Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik og læsevejledernes rolle
|
|
- Cecilie Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik... 1 Læse-skrivepolitik på Paradisbakkeskolen afd. Nexø... 2 At læse... 2 Læseglæde... 2 Forældreopbakning... 3 Indhold... 3 Målgruppe:... 3 Målet... 3 Særlige indsatsområder for læsning i skoleåret 2013/ Beskrivelse af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik i praksis... 5 Børnehaveklasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Læsevejlederen Klassekonferencer Læsekonference Modtageklasser Elastikklasser Fokus på faglig læsning og skrivning Fnuggi-turbo Evaluering og videreudvikling af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik18 Bilag 1: Uddybning af læse og mat. politikken for børnehaveklasserne på Paradisbakkeskolen afd. Nexø Side 1 af 22 sider
2 Læse-skrivepolitik på Paradisbakkeskolen afd. Nexø Skoleåret At læse At læse er at være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster. At læse er at tilegne sig viden, skaffe sig oplevelser og få indsigt. Læseglæde At læse en bog - såvel skøn- som faglitteratur - giver børn store oplevelser. Det er de voksne omkring barnet, der kan vække glæden ved at læse. Det er lysten, der driver værket. Lysten til at lære at læse er en forudsætning for at opnå de nødvendige læsefærdigheder. Lysten til at lære at læse er en forudsætning for at opnå læsefærdighed - og læsefærdigheden giver glæde og lyst til at fortsætte med at udvikle og anvende forskellige læseforståelsestrategier og læseteknikker. Det er vigtigt, at børnene har oplevet læseglæde og læsefærdighed hvis bøgerne droppes til fordel for andre medier. Børns personlige læseoplevelser skal konkurrere med de oplevelser, de kan få andre steder. Der skal være plads til begge dele. MEN - børn har brug for mange forskellige oplevelser, for at bevare lysten til "at læse videre". Skolebiblioteket/ biblioteket har det skatkammer, hvor børn og forældre kan gå på jagt efter bøger - der giver læselyst. Skriveglæde Børnene skal opleve skriveprocessen som meningsfuld at det de skriver for at kommunikere eller reflektere over noget de fx har oplevet. Det betyder, at børnene skriver for at udtrykke et budskab og henvender sig til en bestemt modtager. For børnene betyder det, at de tidligt lærer om genre, komposition og sprog. Side 2 af 22 sider
3 Forskning viser, at der er at samspil mellem læsning og skrivning, hvilket i praksis betyder, at børn skriver sig til læsning og hermed til forståelse. Derfor bør skrivning være en del af fagene på samme måde som læsning. Forældreopbakning Det er vigtigt for barnets skriftsprogsudvikling, at forældre støtter op om både læsning og skrivning, og at de ved hvordan. Dette gives bl.a. ved forældremøder og foldere samt i den daglige dialog. Indhold Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik tager udgangspunkt i læseteorier og pædagogisk tækning. Eleverne skal ud fra en etableret pædagogisk praksis opleve: - engagement - læselyst - udvikling af læse-skrivefærdigheder - anvendelse af evalueringsredskaber, som beskriver og følger elevernes læse-skriveudvikling og som samtidig er vejledende ved tilrettelæggelsen af den daglige undervisning, målrettet den enkelte elev - der er et tæt knyttet samarbejde mellem læsevejleder og specialundervisning i forbindelse med læseprøverne: resultat/evaluering/vejledning - der afholdes klassekonferencer - der er et samarbejde mellem læsevejledere, matematikvejleder og skolebibliotekarer, med henblik på fælles læsetiltag for Paradisbakkeskolen afd. Nexø. Målgruppe: alle elever på skolen Målet Målet for Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik er, at eleverne i løbet af deres skolegang får udviklet en læse-skrivekompetence, der giver den enkelte elev - læselyst og læseglæde Side 3 af 22 sider
4 - brugbare læse-skrivefærdigheder, der kan være et hjælpeværktøj i næsten alle skolens fag samt i den videre uddannelse - skrivelyst og skriveglæde - Brugbare kompetencer, som kan minimere antallet af elever, der kommer i skriftsprogsvanskeligheder og dermed henvises til specialundervisning Målet skal være tydeligt, og det skal kunne evalueres! Målet for Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik er ligeledes, at lærerne på skolen får en løbende indsigt i, hvordan læsning og skrivning skal implementeres i de fleste fag, via gruppemøder, kurser og uddannelse indenfor læsning. Særlige indsatsområder for læsning og skrivning i skoleåret 2013/ Implementering af handleplan for børnehaveklasser 1 - Værkstedsundervisning i børnehaveklasserne i en periode - Faglig læsning og skrivning fra 2.kl. og opefter 2 - Fnuggi-turbo i 6. klasse - Screening af børns tilgang til forskellige typer af problemopgaver i 3. kl. - Café for forældre til kommende 0. kl. elever med udgangspunkt i dialogisk oplæsning, mat/dan. værksteder og spil bl.a. fra Læsespillet - CD-ord-kurser i 2.og 7. klasse - Screening af elevernes læse- og skrivelyst fra kl. 1 Se bilag 1 s Se kap. vedr. faglig læsning s. 14 Side 4 af 22 sider
5 Beskrivelse af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik i praksis Indsatsområderne er markeret med fed skrift øvrige beskrivelser skal læses som ideer til implementering af læsning i den daglige undervisning. Børnehaveklasse Mål Se bilag 1 Se bilag 1 I praksis Læse- og skrivebånd min. dagligt Bibliotek Det gode læseforløb Evalueringsmuligheder Elevplaner, port folio, evalueringslog Sprogvurderingstest og KTI (2 pro anno) Test på de tre alfabeter ( 2 pro anno) Matematikvurderingstest (1 pro anno) Skriftsprogsprodukt Læse- og skrivelystskemaer Se i øvrigt Bilag 1 Klassekonference m. psykolog, ledelse, høre-talepæd. & læsevejleder (2 pro anno) Ved den sidste konference tilstræbes det at kommende dansk og matematiklærer deltager Skole-hjemsamarbejde Information om den forberedende/begyndende læse- og skriveudvikling Læsevejleder fortæller på første forældremøde om højtlæsning, sproglege, skrivning og læsning. Der udleveres endvidere folder med information, råd og vejledning til forældre. Der udleveres en læsefolder fra Dansklærerforeningen Læsefidusen Børnehaveklasselederen sørger for at indhente oplysning om barnet i relation til læsning ved første skole-hjemsamtale. Side 5 af 22 sider
6 Læsevejleder Der er et værkstedsforløb med kommende 1. klasses lærere af 3 ugers varighed. Læsevejlederen er tovholder, der hentes ressourcer fra STC. Læsevejlederen deltager i læsekonference efter første alfabettest. 1. klasse Mål At stimulere læse- og skrivelysten At stimulere skriftsprogsudviklingen At videreudvikle fonologisk opmærksomhed At de får mange nye ord og begreber, de kan bruge aktivt At videreudvikle ordafkodning At videreudvikle læseforståelsesstrategier og læseteknikker At videreudvikle læseforståelse At videreudvikle læseinteresse At de kender til forskellige genrer (hyperlink til genrefordeling) At de kender til forskellige medier Læse- og skrivebånd min. dagligt I praksis Læsekursus inkl. læse- og skriveværksteder med udgangspunkt i læse-, tale- og skrivespiralen Projekt læsehest PC: Lynfinger Læsehop udvalgte elever v/styrkecenteret Bibliotek Bogstavprøve 1/2 + Ordlæseprøve 1, læse-skrivelyst skemaer og klassekonference Evalueringsmuligheder Test på skriftsproget Skriftsprogsprodukt Side 6 af 22 sider
7 Evt. frivillige Nationale test Det gode læseforløb Elevplaner, port folio, evalueringslog Skole-hjemsamarbejde Kortlægning på skriftsprogsudvikling inkl. LUS LUS lærer Læsevejleder fortæller på første forældremøde om udvikling af læsning og skrivning, LUS samt Bogstavprøve 2 + Ordlæseprøve 1 Der udleveres endvidere folder, Sejt at kunne læse, med information, råd og vejledning til forældre Læsevejleder Der er kurser med læsevejleder som tovholder af 3 ugers varighed med fokus på skønlitteratur. Der afholdes læsekonference efter kortlægningen inkl. LUS 2. klasse Mål At stimulere interesse og lyst for læsning og skrivning At kunne bruge læseforståelsesstrategier At stimulere lysten til at læse bøger At være i stand til selvstændigt at læse bøger og kunne referere indholdet At kunne læse og reflektere over indholdet i en skønlitterær tekst At læse sig til viden At stimulere skriftsprogsudviklingen. At de kender til forskellige genrer og kan anvende dem i egne tekster At de kender til forskellige medier At de ved udgangen af 2. klasse har en automatiseret og flydende sætningslæsning med god indholdsforståelse. Læse- og skrivebånd min. dagligt I praksis Læsekursus inkl. læse- og skriveværksteder med udgangspunkt i læse-, tale- og skrivespiralen Side 7 af 22 sider
8 Projekt læsehest Makkerlæsning sammen med 5. kl. i 3 uger Pc: CD-ord Evalueringsmuligheder Bibliotek Ordlæseprøve 1, Ordlæseprøve 2 og læse- og skrivelyst skema ST2 (pædagogisk analyse af stavning) Klassekonference Nationale test Skriftsprogsprodukt Det gode læseforløb Elevplaner, port folio, evalueringslog Skole-hjemsamarbejde Læsevejleder Kortlægning på skriftsprogsudvikling inkl. LUS LUS lærer Læsevejleder deltager i første forældremøde der udleveres folder. Der fortælles om udviklingen af læsning og skriftsprog, kortlægning på skriftsprogsudviklingen inkl. LUS og Ordlæseprøve 1, Ordlæseprøve 2 samt makkerlæsning Der er kurser med læsevejleder som tovholder af 3 ugers varighed med fokus på skønlitteratur. Læsevejlederen er tovholder, der hentes ressourcer fra STC. Der afholdes læsekonference efter kortlægningen inkl. LUS. Side 8 af 22 sider
9 3. klasse At bibeholde læse- og skrivelysten Mål At eleverne selvstændigt læser skøn- og faglitteratur både i og uden for skolen At kunne bruge forskellige læseforståelsesstrategier, læseteknikker At læse sig til viden At skrive stikord/nøgleord At kunne læse og reflektere over indholdet såvel i en skønlitterær tekst som en faglitterær tekst At eleverne lærer at forholde sig til tekster af forskelligt indhold/genrer og bringe det i anvendelse i egne tekster At de kender til forskelige medier Læsetid minutter dagligt I praksis Sæt fut i læsningen Skønlitt. kursus Litteraturlæsning med fokus på indholdslæsning Tværfagligt forløb Læseformål Ordforklaringskort Bibliotek Evalueringsmuligheder Ordlæseprøve 2, Sætningslæseprøve 1 og skema vedr. læse- og skrivelyst ST3 (pædagogisk analyse af stavning) Forsøg med afdækning af stavetrinsudviklingen klassekonference Skriftsprogsprodukt Evt. frivillige Nationale test Side 9 af 22 sider
10 Det gode læseforløb Elevplaner, port folio, evalueringslog Kortlægning på skriftsprogsudvikling inkl. LUS LUS lærer Skole-hjemsamarbejde Læsevejleder Læsevejleder deltager i første forældremøde og orienterer om Sæt fut på læsningen, faglig læsning og foldere til forældrene, Ordlæseprøve 2, Sætningslæseprøve 1 samt kortlægning af skriftsprogsudviklingen inkl. LUS Der er kurser med læsevejleder af 2 x 3 ugers varighed, med fokus på skønlitteratur og et tværfagligt forløb. Læsevejlederen er tovholder, der hentes ressourcer fra STC. Der afholdes læsekonference efter kortlægningen inkl. LUS. Der tages prøven CHIPS på hele klassen, for at lave en screening af børnenes aktuelle måde at arbejde på, når de stilles overfor forskellige typer af problemopgaver. 4. klasse Mål At stimulere og styrke elevernes lyst og interesse for at læse og skrive både i og uden for skolen At eleverne har automatiseret og hurtig sætningslæsning med en god indholdsforståelse At kunne læse og reflektere over indholdet såvel i en skønlitterær tekst som en faglitterær tekst At bruge og videreudvikle forskellige læseforståelsesstrategier og læseteknikker At eleverne lærer at forholde sig til tekster af forskelligt indhold/genrer og bringe det i anvendelse i egne tekster. At læse sig til viden At skrive stikord/nøgleord At eleverne får styrket skriftsprogsudviklingen At lave resumé At de kan forholde sig kritisk til forskellige medier Læsetid minutter dagligt Side 10 af 22 sider
11 I praksis Tværfagligt forløb Skønlitterært læsekursus VØL-modellen Ordforklaringskort Bibliotek Evalueringsmuligheder Sætningslæseprøve 1, Sætningslæseprøve 2 og skema vedr. læseog skrivelyst ST4 (pædagogisk analyse af stavning) klassekonference Nationale test Skriftsprogsprodukt Det gode læseforløb Elevplaner, port folio, evalueringslog Kortlægning på skriftsprogsudvikling inkl LUS LUS lærer Skole-hjemsamarbejde Læsevejleder deltager i første forældremøde og udleverer foldere vedr. faglig læsning inkl. plakat samt Læsning & forældreopbakning. Læsevejleder Der er kurser med læsevejleder af 2 x 3 ugers varighed, med fokus på skønlitteratur og et tværfagligt forløb (plakat). Læsevejlederen er tovholder, der hentes ressourcer fra STC. Der afholdes læsekonference efter kortlægningen inkl. LUS. 5. klasse Mål At stimulere og styrke eleverne lyst og interesse for at læse og skrive både i og uden for skolen At bruge og videreudvikle forskellige læseforståelsesstrategier og læseteknikker At kunne læse og reflektere over indholdet såvel i en skønlitterær tekst som en faglitterær tekst Side 11 af 22 sider
12 At eleverne lærer at forholde sig til tekster af forskelligt indhold/genrer At læse sig til og bruge konkret viden fra tekster At de kan forholde sig kritisk til forskellige medier At anvende notatteknik At eleverne får styrket skriftsprogsudviklingen Læsetid minutter dagligt I praksis VØL-modellen Årsag-følgenotat Makkerlæsning med 2. klasse 4 ugers forløb Bibliotek Evalueringsmuligheder LÆS5 og skema vedr. læse- og skrivelyst ST5 (pædagogisk analyse af stavning) klassekonference Skriftsprogsprodukt Evt. frivillige Nationale test Elevplaner, port folio, evalueringslog Skole-hjemsamarbejde Information om forskellige læsetiltag -opbakning omkring biblioteksbesøg Læsevejleder Læsevejleder deltager i første forældremøde og udleverer folder vedr. faglig læsning Der er kurser med læsevejleder af 2 x 3 ugers varighed, med fokus på skønlitteratur og et tværfagligt forløb (plakat). Læsevejlederen er tovholder, der hentes ressourcer fra STC. Der afholdes læsekonference efter prøve-læsetest klasse Side 12 af 22 sider
13 Mål Fastholde og udbygge gode læsevaner samt bevare læse- og skrivelysten At forholde sig kritisk til forskellige medier At stimulere og styrke eleverne lyst og interesse for at læse og skrive i fagene både i og uden for skolen At kunne læse og reflektere over indholdet såvel i en skønlitterær tekst som en faglitterær tekst At bruge og videreudvikle forskellige læseforståelsesstrategier og læseteknikker At eleverne lærer at forholde sig til tekster af forskelligt indhold/genrer og bringe det i anvendelse i egne tekster At læse sig til og bruge konkret viden fra tekster og kan forholde sig kritisk til andre medier Anvende forskellige typer notatteknik At eleverne får styrket skriftsprogsudviklingen Læsetid minutter dagligt I praksis Årsag-følgenotat Kolonnenotat Tidslinje Bibliotek Pc: CD-ord (7. kl.) Evalueringsmuligheder Nationale test samt evt. spørgeskema vedr. læse- og skrivelyst ST6 og ST7 (pædagogisk analyse af stavning) klassekonference Elevplaner, port folio, evalueringslog Skole-hjemsamarbejde Læsevejleder deltager i første forældremøde og udleverer folder vedr. faglig læsning samt orientering om vigtigheden af læsning i alle livets sammenhænge. Side 13 af 22 sider
14 Information om forskellige læsetiltag -opbakning omkring biblioteksbesøg Læsevejleder Læsevejlederen deltager i et tværfagligt forløb klasse Mål Fastholde og udbygge gode læsevaner og bevare læse- og skrivelysten både i og uden for skolen At stimulere elevernes lyst til at læse og skrive både i og uden for skolen At træne og aktivt anvende de indlærte læsestrategier i såvel arbejdet med skønlitteratur som faglitteratur At integrere de indlærte strategier som et værktøj i den videre uddannelse At de kan forholde sig kritisk til forskellige medier At kunne udvælge og anvende forskellige typer notatteknikker Læsetid minutter dagligt I praksis Anvende og udvælge forskellige indlærte notatteknikker (se også læsehuskeliste under faglig læsning) Bibliotek Evalueringsmuligheder Nationale test og skema læse- og skrivelyst ST8 (pædagogisk analyse af stavning) FSA læseprøver 9. kl. anvender eks. af de tidligere benyttede FSA-prøver til løbende vurdering Klassekonference (8. kl.) Elevplaner, port folio, evalueringslog Side 14 af 22 sider
15 Skole-hjemsamarbejde Læsevejleder deltager i første forældremøde i 8. klasse og udleverer folder vedr. faglig læsning - Orientering om vigtigheden af læsning Læsevejleder Læsevejlederen deltager i et tværfagligt forløb. Læsevejlederen En læsevejleder er en resurseperson, der er tilknyttet den enkelte skole. Læsevejlederen inspirerer og vejleder i alle former for læsning i almenundervisningen, i tæt samarbejde med dansklærere og faglærere. - Læsevejlederen deltager i årlige klassekonferencer, hvor mål og evaluering af målene for læseundervisning i den enkelte klasse drøftes. Dette er en del af en fremadrettet undervisningsplanlægning. - Læsevejlederen forestår rådgivning og vejledning af lærere i forhold til metodik og didaktik samt materialer og prøver. - Brobygning til special en særlig forebyggende indsats i form af skøn- og faglitterære læsekurser fra klassetrin. - Læsevejlederen indgår i konkrete undervisningsforløb i relation til skolens læsepolitik. - Læsevejlederen indgår i forældresamarbejde og andet oplysende arbejde. - Læsevejlederen formidler brugbare evalueringsværktøjer/litteratur til kollegaer/elever. - Læsevejlederen orienterer i samarbejde med skolebiblioteket om materialer. Det er hensigten, igennem hele skoleforløbet, at styrke elevernes læse- skrivelyst og læse- skrivekompetencer og samtidig minimere antallet af elever i skriftsprogsvanskeligheder. Læsevejlederen har et tæt samarbejde med ledelse, skolebibliotek og specialundervisning. Der gives ydermere tips og inspiration ved gruppemøder Side 15 af 22 sider
16 Klassekonferencer Klassekonferencen er et møde om elevernes udvikling, færdighed og undervisning i læsning og skrivning. Kernen i konferencen er den kvalificerede og kvalificerende samtale om elevernes resultater og de pædagogiske konsekvenser af læse- og skriveundervisningen. Klassekonferencen er læsevejlederens platform, og læsevejlederen er derfor både mødeleder og ansvarlig for, at der skrives beslutningsreferat. Deltagere: repræsentant fra ledelsen, klasseteamet, repræsentant fra specialundervisning, læse- /skrivekonsulent og læsevejleder*. * I 2. og 5. klasserne deltager matematikvejlederen også i klassekonferencen Læsekonference Læsekonferencen taget udgangspunkt i kortlægning af de enkelte elevers skriftsprogsudvikling og benyttes også fremadrettet til planlægning og udførelse af skøn- og faglitterære læsekurser. Ydermere drøftes og gives handleforslag, således at alle elevers færdigheder og videreudvikling tilgodeses. Modtageklasser Der er særlige forhold mht. modtageklasse-eleverne. Elever, der går i samme klasse, arbejder på flere klassetrin og klassens lærere vurderer hvilke prøver, der er hensigtsmæssige set i forhold til den enkelte elev. Læsevejlederen hjælper med at finde prøver og vejleder om materialer til de tosprogede modtageelever, når lærere beder om det. (Se desuden de forskellige inddelinger på klassetrin) Elastikklasser Klasserne har egne klassekonferencer med rep. fra ledelse, konsulent for specialklasser og inklusion Lene Poulsen og rep. Fra STC/læsevejleder. Se folder som E-klasser. Fokus på faglig læsning og skrivning At være en kompetent læser af fagtekster i vores samfund er et must! Vi skal stadig kunne slå op i manualen og forstå symbolerne på skærmen, uanset hvor mange tekniske vidundere, vi får til rådighed. Side 16 af 22 sider
17 Via faglig læsning og skrivning får man viden, som bruges funktionelt til at informere eller til at handle. Faglig læsning er et tværfagligt begreb. Den faglige proces: læseforståelse, læseudvikling og læsestrategier. Vores mål er at skabe gode faglige læsere: - der har tilstrækkeligt kendskab til det faglige område og det faglige ordforråd - der kan aktivere relevant baggrundsviden om tekstens emne - der kan inddrage følgeslutninger på baggrund af det læste og kombinere informationer på tværs af tekster - der kan udnytte sin viden om tekstens særlige struktur i valg af læsestrategi og notatteknik - der kan opstille relevante læseformål og styre og regulere udbyttet af sin læsning Teksttyper, som vi opererer med i faglig læsning og skrivning, kan deles op i følgende genrer: den regulerende, den berettende, den beskrivende, den forklarende, den instruerende, den evaluerende, de ikke-fortløbende og de diskuterende/argumenterende teksttyper. Som i alt andet skal der være en naturlig progression i arbejdet med teksttyperne. Læsehuskeliste, også kaldet før-, under- og efterlæsning, er strategier til at fastholde den viden, som en fagtekst repræsenterer. Førlæsning: - Hvad handler teksten om? Orienteringslæsning - Hvad ved jeg i forvejen? Forforståelse (evt. skrive ned) - Hvordan er teksten bygget op? Struktur - Hvorfor skal jeg læse? Læseformål - Hvordan skal jeg læse? Læseteknikker - Hvad kan jeg spørge teksten om? Læseformål og notatteknik (lav spørgsmål) - Er der ved oversigtslæsning ord, jeg ikke kender? Begrebskort (slå ordet op) - Kan jeg bruge en model? Notatteknik Underlæsning: - Hvad er det vigtigt at lægge mærke til? Læseformål (hovedindhold) - Forstår jeg det, jeg læser? Læseforståelsesstrategier - Hvad gør jeg, når jeg ikke forstår? Læseforståelsesstrategier Side 17 af 22 sider
18 - Skriver jeg nye ord op? (fagspecifikke) - Noterer jeg noget undervejs? Notatteknik - Kan jeg skrive ind i en model? Notatteknik Efterlæsning: - Kan jeg lave et resumé af teksten? Læseforståelsesstrategier og evaluering - Kan jeg skrive ind i modellen? (VØL) - Hjælper modellen mig til at forstå og huske? Notatteknik - Hvad har jeg fået svar på? Læseformål - Hvad har jeg lært? Læseformål og evaluering Matematikpolitikken indeholder også tiltag i forhold til faglig læsning og skrivning. Se skolens matematikpolitik. Fnuggi-turbo Fnuggi-Turbo er et målrettet tilbud til udvalgte elever på 6. klassetrin fra afdeling Nexø og Svaneke som trænger til et alternativt indspark for at løfte deres læse-, skrive- og/eller undervisningsglæde. Projektet tager afsæt i et selvvalgt emne, hvor deres arbejdes såvel teoretisk som praktisk. Dette munder ud i en præsentation vha. it, som er et gavnligt fremadrettet redskab for eleverne i overbygningen. Forløbet varetages af læsevejledere og foregår efter skoletid i en del af skoleåret. Medieplan Skolens medieplan går hånd i hånd med læsepolitikken. Se derfor denne. Evaluering og videreudvikling af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik Forslagene fremlægges, debatteres og vedtages på Pædagogisk Råd. Pædagogisk Råd kan til hver en tid komme med forslag, som kan styrke læsningen og skrivningen. Skoleårets læsepolitik præsenteres på Skolebestyrelsen ved skolens daglige leder. Årets læsepolitik evalueres ved skoleårets slutning med ledelsen, skolebestyrelsen og Pædagogisk Råd. Side 18 af 22 sider
19 Bilag 1: Uddybning af læse og mat. politikken for børnehaveklasserne på Paradisbakkeskolen afd. Nexø. Fælles handleplan Funktionelt bogstavkendskab - anvendelse af bogstavkompetence MÅL: At børnene individuelt lærer bogstavernes funktion At børnene lærer bogstavernes navn, form, lyd og håndfonem til konsonanterne At børnene eksperimenterer med skriftsproget fx gennem opdagende skrivning At børnene får en fornemmelse af historiernes fortællestruktur Begyndende læsning læse små skøn- og faglitterære tekster sammen og alene. AKTIVITETER: Sker i en legende tilgang Tegning og tilhørende tekstskrivning Opdagende skrivning og børnestavning Ud fra 4 billeder (danne en historie) fortælle historien og skrive Logbogsskrivning Børnene farver, tegner og skriver i formbøger Vi læser ord og små tekster sammen MATERIALER: A-3 papir & gode oplevelser Bogstavlineal Alfabetsang Formbøger Logbøger Fortællebøger Alfabetbøger Ordkort Letlæsningsbøger: Få fidus til at læse og skrive i bh.kl. Fælles udflugter Ved nyt bogstav: Find ting hjemme, der begynder med bogstavet EVALUERING: Bogstavkendskabstest store og små bogstaver Sprogvurderingstest Side 19 af 22 sider
20 Fælles handleplan Motivation for læsning & skrivning MÅL: Skabe interesse for læsning, skrivning & matematik Udvikle læselyst og læseglæde Udvikle skrivelyst og skriveglæde Stimulere børnenes ordforråd Genrekendskab Styrke børnenes koordination og motorik Udfordre børnenes fantasi Udvide børnenes begrebsverden Kende forskellige medier AKTIVITETER: Sker i en legende tilgang Daglig oplæsning og litteratursamtale Dialogisk oplæsning De 4 læseforståelsesstrategier: Opsummere stille spørgsmål at forudsige at afklare samt meddigtning Biblioteksbesøg Nem adgang til bøger i klasseværelset Skriftlige aktiviteter dagligt. Dagens forløb Magnetbogstaver skumbogstaver legobogstaver Brug af tegnelog skrivelog Skrive korte breve og beskeder Regelmæssigt skriveværksted med børnestavning Regelmæssigt matematikværksted Skrivedans Hyggelæsning i smågrupper Historiefortælling højtlæsning Vi læser sammen brug af kæmpe bog & lille bog MATERIALER: Dialogisk læsning hvordan (vi har den) Få fidus til at læse og skrive i bh.kl. (vi har den) Hvad lærer børn når de fortæller (vi har den) Opdagende skrivning (vi har den er det ikke det den hedder?) Letlæsningsbøger: Få fidus til at læse og skrive i bh.kl (vi har dem) Min bog af Cecilie Falkenberg (vi har den) Fortælledyr Handlingsbro (bib.undervisning) EVALUERING: Sprogvurderingstest Side 20 af 22 sider
21 Fælles handleplan Sproglig opmærksomhed sproglig kompetence MÅL: Videreudvikle børnenes sprog, lytteforståelse, ordforråd og begrebsdannelse Kende og benævne de fleste store & små bogstaver Kende forskel på konsonanter og vokaler Kende konsonanternes håndfonemer Kende bogstavernes lyde Kende ordenes begyndelseslyde Afkode korte lydrette ord Beherske læseretning & skriveretning AKTIVITETER: Sker i en legende tilgang Samtaler hver morgen om bogstavers navn, lyd, form & håndfonemer til konsonanterne Øver sammenhæng og forskelle mellem bogstavnavn og bogstavlyd Sætter lydene sammen til ord Taler om at bogstaverne kan danne ord, ord danne sætninger og sætninger danne tekst Leger med sammensatte ord Klapper stavelser Arbejder med rim & remser, rimhistorier, sange & sanglege Daglig oplæsning og litteratursamtale ordkort/ billedkort uddybning og diskussion af ordenes betydning og brug Genfortælling indledning, handling, slutning MATERIALER: Bogstaver Sproglig opmærksomhed (Bornholmermodellen) Lydhus (har vi) Klodser med bogstav og ord Rim & remsebøger oplæsningsbøger Rimkort Kiwikassen (har vi) abebetkassen (har vi ikke den?) Bogstavlineal bogstavsang sangbøger opgaveark alfabet i klassen EVALUERING: Sprogvurderingstest KTI Side 21 af 22 sider
22 Fælles handleplan Motivation for matematik & matematikkompetence MÅL: Udvikle matematiklyst & matematikglæde Udvikle kendskab til tal & mængder Udvikle evnen til at sortere indsamlet materiale efter forskellige kategorier herunder: Form, farve, overflade, antal og vægt. Lære talremser og sange. Opbygge øget talforståelse ved at forbinde talnavn, talsymbol og antal. Styrke kendskab til matematiske begreber, der bruges til at navngive og beskrive former og fænomener. Lære matematiske begreber fx før efter større end mindre end højre venstre. AKTIVITETER: Sker i en legende tilgang Sortere og lave rækkefølger. Male mønstre og bygge mønstre med mønsterbrikker, spejlopgaver osv. Bundne tegneopgaver f.eks. ud fra regnehistorier. Aktiviteter, hvor matematikken opleves som et værktøj til problemløsning. F.eks: Vi skal være 4 hold, hvor mange elever på hvert hold? Tælleaktiviteter i værksteder (saml i 10 ere osv.) Talremser og matematiksange. Skrivedans, bygning af tal med kroppen osv. Byg efter instruktion f. eks. lego. Spil som brætspil, terningspil, kortspil og boldspil. Arbejde med geometriske figurer som cirkel, trekant, kvadrat og rektangel. Brug af tegning eller foto. Læg talfliser i forskellige rækkefølger. Hop på 100 tavlen. Nye og gamle lege med fokus på matematiske begreber. MATERIALER: Funktionelt & konkret fra dagligdagen og naturen f.eks. sten, kogler, grene og måleudstyr. Konkrete materialer som centikubes, lego, talfliser, klodser, bamser, dyr osv. Spil, bolde, sjippetove osv. EVALUERING: Matematikvurderingstest Side 22 af 22 sider
Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik og læsevejledernes rolle
Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik... 1 Læse-skrivepolitik på Paradisbakkeskolen afd. Nexø... 3 At læse... 3 Læseglæde...
Læs mereIndhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik
Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik... 1 Læsepolitik på Nexø skole...fejl! Bogmærke er ikke defineret. At læse... 2 Læseglæde... 2
Læs mereIndhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik
Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik... 1 Læse-skrivepolitik på Paradisbakkeskolen afd. Nexø... 2 At læse... 2 Læseglæde...
Læs merelæse- og skrivepolitik asdfghjklzxcvbnmqwertyuiopas Med udgangspunkt i kommunens literacymålsætning
Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui Paradisbakkeskolens opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop læse- og
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Læs mereLæsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læs mereHandleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læs mereHandleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
Læs mereLÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole
LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst Den
Læs merePå Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:
Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden
Læs mereMål for læsning på Nørrebro Park Skole
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereLæsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereLæse-skrivehandleplan
Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,
Læs mereLæsepolitik Skolen på Duevej
Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereRingsted Lilleskole Læsepolitik
Ringsted Lilleskole Læsepolitik Læsepolitikkens formål: et med Ringsted Lilleskole læsepolitik er at styrke elevernes læsefærdigheder for der igennem at styrke deres generelle faglighed og sproglige udvikling.
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereLÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE
LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst
Læs mere0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle
Læs mereTHOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK
THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK Læsning er grundlaget for læring i alle fag. Læsning er en vigtig færdighed og en kompetence til brug på tværs af fagene. Der er to vigtige komponenter i læsning: Ordafkodning
Læs mereLæsehandlingsplan Langholt Skole
Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse Forord På Langholt
Læs mereHandleplan for læsning
Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereHandleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereTØNDER DISTRIKTSSKOLE
Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse
Læs merePå Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.
Det er vigtigere end nogensinde at børn får gode læse og skrivefærdigheder. Kommunikation med sekunders varsel og på tværs af landegrænser betyder, at det er basalt at forlade skolen med gode læse - og
Læs mere0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle
Læs mereDybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15
Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til
Læs mereHastrupskolens læsehandleplan 2010/2011
Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereHandleplan for læsning på Blåbjergskolen
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereLæsehandleplan 2011 / 2012
Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereHandleplan vedrørende skolens læsepolitik.
Handleplan vedrørende skolens læsepolitik. Handleplanen viser, hvilke metoder skolen benytter sig af for at nå frem til målsætningerne i Læsepolitikken. Læsepolitikken på Sdr. Omme skole er udarbejdet
Læs mereGadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Læs mereLæsepolitik TRELLEBORG FRISKOLE
Læsepolitik TRELLEBORG FRISKOLE Læsepolitik på Trelleborg Friskole På Trelleborg Friskole arbejder vi målrettet med læsning og læsestimulering. Formålet med vores læsepolitik er, at etablere og fastholde
Læs mereTIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN
TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en
Læs mereLæsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereHornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:
2015 Hornum skole Dette arbejder vi med i alle årgange: Læsebånd Læsekontrakter Flydende læsning Faglig læsning: o Læsestrategier o Notatteknik Motivering for læsning Evaluering Gældende pr. 1. august
Læs mereLÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen
LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereFaglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk
Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne
Læs mere1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning
Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende Dialogisk Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed Fælles læsning
Læs mereVemmedrupskolens handleplan for læsning
Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for
Læs mereHorsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning
Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det
Læs mereLæsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet
Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereHandleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen
01-08-2018 Handleplan for læsning Stoholm skole Lene Lausen & Laila Christensen Indholdsfortegnelse INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 Handleplan... 2 1. klasse... 3 Handleplan... 3 2. klasse... 4 Handleplan...
Læs mereHANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:
HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,
Læs mereL = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)
Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereLæsepolitik for Christianshavns skole
Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,
Læs mereÅrsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk
Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer
Læs mere7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereDANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE
DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus
Læs mereHandleplan for læsning på Skt. Klemensskolen
Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt
Læs mere0. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK
2017-18 Lærer: Maibritt Olsen Forord til faget i klassen: I 0. Klasse bygges fundamentet for det skrevne og læste sprog. Dansk indgår i de fleste aktiviteter i 0. Klasse, ligesom andre kompetenceområder
Læs mereHandleplan for læsning på Stilling Skole
Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse
Læs mereTrinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mereLæsehandlingsplan. Formål
Læsehandlingsplan Formål Formålet med Grøndalsvængets Skoles læsehandlingsplan er at opprioritere læseundervisningen i alle skolens fag ved at inspirere, vejlede og koordinere skolens samlede læseindsats.
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereLæsning på Ellebjerg Skole 2009/10
Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10 En handleplan for personalets arbejde med læsning de næste 3 år. Alle skoler i København skal have en handleplan for læsning med det formål, at eleverne bliver bedre
Læs mereTreja Danske Skole. Læsehandleplan
Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereKompetencecenter på Sebber Skole
Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer
Læs mereAllerslev Skoles læsepolitik
Allerslev Skoles læsepolitik Læseglæde og læselyst er nøgleordene. Målgruppen er alle elever på skolen. Målet er at højne elevernes læsefærdighed at minimere antallet af elever, der henvises til specialundervisning
Læs mereTrinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Læs merewww.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Læs mereÅrsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013
Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin
Læs mereMål for børnehaveklassen
Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Vejledende læsehandleplan asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd for teamet
Læs mereFormål for børnehaveklassen
Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereFunder-Kragelund Skoles læsepolitik
Funder-Kragelund Skoles læsepolitik Læsning er en langsommelig affære - men vidunderligt at lære Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereLæseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet
Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen
Læs mereBakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling
Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.
Læs mereLæsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Indskoling For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen
Læs mereStatus for sprog og læsning i indskolingen
Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen
Læs mereAlle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.
Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.
Læs mereLæseplan for børnehaveklasserne
Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved
Læs mereHandleplan for. læsning. Skovboskolen
Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 10/11 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på
Læs mereLæsepolitik Ådum Skole
Læsepolitik Ådum Skole Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som både kan anvendes til personlig udvikling og
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs mereMørke skole. Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning
Mørke skole Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning Mål: Fælles mål dansk Handling: Bh.kl.: - Sproglig opmærksomhed (den daglige dosis). - Bogstavindlæring (f.eks. Markussen Lydhuset (lyde, håndfonemer).
Læs mereHandleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læs mere