Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik... 1 Læse-skrivepolitik på Paradisbakkeskolen afd. Nexø... 3 At læse... 3 Læseglæde... 3 Læsehastighed... 4 Forældreopbakning... 4 Indhold... 5 Målgruppe:... 6 Målet... 6 Særlige indsatsområder for læsning og skrivning i skoleåret 2015/2016... 6 LUS... 6 Børns fornemmelse for skriftsproget... 7 Projekt Læsehest... 7 Indstillinger til specielundervisning... 7 Beskrivelse af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik i praksis... 9 Børnehaveklasse... 9 1. klasse... 10 2. klasse... 11 3. klasse... 13 4. klasse... 14 5. klasse... 15 6.- 7. klasse... 16 8.-9. klasse... 18 M-klasser... 19 Læsevejlederen... 20 Klassekonferencer... 21 Læsekonference... 21 Modtageklasser... 21 Andetsprogsundervisning... 21 Fokus på faglig læsning og skrivning... 22 Evaluering og videreudvikling af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik23 Side 1 af 27 sider
Bilag 1: Uddybning af læse og mat. politikken for børnehaveklasserne på Paradisbakkeskolen afd. Nexø.... 24 Side 2 af 27 sider
Læse-skrivepolitik på Paradisbakkeskolen afd. Nexø Skoleåret 2015-2016 At læse At læse er at være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster. At læse er at tilegne sig viden, skaffe sig oplevelser og få indsigt. Læseglæde At læse en bog - såvel skøn- som faglitteratur - giver børn store oplevelser. Det er de voksne omkring barnet, der kan vække glæden ved at læse. Det er lysten, der driver værket. Lysten til at lære at læse er en forudsætning for at opnå de nødvendige læsefærdigheder. Lysten til at lære at læse er en forudsætning for at opnå læsefærdighed - og læsefærdigheden giver glæde og lyst til at fortsætte med at udvikle og anvende forskellige læseforståelsestrategier og læseteknikker. Det er vigtigt, at børnene har oplevet læseglæde og læsefærdighed hvis bøgerne droppes til fordel for andre medier. Børns personlige læseoplevelser skal konkurrere med de oplevelser, de kan få andre steder. Der skal være plads til begge dele. MEN - børn har brug for mange forskellige oplevelser, for at bevare lysten til "at læse videre". Skolebiblioteket/ biblioteket har det skatkammer, hvor børn og forældre kan gå på jagt efter bøger - der giver læselyst. Skriveglæde Børnene skal opleve skriveprocessen som meningsfuld at det de skriver for at kommunikere eller reflektere over noget fx en oplevelse. Det betyder, at børnene skriver for at udtrykke et budskab og henvender sig til en bestemt modtager. For børnene betyder det, at de tidligt lærer om genre, teksttyper, komposition og sprog. Side 3 af 27 sider
Forskning viser, at der er samspil mellem læsning og skrivning, hvilket i praksis betyder, at børn kan skrive sig ind i læsningen og hermed til forståelse. Det tilsvarende gør sig gældende indenfor skrivning, derfor skal skrivning være en del af alle fag på samme måde som læsning. Læsehastighed Læsehastighed er afhængig af, hvad eleven skal læse, og hvor meget af teksten eleven skal kunne huske og forstå. Det forventes, at eleven på de enkelte klassetrin, kan læse følgende antal ord i minuttet: 4. klassetrin: 120-150 ord i min. 5. klassetrin: 150-170 ord i min. 6. klassetrin: 170-200 ord i min. 7. klassetrin: 200-225 ord i min. 8. klassetrin: 225-250 ord i min. 9. klassetrin: > 250 ord i min. Forældreopbakning Det er vigtigt for barnets skriftsprogsudvikling, at forældre støtter op om både læsning og skrivning, og at de ved hvordan. Denne informations gives bl.a. ved forældremøder og foldere samt i den daglige dialog. Side 4 af 27 sider
Indhold Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik tager udgangspunkt i læseteorier og pædagogisk tækning. Eleverne skal ud fra en etableret pædagogisk praksis opleve: - engagement - læselyst - udvikling af læse-skrivefærdigheder - forbyggende specielundervisning herunder læsekurser fra 1.-5. kl. - anvendelse af evalueringsredskaber, som beskriver og følger elevernes læse-skriveudvikling og som samtidig er vejledende ved tilrettelæggelsen af den daglige undervisning, målrettet den enkelte elev - der er et tæt knyttet samarbejde mellem læsevejleder og specialundervisning i forbindelse med læseprøverne: resultat/evaluering/vejledning samt læsekurser. - der afholdes læse- og klassekonferencer - der er et samarbejde mellem STC, læsevejledere, matematikvejleder og skolebibliotekarer, med henblik på fælles læsetiltag for Paradisbakkeskolen afd. Nexø. Side 5 af 27 sider
Målgruppe: alle elever på skolen Målet Målet for Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik er, at eleverne i løbet af deres skolegang får udviklet en læse-skrivekompetence, der giver den enkelte elev - læselyst og læseglæde - brugbare læse-skrivefærdigheder, der er et hjælpeværktøj alle skolens fag samt i den videre uddannelse - skrivelyst og skriveglæde - Brugbare kompetencer, som kan minimere antallet af elever, der kommer i skriftsprogsvanskeligheder og dermed henvises til specialundervisning Målet skal være tydeligt, og det skal kunne evalueres! Målet for Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik er ligeledes, at lærerne på skolen får en løbende indsigt i, hvordan læsning og skrivning skal implementeres i alle fag, via gruppemøder, kurser og uddannelse indenfor læsning. Særlige indsatsområder for læsning og skrivning i skoleåret 2015/2016 - Screening af børns tilgang til forskellige typer af arbejdsopgaver i 7. kl. - Café for forældre til kommende 0. kl. elever: Dialogisk oplæsning, matematikværksteder og Læsespillet - Screening af elevernes læse- og skrivelyst fra 1.-8. kl. - Læsehastigheds-forløb i 5. kl. LUS LæseUdviklingsSkemaet er en oversigt over 20 vigtige trin i børn og unges læseudvikling. På hvert trin beskrives elevers læsemåde, og den viden benytter læreren fremadrettet for at sikre progression i elevens læseudvikling. Side 6 af 27 sider
LUS lægger sig tæt op ad princippet om undervisningsdifferentiering og er et givtigt redskab for læreren i undervisningsplanlægning for den enkelte elev. LUS er altså med til at belyse kompetencer og potentialer og derfor et fint redskab at samtale ud fra både for forældre, elever, dansklærere og læsevejledere. Børns fornemmelse for skriftsproget Hvordan gør man, når man læser? Det er vigtigt, at de grundlæggende begreber kommer hurtigt på plads, så barnet ikke skal bruge al sin opmærksomhed på tekstens færdselsregler, men kan fokusere på tekstens indhold. Testmaterialet tester børnene inden for 4 områder: Bogorientering Læseretning Forståelse af bogstaver og ord Avanceret tekstforståelse Opgaverne i testen tydeliggør den forvirring og usikkerhed barnet kan have omkring skriftsproget og samtidig afdækkes, hvilken viden barnet har behov for fremadrettet. Projekt Læsehest Projektet skal støtte op om højtlæsningen derhjemme og sikre at flere forældre læser højt for deres børn også selvom børnene er begyndt at læse selv. Det er guldstunder og udvider børnenes ord- og begrebsverden, som vi bygger hele skrivelæringen på. Projektet vil strække sig over flere uger og går ud på at hvert barn låner en højtlæsningsbog ad gangen med hjem samt en bogseddel. Bogsedlen udfyldes derhjemme, når bogen er læst højt af jer forældre. Bog og seddel afleveres efterfølgende til læreren som holder regnskab med antal læste bøger. Indstillinger til specielundervisning Ved skoleåret udgang indstiller lærerne de elever som er i skriftsprogsvanskeligheder. Vurdering tages ud fra testresultater samt lærerens vurdering og oplevelse af eleven. Ofte vil samtalen under klassekonferencen være med til at underbygge en indstilling. Side 7 af 27 sider
Formålet med specialundervisning er at give børn med særlige behov mulighed for at udvikle sig på lige fod med andre børn. 1 Indstillingen skal indeholde en grundig problemformulering og beskrivelse for at opnå en fælles opfattelse af problemets omfang. Ydermere skal lærerne omhyggeligt beskrive de tiltag som allerede er afprøvet i samarbejde med barnet og/eller forældrene. 1 https://www.borger.dk/sider/specialundervisning.aspx?navigationtaxonomyid=8d68ba84-ad74-4df3-b8d1-030ac93dc3be Side 8 af 27 sider
Beskrivelse af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik i praksis Indsatsområderne er markeret med fed skrift øvrige beskrivelser skal læses som ideer til implementering af læsning i den daglige undervisning. Børnehaveklasse Mål Se bilag 1 Se bilag 1 I praksis Læse- og skrivebånd 15-20 min. dagligt Bibliotek Det gode læseforløb Evalueringsmuligheder Elevplaner, port folio, evalueringslog Sprogvurderingstest og KTI (2 pro anno) Test på de tre alfabeter (2 pro anno) Matematikvurderingstest (1 pro anno) Min læseudvikling + Min skriveudvikling Skriftsprogsprodukter Se i øvrigt Bilag 1 Klassekonference m. ledelse, læse-skrivekonsulent, høre-talepæd. & læsevejleder (2 pro anno) Ved den sidste konference tilstræbes det at kommende dansk og matematiklærer deltager Skole-hjemsamarbejde Information om den forberedende/begyndende læse- og skriveudvikling Læsevejleder fortæller på første forældremøde om højtlæsning, sproglege, skrivning og læsning. Der udleveres endvidere folder med information, råd og vejledning til forældre. Børnehaveklasselederen sørger for at indhente oplysning om barnet i relation til læsning ved første skole-hjemsamtale. Læsevejleder Læsevejlederen deltager i klassekonferencerne. Side 9 af 27 sider
1. klasse At stimulere læse- og skrivelysten Mål At stimulere skriftsprogsudviklingen At videreudvikle fonologisk opmærksomhed At de får mange nye ord og begreber, de kan bruge aktivt At videreudvikle ordafkodning At videreudvikle læseforståelsesstrategier og læseteknikker At videreudvikle læseforståelse At videreudvikle læseinteresse At de kender til forskellige genrer At de kender til forskellige medier Læse- og skrivebånd 15-20 min. dagligt I praksis Læsekursus inkl. læse- og skriveværksteder med udgangspunkt i læse-, tale- og skrivespiralen Projekt læsehest Læsehop udvalgte elever v/styrkecenteret Bibliotek Ordlæseprøve 1, læse-skrivelyst skemaer og klassekonference Evalueringsmuligheder Test på skriftsproget Skriftsprogsprodukter på udvalgte elever Det gode læseforløb Elevplaner, port folio, evalueringslog Kortlægning på skriftsprogsudvikling inkl. LUS LUS lærer Klassekonference m/ læse-skrivekonsulent, læsevejleder, matematikvejleder og ledelse. Læsevejleder fortæller på første forældremøde om udvikling af læsning og skrivning, LUS samt Ordlæseprøve 1 Side 10 af 27 sider
Skole-hjemsamarbejde Læsevejleder Der udleveres endvidere folder, Sejt at kunne læse, med information, råd og vejledning til forældre Der er kurser med læsevejleder som tovholder med fokus på skønlitteratur. Der afholdes læsekonference efter kortlægningen inkl. LUS. 2. klasse Mål At stimulere interesse og lyst for læsning og skrivning At kunne bruge læseforståelsesstrategier At stimulere lysten til at læse bøger At være i stand til selvstændigt at læse bøger og kunne referere indholdet At kunne læse og reflektere over indholdet i en skønlitterær tekst At læse sig til viden At stimulere skriftsprogsudviklingen. At de kender til forskellige genrer og kan anvende dem i egne tekster At de kender til forskellige medier At de ved udgangen af 2. klasse har en automatiseret og flydende sætningslæsning med god indholdsforståelse. Læse- og skrivebånd 15-20 min. dagligt I praksis Læsekursus inkl. læse- og skriveværksteder med udgangspunkt i læse-, tale- og skrivespiralen Projekt læsehest Bibliotek Ordforklaringskort Fagligt læsekursus v/ matematikvejleder Ordlæseprøve 2 og læse- og skrivelyst skema Side 11 af 27 sider
Evalueringsmuligheder Klassekonference m/ læse-skrivekonsulent, læsevejleder, matematikvejleder og ledelse. Nationale test Skriftsprogsprodukter på udvalgte elever Det gode læseforløb Elevplaner, port folio, evalueringslog Skole-hjemsamarbejde Læsevejleder Kortlægning på skriftsprogsudvikling inkl. LUS LUS lærer Læsevejleder deltager i første forældremøde der udleveres folder. Der fortælles om udviklingen af læsning og skriftsprog, kortlægning på skriftsprogsudviklingen inkl. LUS og Ordlæseprøve 2. Der er kurser med læsevejleder som tovholder med fokus på skønlitteratur. Læsevejlederen er tovholder, der hentes ressourcer fra STC. Der afholdes læsekonference efter kortlægningen inkl. LUS. Side 12 af 27 sider
3. klasse At bibeholde læse- og skrivelysten Mål At eleverne selvstændigt læser skøn- og faglitteratur både i og uden for skolen At kunne bruge forskellige læseforståelsesstrategier og læseteknikker At læse sig til viden At skrive stikord/nøgleord At kunne læse og reflektere over indholdet såvel i en skønlitterær tekst som en faglitterær tekst At danne inferens (læse mellem linjerne) At eleverne lærer at forholde sig til forskellige teksttyper og genrer og bringe det i anvendelse i egne tekster At de kender til forskelige medier Læsetid 15-20 minutter dagligt I praksis Litteraturlæsning med fokus på indholdslæsning Skønlitt. kursus Tværfagligt forløb Læseformål Ordforklaringskort Bibliotek Evalueringsmuligheder Sætningslæseprøve 2 og skema vedr. læse- og skrivelyst ST3 (pædagogisk analyse af stavning) Klassekonference m/ læse-skrivekonsulent, læsevejleder, matematikvejleder og ledelse. Skriftsprogsprodukter Frivillige og obligatoriske Nationale test Side 13 af 27 sider
Det gode læseforløb Elevplaner, port folio, evalueringslog Kortlægning på skriftsprogsudvikling inkl. LUS LUS lærer Skole-hjemsamarbejde Læsevejleder Læsevejleder deltager i første forældremøde og orienterer om Sæt fut på læsningen, faglig læsning og foldere til forældrene, Sætningslæseprøve 2 samt kortlægning af skriftsprogsudviklingen inkl. LUS Der er kurser med læsevejleder med fokus på skønlitteratur samt et tværfagligt forløb. Læsevejlederen er tovholder, der hentes ressourcer fra STC. Der afholdes læsekonference efter kortlægningen inkl. LUS. 4. klasse Mål At stimulere og styrke elevernes lyst og interesse for at læse og skrive både i og uden for skolen At eleverne har automatiseret og hurtig sætningslæsning med en god indholdsforståelse At kunne læse og reflektere over indholdet såvel i en skønlitterær tekst som en faglitterær tekst At bruge og videreudvikle forskellige læseforståelsesstrategier og læseteknikker At eleverne lærer at forholde sig til forskellige teksttyper og genrer og bringe det i anvendelse i egne tekster At læse sig til viden At skrive stikord/nøgleord At anvende relevante notatteknikker fx VØL-modellen At eleverne får styrket skriftsprogsudviklingen At lave resumé At de kan forholde sig kritisk til forskellige medier Læsetid 15-20 minutter dagligt Side 14 af 27 sider
I praksis Fagligt læsekursus Skønlitterært læsekursus VØL-modellen Tidslinjenotat Bibliotek Evalueringsmuligheder Tekstlæseprøve 6 og skema vedr. læse- og skrivelyst ST4 (pædagogisk analyse af stavning) Klassekonference m/ læse-skrivekonsulent, læsevejleder, matematikvejleder og ledelse. Frivillige og obligatoriske Nationale test Skriftsprogsprodukter Det gode læseforløb Elevplaner, port folio, evalueringslog Kortlægning på skriftsprogsudvikling inkl LUS LUS lærer Skole-hjemsamarbejde Læsevejleder Læsevejleder deltager i første forældremøde og udleverer foldere vedr. faglig læsning inkl. plakat samt Læsning & forældreopbakning. Der er kurser med læsevejleder med fokus på skønlitteratur og et tværfagligt forløb (plakat). Læsevejlederen er tovholder, der hentes ressourcer fra STC. Der afholdes læsekonference efter kortlægningen inkl. LUS. 5. klasse Mål At stimulere og styrke eleverne lyst og interesse for at læse og skrive både i og uden for skolen At bruge og videreudvikle forskellige læseforståelsesstrategier og læseteknikker At kunne læse og reflektere over indholdet såvel i en skønlitterær tekst som en faglitterær tekst Side 15 af 27 sider
At eleverne lærer at forholde sig til forskellige teksttyper og genrer og bringe det i anvendelse i egne tekster At læse sig til og bruge konkret viden fra tekster At de kan forholde sig kritisk til forskellige medier At anvende relevante notatteknikker At eleverne får styrket skriftsprogsudviklingen Læsetid 15-20 minutter dagligt I praksis Fagligt læsekursus v/ matematikvejleder Årsag-følge-kort Bibliotek Evalueringsmuligheder LÆS5 og skema vedr. læse- og skrivelyst ST5 (pædagogisk analyse af stavning) klassekonference Skriftsprogsprodukter på udvalgte elever Klassekonference m/ læse-skrivekonsulent, læsevejleder, matematikvejleder og ledelse. Frivillige og obligatoriske Nationale test Elevplaner, port folio, evalueringslog Skole-hjemsamarbejde Læsevejleder deltager i første forældremøde og udleverer folder vedr. faglig læsning samt giver information om forskellige læsetiltag Forældreopbakning. Læsevejleder Der er kurser med læsevejleder med fokus på skønlitteratur og et tværfagligt forløb. Læsevejlederen er tovholder, der hentes ressourcer fra STC. Der afholdes læsekonference efter prøve-læsetest. 6.- 7. klasse Side 16 af 27 sider
Mål Fastholde og udbygge gode læsevaner samt bevare læse- og skrivelysten At forholde sig kritisk til forskellige medier At stimulere og styrke eleverne lyst og interesse for at læse og skrive i fagene både i og uden for skolen At kunne læse og reflektere over indholdet såvel i en skønlitterær tekst som en faglitterær tekst At bruge og videreudvikle forskellige læseforståelsesstrategier og læseteknikker At eleverne lærer at forholde sig til forskellige teksttyper og genrer og bringe det i anvendelse i egne tekster At læse sig til viden At skrive stikord/nøgleord At anvende relevante notatteknikker fx VØL-modellen At eleverne får styrket skriftsprogsudviklingen Læsetid 15-20 minutter dagligt I praksis Årsag-følgenotat Kolonnenotat Bibliotek Evalueringsmuligheder Frivillige og obligatoriske nationale test samt spørgeskema vedr. læse- og skrivelyst ST6 og ST7 (pædagogisk analyse af stavning) CHIPS-test Klassekonference m/ læse-skrivekonsulent, læsevejleder, matematikvejleder og ledelse. Elevplaner, port folio, evalueringslog Side 17 af 27 sider
Skole-hjemsamarbejde Forældreopbakning Læsevejleder Læsevejleder deltager ved første forældremøde. Der tages prøven CHIPS på hele klassen, for at lave en screening af børnenes aktuelle måde at arbejde på, når de stilles overfor forskellige typer af arbejdsopgaver. 8.-9. klasse Mål Fastholde og udbygge gode læsevaner og bevare læse- og skrivelysten både i og uden for skolen At stimulere elevernes lyst til at læse og skrive både i og uden for skolen At træne og aktivt anvende de indlærte læsestrategier i såvel arbejdet med skønlitteratur som faglitteratur At integrere de indlærte strategier som et værktøj i alle fag samt i den videre uddannelse At de kan forholde sig kritisk til forskellige medier At kunne udvælge og anvende forskellige relevante notatteknikker Læsetid 15-20 minutter dagligt I praksis Udvælge og anvende relevante notatteknikker Bibliotek Evalueringsmuligheder Nationale test og skema læse- og skrivelyst ST8 (pædagogisk analyse af stavning) FSA læseprøver 9. kl. anvender eks. af de tidligere benyttede FSA-prøver til løbende vurdering Klassekonference i 8.kl. m/ læse-skrivekonsulent, læsevejleder, matematikvejleder og ledelse. Klassekonference i 9.kl. m/ klasseteam, læsevejleder, matematikvejleder og ledelse mhp. afgangsprøven. Side 18 af 27 sider
Elevplaner, port folio, evalueringslog Skole-hjemsamarbejde Forældreopbakning Læsevejleder Ved behov kontaktes læsevejlederen M-klasser Mål At læse og forstå enkle tekster. At skrive enkle ord og sætninger som middel til kommunikation At lytte aktivt med forståelse til talt dansk udtrykt i enkle former. At udtrykke sig i et enkelt talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner Tilkobling af skønlitt./faglitt.-kurser I praksis Bibliotek Ordlæseprøve 1/ordlæseprøve 2 Evalueringsmuligheder Viborg-test Læse-skrivelyst skemaer Klassekonference m/ læsevejleder, matematikvejleder og ledelse. Skriftsprogsprodukter Det gode læseforløb Elevplaner, port folio, evalueringslog Skole-hjemsamarbejde Læsevejleder Tilkobling af skønlitt./faglitt.-kurser, som udbydes på indskolingen og mellemtrinnet. Side 19 af 27 sider
Læsevejlederen En læsevejleder er en resurseperson, der er tilknyttet den enkelte skole. Læsevejlederen inspirerer og vejleder i alle former for læsning i almenundervisningen, i tæt samarbejde med dansklærere og faglærere. - Læsevejlederen deltager i årlige klassekonferencer, hvor mål og evaluering af målene for læseundervisning i den enkelte klasse drøftes. Dette er en del af en fremadrettet målsætning. - Læsevejlederen forestår rådgivning og vejledning af lærere i forhold til metodik og didaktik samt materialer og prøver. - Brobygning til special en særlig forebyggende indsats i form af skøn- og faglitterære læsekurser fra 1.-5. klassetrin og faglitterære kurser fra 3.-5. kl. - Læsevejlederen indgår i konkrete undervisningsforløb i relation til skolens læsepolitik. - Læsevejlederen indgår i forældresamarbejde og andet oplysende arbejde. - Læsevejlederen formidler brugbare evalueringsværktøjer/litteratur til kollegaer/elever. - Læsevejlederen orienterer i samarbejde med skolebiblioteket om materialer. Det er hensigten, igennem hele skoleforløbet, at styrke elevernes læse- og skrivelyst og læse- skrivekompetencer og samtidig minimere antallet af elever i skriftsprogsvanskeligheder. Læsevejlederen har et tæt samarbejde med ledelse, skolebibliotek og specialundervisning. Der gives ydermere tips og inspiration ved gruppemøder Side 20 af 27 sider
Klassekonferencer Klassekonferencen er et møde om elevernes udvikling, færdighed og undervisning i læsning og skrivning. Kernen i konferencen er den kvalificerede og kvalificerende samtale om elevernes resultater og de pædagogiske konsekvenser af læse- og skriveundervisningen. Klassekonferencen er læsevejlederens platform, og læsevejlederen er i samarbejde med matematikvejlederen både mødeleder og ansvarlig for, at der skrives referat. I 9. klasse afholdes en særlig fremadrettet klassekonference, hvor fokus er på den kommende afgangsprøve. Ved klassekonferencen drøftes elevers behov for it-hjælpemidler samt forlænget tid. Deltagere: repræsentant fra ledelsen, klasseteamet, repræsentant fra stc, læse-og skrivekonsulent, matematikvejleder (se skolens matematik-politik) og læsevejleder. Læsekonference Læsekonferencen tager for 1.-4. kl. udgangspunkt i kortlægning af de enkelte elevers skriftsprogsudvikling. Disse resultater benyttes dels fremadrettet til planlægning og udførelse af skøn- og faglitterære læse-skrivekurser og benyttes dels til drøftelse af den enkelte elevs udvikling, således at der sikres progression i læse-skriveudviklingen. Modtageklasser Der er særlige forhold mht. modtageklasse-eleverne. Elever, der går i samme klasse, arbejder på flere klassetrin og klassens lærere vurderer hvilke prøver, der er hensigtsmæssige set i forhold til den enkelte elev. Læsevejlederen hjælper med at finde prøver og vejleder om materialer til de tosprogede modtageelever, når lærere beder om det. (Se desuden de forskellige inddelinger på klassetrin). Der afholdes klassekonference, hvor klassens team, læsevejleder og ledelse deltager. Klassekonferencen tager udgangspunkt i børnenes aktuelle situation samt fokus på deres faglighed. Andetsprogsundervisning Faglærerne og andetsprogslæreren samarbejder for at sikre sammenhængen mellem klassens undervisning og andetsprogsundervisnings når denne foregår udenfor klassen. Side 21 af 27 sider
Fokus på faglig læsning og skrivning At være en kompetent læser af fagtekster i vores samfund er et must! Vi skal stadig kunne slå op i manualen og forstå symbolerne på skærmen, uanset hvor mange tekniske vidundere, vi får til rådighed. Via faglig læsning og skrivning får man viden, som bruges funktionelt til at informere eller til at handle. Faglig læsning er et tværfagligt begreb. Den faglige proces: læseforståelse, læseudvikling og læsestrategier. Vores mål er at skabe gode faglige læsere: - der har tilstrækkeligt kendskab til det faglige område og det faglige ordforråd - der kan aktivere relevant baggrundsviden om tekstens emne - der kan inddrage følgeslutninger på baggrund af det læste og kombinere informationer på tværs af tekster - der kan udnytte sin viden om tekstens særlige struktur i valg af læsestrategi og notatteknik - der kan opstille relevante læseformål og styre og regulere udbyttet af sin læsning Teksttyper, kan måske godt som udgangspunkt forveksles med genrer, men det er langt fra det samme. Teksttyperne adskiller sig fra hinanden, fordi teksterne hver for sig tjener et bestemt formål. Viden om forskellige teksttyper og strukturer letter læseforståelsen af en tekst. Som læsere er eleverne altså nødt til at vide, at ikke alle tekster, de læser, skal læses med samme formål. Der findes følgende teksttyper: argumenterende tekster berettende tekster beskrivende tekster forklarende tekster instruerende tekster multimodale tekster som er fordelt i læse-skrivepolitikken for at sikre progression i læse og skriveudviklingen. Læsehuskeliste, også kaldet før-, under- og efterlæsning, er strategier til at fastholde den viden, som en fagtekst repræsenterer. Førlæsning: - Hvad handler teksten om? Overblikslæsning - Hvad ved jeg i forvejen? Forforståelse (evt. skrive ned) - Hvordan er teksten bygget op? Struktur Side 22 af 27 sider
- Hvorfor skal jeg læse? Læseformål - Hvordan skal jeg læse? Læseteknikker - Hvad kan jeg spørge teksten om? Læseformål og notatteknik (lav spørgsmål) - Er der ved overblikslæsning ord, jeg ikke kender? Begrebskort (slå ordet op) - Kan jeg bruge en model? Notatteknik Underlæsning: - Hvad er det vigtigt at lægge mærke til? Læseformål (hovedindhold) - Forstår jeg det, jeg læser? Læseforståelsesstrategier - Hvad gør jeg, når jeg ikke forstår? Læseforståelsesstrategier - Skriver jeg nye ord op? (fagspecifikke) - Noterer jeg noget undervejs? Notatteknik - Kan jeg skrive ind i en model? Notatteknik Efterlæsning: - Kan jeg lave et resumé af teksten? Læseforståelsesstrategier og evaluering - Kan jeg skrive ind i modellen? (VØL) - Hjælper modellen mig til at forstå og huske? Notatteknik - Hvad har jeg fået svar på? Læseformål - Hvad har jeg lært? Læseformål og evaluering Matematikpolitikken indeholder også tiltag i forhold til faglig læsning og skrivning. Se skolens matematikpolitik. Evaluering og videreudvikling af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik Forslagene fremlægges, debatteres og vedtages på Pædagogisk Råd. Pædagogisk Råd kan til hver en tid komme med forslag, som kan styrke læsningen og skrivningen. Skoleårets læsepolitik præsenteres på Skolebestyrelsen ved skolens daglige leder. Årets læsepolitik evalueres ved skoleårets slutning med ledelsen, skolebestyrelsen og Pædagogisk Råd. Side 23 af 27 sider
Bilag 1: Uddybning af læse og mat. politikken for børnehaveklasserne på Paradisbakkeskolen afd. Nexø. Fælles handleplan Funktionelt bogstavkendskab - anvendelse af bogstavkompetence MÅL: At børnene individuelt lærer bogstavernes funktion At børnene lærer bogstavernes navn, form, lyd og håndfonem til konsonanterne At børnene eksperimenterer med skriftsproget fx gennem opdagende skrivning At børnene får en fornemmelse af historiernes fortællestruktur Begyndende læsning læse små skøn- og faglitterære tekster sammen og alene. AKTIVITETER: Sker i en legende tilgang Tegning og tilhørende tekstskrivning Opdagende skrivning og børnestavning Ud fra 4 billeder (danne en historie) fortælle historien og skrive Logbogsskrivning Børnene farver, tegner og skriver i formbøger Vi læser ord og små tekster sammen MATERIALER: A-3 papir & gode oplevelser Bogstavlineal Alfabetsang Formbøger Logbøger Fortællebøger Alfabetbøger Ordkort Letlæsningsbøger: Få fidus til at læse og skrive i bh.kl. Fælles udflugter Ved nyt bogstav: Find ting hjemme, der begynder med bogstavet EVALUERING: Bogstavkendskabstest store og små bogstaver Sprogvurderingstest Side 24 af 27 sider
Fælles handleplan Motivation for læsning & skrivning MÅL: Skabe interesse for læsning, skrivning & matematik Udvikle læselyst og læseglæde Udvikle skrivelyst og skriveglæde Stimulere børnenes ordforråd Genrekendskab Styrke børnenes koordination og motorik Udfordre børnenes fantasi Udvide børnenes begrebsverden Kende forskellige medier AKTIVITETER: Sker i en legende tilgang Daglig oplæsning og litteratursamtale Dialogisk oplæsning De 4 læseforståelsesstrategier: Opsummere stille spørgsmål at forudsige at afklare samt meddigtning Biblioteksbesøg Nem adgang til bøger i klasseværelset Skriftlige aktiviteter dagligt. Dagens forløb Magnetbogstaver skumbogstaver legobogstaver Brug af tegnelog skrivelog Skrive korte breve og beskeder Regelmæssigt skriveværksted med børnestavning Regelmæssigt matematikværksted Skrivedans Hyggelæsning i smågrupper Historiefortælling højtlæsning Vi læser sammen brug af kæmpe bog & lille bog MATERIALER: Dialogisk læsning hvordan (vi har den) Få fidus til at læse og skrive i bh.kl. (vi har den) Hvad lærer børn når de fortæller (vi har den) Opdagende skrivning (vi har den er det ikke det den hedder?) Letlæsningsbøger: Få fidus til at læse og skrive i bh.kl (vi har dem) Min bog af Cecilie Falkenberg (vi har den) Fortælledyr Handlingsbro (bib.undervisning) EVALUERING: Sprogvurderingstest Side 25 af 27 sider
Fælles handleplan Sproglig opmærksomhed sproglig kompetence MÅL: Videreudvikle børnenes sprog, lytteforståelse, ordforråd og begrebsdannelse Kende og benævne de fleste store & små bogstaver Kende forskel på konsonanter og vokaler Kende konsonanternes håndfonemer Kende bogstavernes lyde Kende ordenes begyndelseslyde Afkode korte lydrette ord Beherske læseretning & skriveretning AKTIVITETER: Sker i en legende tilgang Samtaler hver morgen om bogstavers navn, lyd, form & håndfonemer til konsonanterne Øver sammenhæng og forskelle mellem bogstavnavn og bogstavlyd Sætter lydene sammen til ord Taler om at bogstaverne kan danne ord, ord danne sætninger og sætninger danne tekst Leger med sammensatte ord Klapper stavelser Arbejder med rim & remser, rimhistorier, sange & sanglege Daglig oplæsning og litteratursamtale ordkort/ billedkort uddybning og diskussion af ordenes betydning og brug Genfortælling indledning, handling, slutning MATERIALER: Bogstaver Sproglig opmærksomhed (Bornholmermodellen) Lydhus (har vi) Klodser med bogstav og ord Rim & remsebøger oplæsningsbøger Rimkort Kiwikassen (har vi) abebetkassen (har vi ikke den?) Bogstavlineal bogstavsang sangbøger opgaveark alfabet i klassen EVALUERING: Sprogvurderingstest KTI Side 26 af 27 sider
MÅL: Fælles handleplan Motivation for matematik & matematikkompetence Udvikle matematiklyst & matematikglæde Udvikle kendskab til tal & mængder Udvikle evnen til at sortere indsamlet materiale efter forskellige kategorier herunder: Form, farve, overflade, antal og vægt. Lære talremser og sange. Opbygge øget talforståelse ved at forbinde talnavn, talsymbol og antal. Styrke kendskab til matematiske begreber, der bruges til at navngive og beskrive former og fænomener. Lære matematiske begreber fx før efter større end mindre end højre venstre. AKTIVITETER: Sker i en legende tilgang Sortere og lave rækkefølger. Male mønstre og bygge mønstre med mønsterbrikker, spejlopgaver osv. Bundne tegneopgaver f.eks. ud fra regnehistorier. Aktiviteter, hvor matematikken opleves som et værktøj til problemløsning. F.eks: Vi skal være 4 hold, hvor mange elever på hvert hold? Tælleaktiviteter i værksteder (saml i 10 ere osv.) Talremser og matematiksange. Skrivedans, bygning af tal med kroppen osv. Byg efter instruktion f. eks. lego. Spil som brætspil, terningspil, kortspil og boldspil. Arbejde med geometriske figurer som cirkel, trekant, kvadrat og rektangel. Brug af tegning eller foto. Læg talfliser i forskellige rækkefølger. Hop på 100 tavlen. Nye og gamle lege med fokus på matematiske begreber. MATERIALER: Funktionelt & konkret fra dagligdagen og naturen f.eks. sten, kogler, grene og måleudstyr. Konkrete materialer som centikubes, lego, talfliser, klodser, bamser, dyr osv. Spil, bolde, sjippetove osv. EVALUERING: Matematikvurderingstest Side 27 af 27 sider