Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014-15 Thy Mors hf og vuc hfe Fagbetegnelsen, religion B flex Else Bisgaard tfj-hre aug. 14 Re Oversigt over gennemførte undervisningsforløb 1 2 3 4 5 6 7 8 Religionsfilosofi Protestantisk kristendom Katolsk og ortodoks kristendom Islam - i Danmark Fundamentalisme - i kristendom Fundamentalisme - i islam, herunder hovedværkslæsning Hinduisme Projektopgave: Side 1 af 11
Side 2 af 11
1 Religionsfilosofi Religion og kultur - en grundbog v/ Esben Andreasen m. fl. 2005/2010 - kapitel 12, minus sidste afsnit om diskursetik: Habermas og diskursetik. Hans Rømelings uddybende kommentarer (med illustrerende kildetekster) til dette kapitels afsnit om Feuerbach, Marx og Nietzsche, herunder kildetekster: Xenofones. Mytologi er projektion Feuerbach: af Das Wesen des Christentums, 1841 J.P. Jacobsen, af Niels Lyhne, 1880 (afsnittet Juleaften) Marx: Ophævelse af religionen 1844 Nietzsche: af stk. 18 i Antichrist, 1895 Uddrag fra Mircea Eliades bog Helligt og profant - om religionernes væsen. Det lille Forlag 1993 side 8-10 og 140-141. kunne redegøre for begrebet sekularisme og forstå det i en historisk sammenhæng. have et godt kendskab til religionsfilosofferne Feuerbach, Marx, Nietzsche og Eliade og kunne anvende og diskutere deres begreber. have et overordnet kendskab til religionsfilosofferne Freud, Frazer og Durkheim. have et overordnet kendskab til etik på baggrund af sekulariseringen. Side 3 af 11
2 Protestantisk kristendom Om kristendom: Religion og kultur - en grundbog v/esben Andreasen m.fl. - kapitel 8. Om Luther og de protestantiske kirker: Kuplen, Muren, Graven v/følner, Lindhardt og Lund - side 177-180 + kildeteksterne 86 +89 Om stat og kirke i Danmark fra reformation til folkekirke - et historisk rids: uddrag fra kapitel 7 i bogen Fundamentalisme i kristendom og islam af Følner og Lund, Systime 2008. Om den Danske Folkekirke - organisation og funktion. Fra Da Gud slog i bordet v/lindhardt og Lund, side 124-137. Om adskillelse af kirke og stat i Danmark - 6 debattekster: 1. Skal stat og kirke adskilles? Af Lea Norup, sognepræst i Harlev og Framlev sogne, Harlev Kirkevej 11, Harlev J 2. Ti skridt til at løse folkekirken fra staten Af Jo Hermann, u.å. 3. Ramsdal: Adskil kirke og stat Peter Ernstved Rasmussen, 11.9.2009 4. Adskil ikke kirke og stat Af præst Poul Joachim Stender, 20. jan 2008 5. Biskop Erik Norman Svendsen: Kirke og stat vil blive adskilt. 27.8. 2009 6. meningsmåling, Rambøll/Analyse Danmark 2009 Væsentligste arbejdsformer kunne redegøre for centrale træk i protestantisk teologi. kunne forklare begreberne "evangelisk-luthersk" og "reformation". have et godt kendskab til folkekirken i Danmark - som institution og som kirkeligt fællesskab. kunne redegøre for folkekirkens forhold til staten og fremlægge argumenter både for og imod en adskillelse af kirke og stat. Side 4 af 11
3 Katolsk og ortodoks kristendom Om de to kristne hovedretninger, romersk-katolsk og ortodoks kristendom: Kuplen, Muren, Graven, side 169-177, 1. spalte. Om specielt den ortodokse kirke: Kuplen, Muren, Graven, side 74-76 + kildeteksterne 26 + 82 + 83. Om specielt den romersk-katolske kirke: Kuplen, Muren, Graven, side 190-194 (kildeteksterne 76-80). kunne redegøre for væsentlige træk ved romersk-katolsk og ortodoks kristendom. kunne perspektivere til den evangelisk-lutherske kirkes teologi. kunne redegøre for og diskutere det ortodokse fænomen: "Den Hellige Ilds ceremoni", også kaldet "Lysunderceremonien". Væsentligste arbejdsformer Side 5 af 11
4 Islam - i Danmark Fremstilling af islam i Danmark, udarbejdet i 2009 af lektor ved KVUC, Hans Rømeling. En koncentreret og visse steder ordret gengivelse af udvalgte synspunkter i Kate Østergaards Danske Verdensreligioner Islam, Gyldendal 2006. Kildetekster (fra Käte Østergaard: Danske verdens religioner - islam): Kritiske muslimers manifest. Aminah Tønnsen: Forstår Koranen - profetens sædvan Muslimer i dialog Interview med Abdul Wahid Petersen om at være salafi-sufi Hvad er islam (det islamiske trossamfund) Hvad er Hizb-ut-Tahrir Den islamiske opblomstring Interview med Aminah Tønnsen om tørklædet Hovedbeklædninger Leon Soudari-hansen: Hijab Tariq Ramadan på teologisk institut Interview med Ayub om samfund Demokrati (Hizb-ut-Tahrir) kunne redegøre for hovedtræk i den nyere historiske baggrund for islam i Danmark kunne redegøre for temaer i den offentlige debat om islam i Danmark kunne redegøre for og diskutere væsentlige træk i muslimske foreningers islamforståelse Væsentligste arbejdsformer Side 6 af 11
5 Fundamentalisme - i kristendom Følner og Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam - frontkæmpere for Gud, systime 2008: kapitlerne 1, 2 & 3 Kildeteksterne 4, 6, 7, 9, 10, 11, 12 & 13 kende til begreberne sekularisering og modernitet kunne give en religionsfaglig definition på fænomenet fundamentalisme være orienteret om baggrunden for udviklingen af fundamentalisme inden for protestantisk kristendom i USA kende til væsentlige træk af fundamentalistisk kristendom Væsentligste arbejdsformer Side 7 af 11
6 Fundamentalisme - i islam Følner og Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam - frontkæmpere for Gud. Kapitel 5 Kildeteksterne 16 A & B, 19, 22, 25 & 28 A & B Hovedværk: Uddrag af bogen De retfærdige - en islamisk stafet fra 2005 af Martin Krasnik. kende til begreberne sekularisering og modernitet kunne give en religionsfaglig definition på fænomenet fundamentalisme være orienteret om baggrunden for udviklingen af fundamentalisme inden for islam kende til væsentlige træk af fundamentalistisk islam Væsentligste arbejdsformer Side 8 af 11
7 Hinduisme Esben Andreasen m.fl., Religion og kultur en grundbog, kapitel 3 - Hinduismen Kildetekster: Teksterne er hentet fra hhv. Esben Andreasen m.fl. (red.), Mennesket og magterne en tekstsamling til religion, Gyldendal 1992, Bhagavadgita Herrens Ord, ved Poul Tuxen, Gyldendal 1952 og Carl-Martin Edsman, Asiens hovedreligioner af i dag: Hinduisme og buddhisme, Gyldendal 1977 (1971).) Christian Aalling: Bhagavadgitas lære om Gud og menneske, marts 2011 Tekstkompendium til hinduismen: Atman1 (fra Ica Upanishad) Karma (fra Maitrayana Upanishad) Bhagavadgita (2. sang, vers 11-27) A. Parthasarathy: Fyrsten, som søgte Gud (1988) Fra: Paramahansa Yogananda, En yogis selvbiografi (1946) Dialog mellem en kristen inder og en hinduistisk pilgrim (fra F. Franklin, På indiska färdvägar, Jönköping 1957) kunne redegøre for hovedtræk i hinduismens historiske udvikling. Side 9 af 11
kunne redegøre for centrale hinduistiske begreber så som brahman, atman, karma og moksha. kunne redegøre for og diskutere hinduismens gudsforestilling og menneskeopfattelse. kunne redegøre for og diskutere ligheder og forskelle mellem hinduisme og andre religioner 8 Projektrapport Side 10 af 11
Side 11 af 11