensprincippet er gennemgående for Rawls teori og beskæftiger sig både med fordeling af ressourcer og rettigheder: 24
( ) All social primary goods liberty and opportunity, income and wealth, and the bases of selfrespect are to be distributed equally unless an unequal distribution of any or all of these goods is to the advantage of the least favored (Kymlicka, 2002: 55). Altså fordrer differensprincippet en lige fordeling, medmindre ulige fordeling er til fordel for de dårligst stillede. Rawls har givet de forskellige principper en rangorden, den såkaldte leksikalske prioritet 20 (Kymlicka, 2002: 56), da de ellers godt kan komme i konflikt med hinanden. Med denne rangorden har Rawls sikret, at et princip på ingen måde må tilsidesættes for at tilfredsstille et lavere rangerende princip. Ifølge rangordenen er der nogle sociale goder, der er vigtigere end andre, og disse vigtige sociale goder må på ingen måde ofres for, at forbedre de mindre vigtige. Således hedder det altså, at frihedsprincippet har forrang over de andre principper, fordi man ikke bør acceptere at et menneskes frihed kan tilsidesættes på nogen som helst måde, for kun at fremme enkelte gruppers goder. Yderligere har åbenhedsprincippet forrang over differensprincippet. Dermed er det sådan, at de rettigheder man har i frihedsprincippet, har forrang over de muligheder man har i åbenhedsprincippet, som igen tager forrang over ressourcefordelingen man har i differensprincippet. Disse tre principper danner altså på denne måde Rawls opfattelse af retfærdighed, og formålet med dem er at skabe en slags systematisk vejledning og retningslinje som vores egen intuitive retfærdighedssans ikke formår at opnå (ibid). Rawls retfærdighedsprincipper skal dog ikke ses som brugbare i alle henseender, men udelukkende i forbindelse med statens udformning, herunder dets institutioner, mekanismer og forfatningsmæssige grundlag. Derfor kan principperne ikke overføres til for eksempel familiestrukturer (Holtug, 2003: 398-399). 20 Leksikalske prioritet hedder hos Rawls The Lexical Priority 25
Vi har nu kigget på Rawls tre retfærdighedsprincipper, frihedsprincippet, åbenhedsprincippet og differensprincippet. Rawls mener selv, at disse vil skabe rammerne for et retfærdigt samfund. Han skal dog kunne argumentere for at andre end ham selv ville se det som bydende nødvendigt at vælge netop disse principper. Af denne grund opstiller han kontraktargumentet 21, som vi vil kigge nærmere på i næste afsnit. Kontraktargumentet Hvorfor skal man vælge netop Rawls retfærdighedsprincipper? Som tidligere nævnt finder Rawls en del af sin inspiration i oplysningstidens tanker om kontraktteori. Dette sætter han i spil med kontraktargumentet, der har til formål at vise, hvorfor hans retfærdighedsprincipper er de rigtige at vælge. Sammenhængen med oplysningstiden tænkning beskriver Rawls selv således: My aim is to present a conception of justice which generalizes and carries to a higher level of abstraction the familiar theory of the social contract as found in say, Locke, Rousseau, and Kant. (Rawls, 1971: 10). Dette er Rawls formål med kontraktargumentet, som forsøger at vise fornuften i at vælge hans retfærdighedsprincipper. Han forsøger med andre ord at vise, at lige, frie og rationelle individer vil blive enige om netop hans retfærdighedsprincipper. For at bevise dette, fremfører Rawls et argument som ikke er tiltænkt som en konkret teori til brug i samfundet, men mere som et tankeeksperiment (Kymlicka, 2002: 65). Rawls' tankeeksperiment går ud på, at en gruppe 21 Kontraktargumentet hedder hos Rawls Social Contract Argument 26
mennesker skal vælge et sæt af principper i det samfund de vil leve i. Derfor forestiller hans sig, at man sætter dem i den oprindelige positiom 22 bag et uvidenhedens slør 23. Begrebet, den oprindelige position, dækker over en tænkt tilstand, der eksisterer før mennesket indgår i et samfund. På denne vis finder han inspiration til oplysningsfilosoffernes fokus på overgangen fra naturtilstand til samfund. Dog er før-samfunds tilstanden for Rawls karakteriseret ved uvidenheden for at sikre upartiskhed i udvælgelsen af retfærdighedsprincipper. Betegnelsen, uvidenhedens slør, dækker dermed over, at individerne ikke selv er i besiddelse af en række informationer vedrørende deres eksistens. Uvidenhedens slør indebærer, at ingen individer ved hvilken klasse han tilhører, hvilken social position han har, hvor heldig han har været i form af evner, intelligens, styrke og så videres. Det er afgørende, at retfærdighedsprincipperne tænkes valgt bag uvidenhedens slør. Det er det fordi, mennesket ellers ville favorisere sig selv på andres bekostning, i valget af retfærdighedsprincipper (ibid). Således ville en rig mand kunne forsøge at opnå retfærdighedsprincipper, som ville sikre ham en lav skatteprocent, men den syge ville sikre sig retfærdighedsprincipper, der tilgodeser hans situation. Rawls siger, som før nævnt, at de heldige i samfundet, eksempelvis dem med særlige talenter, ikke selv har fortjent deres succes, de har blot været heldige indenfor det sociale og naturlige lotteri. Da de ikke har fortjent dette held, skal de ikke drage fordel heraf. Dette gælder også for de mere uheldige, som ikke skal stilles ringere som resultat heraf (Holtug, 2003: 401). Formålet med uvidenhedens slør er således, at ingen individer i samfundet bør drage fordele eller ulemper af naturlige eller sociale omstændigheder, når retfærdighedsprincipperne skal vælges. Hvis ingen er i stand til at medregne egne fordele eller ulemper og dermed favorisere sig selv, er retfærdighedsprincipperne, ifølge Rawls, et resultat af en upartisk og dermed 22 Den oprindelige position hedder hos Rawls The Original Position 23 Uvidenhedens slør hedder hos Rawls The Veil of Ignorance 27
retfærdig forhandling (Kymlicka, 2002: 64). Rawls udformer af denne grund, et begreb han kalder upartisk perspektiv 24, som indebærer, at alle er stillet lige i valg af principper. Da alle individer er stillet ens, vil de foretrække de samme principper, da de således ikke har informationer til rådighed, som omhandler hvorfor de ville drage mere fordel af andre principper (Kymlicka, 2002: 65). Rawls mener altså, at individerne alle vil nå frem til den samme konklusion i valget af retfærdighedsprincipper. Men hvilken? For at nå denne konklusion, argumenterer Rawls først for, at alle vil vælge den samme strategi i valget af retfærdighedsprincipperne, nemlig maximin strategien 25. Maximin strategien For at afgøre, hvilken strategi individerne vil benytte bag uvidenhedens slør, introducerer Rawls, maximin strategien. Denne går ud på, at parterne vil vælge således, at den værst tænkelige situation bliver så god som mulig: ( ) That is, you maximize what you would get if you wound up in the minimum, or worst off, position (Kymlicka, 2002: 66). Rawls argumenterer hermed for, at menneskets rationalitetsforståelse, vil fordre det til at vælge den sikre tilgang, frem for den vilkårlige (Ibid). Individerne har altså ikke kendskab til sandsynligheden for at høre til den ene eller anden gruppe endnu. De vil derfor, ifølge Rawls, benytte sig af maximin strategien, for at sikre sig at få mest muligt i den værst tænkelige situation. Rawls hævder, at parterne ikke vil benytte sig af en anden strategi, da de derved ville kunne risikere at ende i en position dårligere end den værste situation i maximin strategien (Holtug, 2003: 402). 24 Upartisk perspektiv hedder hos Rawls impartel perspective 25 Maximin strategien hedder hos Rawls Maximin Strategy 28
Rawls fremførte argumenter i valget af retfærdighedsprincipper i den oprindelige position, leder hen mod differensprincippet, som parterne ifølge Rawls vil vælge, hvis de benytter sig af maximin strategien (Kymlicka, 2002: 67). Maximin strategien, hvis formål er at optimere den værst tænkelige situation, leder nemlig naturligt hen til tanken om at stille de dårligst stillede bedst muligt, som indeholdt i differensprincippet (Ibid). Parterne vil, ifølge Rawls, herefter vælge frihedsprincippet før åbenhedsprincippet, da frihed vil vægte tungere end muligheder. Samtidig vil åbenhedsprincippet blive valgt over differensprincippet, da frihed og muligheder rangerer over ressourcer. Rawls argumenterer med maximin strategien altså for, at alle vil vælge hans retfærdighedsprincipper. Rawls er dog klar over, at der kan opstå komplikationer når uvidenhedens slør løftes og principperne skal prøves af på virkeligheden. Han mener, at tilstanden under uvidenhedens slør er en tilstand af komplet rationalitet og dermed også frarøvet intuitionen. Når sløret løftes kan det ske, at de valgte principper ikke er i balance med vores intuition. Balancen mellem intuition og rationalitet opnås gennem det han kalder reflekteret ligevægt, som uddybes i det følgende afsnit. Reflekteret ligevægt Rawls slår hårdt på, at alle vil vælge hans retfærdighedsprincipper, når de bag uvidenhedens slør benytter sig af maximin strategien. Dog forsøger han at sikre sig mod kritik, der spørger, hvorfor det netop er hans principper der vil blive valgt og ikke hvilke som helst andre. Rawls fremlægger i A Theory of Justice en metode til at sikre, at de valgte retfærdighedsprincipper stemmer overens med virkeligheden. Dette er dog blevet kritiseret for ikke at være åbenlyst, at man ville vælge netop Rawls principper. Metoden 29