BILAG II Data 1 Hvad viser de kvantitative data? Oversigtstallene bag produktivitetsevalueringer for perioden 2005-2010 er resumeret i BILAG I. Hvad angår de demografiske faktorer: køn, alder og urbanisering, viser materiale fra Grønlands Statistik og videregivet fra forvaltningen følgende (tallene er ikke medtaget her): Køn: kvinderne er overrepræsenterede i uddannelsessektoren; der er relativt flere kvinder end mænd, der starter på en uddannelse; der er relativt flere kvinder, der tager eksamen; der er en ligelig repræsentation af kvinder og mænd, der falder fra på en uddannelse. Kort sagt kan kvinderne karakteriseres som en uddannelsesmæssig elite; de får i større omfang uddannelse og de får mere uddannelse end mændene i. Mønstret er relativt konstant i observationsperioden. Alder: ca. 2/3 af de studerende er under 25 år, og ca. 1/3 er over. Forholdet er konstant i observationsperioden, hvad angår studerende, der går ind i uddannelsessystemet. Blandt de, der tager eksamen, er gennemsnitsalderen lidt højere, og blandt de, der falder fra, er gennemsnitsalderen lidt lavere. Frafald ser ud til at være normalt blandt de unge uddannelsessøgende. Urbanisering: Flertallet kommer fra byområder. Det er svært at sige noget validt om denne variabel bortset fra at tallene formentlig bliver mere valide med tiden, fordi andelen af uoplyste daler i observationsperioden. Tallene kan derfor også tolkes som om, forholdet har været konstant i observationsperioden; og vi kan ikke på det foreliggende grundlag sige noget sikkert om, hvorvidt der er sket en vandring til byområder efter uddannelse. Betragter vi specielt de data, der kan konstrueres på basis af Grønlands Statistiks data om de aktive studerende, fås følgende profil: Der er sket en stigning blandt gruppen af aktive studerende i perioden 2005-2010. Gruppen er øget med ca. 1/3 ii. Kvinderne er overrepræsenterede (men i relativt mindre grad sammenlignet med tallene for studerende, der går ind i uddannelsessystemet). Det kunne give anledning til at fremsætte en hypotese om, at kvinderne tilbringer kortere tid i uddannelsessektoren end mændene, og de har samtidig en større sandsynlighed for at få en eksamen. Kønsproportionen er relativt 1
konstant i hele observationsperioden. Flertallet af de studerende er under 25 år. Tallet ligger konstant på ca. 2/3 gennem hele observationsperioden. Den samlede konklusion er således (igen), at området er blevet større, men adfærden ser ud til at være den samme. 2 Hvilke mindre undersøgelser er foretaget som led i den overordnede evaluering? Rationalet bag en række mindre kvalitative undersøgelser og analyser har som nævnt været en dimensionering af uddannelsesbegrebet, således at forståelsen og fortolkningen af de EU-inspirerede kvantitative opgørelser kan kvalificeres. Herigennem øges muligheden for at give plads til analyser og hypoteser om sammenhænge og årsager. Det aftalte formål med evalueringen var indledningsvist: Hvilke barrierer kan identificeres og hvordan ændres og udvikles de eksisterende forhold? Forvaltningen skal her takkes for samarbejdet og indsatsen i forbindelse med at iværksætte og gennemføre en række forskellige undersøgelser, hvoraf de vigtigste nævnes her iii. De nævnes nedenfor i kronologisk rækkefølge. De nævnte resultater er selektive og alene anført på et overordnet niveau. Det sker af hensyn til sammenhængen og for at øge forståelsen af den foreslåede inddragelse af kulturelle elementer i kommende evalueringer. 2007 Dimensionering (indledende dimensionering) af uddannelsesbegrebet. Metoden er mundtlige og skriftlige interviews (herunder storytelling) med studerende, uddannelsesinstitutioner, lærere med flere. Blandt de vigtigste resultater kan nævnes de sårbare overgange mellem forskellige faser i uddannelseskarrieren fra folkeskole til videre uddannelsesinstitutioner og så videre. Endelig identificeres vejlederinstitutionen som central i uddannelsesbilledet iv. 2008 Uddannelsesvejledning. Formålet med undersøgelsen er at se på uddannelsesvejledningen fra vejledernes side og fra de studerendes. (Hvad bestod den gode vejledning i/den mindre gode vejledning i? Hvad var det bedste? Hvad manglede? og så videre). Inspiration til udvikling af spørgeapparatet fandtes i Most Significant Change teknikken v. Analysen peger blandt andet på, at vejlederne anvender tiden på livsvejledning det vil sige på opgaver, der har at gøre med at flytte hjemmefra, at skifte uddannelsesinstitution, at være studerende, at få nye/uvante opgaver, der stiller krav til planlægning, økonomisk sans (så der også er penge til morgenmaden de sidste dage af måneden), vask af tøj, indkøb, lektielæsning, gruppearbejde og så videre vi. Livsvejledningen handler således om en tilpasning til de nye (uddannelsesforhold) og tiden til livsvejledningen sker naturligvis på bekostning af studievejledningen. 2008-09 Drømmeinterviews. Formålet med undersøgelsen er at få viden om højtuddannede 2
grønlænderes drømme på uddannelsesfronten. Jeg stillede blandt andet følgende spørgsmål: Hvilke forventninger til din uddannelse har du fået indfriet? Hvilke ikke? Hvilke planer har du med at anvende din uddannelse, supplere din uddannelse, og så videre? Hvilke drømme har du for dine børns uddannelse? Hvor skal de uddannes henne? Hvordan ser dine krav ud til deres uddannelsessituation i snæver og i bred forstand? Data fra undersøgelsen er endnu ikke færdigbearbejdet, men et enkelt citat fra en af informanterne har haft stor betydning for min fortolkning af andre data. Jeg stiller spørgsmålet: Hvilke forventninger til din uddannelse har du fået indfriet? Informanten svarer: Du stiller et helt forkert spørgsmål, fordi du helt har misforstået situationen, Merete; jeg dumpede i den grønlandske skole. Og derfor måtte jeg tage en universitetsuddannelse for at kunne tjene penge. 2009 Kohorteundersøgelse - en analyse på individniveau, der tillader, at kohorter af studerende følges igennem uddannelsessystemet. Data blev forhandlet med Grønlands Statistik. Fokus for analysen var at identificere de studerendes vej igennem uddannelsessystemet: Udgangspunktet var den gruppe af studerende, der i 2005 befandt sig i uddannelse; hvornår blev de færdige med hvilken uddannelse? Hvad skete undervejs? Hvor var de født? Hvor boede de, da de var under uddannelse? og så videre. Der blev udleveret et datasæt, der desværre viste sig at være så problematisk, at undersøgelsen måtte opgives vii. 2010 Forskelle og ligheder. Formålet med en undersøgelse til identifikation af forskelle og ligheder mellem unge i uddannelse og unge på arbejdsmarkedet var at finde forskelle, der kan handles på. Undersøgelsen blev gennemført som en interviewundersøgelse med aktantmodellen som spørge- og analyseramme. Undersøgelsen viser, at der alene er sociologiske forskelle mellem de unge. Lidt forenklet sagt, kan man sige, at spørgsmålet om videregående uddannelse handler om fødested og folkeskoleuddannelse viii. 2010 En midtvejsevaluering af folkeskolen blev gennemført i 2010. Hertil behøvedes data om folkeskolens situation på forskellige områder. Jeg blev anmodet om at gennemføre en mindre interviewundersøgelse med samtlige Folkeskoleledere ix. En dimensionalisering af de problemer, som folkeskolen står overfor, peger blandt andet på problematikken omkring byer og bygder, omkring IT. Undersøgelsens anbefalinger omkring en problem-analyse efter Michael Quinn Patton s model samt videre arbejde inden for relevante netværk er under udvikling. 2011 Holdning til uddannelse blandt opinionsledere. En konference blandt opinionsledere på uddannelsesfronten afholdtes i tidlig 2011. Forud for konferencen indsamledes oplysninger fra deltagerne om deres ønsker på uddannelsesområdet, de beslutninger (der efter deres vurdering skulle foretages), de barrierer (som systemet indeholder) og endelig hvad de mente ville ske tiltag - inden for de nærmeste år på uddannelsesområdet. Undersøgelsen peger på grundlæggende forskelle mellem deltagerne. Den vigtigste forskel så ud til at være spørgsmålet om hvor meget den kulturelle variable må fylde. 2011 Interviews med unge i universitetsuddannelse. Materiale til denne undersøgelse er indhentet i 3
forbindelse med et samfundsvidenskabeligt metodekursus på Ilisimatusarfik. (Boolsen samt studerende, 2012) 3 Hvad viser de kvantitative data i kombination med de kvalitative? I årlige rapporteringer har jeg betragtet såvel de kvantitative data som de kvalitative undersøgelser under ét. Det er der kommet en række forslag og anbefalinger ud af. De kumulerede erfaringer peger i 2012 på følgende: Forslag (1) Hvis målsætningen skal nås, skal der arbejdes med den kulturelle faktor på en mere bevidst måde, end hidtil Konkret tænkes på samspillet mellem de kulturelle og faglige sider af arbejdet i uddannelsesinstitutionerne og i arbejdet med de studerendes vej gennem uddannelsessystemet. Forslag (2) Nogle uddannelser skal prioriteres frem for andre Konkret tænkes på uddannelser, der medfører, at flere bliver uddannede det vil først og fremmest sige læreruddannelsen. Forslag (3) Der skal arbejdes med det grønlandske sprog i undervisningen Konkret foreslås prioritering af 2-sprogede lærere (det vil sige uddannelse af 2-sprogede lærere nu) til særlige uddannelsesområder, udarbejdelse af undervisningsmateriale på grønlandsk til de studerende, der ikke magter dansk på et for undervisningen nødvendigt niveau. Dette forslag er især relevant for anden fase af Uddannelsesplanen. Forslag (4) Der skal arbejdes med frafaldet på uddannelserne Konkret skal der arbejdes med at øge antallet af praktikpladser og lærepladser. Endvidere skal den faglige dimension suppleres med en kulturel dimension. 4
Forslag (5) Der skal arbejdes med gennemførelse på uddannelserne Det er relativt billigere at få de studerende, der er i gang med en uddannelse, til at gennemføre deres uddannelser, end at få nye studerende ind i en uddannelse og derefter til at gennemføre den. Konkret anbefales, at arbejdet med de studerende, der er i systemet, opprioriteres. Forslag (6) Der skal arbejdes med perioden efter afsluttet uddannelsesforløb Konkret tænkes på, at de studerende skal have viden/vejledning om arbejdsmarkedets muligheder, betingelser, krav og rettigheder. Forslag (7) Elevernes kultur og sociale situation skal respekteres Konkret peges på en målrettet styrkelse af vejledningsindsatsen før, under og efter et uddannelsesforløb Forslag (8) Fokus på overgange i elevernes liv. Konkret peges på en målrettet indsats omkring overgange i forbindelse med uddannelse og i forbindelse med livet rundt om studierne (det vil sige livsvejledning x ). Forslag (9) Vejledning skal indgå i en sammenhæng med initiativer til forebyggelse af frafald Eksempelvis kollegiebyggeri, uddannelsesinstitutioner, madmorordninger og andet. Forslag (10) Folkeskolen skal styrkes Konkret gennem udviklingsevaluering i forlængelse af folkeskoleledernes forslag fra 2010. Forslag (11) Overgangen mellem folkeskole og senere uddannelse skal styrkes Konkret gennem en øget vejledningsindsats med omdrejningspunkt i udviklingsevalueringen fra Inerisaavik og de enkelte folkeskoler xi. 5
Det overordnede budskab er, at den kulturelle dimension skal opprioriteres. Der er mange problemer af mere teknisk karakter lovgivningsmæssigt, personalemæssigt, boligmæssigt med videre, der skal løses. De er i sammenhængen relativt nemmere at løse og vil derfor ofte også få forrang. Men hvis den kulturelle og den teknologiske udvikling ikke følges ad (og dermed ikke respekterer hinandens karakter), kan konsekvensen blive, at gennemførelsen af Uddannelsesplanen kommer til at understrege nogle af de forskelle, som den er beregnet på at formindske. i Dette mønster er universelt; dvs. det (gen)findes i andre kulturer. ii men tallet skal tages med forsigtighed, da vi ikke kender basistallet (se bemærkning ovenfor i en af de tidligere fodnoter) iii flere oplysninger kan ses på Nanoq s hjemmeside (alternativt indhentes hos fuldmægtig Signe Gredal Christensen) iv Resultaterne i deres helhed kan ses på Nanoq s hjemmeside. Referencen er min Rapport 1, 2008. v Davies, Rick & Dart, Jesse (2005): The Most Significant Change (MSC) Technique. A Guide to its use. http://www.mande.co.uk/docs/mscguide.pdf. (30/11-07). vi Resultaterne er meddelt forvaltningen i forskellige notater (for evt. materiale henvises til Signe Gredal Christensen) og jeg har offentliggjort dem i 2010: Hypotesetest i samfundsvidenskab. Kapitel 1 i Videnskabsteori, redigeret af Michael Hviid Jacobsen, Kasper Lippert-Rasmussen og Peter Nedergaard. Hans Reitzels Forlag. Kapitlet er skrevet sammen med Lotte Bøgh Andersen vii Ideen er i 2010 taget op af Inerisaavik i samarbejde med forvaltningen i KIIN, således at elever fra folkeskolen skal følges fremover. viii Boolsen, Merete Watt, 2010: NOTAT om unge i uddannelse og i arbejde. Udarbejdet for KIIN med titlen: Min drøm er at få en uddannelse når jeg er færdig med den, tager jeg hjem. Se http://dk.nanoq.gl/emner/landsstyre/departementer/departement_for_uddannelse/uddannelsesplan_og_afrapporterin ger/forskningsrapport.aspx ix Undersøgelsens resultater kan ses på Nanoq s hjemmeside (nanoq.gl) og Inerisaaviks hjemmeside (inerisaavik.gl) samt min. x Dette begreb er blevet italesat som konsekvens af en undersøgelse af vejlederne omkring et par konferencer, hvoraf den seneste var i Kangerlussuaq i 2009. Undersøgelsens resultater er blandt andet offentliggjort i Videnskabsteori, kap. 1, 2010 xi Denne proces er, så vidt jeg er orienteret, startet. 6