Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange kontanthjælpsmodtagere klarer sig tilsyneladende allerede dårligt i folkeskolen. Der er således en meget klar sammenhæng mellem elevernes karakterer i folkeskolen og risikoen for efterfølgende at lande i kontanthjælpssystemet. Blandt de bogligt svage elever med under i gennemsnit i dansk og matematik, modtager godt 1 ud ad kontanthjælp 8 år efter 9. klasse, mens der for de bogligt stærke elever kun er tale om 1 ud af 1. Yderligere uddannelse efter folkeskolen tyder imidlertid på at kunne holde selv de bogligt svage væk fra kontanthjælpssystemet. af forskningschef Mikkel Baadsgaard 1. april 1 Analysens hovedkonklusioner Der er en meget tydelig sammenhæng mellem den enkeltes karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse og risikoen for efterfølgende at modtage kontanthjælp. Blandt de bogligt svage (med under i gennemsnit i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve) er det 19 pct., der modtager kontanthjælp 8 år efter 9. klasse, mens det er under 1 pct. af de bogligt stærke elever, der modtager kontanthjælp. Det er navnlig de bogligt svage piger, der har stor risiko for at modtage kontanthjælp efterfølgende. Risikoen for at modtage kontanthjælp er væsentligt lavere blandt de, der har taget en ungdomsuddannelse, sammenlignet med dem, der ikke tager en uddannelse. Det gælder også, når man sammenligner grupper med samme faglige udgangspunkt fra folkeskolen. Blandt de bogligt svage unge, der ikke tager en ungdomsuddannelse, er det pct. der modtager kontanthjælp 8 år efter afslutningen af 9. klasse. Til sammenligning er kontanthjælpsandelen kun 6 pct. for de bogligt svage, der har taget en ungdomsuddannelse. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 77 7 Mobil 8 7 mb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 77 Mobil 61 3 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 161 København V 33 77 1 www.ae.dk
Mange bogligt svage elever lander i kontanthjælpssystemet Der er en meget tydelig sammenhæng mellem den enkeltes karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse og risikoen for efterfølgende at modtage kontanthjælp. Denne sammenhæng er i figur 1 belyst ved at se på de unge, der i 3 afsluttede 9. klasse, og undersøge, hvor stor en andel der 8 år efter (. kvartal 11) modtog kontanthjælp. Som det fremgår, er det knap 19 pct. af de unge, som opnåede under i gennemsnit i dansk og matematik, som 8 år efter modtog kontanthjælp. Karaktergennemsnittet er opgjort efter den nye karakterskala og svarer til 6 efter den tidligere 13-skala. Til sammenligning er det under 1 pct. af de unge, der opnåede mindst 8 i karaktergennemsnit, som modtog kontanthjælp i 11. Et karaktergennemsnit på 8 ifølge den nye karakterskala, svarer omtrent til karakteren 9 efter den tidligere 13-skala. Samtidig viser figuren, at det er lidt over 17 pct. af de elever, der slet ikke tog afgangseksamen i dansk og matematik, som efter 8 år modtager kontanthjælp. Figur 1. Andel der modtager kontanthjælp 8 år efter afslutningen af 9. klasse opdelt på karakterer 18 18 16 16 1 1 1 1 1 1 8 8 6 6 Ingen prøve Under -3 3- - -6 6-7 7-8 8-9 Mindst 9 Karaktergennemsnit Der er kun medtaget personer der i 3 afsluttede 9. klassetrin og som (fortsat) bor i Danmark i 11. Karaktergennemsnittet er opgjort efter den Særligt de bogligt svage piger er i risikogruppen En opdeling på køn viser, at det navnlig er de bogligt svage piger, der har stor risiko for at modtage kontanthjælp. Blandt de piger, der opnåede under i karaktergennemsnit, er det lidt over 3 pct., der modtager kontanthjælp 8 år efter, mens den tilsvarende andel for de bogligt svage drenge er knap 1 pct. Det fremgår at tabel 1. Samtidig viser tabellen, at uanset karaktergennemsnittet, er der en større andel blandt kvinderne, der modtager kontanthjælp, end tilfældet er blandt mændene. Forskellen mellem kønnene er imidlertid klart størst blandt de bogligt svage. Det skal bemærkes, at kontanthjælpsmodtagere, der får børn, som
udgangspunkt fortsætter med at modtage kontanthjælp under barselsperioden. Det kan være en af forklaringerne på den højere kontanthjælpsandel blandt kvinderne. Tabel 1. Andel der modtager kontanthjælp 8 år efter afslutningen af 9. klasse, opdelt på karakterer Mænd Kvinder I alt Ingen prøve 1,,9 17, Under 1, 3, 18,8-3 9,3 3,8 1,1 3-7,8 1,9 11, - 6, 11, 8, -6, 6,3,3 6-7,6 3,9 3,3 7-8 1,,1 1,8 8-9 1, 1, 1,1 Mindst 9,8,,6 I alt,6 7, 6,3 Der er kun medtaget personer der i 3 afsluttede 9. klassetrin og som (fortsat) bor i Danmark i 11. Karaktergennemsnittet er opgjort efter den Bogligt svage elever har stor gavn af en ungdomsuddannelse Risikoen for at modtage kontanthjælp som ung afhænger i høj grad af, om den enkelte tager en ungdomsuddannelse eller ej. Tager man igen udgangspunkt i de unge, der afsluttede 9. klasse i 3, er det som tidligere nævnt 6,3 pct., der modtager kontanthjælp 8 år efter afslutningen af 9. klasse. Dette tal dækker imidlertid over, at kontanthjælpsandelen kun er 1,6 pct. blandt de unge, der har afsluttet mindst en ungdomsuddannelse, mens andelen er 18,9 pct. blandt de unge, der ikke har afsluttet (mindst) en ungdomsuddannelse i løbet af de 8 år efter afslutningen af 9. klasse. Forskellen i kontanthjælpsandelen mellem de, der opnår en ungdomsuddannelse, og de, der ikke opnår mindst en ungdomsuddannelse, er særligt stor blandt de bogligt svage unge (med under i gennemsnit i dansk og matematik). Blandt de bogligt svage unge, der ikke tager en ungdomsuddannelse, er det pct., der modtager kontanthjælp 8 år efter afslutningen af 9. klasse. Til sammenligning er kontanthjælpsandelen kun 6 pct. for de bogligt svage, der har taget en ungdomsuddannelse. Det fremgår af figur a. Blandt de bogligt svage er andelen af kontanthjælpsmodtagere således 16 pct.-point lavere for de unge, der har taget en ungdomsuddannelse, sammenlignet med de bogligt svage unge, der ikke har taget en ungdomsuddannelse. Som det fremgår af figur b., er denne forskel i kontanthjælpsandelen mellem dem med og dem uden en ungdomsuddannelse størst for de bogligt svage unge og mindst for de bogligt stærke. Det tyder på, at risikoen for, at de unge havner på kontanthjælp, kan reduceres betydeligt ved at sikre, at de unge får en ungdomsuddannelse og det gælder vel og mærke også for de bogligt svage elever. 3
Figur a. Andel der modtager kontanthjælp 8 år efter afslutningen af 9. klasse Figur b. Forskel i andel kontanthjælpsmodtagere mellem unge, der ikke har taget en ungdomsuddannelse, og unge der har 3 3 3 3 1 1 1 1 1 1 1 1 Ingen ungdomsudd Med ungdomsudd Anm.: Se anmærkning til tabel 1. Kilde: AE på baggrund af DREAM og Danmarks Statistik. Anm.: Se anmærkning til tabel 1. Kilde: AE på baggrund af DREAM og Danmarks Statistik. En opdeling på køn viser, at forskellen i kontanthjælpsandelen mellem de unge, der ikke har taget en ungdomsuddannelse, og de unge, der har taget en ungdomsuddannelse er særlig stor for kvinderne - herunder navnlig de bogligt svage kvinder. Det fremgår af figur 3. Baggrundstallene til denne figur findes i tabel. Figur 3. Forskel i andel kontanthjælpsmodtagere mellem unge, der ikke har taget en ungdomsuddannelse, og unge, der har taget en ungdomsuddannelse 3 3 3 3 1 1 1 1 Ingen Under -3 3- - -6 6-7 7-8 8-9 Mindst 9 Karaktergennemsnit Mænd Kvinder Der er kun medtaget personer der i 3 afsluttede 9. klassetrin og som (fortsat) bor i Danmark i 11. Karaktergennemsnittet er opgjort efter den
Tabel. Andel, der modtager kontanthjælp 8 år efter afslutningen af 9. klasse, opdelt på karakterer Uden ungdomsuddannelse Mænd Med ungdomsuddannelse I alt Uden ungdomsuddannelse Kvinder Med ungdomsuddannelse Ingen 1,3,3 1, 3,7,,9 Under 18,6, 1, 38,8 9,8 3, -3 1, 1,9 9,3 33,8 8,3 3,8 3-13,7, 7,8,9,3 1,9-13, 1,7 6,,6 3,1 11, -6 1, 1,8, 18,7 1,9 6,3 6-7 9,8 1,3,6 17, 1,6 3,9 7-8 8,7,9 1, 1, 1,3,1 8-9 7,8,7 1, 11,,9 1, Mindst 9 3,3,8,8,,3, I alt 1,3 1,,6, 1,8 7, Der er kun medtaget personer der i 3 afsluttede 9. klassetrin og som (fortsat) bor i Danmark i 11. Karaktergennemsnittet er opgjort efter den I alt