Lærervejledning Mobil Lab 2

Relaterede dokumenter
Lærervejledning Mobil Lab 2

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Fysik/kemi Fælles Mål

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Fysik/kemi. Måloversigt

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

Biologi Fælles Mål 2019

Geografi Fælles Mål 2019

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Natur/Teknologi Kompetencemål

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

Natur/teknologi Fælles Mål

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Kompetencemål for Fysik/kemi

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Bilag 1: Åben skole kompetencebanken

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Geografia rsplan for 7. kl

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Færdigheds- og vidensområder

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

Energiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren

ÅRSPLAN GEOGRAFI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2018

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017

Fysik/kemi. Måloversigt

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2019/2020

Årsplan i biologi klasse

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER

Færdigheds- og vidensområder

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016

Energi og Læringstrailer Praktisk undersøgelsesbaseret læring. Udskoling - Energi og læring

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Færdigheds- og vidensområder

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Energi og Læringstrailer Praktisk undersøgelsesbaseret læring. Mellemtrin - Energi og læring

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

ÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Natur/teknologi. Måloversigt

Lærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Kompetencemål for Geografi

ÅRSPLAN FYSIK/KEMI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for

ÅRSPLAN Geografi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Årsplan for Biologi i 7. klasse

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Energiomdannelse og energiproduktion Fjernvarme Skolerejse

NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth

Lærervejledning. Indledning. Målgruppe og fag. Formål. Varighed

Årsplan i geografi klasse

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2018

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2019/2020

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. vej fra råstof/resurse frem til hylderne i butikken.

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

Transkript:

Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen fra 5.-6. klasse til de ældste klasser og på ungdomsuddannelserne.

INTRODUKTION... 1 OM UNDERVISNINGEN... 1 FORSØGSVEJLEDNINGER... 2 SPECIFIK LÆRERVEJLEDNING... 2 Vindlaboratoriet og den mobile mølle... 3 Natur & teknologi 3. trinforløb for 5. - 6. klassetrin...3 Fysik/kemi for 7. - 9. klassetrin...5 Geografi for 7. - 9. klassetrin...7 Biologi for 7. - 9. klassetrin...9 Termografi... 11 Natur & teknologi 3. trinforløb for 5. - 6. klassetrin...11 Fysik/kemi for 7. - 9. klassetrin...13 Geografi for 7. - 9. klassetrin...16 Biologi for 7. - 9. klassetrin...18 Solenergi... 20 Natur & teknologi 3. trinforløb for 5. - 6. klassetrin...20 Fysik/kemi for 7. - 9. klassetrin...22 Geografi for 7. - 9. klassetrin...25 Biologi for 7. - 9. klassetrin...27 Intelligent boligstyring... 29 Natur & teknologi 3. trinforløb for 5. - 6. klassetrin...29 Fysik/kemi for 7. - 9. klassetrin...31 Geografi for 7. - 9. klassetrin...34 Biologi for 7. - 9. klassetrin...36

INTRODUKTION I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. I vindlaboratoriet findes der således en vindtunnel, hvor de kan teste vindmøllemodeller, og undersøge hvad vingernes udformning har for effektiviteten af møllen, og eksperimentere sig frem til den helt rigtige hældning, eller pitch på vingen. Der er også mulighed for at arbejde med termografi, altså at bruge kameraer som måler varmeudstråling. Med termografi-kameraer kan de undersøge, hvor godt, eller dårligt, en bygning er isoleret, eller de kan finde andre steder, hvor varme eller kulde slipper ud og dermed forbruger unødig energi. Med solcellerne på taget af traileren produceres der energi til at lade batterier op med. Ved at bruge et kontrolpanel inde i traileren, kan eleverne undersøge, hvad solcellernes hældning og placering i forholdt til verdenshjørnerne betyder for effektiviteten, og dermed energiproduktionen. Der er også mulighed for at lave forsøg med solceller i mindre målestok. Forsøg hvor de kan se, hvilke muligheder der er for at placere solceller på deres skole, i deres eget hjem, eller hvor de ellers kunne forestille sig det. I fremtiden bliver styringen af energiforbruget i vores huse meget vigtig. Derfor har flere virksomheder udviklet systemer, som vil gøre os i stand til at påvirke forbruget i langt højere grad end nu. I Mobil Lab 2 får eleverne mulighed for at programmere sådan et system, og de kan selv udtænke løsninger som vil betyde energibesparelser i hjemmet. Der er også mulighed for at køre en tur på en el-cykel. Al den energi, som bruges på el-cyklen, er produceret på Mobil Labs solceller og vindmølle, så det er grøn energi! Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen fra 5.-6. klasse til de ældste klasser og på ungdomsuddannelserne. OM UNDERVISNINGEN Til Mobil Lab 2 er der udarbejdet undervisningsmateriale (forsøgsvejledninger) til alle opstillingerne. Disse kan downloades separat, og findes tillige i trykt form i laboratoriet. Opgaverne er opbygget så eleverne kan starte med en enkel udfordring som viser nogle grundlæggende faglige elementer, og hvordan opstillingen benyttes. Derefter stiger sværhedsgraden, og forhåbentligt får eleverne også lyst til at udforske på egen hånd, og til at stille sig selv og deres kammerater nye udfordringer.

Der er i høj grad lagt op til tværfaglige forløb i Mobil Lab 2, men man kan også vælge at fokusere på de mere snævre fagligheder inden for fx fysik, geografi, samfundsfag eller IT. Uanset hvilken tilgang man har til sin undervisning i Mobil Lab 2, så er det en fordel, hvis eleverne på forhånd er fortrolige med en række faglige begreber. I de forskellige opstillinger bliver der anvendt både volt, ampere og watt og joule, når der kikkes på ydelsen fra en energikilde. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at gennemgå sammenhængen mellem disse enheder, så eleverne har lettere ved at behandle de data, de får. Afhængigt af klassetrin, kan det også være en god ide at snakke om fx vindhastighed udtrykt i m/s, Solens vandring over himlen i forhold til verdenshjørnerne, kompasretninger, kwh, begrebet aerodynamik og meget andet. Udfordringerne i laboratoriet vil kunne løses med større udbytte med en vis baggrundsviden, men det er ikke et krav for at få en god oplevelse ud af det. FORSØGSVEJLEDNINGER Der er vejledninger til alle opstillinger i Mobil Lab 2. Disse kan som nævnt i ovenstående -downloades separat, og findes tillige i trykt form i laboratoriet. Med vejledningerne i hånden kan eleverne komme i gang med at afprøve og undersøge de forskellige teknologier. Vores håb er, at både elever og lærere bliver inspireret til selv at finde på nye undersøgelser og forsøg, som udstyret giver mulighed for at lave. Hvis I har lyst, vil vi meget gerne høre om jeres erfaringer og ideer, så andre kan blive inspireret eller hjulpet videre. SPECIFIK LÆRERVEJLEDNING Med de nye Fælles Mål 2014 tages der udgangspunkt i en læringsmålsstyret undervisning på alle niveauer og i alle fag i folkeskolen. Undervisningsministeriet skriver bl.a.: I læringsmålstyret undervisning hænger valg af læringsmål, valg af undervisningsaktiviteter, tegn på læring og evaluering tæt sammen i alle faser af undervisningen. Når et forløb har afsæt i nogle bestemte læringsmål, vælges undervisningsaktiviteter, der fremmer netop disse læringsmål. Samtidig overvejer læreren tegn, der kan vise, hvor langt eleverne er i forhold til at opfylde læringsmålene. Valg af undervisningsaktiviteter hænger også sammen med, hvad evalueringen fra sidste forløb viste og dermed, hvilke læringsmål og undervisningsaktiviteter der vil skabe passende læringsudfordringer for alle klassens elever. I læringsmålstyret undervisning sigtes altså hele tiden mod et mål for elevernes læring. De forenklede Fælles Mål indeholder kompetencemål og færdigheds- og vidensmål. Kompetencemålet er for de obligatoriske fag og emner flerårigt og beskriver den overordnede kompetence, eleverne skal opnå. Kompetencemålene er nedbrudt i færdigheds- og vidensmål i et antal faser, som svarer til klassetrinnene.

Årsplanlægningen kan tage udgangspunkt i færdigheds- og vidensmålene. Kompetencemål og færdigheds- og vidensmål er bindende. Det er lærerens opgave at nedbryde eller omsætte Fælles Mål til konkrete mål for, hvad eleverne skal kunne ved afslutningen af et undervisningsforløb. Det er mål, der angiver skridt på vejen til at nå det fælles læringsmål, og mål der kan forklares og gøres tydelige for eleverne. Med det udgangspunkt kan læreren skabe passende læringsudfordringer for alle elever. Læreren skal nedbryde Fælles Mål til læringsmål for undervisningsforløb. Læringsmålene er skridt på vejen til at nå det fælles mål. For at hjælpe lærerne med målsætningen i forhold de kompetence-, færdigheds- og vidensområder, som Mobil Lab 2 giver mulighed for at arbejde med, har vi i det følgende udarbejde en oversigt over de mål, der kan sættes for de opgaver, der er beskrevet i forsøgsvejledningerne. Vindlaboratoriet og den mobile mølle Natur & teknologi 3. trinforløb for 5. - 6. klassetrin Der lægges vægt på at eleverne får større sammenhæng og perspektiv i deres viden. Deres evne til at arbejde med komplekse forhold og abstrakte modeller udvikles samtidig med, at der fortsat arbejdes med undersøgelser i nærmiljøet Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1 som fase 2: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan gennemføre enkle og systematiske undersøgelser Eleven har viden om variable i en undersøgelse Fase 2: Eleven kan designe enkle undersøgelser Eleven har viden om undersøgelsesdesign Naturområder: Fase 1: Eleven kan udføre enkle feltundersøgelser i naturområder, herunder med digitalt måleudstyr Eleven har viden om karakteristiske naturområder (her ift. ruhedsklasser) Fase 2: Eleven kan beskrive et naturområde på baggrund af egne undersøgelser Eleven har viden om faktorer til at beskrive naturområder

Kompetenceområde Modellering Eleverne kan designe enkle modeller Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende sammensatte modeller til at beskrive processer Eleven har viden om sammensatte modeller Fase 2: Eleven kan diskutere enkle modellers egnethed Eleven har viden om muligheder og begrænsninger ved modeller Produktion og produkter: Fase 1: Eleven kan med enkle procesmodeller beskrive forsyningsproduktion Eleven har viden om forsyningsproduktion Fase 2: Eleven kan designe modeller af en produktion (her vindenergi) Eleven har viden om modeller til at beskrive teknologi Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere natur/teknologi til omverden og aktuelle hændelser Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive natur og teknologis anvendelse i samfundet og fremstilling i medier Eleven har viden om centrale interessemodsætninger. (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen) Fase 2: Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed Teknologi og miljø: Fase 1: Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved produktionsforhold. (Bemærk: Fordrer diskussion på klassen) Eleven har viden om produktioners afhængighed og påvirkning af naturgrundlaget Fase 2: Eleven kan identificere ressourcebesparende teknologier Eleven har viden om enkel miljøvurdering af produkter og produktioner. (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen) Vedvarende og ikke vedvarende energi: Fase 1: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem energiudnyttelse og drivhuseffekt. (Bemærk: Fordrer reflektion på klassen) Eleven har viden om drivhuseffekten. (Bemærk: Fordrer perspektivering på klassen) Fase 2: Eleven kan diskutere energikilder i et bæredygtigt perspektiv Eleven har viden om vedvarende og ikke vedvarende energikilder

Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om natur og teknologi Formidling: Fase 1: Eleven kan argumentere om enkle forhold indenfor natur og teknologi Eleven har viden om enkel naturfaglig argumentation Fase 2: Eleven kan diskutere enkle problemstillinger om natur og teknologi Eleven har viden om enkel naturfaglig kildekritik. (Bemærk: Fordrer diskussion på klassen) Ordkendskab: Eleven kan mundtligt (og skriftligt) udtrykke sig ved brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Fysik/kemi for 7. - 9. klassetrin I faget fysik/kemi skal eleverne lære om fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi samt sammenhænge i og anvendelse af denne viden. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere problemstillinger med fysisk og kemisk indhold. Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere og undersøgelse en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer

Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan undersøge energiomsætning Eleven har viden om energiformer Fase 2: Eleven kan eksperimentere med energiomsætning hvori elektricitet og magnetisme indgår Eleven har viden om elektriske (og magnetiske) fænomener Fase 3: Eleven kan undersøge transport (og lagring) af energi i naturgivne og menneskeskabte processer Eleven har viden om energiforsyning Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i fysik/kemi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger Eleven har viden om energiomsætninger Fase 2: Eleven kan med modeller beskrive elektriske kredsløb Fase 3: Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder Produktion og teknologi: Fase 1: Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg Eleven har viden om forsyningsanlæg Fase 2: Eleven kan designe modeller for teknologiske processer (her vindenergi) Fase 3: Eleven kan designe enkle teknologiske løsninger på udfordringer fra hverdag og samfund (her vindenergi) Eleven har viden om metoder til udvikling af teknologiske løsninger ud fra anvendelighed og begrænsninger. (Bemærk: Fordrer

Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere fysik/kemi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer perspektivering i klassen) Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden Eleven har viden om energikilder og energiomsætning ved produktion og forbrug Fase 2: Eleven kan vurdere ændring i energikvalitet ved energiomsætninger i samfundet Eleven har viden om energiressourcer og energikvalitet Fase 3: Eleven kan diskutere udviklingen i samfundets energiforsyning Eleven har viden om udvikling i samfundets energibehov. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Geografi for 7. - 9. klassetrin I faget geografi skal eleverne lære om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår. I samarbejdet med de andre naturfag skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende og håndtere geografiske problemstillinger.

Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Jordkloden og dens klima: Fase 1: Eleven kan indsamle vejrdata over tid fra lokalområdet, herunder med digitale redskaber Eleven har viden om vejr og vejrfænomener Fase 2: Eleven kan undersøgelse klimaets indflydelse på lokale og globale forhold Fase 3: Eleven kan analysere naturlige globale kredsløbs betydning for erhvervsforhold og levevilkår Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i geografi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer

Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere geografi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer perspektivering i klassen) Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Biologi for 7. - 9. klassetrin I faget biologi skal eleverne tilegne sig færdigheder og viden om anvendelse af naturgrundlaget. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere biologiske problemstillinger. Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi

Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i biologi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere biologi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer

Økosystemer: Fase 2: Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer. Anvendelse af naturgrundlaget: Fase 3 Eleven kan diskutere løsnings- og handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Termografi Natur & teknologi 3. trinforløb for 5. - 6. klassetrin Der lægges vægt på at eleverne får større sammenhæng og perspektiv i deres viden. Deres evne til at arbejde med komplekse forhold og abstrakte modeller udvikles samtidig med, at der fortsat arbejdes med undersøgelser i nærmiljøet Opgaverne i laboratoriet vedr. termografi giver eleverne mulighed for at arbejde med færdighedsog videns-målene på såvel fase 1 som fase 2: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan gennemføre enkle og systematiske undersøgelser Eleven har viden om variable i en undersøgelse Fase 2: Eleven kan designe enkle undersøgelser Eleven har viden om undersøgelsesdesign Materiale- og produktvurdering: Fase 1: Eleven kan identificere stoffer og materialer i produkter Eleven har viden om stoffers og materialers egenskaber (og kredsløb)

Fase 2: Eleven kan udvikle enkle produkter Eleven har viden om udvikling og vurdering af produkter Kost og motion: Fase 1: Eleven kan gennemføre fysiologiske forsøg ved brug af enkelt digitalt udstyr Naturområder: Fase 1: Eleven kan gennemføre enkle feltundersøgelser (i naturområder) herunder med digitalt måleudstyr Kompetenceområde Modellering Eleverne kan designe enkle modeller Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende sammensatte modeller til at beskrive processer Eleven har viden om sammensatte modeller Fase 2: Eleven kan diskutere enkle modellers egnethed Eleven har viden om muligheder og begrænsninger ved modeller Produktion og produkter: Fase 2: Eleven kan designe modeller af et produkt (her tøj, glas og isoleringsmaterialer) Eleven har viden om modeller til at beskrive teknologi Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere natur/teknologi til omverden og aktuelle hændelser Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive natur og teknologis anvendelse i samfundet og fremstilling i medier Eleven har viden om centrale interessemodsætninger. (Bemærk: Fordrer refleksion på klassen) Fase 2: Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed Teknologi og miljø: Fase 1: Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved produktionsforhold. (Bemærk: Fordrer diskussion vedr. isolering/varmeregnskab på klassen) Eleven har viden om produktioners afhængighed og påvirkning af naturgrundlaget (Bemærk: Fordrer refleksion på klassen) Fase 2: Eleven kan identificere ressourcebesparende teknologier (isolering) Eleven har viden om enkel miljøvurdering af produkter og produktioner. (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen)

Vedvarende og ikke vedvarende energi: Fase 1: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem energiudnyttelse og drivhuseffekt. (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen) Eleven har viden om drivhuseffekten. (Bemærk: Fordrer perspektivering på klassen) Fase 2: Eleven kan diskutere energikilder i et bæredygtigt perspektiv Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om natur og teknologi Formidling: Fase 1: Eleven kan argumentere om enkle forhold indenfor natur og teknologi Eleven har viden om enkel naturfaglig argumentation Fase 2: Eleven kan diskutere enkle problemstillinger om natur og teknologi Eleven har viden om enkel naturfaglig kildekritik. (Bemærk: Fordrer diskussion på klassen) Ordkendskab: Eleven kan mundtligt (og skriftligt) udtrykke sig ved brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Fysik/kemi for 7. - 9. klassetrin I faget fysik/kemi skal eleverne lære om fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi samt sammenhænge i og anvendelse af denne viden. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere problemstillinger med fysisk og kemisk indhold. Opgaverne i termografilaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og videns-målene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere og undersøgelse en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer

Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Partikler, bølger og stråling: Fase 1: Eleven kan undersøge lys, (lyd og farver) Eleven har viden om bølgetyper, (lyd-) og lysfænomener Fase 2: Eleven kan undersøge typer af stråling (Her: Infrarød stråling) Eleven har viden om stråling (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan undersøge resultat af processer på atomart niveau Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan undersøge energiomsætning Fase 3: Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer Jorden og universet: Fase 3: Eleven kan designe og gennemføre undersøgelser om Jordens ressourcer (Bemærk: Fordrer Eleven har viden om ressourceforbrug, (deponi og genanvendelse) Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i fysik/kemi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger Eleven har viden om energiomsætninger Fase 3: Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder

Produktion og teknologi: Fase 1: Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg Fase 3: Eleven kan designe enkle teknologiske løsninger på udfordringer fra hverdag og samfund (her isolering og varmetab) Eleven har viden om metoder til udvikling af teknologiske løsninger ud fra anvendelighed og begrænsninger. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere fysik/kemi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer perspektivering i klassen) Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden Eleven har viden om (energikilder og) energiomsætning ved produktion og forbrug Fase 2: Eleven kan vurdere ændring i energikvalitet ved energiomsætninger i samfundet Eleven har viden om energiressourcer og energikvalitet (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan diskutere udviklingen i samfundets energiforsyning Eleven har viden om udvikling i samfundets energibehov. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag

Geografi for 7. - 9. klassetrin I faget geografi skal eleverne lære om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår. I samarbejdet med de andre naturfag skal eleverne bygge videre på natur/ teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende og håndtere geografiske problemstillinger. Opgaverne i termografilaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Jordkloden og dens klima: Fase 1: Eleven kan indsamle vejrdata over tid fra lokalområdet, herunder med digitale redskaber Fase 2: Eleven kan undersøgelse klimaets indflydelse på lokale (og globale) forhold Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i geografi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer

Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere geografi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Jordkloden og dens klima: Fase 3: Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning (Bemærk: Fordrer Globalisering: Fase 3: Eleven kan diskutere handlemuligheder for udvikling af et bæredygtigt samfund Eleven har viden om kriterier for økologisk, økonomisk og kulturel bæredygtighed (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag

Biologi for 7. - 9. klassetrin I faget biologi skal eleverne tilegne sig færdigheder og viden om anvendelse af naturgrundlaget. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere biologiske problemstillinger. Opgaverne i termografilaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og videns-målene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven har viden om kroppens (næringsbehov og) energiomsætning Fase 2: Eleven har viden om (menneskets bevægeapparat, organsystemer og) regulering af kroppens indre miljø. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven har viden om faktorer med betydning for kropsfunktioner, sundhed (og kondition) Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i biologi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer

Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere biologi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Økosystemer: Fase 2: Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer. Anvendelse af naturgrundlaget: Fase 3 Eleven kan diskutere løsnings- og handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag

Solenergi Natur & teknologi 3. trinforløb for 5. - 6. klassetrin Der lægges vægt på at eleverne får større sammenhæng og perspektiv i deres viden. Deres evne til at arbejde med komplekse forhold og abstrakte modeller udvikles samtidig med, at der fortsat arbejdes med undersøgelser i nærmiljøet Opgaverne i solenergilaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1 som fase 2: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan gennemføre enkle og systematiske undersøgelser Eleven har viden om variable i en undersøgelse Fase 2: Eleven kan designe enkle undersøgelser Eleven har viden om undersøgelsesdesign Naturområder: Fase 1: Eleven kan udføre enkle feltundersøgelser i naturområder, herunder med digitalt måleudstyr Fase 2: Eleven kan beskrive et naturområde på baggrund af egne undersøgelser Eleven har viden om faktorer til at beskrive naturområder Lys: Eleven kan gennemføre systematiske undersøgelser af lys Eleven har viden om egenskaber ved lys (Bemærk: Fordrer refleksion på klassen) Kompetenceområde Modellering Eleverne kan designe enkle modeller Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende sammensatte modeller til at beskrive processer Eleven har viden om sammensatte modeller Fase 2: Eleven kan diskutere enkle modellers egnethed Eleven har viden om muligheder og begrænsninger ved modeller Produktion og produkter: Fase 1: Eleven kan med enkle procesmodeller beskrive forsyningsproduktion Eleven har viden om forsyningsproduktion

Fase 2: Eleven kan designe modeller af en produktion (her solenergi) Eleven har viden om modeller til at beskrive teknologi Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere natur/teknologi til omverden og aktuelle hændelser Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive natur og teknologis anvendelse i samfundet og fremstilling i medier Eleven har viden om centrale interessemodsætninger. (Bemærk: Fordrer diskussion på klassen) Fase 2: Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed Teknologi og miljø: Fase 1: Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved produktionsforhold. (Bemærk: Fordrer refleksion på klassen) Eleven har viden om produktioners afhængighed og påvirkning af naturgrundlaget Fase 2: Eleven kan identificere ressourcebesparende teknologier Eleven har viden om enkel miljøvurdering af (produkter og) produktioner. (Bemærk: Fordrer diskussion vedr. solenergi på klassen) Vedvarende og ikke vedvarende energi: Fase 1: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem energiudnyttelse og drivhuseffekt. (Bemærk: Fordrer refleksion på klassen) Eleven har viden om drivhuseffekten. (Bemærk: Fordrer perspektivering på klassen) Fase 2: Eleven kan diskutere energikilder i et bæredygtigt perspektiv Eleven har viden om vedvarende og ikke vedvarende energikilder Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om natur og teknologi Formidling: Fase 1: Eleven kan argumentere om enkle forhold indenfor natur og teknologi Eleven har viden om enkel naturfaglig argumentation Fase 2: Eleven kan diskutere enkle problemstillinger om natur og teknologi Eleven har viden om enkel naturfaglig kildekritik. (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen)

Ordkendskab: Eleven kan mundtligt (og skriftligt) udtrykke sig ved brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Fysik/kemi for 7. - 9. klassetrin I faget fysik/kemi skal eleverne lære om fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi samt sammenhænge i og anvendelse af denne viden. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere problemstillinger med fysisk og kemisk indhold. Opgaverne i solenergilaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere og undersøgelse en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Partikler, bølger og stråling: Fase 1: Eleven kan undersøge lys, (lyd og farver) Eleven har viden om bølgetyper, (lyd-) og lysfænomener Fase 2: Eleven kan undersøge typer af stråling (her: Solindfald) Eleven har viden om stråling (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan undersøge resultat af processer på atomart niveau Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan undersøge energiomsætning Eleven har viden om energiformer Fase 2: Eleven kan eksperimentere med energiomsætning hvori elektricitet (og magnetisme) indgår

Fase 3: Eleven har viden om elektriske (og magnetiske) fænomener Eleven kan undersøge transport (og lagring) af energi i naturgivne og menneskeskabte processer Eleven har viden om energiforsyning Jorden og universet: Fase 1: Eleven kan med modeller beskrive bevægelser i Solsystemet (og Universets dannelse), herunder med simuleringer Fase 2: Eleven har viden om Jordens energistrømme Fase 3: Eleven kan designe og gennemføre undersøgelser om Jordens ressourcer (Bemærk: Fordrer refleksion i klassen) Eleven har viden om ressourceforbrug, (deponi og genanvendelse) Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i fysik/kemi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger Eleven har viden om energiomsætninger Fase 2: Eleven kan med modeller beskrive elektriske kredsløb Fase 3: Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder Jorden og universet: Fase 2: Eleven har viden om Jordens energistrømme Fase 3: Eleven kan fremstille og tolke repræsentationer af processer i Jordens naturlige systemer Produktion og teknologi: Fase 1: Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg Eleven har viden om forsyningsanlæg Fase 2: Eleven kan designe modeller for teknologiske processer (her solenergi) Fase 3: Eleven kan designe enkle teknologiske løsninger på udfordringer fra hverdag og

samfund (her solenergi) Eleven har viden om metoder til udvikling af teknologiske løsninger ud fra anvendelighed og begrænsninger. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere fysik/kemi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Partikler, bølger og stråling: Fase 1: Eleven kan beskrive anvendelsen af (lyd og) lys i (medicinsk og) teknologisk sammenhæng Eleven har viden om udbredelsen af (lyd og) lys Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden Eleven har viden om energikilder og energiomsætning ved produktion og forbrug Fase 2: Eleven kan vurdere ændring i energikvalitet ved energiomsætninger i samfundet Eleven har viden om energiressourcer og energikvalitet Fase 3: Eleven kan diskutere udviklingen i samfundets energiforsyning Eleven har viden om udvikling i samfundets energibehov. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier

Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Geografi for 7. - 9. klassetrin I faget geografi skal eleverne lære om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår. I samarbejdet med de andre naturfag skal eleverne bygge videre på natur/ teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende og håndtere geografiske problemstillinger. Opgaverne i solenergilaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og videns-målene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Jordkloden og dens klima: Fase 1: Eleven kan indsamle vejrdata over tid fra lokalområdet, herunder med digitale Redskaber (her: Solindfald) Eleven har viden om vejr og vejrfænomener Fase 2: Eleven kan undersøgelse klimaets indflydelse på lokale og globale forhold Fase 3: Eleven kan analysere naturlige globale kredsløbs betydning for erhvervsforhold og levevilkår

Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i geografi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere geografi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Jordkloden og dens klima: Fase 3: Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning (Bemærk: Fordrer Globalisering: Fase 3: Eleven kan diskutere handlemuligheder for udvikling af et bæredygtigt samfund Eleven har viden om kriterier for økologisk, økonomisk og kulturel bæredygtighed (Bemærk: Fordrer perspektivering i klassen)

Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Biologi for 7. - 9. klassetrin I faget biologi skal eleverne tilegne sig færdigheder og viden om anvendelse af naturgrundlaget. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere biologiske problemstillinger. Opgaverne i solenergilaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og videns-målene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer

Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i biologi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere biologi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Økosystemer: Fase 2: Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer. Anvendelse af naturgrundlaget: Fase 3 Eleven kan diskutere løsnings- og handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt

Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Intelligent boligstyring Natur & teknologi 3. trinforløb for 5. - 6. klassetrin Der lægges vægt på at eleverne får større sammenhæng og perspektiv i deres viden. Deres evne til at arbejde med komplekse forhold og abstrakte modeller udvikles samtidig med, at der fortsat arbejdes med undersøgelser i nærmiljøet Opgaverne i laboratoriet vedr. intelligent boligstyring giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1 som fase 2: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan gennemføre enkle og systematiske undersøgelser Eleven har viden om variable i en undersøgelse Fase 2: Eleven kan designe enkle undersøgelser Eleven har viden om undersøgelsesdesign Materiale- og produktvurdering: Fase 2: Eleven kan udvikle enkle produkter Eleven har viden om udvikling og vurdering af produkter Kompetenceområde Modellering Eleverne kan designe enkle modeller

Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende sammensatte modeller til at beskrive processer Eleven har viden om sammensatte modeller Fase 2: Eleven kan diskutere enkle modellers egnethed Eleven har viden om muligheder og begrænsninger ved modeller Produktion og produkter: Fase 2: Eleven kan designe modeller af et produkt (her: Styringssystemer) Eleven har viden om modeller til at beskrive teknologi Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere natur/teknologi til omverden og aktuelle hændelser Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive natur og teknologis anvendelse i samfundet og fremstilling i medier Eleven har viden om centrale interessemodsætninger. (Bemærk: Fordrer refleksion på klassen) Fase 2: Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen) Teknologi og miljø: Fase 2: Eleven kan identificere ressourcebesparende teknologier Eleven har viden om enkel miljøvurdering af produkter og produktioner. (Bemærk: Fordrer diskussion på klassen) Vedvarende og ikke vedvarende energi: Fase 2: Eleven kan diskutere energikilder i et bæredygtigt perspektiv Eleven har viden om vedvarende og ikke vedvarende energikilder (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen) Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om natur og teknologi Formidling: Fase 1: Eleven kan argumentere om enkle forhold indenfor natur og teknologi Eleven har viden om enkel naturfaglig argumentation Fase 2: Eleven kan diskutere enkle problemstillinger om natur og teknologi

Eleven har viden om enkel naturfaglig kildekritik. (Bemærk: Fordrer refleksion på klassen) Ordkendskab: Eleven kan mundtligt (og skriftligt) udtrykke sig ved brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Fysik/kemi for 7. - 9. klassetrin I faget fysik/kemi skal eleverne lære om fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi samt sammenhænge i og anvendelse af denne viden. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere problemstillinger med fysisk og kemisk indhold. Opgaverne i laboratoriet vedr. intelligent boligstyring giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere og undersøgelse en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan undersøge energiomsætning Eleven har viden om energiformer Fase 2: Eleven kan eksperimentere med energiomsætning hvori elektricitet (og magnetisme) indgår Eleven har viden om elektriske (og magnetiske) fænomener Fase 3: Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer Eleven har viden om energiforsyning

Jorden og universet: Fase 3: Eleven har viden om ressourceforbrug, deponi (og genanvendelse) (Bemærk: Fordrer refleksion på klassen) Produktion og teknologi: Fase 3: Eleven kan designe og gennemføre undersøgelser designe og gennemføre undersøgelser vedrørende elektronisk og digital styring Eleven har viden om elektroniske kredsløb, simpel programmering og tranmission af data Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i fysik/kemi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger Eleven har viden om energiomsætninger Fase 2: Eleven kan med modeller beskrive elektriske kredsløb Eleven har viden om diagramsymboler og repræsentationer af elektriske kredsløb (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen) Fase 3: Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen) Produktion og teknologi: Fase 1: Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg Eleven har viden om forsyningsanlæg Fase 2: Eleven kan designe modeller for teknologiske processer, herunder med it-baserede programmer (her: Intelligent styring) Eleven har viden om teknologiske processer i (landbrug og) industri Fase 3: Eleven kan designe enkle teknologiske løsninger på udfordringer fra hverdag og samfund (her intelligent styring)

Eleven har viden om metoder til udvikling af teknologiske løsninger ud fra anvendelighed og begrænsninger. (Bemærk: Fordrer perspektivering i klassen) Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere fysik/kemi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden Eleven har viden om energikilder og energiomsætning ved produktion og forbrug Fase 2: Eleven kan vurdere ændring i energikvalitet ved energiomsætninger i samfundet Eleven har viden om energiressourcer og energikvalitet Fase 3: Eleven kan diskutere udviklingen i samfundets energiforsyning Eleven har viden om udvikling i samfundets energibehov. (Bemærk: Fordrer Produktion og teknologi: Fase 1: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling Eleven har viden om centrale teknologiske gennembrud Fase 2: Eleven har viden om teknologi i industri (og landbrug) Fase 3: Eleven kan vurdere en teknologisk bæredygtighed Eleven har viden om teknologiers påvirkning og effekt på naturgrundlaget. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier

Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Geografi for 7. - 9. klassetrin I faget geografi skal eleverne lære om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår. I samarbejdet med de andre naturfag skal eleverne bygge videre på natur/ teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende og håndtere geografiske problemstillinger. Opgaverne i laboratoriet vedr. intelligent boligstyring giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Globalisering: (Bemærk: Fordrer efterbehandling og refleksion i klassen) Fase 1: Eleven har viden om produktionskæder Fase 2: Eleven har viden om transportmønstre og fordeling af ressourcer (her: Energiforsyning) Fase 3: Eleven har viden om metoder til og konsekvenser af ressourceudnyttelse Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i geografi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger

Fase 2: Fase 3: Eleven har viden om naturfaglige modeller Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere geografi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Jordkloden og dens klima: Fase 3: Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning (Bemærk: Fordrer refleksion i klassen) Globalisering: Fase 1: Eleven har viden om ( ) teknologisk udvikling som drivkraft for globalisering Fase 3: Eleven kan diskutere handlemuligheder for udvikling af et bæredygtigt samfund Eleven har viden om kriterier for økologisk, økonomisk og kulturel bæredygtighed (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier

Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Biologi for 7. - 9. klassetrin I faget biologi skal eleverne tilegne sig færdigheder og viden om anvendelse af naturgrundlaget. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere biologiske problemstillinger. Opgaverne i laboratoriet vedr. intelligent boligstyring giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i biologi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer

Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere biologi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Anvendelse af naturgrundlaget: Fase 3 Eleven kan diskutere løsnings- og handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag

Insero Education, Chr. M. Østergaardsvej 4A, 8700 Horsens