Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2008/2009

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2008/2009 OKTOBER 2009

Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk 2

Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...5 Opfølgning på Kvalitetsrapport 2007/2008...5 Læsevejledning...6 2 VURDERINGER OG HANDLINGSPLAN...6 Helhedsvurdering...7 Vurdering af hver enkelt skole...9 Vurdering af specialpædagogisk bistand...16 Vurdering af dansk som andetsprog...17 Handlingsplan...17 3 MÅL OG RAMMER...19 Kapacitet og kapacitetsudnyttelse...19 Indskrivning til fritidsordning (FO)...21 Privatskole og folkeskole...23 Resurser...25 Nøgletal...27 Planlagte timetal...27 Undervisning og undervisningens gennemførelse...31 Elevfravær...34 Lærernes...35 IT-værktøjer...39 4 PÆDAGOGISKE PROCESSER...40 Løbende evaluering af elevers udbytte og inddragelse...40 Samarbejde mellem skole og hjem...40 5 RESULTATER...41 Afgangsprøver...41 Nationale test...44 Læsetest...44 Overgang til erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse...46 6 SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND...47 Mål og rammer...47 Nøgletal...48 Lærernes...48 Pædagogiske processer...49 3

Specialpædagogisk bistand, herunder holddannelse...50 Resultater...50 Klager vedrørende vidtgående specialundervisning...52 7 DANSK SOM ANDETSPROG...52 Mål og rammer...52 Tilrettelæggelse af undervisningen i dansk som andetsprog...53 Nøgletal...53 Resurser til undervisning i dansk som andetsprog...54 Lærernes...54 Pædagogiske processer...55 Resultater...55 Bilag 1: Metode...56 Valg af data...56 Indsamling af data...56 Behandling af data...56 Bilag 2 Lærernes...58 Bilag 3 Karaktergennemsnit for alle prøvefag...61 4

1 INDLEDNING Kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/2009 er den tredje kvalitetsrapport for skolerne i Gribskov Kommune. Kvalitetsrapporten er udarbejdet med afsæt i Kvalitetsrapportbekendtgørelsen, som omfatter en række indholdskrav, der skal dokumentere status for hver enkelt skole og for det samlede skolevæsen i Gribskov Kommune. De metodiske valg i henhold hertil, fremgår af bilag 1. Kvalitetsrapporten er indtænkt i en lokal årsrytme og styringsmodel for skoleområdet. Skolerne formulerer mål for skolens udvikling og drift hvert andet år. Målene dokumenteres i en resultatkontrakt, som indgås mellem skole og direktion, og som godkendes af det politiske udvalg. Kvalitetsrapporten indgår i grundlaget for målformuleringen. Eksempelvis vil en skole, der har forringede læseresultater i indskolingen typisk sætte fokus på læsning i deres målformulering, mens en skole som har stigende elevfravær vil sætte fokus på dette. Midtvejs i den toårige periode gennemfører hver skole en selvevaluering med deltagelse af forældre fra skolebestyrelse, tillidsrepræsentanter, lokal- og central ledelse. Formålet med selvevalueringen er, på en faktabaseret måde, at drøfte dels realiseringen af målene i resultatkontrakten, dels hvilke nye eller ændrede indsatser skolen eller skolevæsenet eventuelt bør iværksætte. Der følges herudover løbende op på målene i resultatkontrakterne både på den enkelte skole, i skoleledelsen, den centrale ledelse og i Børneudvalget. Opfølgningen sker bl.a. gennem de halvårlige resultatstatus, som forelægges Børneudvalget og andre interesserede i maj og oktober måneder, ligesom kvalitetsrapporten i sig selv indeholder både en opfølgningsdel og en fremadrettet handlingsplan. Opfølgning på Kvalitetsrapport 2007/2008 Af skolernes resultatkontrakter fremgår det, hvilke konkrete indsatser hver enkelt skole har haft fokus på i skoleåret 2008/2009. Indsatserne kan betragtes som skolernes opfølgning på de to tidligere udgaver af Kvalitetsrapporten i Gribskov Kommune. Resultatkontrakterne omhandler nedenstående temaer og indsatsområder, som skolerne hver især har udarbejdet mål på baggrund af: Fagligt niveau Overgang til Ungdomsuddannelse og kriminalitetsforebyggelse Specialpædagogisk støtte og undervisning Tidlig forebyggende indsats 5

Udover de nævnte temaer og indsatsområder satte Kvalitetsrapporten 2007/2008 desuden fokus på følgende konkrete indsatsområder: Implementering af arbejdstidsaftalen Rekruttering og fastholdelse Meritlæreruddannelsen Helhedsvurderingen og vurderinger fra hver enkelt skole i kapitel 2, tager i deres opbygning afsæt i indsatsområderne fra resultatkontrakterne og de øvrige fokusområder fra Kvalitetsrapporten 2007/2008. Læsevejledning Kvalitetsrapporten over skoleåret 2008/2009 afspejler strukturen og opbygningen af den dokumenterede status fra sidste års udgave. Det betyder, at kapitel 2 indeholder en samlet helhedsvurdering af skolevæsenet samt vurderinger fra hver enkelt skole. Kapitlet indeholder desuden en handlingsplan. Kapitel 3, 4 og 5 indeholder opgørelser og beskrivelser, der vedrører skolernes rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. Af hensyn til overblik og sammenhæng er al dokumentation, der vedrører den specialpædagogiske bistand, samlet i kapitel 6, dog med undtagelse af helhedsvurdering, opfølgning og handleplan, som indgår i kapitel 2. På samme vis er al dokumentation, der vedrører dansk som andetsprog samlet i kapitel 7, dog med undtagelse af helhedsvurdering, opfølgning og handleplan, som indgår i kapitel 2. Alle tabeller/figurer følger samme opbygning, hvor tabellens/figurens indhold først præsenteres og efterfølgende beskrives. 2 VURDERINGER OG HANDLINGSPLAN Kvalitetsrapporten dækker over ni skoler og et væld af indikatorer, der spænder fra afgangskarakter til antal indskrevne elever i fritidsordningerne, klassekvotienter over til læsetest m.v. Kvalitetsrapporten viser derfor ikke overraskende forskellige udviklingstendenser, hvor nogle er positive og andre er negative afhængig af emne og skole. Det er et vilkår, der på samme tid gør det vanskeligt at lave en helhedsvurdering uden, at nogle skoler oplever, at de enten får for lidt anerkendelse eller for meget kritik. Vi opfordrer derfor til, at alle læser hele Kvalitetsrapporten. Som en generel tendens vil vi på plussiden fremhæve skolernes øgede evne til at rekruttere, og følgelig den stigende andel af læreruddannede undervisere, herunder at flere med anden uddannelse gennemfører en meritlæreruddannelse. Dette vurderes som en vigtig forudsætning for fremover også at forbedre elevernes faglige standpunkter, målt ved afgangskarakterer og tests. Vi ser også en høj andel af elever, der starter en ungdomsuddannelse (96%), men vi ved samtidig, at mange af dem falder fra undervejs. Temaet unge og uddannelse 6

er i sig selv et fokusområde de kommende år i Gribskov Kommune. Herudover kan vi konstatere stigende indskrivning i fritidsordningerne. På minussiden vil vi fremhæve, at der endnu ikke generelt er gennemslag i forhold til læsning, målt ved læseresultater i indskolingen og afgangskarakterer, ligesom flere skoler ikke er lykkedes med at reducere elevernes fravær. Begge dele er indsatsområder, som også var målsat i de tidligere kvalitetsrapporter, men som der fortsat skal arbejdes målrettet med. Helhedsvurderingen nuanceres nedenfor. Helhedsvurdering I Gribskov Kommune er antallet af skoler gået fra 11 til 8 skoler inden for de sidste fem år. Flere skoler har derfor i skoleåret 2008/2009 været præget af de forskellige processer, der vedrører sammenlægningen. Skoleåret 2008/2009 har været præget af en positiv og anerkendende tilgang samt gode samarbejdsrelationer både lokalt, på tværs af skolerne og i det brede samarbejde med administrationen og Børne- og Familierådgivningen (BFR). Skoleåret 2008/2009 er første del af kontraktperioden i henhold til mål- og resultatstyringen, der er nævnt indledningsvis. Kendetegnende for skoleåret 2008/2009 er et målrettet og koncentreret arbejde på hver enkelt skole med de temaer og indsatsområder, der har fokus i resultatkontrakterne og de tilhørende virksomhedsplaner. Med henblik på at højne det faglige niveau er der i skoleåret 2008/2009 anvendt mange resurser på kompetenceudvikling. Lærere uden læreruddannelse er blevet opfordret til at påbegynde merituddannelsen, såvel som en opgradering af linjefags er blevet vægtet. Det vurderes, at udviklingen er på rette vej, idet der er en markant forøgelse af andel lærere uden læreruddannelse, der er i gang med uddannelsen. Gribskov Kommune ser gerne, at der på skolerne er andre fagligheder til stede end de, som lærere og pædagoger repræsenterer. På samme tid efterstræbes det, at grundstammen af lærerstaben har en læreruddannelse. Til trods for, at en række lærere med læreruddannelse er gået på pension i skoleåret, er andelen af læreruddannede lærere stigende i Gribskov Kommune. Det forventes, at stigningen vil fortsætte i de kommende skoleår, både set i lyset af den forventede effekt af de påbegyndte merituddannelser og fortsættelsen af arbejdet med branding af skolerne i lokalområdet og medierne. 7

Sidstnævnte indsatsområde kan også ses i sammenhæng med andelen af børn, der vælger distriktskolen til. Branding af skolerne betragtes i et fremadrettet perspektiv, som én blandt flere indsatser, der kan få denne andel til at stige. Resultaterne i nærværende rapport viser, at der er skoler, der har udfordringer i forhold til aflyste lektioner og omfanget af vikardækning. Der er en forventning om, at den ny arbejdstidsaftale giver mulighed for en bedre udnyttelse af fleksibel planlægning, og i forlængelse heraf vil skolerne kunne mindske behovet for vikardækning og aflysning af lektioner i de kommende skoleår. I forhold til elevernes faglige niveau vurderes det, at skolerne i Gribskov Kommune har udfordringer i forhold til forbedring af afgangskaraktererne generelt. Hvor faget matematik i overvejende grad viser samme resultat eller en fremgang i forhold til forrige skoleår, er det modsatte gældende for prøvefagene i dansk og engelsk. Faget fysik/kemi viser en stigning i gennemsnittet på halvdelen af skolerne og et fald i gennemsnittet på den anden halvdel af skolerne. Gribskov Kommune har særlig fokus på læsning, og der er siden skoleåret 2007/2008 foretaget læsetest på 1.-4. klassetrin. Der er en stor variation i skolernes læseresultater, og det vurderes ikke tilfredsstillende, at der overordnet er et fald i resultaterne for 3. klasse og 4. klasse. Der er i skoleåret 2008/2009 blevet anvendt resurser på at uddanne læsevejledere på diplomniveau, således at alle skoler har en læsevejleder tilknyttet. Effekten af dette tiltag skulle gerne være med til at modsvare de udfordringer, som skolevæsenet har i forhold til at forbedre læseresultaterne. En anden udfordring, flere skoler i Gribskov Kommune står over for, er en nedbringelse af elevfraværet. I et forsøg på at nedbringe elevfraværet er der skoler, der har indført nul-tolerance, hvor forældre kontaktes, hvis eleverne udebliver fra undervisningen. Desuden opfordres der på nogle skoler til, at ferier ikke afholdes uden for skolernes fastlagte ferieperioder. Flere skoler har nedbragt elevfraværet, men samlet set er især sygefraværet steget, og det vurderes derfor, at flere skoler fortsat har udfordringer på dette område. Trods forskelle skolerne imellem, er søgningen til skolernes fritidsordning (FO) i gennemsnit stigende i forhold til de foregående skoleår. FO indskrivningen for 1.-3. klasse er i gennemsnit 99% af skoleårgangene, mens den for 4.-5. klasse er 70%. I forhold til afgangselevernes overgangsfrekvens er der en høj andel (96%) af eleverne, der har tilmeldt sig en ungdomsuddannelse. Skolerne fremhæver bl.a. det positive samarbejde med vejlederne fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Skolerne har desuden hver især fokus på forskellige typer af indsat- 8

ser, der kan fremme elevernes motivation for at fortsætte uddannelse efter folkeskolen. Skoleåret 2008/2009 har været kendetegnet ved styrkelsen af det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger, herunder øget grad af kommunikation via personaleintra. Endelig har der fortsat i skoleåret 2008/2009, gennem bl.a. forventningsafstemning, været fokus på at delagtiggøre forældrene i at tage ansvar for børnenes trivsel og udvikling. Der er eksempelvis skoler, der har udarbejdet en skriftlig forventningsguide med henblik på, at forventninger afstemmes i så høj grad, som det er muligt. Vurdering af hver enkelt skole Vurderingen af skoleåret 2008/2009 for hver enkelt skole tager afsæt i de allerede beskrevne udmeldte indsatsområder i skolernes resultatkontrakter og de indsatsområder, som handleplanen for Kvalitetsrapporten 2007/2008 har affødt. Vurderingerne er skrevet i et samarbejde mellem administrationen og ledelsen på den enkelte skole. har i skoleåret 2008/2009 haft fokus på lærernes faglige og udviklingen af disse. ligger over Gribskov Kommunes samlede gennemsnit i forhold til andel af læreruddannede lærere på skolen. Sammenlignet med tidligere skoleår har skolen desuden en større andel af ikkelæreruddannede lærere, der er i gang med læreruddannelsen. For at nedbringe elevfraværet, har der i skoleåret 2008/2009 bl.a. været fokus på, at ferier ikke bør afholdes udenfor skolernes fastlagte ferieperioder. Opgørelsen viser, at elevfraværet er reduceret, og skolen ligger nu under gennemsnittet for det samlede skolevæsen. Opgørelsen over IT-værktøjer viser, at står over for den udfordring, at en stor del af skolens udstyr er ældre end fem år. Denne udfordring intensiveres yderligere ved, at skolen målrettet arbejder på at implementere IT i skolens dagligdag. 9

s afgangselever i 2008/2009 har alle tilmeldt sig en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Denne positive tendens tilskrives det gode samarbejde mellem UU-vejleder, udskolingslærere og elevernes forældre. I skoleåret 2008/2009 har projektet Fokus på alle børn været et af hovedaspekterne i det specialpædagogiske arbejde, herunder tidlig indsats. Projektet har bl.a. haft til hensigt at skabe et tæt og fleksibelt samarbejde mellem skole og FO. Det vurderes at have medvirket til løsninger kendetegnet ved en tidligere og mere enkel indsats over for den relativt beskedne gruppe af elever, der har behov for støtte. På har skoleåret 2008/2009 været kendetegnet ved et særligt fokus på kompetenceudvikling af lærerne. Skolen har i skoleåret haft en stigning i andelen af lærere med læreruddannelsen, såvel som andelen af ikke-læreruddannede, der er i gang med læreruddannelsen, er øget. har et lavt forbrug af vikarer sammenlignet med de øvrige skoler i Gribskov Kommune. har i skoleåret haft fokus på didaktisk vidensdeling generelt og særligt inden for læsning, for herved at forbedre elevernes læse på især mellemtrinnet og i udskolingen. Derudover er faglig læsning sat på dagsordenen i alle fag i udskolingen i slutningen af skoleåret 2008/2009. Skolen vurderer, at denne samlede indsats fremadrettet vil imødekomme de udfordringer, som har i forhold til lave afgangskarakterer. Elevfraværet er faldet markant på i skoleåret 2008/2009. Skolen har udarbejdet og udleveret forventningsguide til forældre og har ligeledes vægtet, at udskolingselevernes fravær begrundes i hvert tilfælde. Det gode samarbejde med vejleder fra UU vurderes at være medvirkende til, at andelen af afgangselever, der er tilmeldt ungdomsuddannelse, er stigende. Blistrup skole har i skoleåret 2008/2009 haft særligt fokus på tidlig indsats. Det har bl.a. omfattet oplæg for medarbejderne om tænkningen bag og præcisering af retningslinjer og procedurer. Det vurderes, at initiativet og anvendelsen af handleplaner i dagligdagen, har medført en større effekt i indsatsen samt øget fokus på tidlig forebyggende indsats. Desuden har i 2008/2009 arbejdet med udvikling af et kompetencecenter, der består af medarbejdere fra specialundervisningen, Reading Recovery, AKT og tidlig indsats. 10

har i skoleåret 2008/2009 været præget af tilpasning af serviceniveau, klassesammenlægninger mv. som følge af de budgetmæssige udfordringer, der er opstået i den sammenlægningsproces, som skolen har været i siden 2005. s andel af lærere med læreruddannelse ligger på et gennemsnitligt niveau, men er faldet sammenlignet med skoleåret 2007/2008. Dette er især et resultat af, at mange læreruddannede er gået på pension, mens der ikke har været behov for nyansættelser. Skolen har på den baggrund fokus på, at der fremadrettet ansættes læreruddannede i ledige stillinger. I skoleåret 2008/2009 har skolen, sammenlignet med de øvrige skoler i kommunen, en højere andel af aflyste lektioner. Til gengæld ligger under gennemsnittet i forhold til vikardækning, hvilket kan ses i sammenhæng med udnyttelse af arbejdstidsaftalens fleksibilitet. har, sammenlignet med de øvrige skoler, et højt elevfravær. Skolen har fravalgt en fokuseret indsats på dette felt i skoleåret 2008/2009 grundet prioritering af andre fokusområder. På har der i skoleåret 2008/2009 været særligt fokus på fagligheden bl.a. ved at arbejde systematisk med fagteam. Det vurderes, at have haft en gunstig effekt, idet faglig progression mellem de forskellige trin sikres og på samme tid skabes videndeling og refleksion om bl.a. best practice. Desuden har skolen arbejdet fokuseret med observation af undervisning, herunder feedback lærer og leder imellem. På er der særligt fokus på, at eleverne vælger en ungdomsuddannelse. Skolen arrangerer aktiviteter for at styrke forældrenetværket, idet det vurderes, at det styrker relationerne i skolen. Efter 6. klasse dannes der, på baggrund af faglige og sociale profiler, nye klasser på Gilleleje skole. Dette, såvel som lektiecafé og et samarbejde med ungdomsskolen, vurderes at styrke motivationen i forhold til ungdomsuddannelse. I skoleåret 2008/2009 har der på det specialpædagogiske område især været fokus på grundige beskrivelser af de interne specialpædagogiske tilbud på skolen. Det vurderes, at beskrivelserne har affødt større synlighed og mere målrettede indsatser. Desuden har skolen haft fokus på lektiecafé, der tilbyder supplerende undervisning i korte intervaller. Supplerende undervisning i lektiecafé sikrer en fokuseret og målrettet indsats og medfører samtidig, at eleverne ikke afkobles undervisningen og det sociale fællesskab på almenområdet. Endelig har der på været særlig fokus på at præcisere vejledning og procedu- 11

rer i tidlig indsats. Det vurderes, at skolen har kvalitetsforbedret inddragelsen af børn og forældre tidligt, når der er et barn, der vækker bekymring. har en lavere andel af lærere med læreruddannelse i skoleåret 2008/2009 sammenlignet med tidligere skoleår. Dette skyldes bl.a., at en del læreruddannede er gået på pension. Det vurderes, at andelen af læreruddannede vil stige fremadrettet, idet skoleåret også har været kendetegnet ved et fokus på kompetenceudvikling. Andelen af ikke-læreruddannede, der har påbegyndt uddannelsen er markant øget. har ydermere haft fokus på kompetenceudvikling i form af kurser om konflikthåndtering, coaching og IT. har udfordringer i forhold til et højt elevfravær. Med henblik på at reducere elevfraværet har skolen bl.a. indført nul-tolerance, hvor forældre øjeblikkeligt kontaktes, hvis eleverne udebliver fra undervisningen. Der er en forholdsvis lav andel af skoledistriktets børn, der vælger at gå på. arbejder fortsat på at vende denne udvikling, bl.a. i form af positiv omtale af skolen i lokalsamfundet. har en høj andel af afgangseleverne, der har tilmeldt sig en ungdomsuddannelse. Dette tilskrives samarbejdet med UU, herunder vægtningen af, at specifikke elever får praktikforløb, der kan motivere til fortsættelse af uddannelse. Desuden introduceres eleverne i særlige grupper, allerede fra 7. klasse til de uddannelsesmæssige muligheder, der tilbydes eleverne efter endt folkeskole. På det specialpædagogiske område har der, både i skoleåret 2007/2008 og 2008/2009, været igangsat processer for at samle de specialpædagogiske opgaver på et færre antal medarbejdere, der så til gengæld ikke skal have opgaver på almenområdet. Centralt for skoleåret var også styrkelsen af processen om handleplaner, såvel som styrkelsen af tidlig indsats. På deltager ledelsen i alle møder vedrørende bekymringer om et barn. sammenlægges med fra skoleåret 2009/2010. Skolens andel af lærere med læreruddannelse er faldet i skoleåret 2008/2009. Dette tilskrives bl.a., at flere læreruddannede er gået på pension, mens der ikke har været behov for nyansættelser. Desuden er der et fald i andelen af ikkelæreruddannede lærere, der er i gang med læreruddannelsen. Skolen står derfor over for en udfordring fremadrettet. 12

har i skoleåret 2008/2009 haft færre aflyste og færre vikardækkede lektioner. Dette kan bl.a. ses som et resultat af en bedre udnyttelsen af arbejdstidsaftalens fleksibilitet. På er det gennemsnitlige fravær pr. elev faldet med én fraværsdag i forhold til skoleåret 2007/2008. ligger nu under kommunens gennemsnit. Der har på skolen i skoleåret 2008/2009 især været fokus på samarbejdet mellem skole og FO. Det vurderes, at dette tiltag fremmer et helhedssyn på de enkelte elever og dermed et mere nuanceret billede af det enkelte barn. I forhold til specialpædagogisk støtte og undervisning, har i skoleåret 2008/2009 haft fokus på de, som det uddannede pædagogiske personale med erfaring inden for specialområdet bidrager med. Skolen har haft succes med at ansætte uddannede pædagoger og understøtter deres blandt andet ved sparring fra BFR. Skolen har derudover tilstræbt at bruge støttetimer på en mere fleksibel måde og dermed tage udgangspunkt i elevens behov frem for de praktiske rammer. Skolen har også arbejdet målrettet på at vedligeholde og øge kendskabet til arbejdet med tidlig indsats blandt medarbejdere og forældre. Dette er blandt andet gjort i samarbejde med BFR, SSP-konsulenter og ved brug af familieklassetilbuddet. På har der været en markant stigning i andelen af lærere med læreruddannelse. Desuden har skolen haft fokus på kompetenceudvikling, og alle lærere uden læreruddannelse er således i gang med en læreruddannelse i skoleåret 2008/2009. har fortsat udfordringer i forhold til aflyste lektioner og vikardækning. Skolens ledelse har fokus på arbejdstidsaftalen og på i højere grad at udnytte fleksibiliteten for herved at reducere vikardækningen. Selvom vikardækningen pr. elev er faldet siden tidligere skoleår, har skolen, sammenlignet med det øvrige skolevæsen, et højt forbrug af vikarer. I skoleåret 2008/2009 har skolen haft særlig fokus på elevernes trivsel både i forhold til styrkelsen af det faglige niveau, men også ved at fastholde et lavt elevfravær. Trods en lille stigning i elevfravær i skoleåret 2008/2009, har Ramløse Skole et lavt elevfravær sammenlignet med de øvrige skoler i kommunen. har haft succes med det tætte samarbejde med UU i forhold til at få afgangseleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse bl.a. ved at anvende praktikophold. 13

har i skoleåret 2008/2009 haft fokus på at styrke samarbejdet mellem skole og FO, herunder udarbejdelse af elevplaner og skole-hjem-samarbejdet. Desuden har der været fokus på at øge kendskabet til fremgangsmåder og muligheder i forhold til tidlig indsats samt sikre en systematisering af arbejdet med handleplaner. Skt. Helene Skole Tisvilde Skole og Vejby Skole er i skoleåret 2008/2009 blevet sammenlagt til Skt. Helene Skole. Processen omkring at skabe skolens værdigrundlag og brobygning, fagligt såvel som socialt, mellem de to tidligere skoler er vægtet højt i skoleåret. Skt. Helene Skole har i skoleåret haft særlig fokus på rekruttering og fastholdelse af lærere bl.a. ved positiv omtale af skolen i medierne og lokalsamfundet. Sammenlignet med sidste skoleår er andelen af læreruddannede lærere øget. Det skyldes bl.a., at skolen har anvendt mange midler på kompetenceudvikling. Der er, sammenlignet med sidste skoleår, en markant stigning i andelen af ikkelæreruddannede lærere, der er i gang med læreruddannelsen. Distriktsbørnenes søgning til Skt. Helene Skole er faldet lidt siden sidste skoleår. Det forventes, at skolens branding-strategi, såvel som fokus på brobygning mellem børnehave og skole vil medføre, at skolen kommer tilbage på det høje niveau, der tidligere har kendetegnet skolen. Skt. Helene Skole har haft en markant stigning i lektioner med vikardækning. Skt. Helene Skole har i skoleåret 2008/2009 sat særlig fokus på, hvordan lærernes arbejdstidsaftale kan udnyttes mere fordelagtigt, således at behovet for vikardækningen nedbringes fremadrettet. Da Skt. Helene Skole ligger højt på elevfraværet i skoleåret 2008/2009, står skolen over for en udfordring med at få nedbragt fraværsprocenten. Skolen har blandt andet iværksat initiativer, der opfordrer forældrene til ikke at afholde ferie uden for skolernes fastlagte ferieperioder. 14

Skt. Helene Skole har oplevet en positiv udvikling i samarbejdet med UU. På det specialpædagogiske område, såvel som på almenområdet, har bl.a. personaleintra medvirket til at øge kommunikationen mellem lærere og FO. Det vurderes, at den øgede kommunikation har betydet en større vægtning af tidlig indsats, såvel som en styrkelse af samarbejdet. Den specialpædagogiske indsats og tidlig indsats er endvidere søgt styrket ved at samle støttetimerne på relativt få medarbejdere. Dette med henblik på at skabe en mere kvalificeret støtte og sikre en mere fleksibel arbejdsgang. Tingbakkeskolen Tingbakkeskolen ligger, trods et fald i andelen af lærere med læreruddannelse, stadig over gennemsnittet for det samlede skolevæsen. I forhold til vikardækning ligger skolen på samme niveau som i skoleåret 2007/2008, mens antallet af aflyste lektioner pr. elev er steget. Tingbakkeskolen arbejder fremadrettet med forebyggelse af sygefravær og mulighederne for fleksibilitet i den nye arbejdstidsaftale. Begge dele kan nedbringe vikarforbruget og antallet af aflyste lektioner. Tingbakkeskolen har et højt elevfravær. Udfordringen ligger især i de ulovlige fraværsdage. Skolen arbejder fremadrettet på at nedbringe fraværet, særligt på mellemtrinnet og i udskolingen. Tingbakkeskolen har, som de øvrige skoler, haft et tæt samarbejde med UU i henhold til elevernes motivation til at fortsætte i ungdomsuddannelse. Skolen har haft succes med at motivere skoletrætte elever via praktikophold. I slutningen af skoleåret 2008/2009 har skolen etableret et kompetencenter, hvortil en række medarbejdere med særlig ekspertise eller uddannelse er tilknyttet. Det prioriteres højt at skabe og fastholde rammebetingelserne for fleksibel planlægning af specialundervisningen i de kommende skoleår. Dette med henblik på at styrke det faglige niveau. På det specialpædagogiske område har Tingbakkeskolen haft særlig fokus på tidlig indsats i indskolingen. Skolen har desuden et fremadrettet fokus på mellemtrinnet og udskolingen med henblik på at styrke inklusionen af tilflyttere og støtte de fagligt svageste elever. Etableringen af fagligt værksted og en optimeret brug af familieklassen, er således initiativer, der vurderes at kunne højne det faglige niveau blandt sidstnævnte gruppe. 15

sammenlægges med fra skoleåret 2009/2010. ligger, trods et fald i skoleåret 2008/2009, over kommunens gennemsnit for andel af lærere med læreruddannelse. Skolen har, som de øvrige skoler i skoleåret 2008/2009, haft fokus på kompetenceudvikling. Dette har medført, at andelen af lærere uden læreruddannelse, der har påbegyndt læreruddannelsen, er øget. På er vikardækningen steget, og skolen ligger over gennemsnittet for kommunens skoler. står derfor over for udfordringen i at udnytte fleksibiliteten i den nye arbejdstidsaftale og derved nedsætte vikarforbruget på skolen. har i skoleåret haft en markant stigning i elevfraværet. Trods denne stigning ligger skolen stadig forholdsvis lavt sammenlignet med kommunens øvrige skoler. Der arbejdes fortsat fokuseret på at tydeliggøre skolens krav og forventninger til både elever og forældre om, at alle elever lever op til deres potentialer. Dette gøres gennem skole-hjemsamtaler, forældremøder, forældreog elevintra og elevsamtaler. Det vurderes, at initiativerne vil nedbringe elevfraværet, samt højne det faglige niveau generelt. har i skoleåret 2008/2009 haft et tæt samarbejde med UU-vejledere. I udskolingen prioriteres praktik og undervisning i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkeds-orientering (UEA) højt. Skolen prioriterer også at inddrage forældre i overvejelserne om elevernes uddannelsesønsker og valg højt. På det specialpædagogiske område har skolen valgt at sætte fokus på samarbejdet mellem lærere og specialpædagoger. Skolen har lagt særlig vægt på implementering af handleplaner, således at de kan blive et dynamisk redskab for såvel lærere som specialpædagoger i det daglige arbejde med eleverne. I forhold til tidlig indsats har skolen prioriteret AKT-funktionen i klasseværelset, både i forhold til elev-elev- og lærer-elevrelationen. Derudover arbejder skolen også med familieklassetilbuddet. Vurdering af specialpædagogisk bistand I skoleåret 2008/2009 er antallet af elever i specialpædagogiske tilbud i Gribskov Kommune stort set det samme som i skoleåret 2007/2008. Siden skoleåret 2007/2008 har der været øget fokus på kvaliteten og effekten af den socialpædagogiske bistand i Gribskov Kommune. Skoleåret 2008/2009 har således været kendetegnet ved udvikling af ny organisations- og styrings- 16

model på specialområdet. Modellen omfatter nye principper for henholdsvis organisation, økonomisk styring, visitation, kvalitetsopfølgning og en ny struktur for tilbudsvifte. Modellen indfases i de kommende skoleår. Desuden har der, ligesom i det foregående skoleår, været fokus på kompetenceudvikling af de lærere og pædagoger, der arbejder med enkeltintegrerede elever. Endelig har udvikling og implementering af et fælleskommunalt koncept for handleplaner været på det specialpædagogiske områdes dagsorden, såvel som fokus på mere gennemsigtige og tydelige visitationsprocesser og -forløb har været helt centralt i skoleåret 2008/2009. Indsatsområderne vil fortsat være i fokus de kommende skoleår. Vurdering af dansk som andetsprog I skoleåret 2008/2009 modtog 71 elever undervisning på modtagehold eller supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Området udgør en mindre del af det samlede skolevæsen i Gribskov Kommune og andelen er, sammenlignet med sidste skoleår, reduceret med 20 elever. Der er tildelt knapt 3 millioner kroner til hele området, hvilket er samme niveau og efter samme model som sidste skoleår. I forhold til lærernes er der, sammenlignet med tidligere skoleår, flere lærere, der har linjefag eller svarende til linjefag i dansk som andetsprog. Området har i skoleåret 2008/2009 haft fokus på at udvikle en ny organiseringsmodel for undervisningen i dansk som andetsprog i Gribskov Kommune. Modellen omfatter bl.a. etablering af et kompetencecenter. Modellen indfases i skoleåret 2009/2010. Handlingsplan Handlingsplanen viser de indsatsområder, som vurderingen af Kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/2009 synliggør. Indsatserne vil blive iværksat dels i fællesskab mellem skolerne og administrationen, dels af den enkelte skole. Den enkelte skole indarbejder konkrete aktiviteter og indsatser, når skolerne, med afsæt i bl.a. Kvalitetsrapporten, selvevaluerer og indgår nye resultatkontrakter og tilhørende virksomhedsplaner. Denne proces påbegyndes i foråret 2010. Processen inkluderer en løbende dialog mellem skolerne, administrationen og det politiske niveau, hvor aktiviteter og indsatser justeres og tilpasses i henhold til de fastsatte mål og resultater. 17

I skoleåret 2009/2010, der er anden halvdel af kontraktperioden, omhandler resultatkontrakterne fortsat nedenstående temaer og indsatsområder, som skolerne hver især har udarbejdet mål på baggrund af: Fagligt niveau Overgang til Ungdomsuddannelse og kriminalitetsforebyggelse Specialpædagogisk støtte og undervisning Tidlig forebyggende indsats De konkrete aktiviteter og indsatser fremgår af skolernes resultatkontrakter og tilhørende virksomhedsplaner. Udover de nævnte temaer og indsatsområder synliggør Kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/2009 behov for nye indsatsområder for det samlede skolevæsen eller udvalgte skoler i Gribskov Kommune: Lærere med læreruddannelse - herunder rekruttering, fastholdelse og meritlæreruddannelse I Gribskov Kommunes skolevæsen skal der fortsat være fokus på, at grundstammen af lærerstaben er læreruddannede. En målrettet rekruttering vil fortsat blive vægtet i Gribskov Kommune, herunder branding af folkeskolerne i lokalmiljøet. Meritlæreruddannelsen vil også fortsat udgøre et fokuspunkt og vil blive understøttet af kommunale kompetenceudviklingsmidler. Aflyste lektioner og omfanget af vikardækning Flere skoler i Gribskov Kommune har udfordringer i forhold til at nedbringe antallet af aflyste lektioner og omfanget af vikardækning. I de kommende skoleår vil øget fokus på og implementering af arbejdstidsaftalen kunne bidrage til at nedbringe antallet af lektioner, der enten aflyses eller vikardækkes. Det er et mål, at planlagt fravær ved fx prøver, lejrskoler, kurser mv. ikke medfører aflysning eller vikardækning af lektioner. Læsning I Gribskov Kommune vil der med afsæt i Vidensteam Læsning være et øget tværgående fokus på overgangen fra 1.-2. klasse til 3.-4. klasse, hvor læseresultaterne samlet set viser et markant fald. På de skoler, hvor der er udfordringer i forhold til at indfri de fastsatte succeskriterier, vil læsning skulle indgå som et tema i resultatkontrakterne i de kommende skoleår. Elevfravær Flere skoler i Gribskov Kommune har udfordringer i forhold til et højt eller stigende elevfravær. På de skoler, hvor elevfraværet ligger over gennemsnittet for det samlede skolevæsen, eller elevfraværet er stigende, drøftes udfordringen 18

med skolebestyrelsen. På den enkelte skole træffes beslutning om, hvordan elevfraværet nedbringes i de kommende skoleår. Kvalitet i specialpædagogiske indsatser For det samlede skolevæsen skal der også fremadrettet prioriteres fælleskommunale midler til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger, der arbejder med specialpædagogiske indsatser, herunder AKT-diplommodul, netværk for specialpædagoger i skolen mv. Der skal udarbejdes kvalitetsprofiler for alle fælleskommunale specialpædagogiske tilbud. De nævnte indsatsområder vil sammen med temaerne i resultatkontrakterne indgå i Kvalitetsrapporten for skoleåret 2009/2010 i Gribskov Kommune. 3 MÅL OG RAMMER Skolevæsenets arbejde i Gribskov Kommune tager afsæt i dels Folketingets og Undervisningsministeriets fastsatte mål og rammer for folkeskolen, dels de lokalt fastsatte værdier og rammer. De overordnede politiske målsætninger for skolerne i Gribskov Kommune udspringer af kommunens Børne- og Ungepolitik, der er gældende i perioden 2007-2010. Børne- og Ungepolitikken sætter fokus på seks områder: Fælles ansvar i forhold til børnenes og de unges daglige virkelighed Relationer, netværk og fritidstilbud Læring og om at alle børn er forskellige Demokrati i børnehøjde Helhed og sammenhæng i børns og unges liv Forebyggelse og om at hjælpe tidligt På hvert område er tilknyttet en række operationelle mål, som hele Børne- og ungeområdet arbejder med. Gribskov Kommunes Børne- og Ungepolitik er tilgængelig på kommunens hjemmeside: www.gribskov.dk. Kapacitet og kapacitetsudnyttelse Tabel 1 viser antal spor fra 0.-10. klasse på kommunens skoler i skoleåret 2008/2009. Der sammenlignes med det samlede antal spor for skoleåret 2007/2008. 19

Tabel 1: Antal spor fordelt på klassetrin Skt. Helene Skole Tingbakkeskolen GK i alt 2008/2009 GK i alt 2007/2008 0. kl. 2 1 3 2 1 2 2 2 2 17 19 1. kl. 2 2 3 2 2 2 3 2 1 19 21 2. kl. 2 2 4 2 2 2 3 2 2 21 18 3. kl. 2 2 3 2 1 2 2 2 2 18 20 4. kl. 2 2 2 2 2 2 3 2 2 19 19 5. kl. 2 2 4 2 1 2 2 2 2 19 19 6. kl. 2 2 4 2 1 2 2 2 2 19 21 7. kl. 2 2 4 2 0 2 2 2 3 19 18 8. kl. 2 2 3 2 0 2 2 2 3 18 19 9. kl. 2 2 4 2 0 2 1 2 3 18 18 10. kl. 0 0 1 0 0 0 0 0 0 1 2 Kilde: Intern opgørelse. Antallet af specialklasser indgår ikke i opgørelsen. Antallet af klasser i Gribskov Kommunes skoler er fra skoleåret 2007/2008 til 2008/2009 blevet reduceret med seks klasser. Tabel 2 viser skolernes elevtal for skoleårene 2007/2008 og 2008/2009 samt ændringen i elevtallet. Tabel 2: Antal elever i almen klasser 0.- 9. kl. Antal elever 2008/2009 Antal elever 2007/2008 Skt. Helene Skole * Tingbakkeskolen GK i alt 464 368 711 419 199 357 440 363 401 3722 459 392 716 425 205 368 476 365 418 3824 Ændring i elevtal 5-24 -5-6 -6-11 -36-2 -17-102 Kilde: Intern opgørelse. *Tisvilde Skole og Vejby Skole er fra skoleåret 2008/2009 sammenlagt til Skt. Helene Skole. Antallet af elever i almen klasser er faldet markant med 102 elever, når der sammenlignes med skoleåret 2007/2008. De største fald i elevtallene ses på Bli- 20

strup Skole og Skt. Helene Skole. har som den eneste skole haft en stigning i elevtallet. Det markante fald forklares bl.a. ud fra faldende børnetal og en både lokal og national stigende tendens i privatskolefrekvensen (jf. tabel 6). Der er et større antal 9. klasser der afsluttes, end børnehaveklasser der oprettes. Interne opgørelser viser desuden, at der til skoleåret 2008/2009 var 42 børn, der aldersmæssigt kunne have startet i skole, der fik udsat skolestart. Det gennemsnitlige antal elever pr. klasse for almen klasserne, fremgår af tabel 3. Der sammenlignes med skoleåret 2006/2007 og 2007/2008. Tabel 3: Gennemsnitlig klassekvotient for 0.- 9. klassetrin Klassekvotient 2008/2009 23,2 19,4 20,3 21,0 19,9 17,9 20,0 18,2 18,2 19,8 Klassekvotient 2007/2008 23,0 19,6 20,5 20,2 20,5 18,4 19,8 18,3 19,0 19,9 Klassekvotient * 2006/2007 23,1 20,2 20,2 19,1 17,5 18,8 19,2 20,8 20,1 Kilde: Intern opgørelse. *Kvotienten var i skoleåret 2006/2007 henholdsvis 20,0 for Tisvilde Skole og 20,2 for Vejby Skole. Skt. Helene Skolen Tingbakkeskolen GK gennemsnit I de sidste tre skoleår er den gennemsnitlige klassekvotient for skolevæsenet svagt faldende. Dette skal sammenholdes med fald i elevtallet og reduktion i antal spor pr. klassetrin. Indskrivning til fritidsordning (FO) Figur 4A og 4B illustrerer den procentvise andel af elever i henholdsvis 0.-3. klasse og 4.-5. klasse, der er indskrevet i FO. At der er fritidsordninger, der har en indskrivningsprocent på over 100% tilskrives, at elever kan vælge fritidsordninger på anden skole end den, de går på. 21

Figur 4A: FO indskrivning for 0.-3. klasse 110% 100% 90% 80% 70% 2008/2009 2007/2008 2006/2007 Kilde: Intern opgørelse. I skoleåret 2006/2007 havde Tisvilde FO en indskrivningsprocent på 100% og Vejby FO 110%. I skoleåret 2007/2008 havde Tisvilde FO tilsvarende en procentsats på 102% og Vejby FO 99%. Figur 4B: FO indskrivning for 4.-5. klasse Skt. Helene Skole* Tingbakkeskolen GK gennemsnit 110% 90% 70% 50% 30% 10% 2008/2009 2007/2008 2006/2007 Skt. Helene Skole* Tingbakkeskolen GK gennemsnit Kilde: Intern opgørelse. I skoleåret 2006/2007 havde Tisvilde FO en indskrivningsprocent på 107% og Vejby FO 89%. I skoleåret 2007/2008 havde Tisvilde FO en tilsvarende på 98% og Vejby FO 109%. 22

Figurerne 4A og 4B illustrerer en gennemsnitlig FO-indskrivning for skoleåret 2008/2009 på 99% for 0.-3. klasse og 70% for 4.-5. klasse. Når der sammenlignes med skoleåret 2007/2008, er den mest markante forandring i FO-indskrivningen for 0.-3. klasse s stigning på 14 procentpoint. De øvrige skolers indskrivning afspejler stort set indskrivningen for skoleåret 2007/2008. Indskrivningsprocenten for 4.-5. klasse varierer mellem skolerne. har haft et fald på 10 procentpoint og har i skoleåret 2008/2009 en indskrivningsprocent på 31%. har trods et fald på 26 procentpoint en indskrivningsprocent på 82%, mens har haft en stigning fra 35% i skoleåret 2007/2008 til 51% i skoleåret 2008/2009. De øvrige skoler skiller sig ikke ud. Forskelle i indskrivningsprocenten fra år til år kan bl.a. skyldes, at en særlig fritidsinteresse opnår høj popularitet, således at en hel gruppe af de indskrevne elever vælger FO-ordningen fra. Privatskole og folkeskole I Gribskov Kommune er der en høj andel af eleverne, der går i privatskole. I skoleåret 2008/2009 var der 1445 elever, der havde valgt en privatskole svarende til 27% af de 6-16 årige i kommunen. Til sammenligning var der 1415 børn/unge (26%) i Gribskov Kommune, der valgte privatskole i skoleåret 2007/2008. Det er en stigning på 30 børn/unge eller ét procentpoint af eleverne. På landsplan er andelen af elever, der går i privatskole også stigende. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at andelen af elever, der vælger privatskoler er steget fra 13,4 % i skoleåret 2007/2008 til 14,2 % i skoleåret 2008/2009. Stigningen i Gribskov Kommune ligger således over landsudviklingen. Tabel 5 viser elevbevægelsen mellem folkeskoler og privatskoler i Gribskov Kommune for de sidste tre skoleår. Positive tal indikerer en nettobevægelse af elever fra privatskole til folkeskole. Negative tal indikerer en nettobevægelse af elever fra folkeskole til privatskole. 23

Tabel 5: Elevbevægelser mellem folkeskoler og privatskoler Nettobevægelse for de sidste tre skoleår -6 6-16 6-4 -10-9 12-24 -45 Kilde: Intern opgørelse. *For skoleårene 2006/2007 og 2007/2008, er Tisvilde Skole og Vejby Skole samlet under Skt. Helene Skole. Tabellen viser en nettobevægelsen på -16 elever for skoleåret 2008/2009. har haft den største afgang på 10 elever. Samlet set har der de sidste tre skoleår været en større afgang end tilgang til folkeskolerne i Gribskov Kommune på i alt 45 elever. Tre af kommunens folkeskoler,, Græsted Skole og Tingbakkeskolen har i samme periode haft større tilgang end afgang. Tabel 6 viser hvor stor en procentvis andel af et skoledistrikts 6-15 årige børn/unge, der vælger distriktsskolen. Tabel 6: Søgning til distriktsskole Andel i % 2008/2009 79 63 69 63 61 85 72 85 46** Andel i % 2007/2008 83 67 72 67 64 88 * 88 51 Kilde: Intern opgørelse. * Tisvilde Skole havde i 2007/2008 en andel på 94%, mens Vejby Skole havde en andel på 75%. ** De 13-15 årige børn fra Helsinge distrikt indgår i antallet af 6-15 årige børn i s distrikt. I skoleåret 2008/2009 er den procentvise andel faldet på alle skoler. s lave andel skyldes bl.a., at mange elever søger de omkringliggende folkeog privatskoler. og er fra skoleåret 2009/2010 lagt sammen under navnet. Skt. Helene Skole* Tingbakkeskolen Gribskov i alt Antal elever 2008/2009-2 -1-10 -1-2 -4-3 8-1 -16 Antal elever 2007/2008 1 3-3 3 0-2 -4 6-15 -11 Antal elever 2006/2007-5 4-3 4-2 -4-2 -2-8 -18 Skt. Helene Skole Tingbakkeskolen 24

Resurser Tabel 7 viser den gennemsnitlige udgift i kroner, baseret på budgettal, pr. elev i 0.- 9. klasse i Gribskov Kommune, sammenlignet med omegnskommunerne samt hele landet. Udgifterne er opdelt i henholdsvis almenundervisning og specialundervisning i kalenderåret 2008 og 2009. Tabel 7: Gennemsnitlig udgift til undervisning i kroner pr. elev Gribskov Kommune Hillerød Kommune Helsingør Kommune Halsnæs Kommune Hele landet 2008 kr 52.154 kr 51.683 kr 57.837 kr 57.268 kr 51.359 Almen undervisning 2009 kr 54.375 kr 53.730 kr 62.960 kr 56.128 kr 56.026 2008 kr 9.315 kr 4.930 kr 6.097 kr 10.936 kr 6.123 Specialundervisning 2009 kr 9.751 kr 8.036 kr 6.130 kr 12.377 kr 6.996 2008 kr 61.469 kr 56.613 kr 63.934 kr 68.304 kr 57.482 I alt 2009 kr 64.126 kr 61.766 kr 69.089 kr 68.505 kr 63.022 Kilde: Intern opgørelse. Data er renset for effekten af privatskoleandel og beregningen er foretaget på baggrund af ECO-nøgletal. Opgørelsen viser, at Gribskov Kommune i 2009 ligger under gennemsnittet i udgifter pr. elev til almenundervisning sammenlignet med to af omegnskommunerne og gennemsnittet for hele landet. I forhold til udgifter til specialundervisning ligger Gribskov Kommune i 2009 under udgiften sammenlignet med Halsnæs Kommune, men over udgiften i de to øvrige omegnskommuner og gennemsnittet for hele landet. I 2009 er den samlede udgift pr. elev til almen undervisning og specialundervisning i Gribskov Kommune i gennemsnit 1.104 kr. højere end landsgennemsnittet. Til sammenligning var udgiften pr. elev i 2008 til almen undervisning og specialundervisning 3.987 kr. højere end landsgennemsnittet. Tildelte resurser til dansk som andetsprog er skitseret i kapitel 7. Tabel 8 viser, hvor mange timer pr. elev, der er afsat til kompetenceudvikling på hver skole, samt gennemsnittet for skolevæsenet i skoleåret 2008/2009. Der sammenlignes med skoleåret 2007/2008. 25

Tabel 8: Timer pr. elev afsat til kompetenceudvikling Timer pr. elev 2008/2009 2,4 2,1 3,2 3,7 4,2 3,6 2,3 2,5 2,6 2,9 Timer pr. elev 2007/2008 4,0 1,8 4,6 2,7 3,9 3,8 * 8,8 2,9 3,9 Ændring 2007/2008 - _ 2008/2009-1,6 0,3-1,3 1,0 0,3-0,2-6,3-0,3-1,0 Kilde: Intern opgørelse. *Tisvilde Skole anvendte i skoleåret 2007/2008 1,8 timer pr. elev på kompetenceudvikling, mens Vejby Skole anvendte 3,1 timer. Skt. Helene Skole Tingbakkeskolen GK gennemsnit Sammenlignet med 2007/2008 anvender skolevæsenet i gennemsnit 1 time mindre pr. elev på kompetenceudvikling i skoleåret 2008/2009. Tingbakkeskolen har sammenlignet med skoleåret 2007/2008 den største reduktion, og ligger i skoleåret 2008/2009 nærmere det samlede gennemsnit. Tabel 9 er en opgørelse over, hvor mange kroner pr. elev, der er anvendt til kompetenceudvikling. Der sammenlignes med skoleåret 2007/2008. Tabel 9: Kroner pr. elev afsat til kompetenceudvikling Kr. pr. elev 2008/2009 Kr. pr. elev 2007/2008 420 187 167 275 337 537 * 383 380 309 Kilde: Intern opgørelse. *Tisvilde Skole anvendte 215 kr. pr. elev, mens Vejby Skole anvendte 254 kr. pr. elev i skoleåret 2007/2008 498 255 265 291 924 625 747 416 510 461 Skt. Helene Skole Tingbakkeskolen GK gennemsnit Alle skoler har i skoleåret 2008/2009 anvendt flere kroner pr. elev til kompetenceudvikling end i skoleåret 2007/2008. Der er således anvendt færre timer pr. elev, mens der er anvendt flere kroner pr. elev til kompetenceudvikling i skoleåret 2008/2009. Dette kunne bl.a. tilskrives, at antallet af meritstuderende lærere er øget. Kompensation i forhold til kursusafgift og tid aftales lokalt og konkret. 26

I Gribskov Kommune er 52% af kompetenceudviklingen i skoleåret 2008/2009 centralt finansieret. Fra den centrale pulje er der bl.a. anvendt midler til uddannelse af 6 læsevejledere, så alle skoler har en vejleder tilknyttet. Desuden er der anvendt midler til kompetenceudvikling i de linjefag, der er behov for på de enkelte skoler. Det skal dog bemærkes, at der udover ovenstående beløb er anvendt 760.000 kr. på kompetenceudvikling, som skoleområdets uddannelsespulje har betalt. En del af dette beløb refunderes af staten som led i Undervisningsministeriet medfinansiering af bl.a. naturvidenskabelige linjefagsuddannelser. Nøgletal Planlagte timetal Tabel 10A 10F tager afsæt i bekendtgørelsen om undervisningstimetal i folkeskolen for skoleåret 2008/2009 og skolernes planlagte timetal. Skolerne planlægger undervisningen ud fra en timefordelingsplan. Den beskriver minimums - og vejledende timetal for fag opgjort i aldersfaser (fx 1.-3.klasse) og i fagblokke (fx de humanistiske fag). Timetal angives i klokketimer. Tallene i tabellerne nedenfor afspejler planlægningstal for fagene, som ikke indeholder beskrivelse af om en klasse fx har én uges intensivt læsekursus eller, hvordan vægtningen af fagene er i de tværfaglige forløb, som afvikles i løbet af skoleåret. Tabellerne afspejler endvidere et øjebliksbillede, som ikke viser om en konkret 3.klasse har fået det antal dansktimer, som man skal (minimumstimetallet). Her er kravet i bekendtgørelse, at man for alle klasser konkret skal kigge på sammenhængen mellem de to tidligere skoleår og det skoleår, der planlægges. I denne kvalitetsrapport indgår udelukkende tal fra skoleåret 2008/2009, og skoleårene 2006/2007 og 2007/2008 skal således inddrages, hvis man skal vurdere en konkret klasses samlede timetal over tre skoleår. Hver skole vurderer hvert år timefordelingsplanen, i forhold til om den overholder bekendtgørelsens krav, om der er ændringer fra Folketingets side i bestemmelserne om timetallene for de enkelte fag og fagblokke, og om den lever op til de principper, som skolebestyrelsen har vedtaget. Tabel 10A - 10F angiver timefordelingsplanen for fagblokkene, som den ser ud på skolerne i skoleåret 2008/2009. Nogle tal er fremhævet. Det gælder fx i tabel 10A for. Det fremhævede tal skal læses på den måde, at her skal skolen være opmærksom på, at såfremt den 1. klasse som starter i 27

dette skoleår følger den nuværende timefordelingsplan i 2. og. 3. klasse, så vil man ikke leve op til minimumstimetallet. Tabel 10A: Planlagte timetal i de humanistiske fag 1.-3. klasse Min. 1090 timer Vejl. 1110 timer 1125 1140 1080 1110 1090 1110 1140 1095 1110 4.-6. klasse Min. 955 timer Vejl. 1050 timer 1135 1140 1020 1050 1020 1050 1080 990 1020 7.-9. klasse Min. 1320 timer _ Vejl. 1470 timer 1470 1410 1470 1470 1470 1470 1500 1530 Kilde: Intern opgørelse. ligger 10 timer under minimumstimetallet i de humanistiske fag i 1. -3. klasse, idet skolen ikke har indarbejdet ændring i minimumskravet fra 1000 timer til 1090 timer. Dette er fremadrettet korrigeret. ligger over minimumskravet i de humanistiske fag både i 4.- 6. klasse og 7.- 9.klasse. Skt. Helene Skole Tingbakkenskolen Tabel 10B: Planlagte timetal i faget dansk 1.-3. klasse Min. 900 timer Vejl. 900 timer 914,9 870 900 900 910 930 960 915 900 Kilde: Intern opgørelse. Skt. Helene Skole Tingbakkenskolen imødekommer ikke minimumskravet for det planlagte timetal i faget dansk i skoleåret 2008/2009. har ikke haft indarbejdet minimumskravet i 1.- 3. klasse. Dette er fremadrettet korrigeret. Som det fremgår af tabel 10A, ligger 50 timer over minimumskravet i indskolingen i de humanistiske fag, hvor faget dansk også indgår. 28

Tabel 10C: Planlagte timetal i naturfag 1.-3. klasse Min. 560 timer Vejl. 570 timer 570 630 630 660 630 630 600 630 630 4.-6. klasse Min. 515 timer Vejl. 540 timer 600 540 540 540 540 570 570 540 540 7.-9. klasse Min. 790 timer _ Vejl. 840 timer 870 870 810 840 840 870 870 840 Kilde: Intern opgørelse. Alle skoler opfylder minimumskravet for planlagte timetal i naturfag. Desuden ligger størstedelen af skolerne på eller over det vejledende timetal både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Tabel 10D: Planlagte timetal i faget matematik Skt. Helene Skole Tingbakkenskolen 1.-3. klasse Min. 450 timer Vejl. 450 timer 480 450 510 540 450 450 450 450 510 Kilde: Intern opgørelse. Alle skoler opfylder minimumskravet for planlagte timetal i faget matematik, der indgår i naturfagene. Skt. Helene Skole Tingbakkenskolen 29