Rebild Kommune Ny Start

Rebild Kommune Ny Start Evaluering - November 0

Indhold. Baggrund for projektet. Grundlaget for evalueringen. Udvikling - forældrene. Udvikling - børnene. Udvikling - økonomien. Udvikling - ydelser og forsørgelsesgrundlag. Cases. Konklusion og anbefalinger 0 Deloitte

. Baggrund Projekt Ny Start blev etableret med henblik på at yde en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats til ressourcesvage familier i Rebild Kommune. Det overordnede formål er at sikre daglig trivsel i den enkelte familie, hvor børnene passer skole, uddannelse m.v., og hvor der sker en udvikling af forældrenes forældreevne samt deres målrettede arbejde i forhold til at komme i uddannelse eller job. Projektets fremgangsmåde har været at sikre øget overblik over familiens problemstillinger på tværs af fagområder og dermed tilvejebringe et grundlag for en prioriteret og massiv indsats med henblik på at få skabt reel udvikling i familiens ressourcer og trivsel. Projektet er organiseret under Center for Arbejdsmarked og er bemandet med en projektleder og to sagsbehandlere med faglige kompetencer inden for områderne børn/unge og arbejdsmarked samt andre relevante fagområder. Der arbejdes aktuelt (september 0) med familier, som består af i alt voksne og 0 børn. Deloitte følger periodisk op på projektet og denne evaluering er således anden opfølgning og indeholder derved tredje måling. Evalueringen er gennemført i november 0. I denne status er der både fokus på udviklingen siden den sidste opfølgning i marts og siden projektets start. Opfølgning på anbefalinger Siden sidste evaluering er der blevet arbejdet med anbefalingerne og herunder er det: Blevet strammet op på handleplanerne, som nu har form af kontrakter med borgerne. Blevet organiseret en fast gennemgang af alle familier med deltagelse af både jobcenter og Center familie Handicap og med fokus på progression og løsninger for familierne. Der er blevet tilknyttet en psykolog og en terapeut fast til Ny Start. Projekt Ny Start startede op i april 0. Projektet er blevet evalueret internt december 0 og eksternt evalueret af Deloitte i marts 0. 0 Deloitte

. Grundlaget for evalueringen Der er i projektperioden fulgt op på udgifterne til indsatsen, ligesom der systematisk er fulgt op på familiernes udvikling over tid. Der er i opfølgningen anvendt screeningsredskaber til at vurdere de voksnes og børnenes udvikling (jf. oversigten til højre). På voksenområdet anvendes Voksenudredningsmetoden, på børneområdet et screeningsredskab udviklet i KeK. Vurderingen af hvert tema, samt den endelige samlede vurdering et sket ud fra følgende skala: 0: Ingen eller ubetydelige problemer/begrænsninger : Milde eller lettere problemer/begrænsninger : Moderate problemer/begrænsninger : Alvorlige eller svære problemer/begrænsninger : Komplette/totale problemer/begrænsninger Desuden er der i visse tilfælde angivet 0,,,,, og,. Der er fulgt op på udviklingen over tid: De voksnes udvikling (august, november 0 og januar, maj, juli og september 0) Børnenes udvikling (november 0 og januar, maj, juli og september 0). Det skal bemærkes, at der ift. børnene således først er screenet et halvt år efter projektets igangsættelse.. Livsområder voksne. Fysisk og psykisk funktions-nedsættelse samt socialt problem. Praktiske opgaver i hjemmet. Egen omsorg. Mobilitet. Kommunikation. Samfundsliv (beskæftigelse, bolig, uddannelse, økonomi). Socialt liv. Sundhed. Omgivelser 0. Samlet vurdering. Livsområder børn. Fysisk og psykisk funktions-nedsættelse samt socialt problem. Kommunikation. Sundhedsforhold. Familieforhold. Trivsel dagtilbud, uddannelse eller beskæftigelse. Fritidsforhold og venskaber. Hverdagens aktiviteter. Motivation. Samlet vurdering 0 Deloitte

. Udvikling - forældre Figur De voksnes funktionsevne ved anden måling (marts 0) 0 0 0 De voksnes funktionsevne ved tredje måling (september 0) 0 0 0 Fysisk funktionsnedsættelse 0 Fysisk funktionsnedsættelse 0 Psykisk funktionsnedsættelse Psykisk funktionsnedsættelse Socialt problem Socialt problem Praktiske opgaver i hjemmet Praktiske opgaver i hjemmet Egen omsorg Egen omsorg Mobilitet 0 Mobilitet Kommunikation Kommunikation Samfundsliv 0 Samfundsliv 0 Socialt liv 0 Socialt liv 0 Sundhed 0 Sundhed Samlet vurdering Samlet vurdering Anden måling Figuren ovenfor viser funktionsniveauet for de deltagende voksne ved henholdsvis anden og tredje måling fordelt på de forskellige temaer. De voksne havde ved anden måling primært udfordringer i forhold psykisk funktionsnedsættelse, socialt problem samt samfundsliv. Derimod var bl.a. fysisk funktionsnedsættelse, egen omsorg, mobilitet og kommunikation kun et alvorligt problem for forholdsvist få deltagere. Tredje måling (seneste måling) Sammenlignes den samlede gruppes funktionsevne ved anden og tredje måling fremtræder der overordnet set forholdsvist begrænsede forskydninger. Dog er der sket mindre forskydninger ved bl.a. socialt problem og samfundsliv, hvor færre voksne ved tredje frem for anden måling er placeret under alvorlige eller svære problemer. Udviklingen uddybes på de følgende sider. 0 Deloitte

. Udvikling - forældre Udvikling på konkrete områder fra sidste måling For at få et indblik i årsager til den samlede vurdering er det relevant at se på de underliggende temaer, der kan betragtes som livsområder. Figuren viser således udviklingen fra anden til tredje måling. Figur De voksnes udvikling på enkelte livsområder fra anden til tredje måling* På de fleste livsområder ses det, at hovedparten af de voksne ikke har haft en udvikling, enkelte voksne har haft en positiv udvikling, men at der også er enkelte, som har haft en negativ udvikling. Psykisk funktionsnedsættelse, socialt problem, praktiske opgaver i hjemmet og samfundsliv er de livsområder, hvor flest voksne projektdeltagere har oplevet en fremgang, hvilket også var de områder, hvor deltagernes funktionsniveau var lavest ved anden måling. Her har - deltagende borgere oplevet fremgang. Fremgangen kan tyde på, at der er fokus på de største problemer, og at det netop på disse områder er muligt at skabe forholdsvist hurtige resultater i kraft af bedre afklaring og målrettede tilbud eller beskæftigelsestiltag. Dog er det på samme områder, at flest voksne projektdeltagere har oplevet tilbagegang fra anden til tredje måling (- borgere). Dette kan tyde på, at disse livsområder stadig er problematiske for en stor del af projektdeltagerne og kræver vedvarende opmærksomhed. *Tabellen viser antallet af voksne der har haft henholdsvis fremgang, status quo eller tilbagegang fra anden til tredje måling. Der måles dog ikke på størrelsen af en evt. udvikling. 0 Deloitte

. Udvikling - forældre Udvikling på konkrete områder fra starten af projektet Figur De voksnes udvikling på enkelte livsområder fra første til tredje måling* For at få et indblik i udviklingen fra start til nu (første til tredje måling), er det ligeledes relevant at se på de underliggende temaer, der kan betragtes som livsområder. Figuren viser således udviklingen fra første til tredje måling. Fysisk funktionsneds. Psykisk funktionsneds. Socialt problem 0 På de fleste områder ses det, at hovedparten af de voksne ikke har haft en udvikling, at en del har haft en positiv udvikling, men også at en del har haft en negativ udvikling. Praktiske opgaver i hjemmet Egen omsorg Overordnet er der fra første til tredje måling sket en fremgang for en forholdsvis stor del af projektets deltagende voksne på livsområderne psykisk funktionsnedsættelse, socialt problem og samfundsliv. På disse områder har - voksne projektdeltagere oplevet fremgang. På områderne fysisk funktionsnedsættelse og praktiske opgaver i hjemmet -0 af de deltagende voksne deltagere oplevet tilbagegang fra første måling til tredje måling. En forklaring på dette kan bl.a. ligge i en bedre udredning af de voksnes fysiske funktionsnedsættelse, og at man på den baggrund også har fået udredt problemer i forbindelse med praktiske opgaver i hjemmet. Mobilitet Kommunikation Samfundsliv Socialt liv Sundhed Samlet vurdering *Tabellen viser antallet af voksne der har haft henholdsvis fremgang, status quo eller tilbagegang fra første til tredje måling. Der måles dog ikke på størrelsen af en evt. udvikling. 0 0 0 Fremskridt Status Quo Tilbagegang Ingen sammenligningsdata 0 0 0 Deloitte

. Udvikling - forældrene Mange individuelle udsving Grafen nedenfor viser udviklingen i det overordnede funktionsniveau for de voksne deltagere i projektet. Den samlede vurdering giver et samlet indtryk af forældrenes situation. Her viser 0 et godt funktionsniveau (ingen problemer), mens er totale problemer. Denne gennemsnitlige udvikling dækker dog over mange individuelle udsving (repræsenteret ved de tynde streger), og der ses lige så mange voksne med positiv som negativ udvikling. Gennemsnitligt er der en svag positiv forbedring i perioden frem til januar 0. Derefter er udviklingen svingende, men med en samlet svag tilbagegang. Figur Samlet vurdering Udviklingen af de voksnes samlede vurdering gennem projektperioden 0 Deloitte

. Udvikling - børn Figur Børnenes funktionsevne ved anden måling ( marts 0) Børnenes funktionsevne ved tredje måling (september 0) Anden måling Figuren ovenfor viser funktionsniveauet for de deltagende børn ved henholdsvis anden og tredje måling fordelt på de forskellige temaer. Det fremgår heraf, at børnene ved anden måling primært havde udfordringer i forhold til socialt problem, forældrenes ressourcer og familieforhold samt i forhold til fritidsforhold og venskaber. Derimod viste anden måling, at især fysisk funktionsnedsættelse stort set ikke var et problem for de deltagende børn, ligesom kun et begrænset antal af børnene havde nedsat psykisk funktionsevne. Børnene havde ved anden måling dermed primært sociale problemstillinger. Tredje måling (seneste måling) Sammenlignes den samlede gruppes funktionsevne ved anden og tredje måling, er der overordnet set forholdsvist begrænsede forskydninger, men de forskydninger der eksisterer, viser primært en positiv fremgang. Denne udvikling uddybes på de følgende sider. 0 Deloitte

. Udvikling børn (fortsat) Udvikling på konkrete områder fra sidste måling Figur Børnenes udvikling på enkelte livsområder fra anden til tredje måling* For at få et indblik i årsager til den samlede vurdering er det relevant at se på de underliggende temaer, der kan betragtes som livsområder. Figuren viser således udviklingen fra anden til tredje måling. Ligesom for de voksne er der på stort set alle områder flest børn, for hvem der overordnet hverken er sporet fremskridt eller tilbagegang. For områderne socialt problem, forældrenes ressourcer, udbytte/trivsel skole, fritidsforhold og venskaber ses der fremgang for en forholdsvis stor del af børnene nemlig - børn. Dette var områder, hvor børnene oplevede de største problemstillinger ved anden måling. Dette tyder på, at den fokuserede indsats har påvirket disse områder positivt. Generelt er der forholdsvist få børn, hvor der kan ses tilbagegang fra anden til tredje måling. 0 *Tabellen viser antallet af børn der har haft henholdsvis fremgang, status quo eller tilbagegang fra anden til tredje måling. Der måles dog ikke på størrelsen af en evt. udvikling. 0 Deloitte

. Udvikling - børn Udvikling på konkrete områder fra starten af projektet For at få et indblik i udviklingen fra start til nu (første til tredje måling), er det ligeledes relevant at se på de underliggende temaer, der kan betragtes som livsområder. Figuren viser således udviklingen fra første til tredje måling. På de fleste områder ses det, at størstedelen af børnenes udvikling er status quo, en del af børnene har haft en positiv udvikling og at kun meget få har haft en negativ tilbagegang fra første til tredje måling. På livsområderne socialt problem, forældrenes ressourcer, familieforhold, fritidsforhold og venskaber ses der fremgang for en overvejende del af børnene, hvilket blandt andet også var de områder hvor børnene oplevede de største problemstillinger. Eksempler herpå er, at børn, har oplevet fremgang i forbindelse med fritidsforhold, og at børn har oplevet fremgang i forbindelse med venskaber. Livsområderne kommunikation og hverdagens aktiviteter, er de områder, hvor der er flest børn der har oplevet tilbagegang. Her er der dog stadig tale om en relativ lille del af projektets deltagende børn (- børn). Figur Børnenes udvikling på enkelte livsområder fra første til tredje måling* Fysisk funktionsnedsæt. Psykisk funktionsnedsæt. Socialt problem Kommunikation Sundhed Forældrenes ressourcer Familie forhold Udbytte/trivsel daginstitution Udbytte/trivsel skole Fritidsforhold Venskaber Hverdagens aktiviteter Motivation Samlet vurdering 0 0 0 0 0 0 0 0 Fremskridt Status Quo Tilbagegang Ingen sammenligningsdata *Tabellen viser antallet af børn der har haft henholdsvis fremgang, status quo eller tilbagegang fra anden til tredje måling. Der måles dog ikke på størrelsen af en evt. udvikling. 0 Deloitte

. Udvikling - børn Mange individuelle udsving Grafen nedenfor viser udviklingen i den samlede vurdering for børnene i projektet. Gennemsnittet peger på en mindre, men dog positiv, fremgang i vurderingen i perioden fra den første måling af børnene i november 0, til den sidste i september 0. Ser man på udviklingen for de enkelte børn de tynde grafer - dækker dette gennemsnit over mange individuelle udsving. De fleste børn har således haft en positiv udvikling, mens enkelte dog snarere har fået et dårligere funktionsniveau samlet set. Figur Udviklingen af børnenes samlede vurdering gennem projektperioden Gennemsnit Enkelte individer 0 0--0-0-0-0-0-0-0-0-0 0-0-0 0 Deloitte

. Udvikling - økonomi Positive ændringer i det samlede og de enkelte familiers udgiftsbillede Udviklingen i de kommunale udgifter til de deltagende familier fra juni 0 til september 0 viser et moderat fald (jf. figur ). Udgifterne omfatter både de kommunale udgifter til forsørgelse og til de igangværende indsatser. Faldet udgøres af en reduktion i både forsørgelsesudgifter og i de øvrige ydelsesudgifter. Flere ydelsestyper (familiebehandling, kontaktperson og mentor) fremgår i datamaterialet som udgiftsneutrale. Dette kan betyde, at en del af udgiften ikke indgår. Ændringen bunder i en udgiftsreduktion ved af de familier, (jf. figur 0). I familier er der hverken sket ændringer i forhold til forsørgelsesudgifter eller ydelsesudgifter. Denne udvikling er interessant set i lyset at, at der netop var et ønske om at investere mere massivt i disse familier og dermed også en forventning om, at investeringen ville kunne betyde en positiv udvikling. Månedlige udgifter til forsørgelse Månedlige udgifter øvrige ydelser Månedlige udgifter i alt Omregnet til samlet årlig udgift jun- dec- apr- sep- 0000 000 00 00 000 000 00 00.000.00.00 00.00..000..00.0.00.0.00 Figur 0 Udviklingen i kommunalt udgiftsniveau per familie* 0 Figur Samlet udvikling i det kommunale udgiftsniveau for deltagende familier* Ændring i udgift til familier fra juni 0 til september 0 0 Deloitte

. Udvikling - ydelser og forsørgelsesgrundlag Få nye typer af tiltag I tabel fremgår de forskellige ydelsestyper, som er i spil i forhold til projektets familier samt antallet af familier som er omfattet af disse tilbud. Der er forholdsvist få ændringer i de tilbud som anvendes i forhold til de enkelte familier fra juni 0 til september 0. Dog ses det, at flere får kontaktpersoner og færre får familiebehandling. Herudover er der gennemført en række aktiviteter, som ikke indgår i oversigten, herunder: Samarbejde med børnehaver omkring etablering af legeaftaler, da forældrene ofte har svært ved selv at kontakte de andre forældre (føler sig mindre værd). Samarbejde med lokale idrætsklubber, som hjælper børn med at gå til fritidsaktiviteter (hente børnene og følge dem hjem). Tæt samarbejde med virksomheder, hvor forældrene er i praktik, rummelige og fleksible praktikaftaler. Hyppige hjemmebesøg. Støtte til at forældrene kommer i gang med at dyrke motion. Mentor som får funktioner for flere familiemedlemmer samtidig. Ændringer i forhold til forsørgelsesgrundlaget I forhold til forsørgelsesgrundlaget er der sket en udvikling i de familier, jf. tabel. Overordnet er matchgruppe gruppen er blevet mindre og matchgruppe gruppen er blevet større. Derudover er der kommet en ekstra borger i matchgruppe. Tabel Familier omfattet af ydelsestype Ydelsestyper jun- dec- apr- sep- Plejefamilie Efterskole Aflastning Familiehus Kontaktperson (udgifter) Kontaktperson (ingen udgifter) Mentor 0 Støtte 0 0 Familiebehandling (udgift) 0 0 0 Familiebehandling (ingen udgifter) - Hjemmehos Psykologbehandling 0 0 Forældreevnevurdering 0 0 ADHD konsulent fraflyttet - - Tabel Forsørgelsesgrundlag voksne Forsørgelsestyper jun- dec- sep- Kontanthjælp match Kontanthjælp match Kontanthjælp match Førtidspension Dagpenge 0 Sygedagpenge 0 0 Beskæftigelse SU 0 Jobrotation 0 0 Deloitte

Cases Med henblik på at vise udviklingen i familierne indgår der i denne statusopfølgning også to casebeskrivelser. Case : Case : Familie bestående af enlig mor og -årig datter. Problemerne i familien drejer sig om, at datteren har et alt for stort fravær fra skolen (ca. 0 %) Desuden har mor svært ved at komme op om morgenen, og hjemmet er meget rodet og beskidt. De har katte, der har lopper, og som tisser i møblerne. Mor har desuden i perioder depressioner. Vi har i samarbejde med det lokale ældrecenter fået etableret et støttende team omkring familien. Det betyder, at ældrecentret har stillet to social- og sundhedshjælpere til rådighed, som i samarbejde med os løser alle opgaver i familien. Hjælperne kommer på skift hjem til familien om morgenen, får dem begge op, hjælper med at smøre madpakke og pakke taske, sikrer at begge får morgenmad, og følges så med dem begge ud af døren i ordentlig tid. Datteren bliver fulgt i skole, og moren følges med social- og sundhedshjælperen hen til ældrecentret. Her er moren i praktik med det formål at afklare hendes erhvervsevner, samt at træne hende i almindelige daglige rutiner. En dag om ugen foregår praktikken hjemme ved moren, hvor hun sammen med hjælperen gør rent, rydder op, får orden og struktur på hjemmet. Dette har indtil nu betydet, at datterens fravær fra skolen stort set er væk, hjemmet er loppefrit, og der begynder at være mere rent og ordentligt. Moren har fået mere overskud af at komme ud af huset, og hun føler sig mindre ensom og isoleret, da hun har en stor gevinst ved det sociale samvær hun får på ældrecentret. Familie bestående af mor, far, søn på og datter på. Mor er tidligere alkoholiker (stadig i behandling), på kontanthjælp og i perioder depressiv. Far har været i jobrotation, og er pt. i ordinær beskæftigelse. Problemerne i familien drejer sig om morens ustabilitet, og børnenes manglende sociale kompetencer og relationer. Hjemmet er meget rodet og beskidt, og familien har økonomiske problemer. Vi har i samarbejde med den lokale folkeskole, hvor begge børn går / har gået, etableret en helhedsorienteret støtteforanstaltning omkring familien. Skolen har i en lang periode vækket sønnen om morgenen for at sikre, at han kommer af sted. Dette har betydet, at sønnens fravær er faldet fra 0 % til 0 %. Skolen har lavet et helt særligt skoleår for sønnen, som ellers skulle have skiftet til et specialskoletilbud. Her er han bl.a. hjælpelærer i de små klasser, og har fag på det niveau der passer til ham. Han har også fået en plads i den lokale fritidsklub, ligesom han er pedelmedhjælper nogle eftermiddage. Det betyder, at han oplever succes i sin skolegang, og at han har en meningsfyldt fritid. Skolen har haft moren i praktik til afklaring af erhvervsevne, og har fået hende sluset videre til køkkenet på det lokale ældrecenter. Desuden har skolen haft faren i praktik, og har ham pt. ansat i ordinær beskæftigelse som pedel. Dette har betydet, at begge forældre kommer af sted hver morgen, og at børnene oplever en mere stabil hverdag. Skolen har desuden haft et tæt samarbejde med den hjemmehosser, der sammen med familien står for oprydning og rengøring i hjemmet. Faren har netop været til jobsamtale til en helt ordinær stilling i en privat virksomhed, og var tæt på en fastansættelse. 0 Deloitte

. Konklusion og anbefalinger Evalueringen har på de forudgående sider set på udviklingen for henholdsvis forældrene og børnene i de familier, som aktuelt indgår i projektet, samt udviklingen i udgifter og ydelser. Evalueringen har også afdækket udviklingen på de centrale underliggende områder for voksne fx job og socialt liv, for børnene fx skolegang, venskaber og sundhed. Samlet set er der en mindre fremgang at spore i den samlede vurdering af situationen for forældre og en noget større fremgang i situationen for børnene. Dette dækker dog over fremgang hos nogle, tilbagegang hos andre og fastholdelse af status quo hos de fleste. Der er en tendens til, at områderne psykisk funktionsnedsættelse, socialt liv og samfundsliv har en positiv udvikling hos de voksne, og at det således har været muligt at skabe en udvikling på disse områder på forholdsvis kort tid. Dette ses også i den positive udvikling der er sket i forsørgelsesgrundlaget, hvor flere af de voksne er rykket fra matchgruppe til. I forhold til børnene er der særligt på områderne socialt problem, forældrenes ressourcer, familieforhold, fritidsforhold og venskaber en positiv udvikling, og dette hænger godt sammen med den udvikling, der ses hos forældrene. Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er sket større ændringer i ydelsessammensætningen for familierne, men at ses et fald i det samlede udgiftsniveau. Udgiftsniveauet kan til dels skyldes, at der i en række familier er iværksat familiebehandling, der indgår som udgiftsneutralt. Fremadrettet anbefales det: At screeningerne i højere grad anvendes som egentlig udredning, hvor situationen og udviklingen i problemer og ressourcer tydeliggøres, således at selve funktionsniveauet ses som en konklusion på dette. At der er fokus på operationelle mål, der kan anvendes i opfølgningen sammen med familierne. At der sker en registrering af de aktiviteter, som ikke indgår i ydelsesoversigten med henblik på at vise de kreative løsninger, der anvendes i projektet. At der sker en registrering af omfanget af ydelserne, således at omfanget af fx familiebehandling kan følges over tid. 0 Deloitte

Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer. 0 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited