Mellem papiret & virkeligheden

JOHNNY DYREBORG Mellem papiret & virkeligheden - Institutionalisering af sikkerhed i byggebranchen Ph.d. afhandling Institut for Miljø, Teknologi og Samfund Roskilde Universitetscenter & Arbejdsmiljøinstituttet 2006

JOHNNY DYREBORG Mellem papiret & virkeligheden - Institutionalisering af sikkerhed i byggebranchen Ph.d. afhandling Institut for Miljø, Teknologi og Samfund Roskilde Universitetscenter & Arbejdsmiljøinstituttet 2006

Mellem papiret og virkeligheden institutionalisering af sikkerhed i byggebranchen. 2006, Johnny Dyreborg Arbejdsmiljøinstituttet København Bedømmelsesudvalg: Lektor Helge Hvid, Roskilde Universitetscenter, Roskilde Professor, Jan Hovden, Norges Teknisk Naturvidenskabelige Universitet, Trondheim Professor, Kristian Kreiner, Copenhagen Business School, København Layout: J. Dyreborg Omslag: Forsidebillede: Viser panorama af DR-byen og Metroen på Amager (foto: DR-Byen) Trykning: Damgaard-Jensen A/S

INDHOLD FORORD VI 1. PROBLEMET 1 1.1 Arbejdssikkerhed i byggebranchen 3 1.2 Problemstilling 7 1.3 Forskningsstrategi 11 1.4 Afhandlingens disponering 13 2. VIDENSBEHOVET 19 2.1 Perspektiver og brudflader i sikkerhedsforskningen. 23 2.2 Den eneste sikre måde. 28 2.3 Studiet af afvigelser. 36 2.4 Den normale sikkerhed. 52 2.5 Vidensproblemet. 76 3. PERSPEKTIVET 81 3.1 Det institutionelle perspektiv 82 3.2 Institutioner og institutionalisering 89 3.3 Omverdensrelationerne 100 3.4 Organisatorisk Legitimitet 111 3.5 Institutionelle logikker 117 3.6 Afhandlingens perspektiv 123 4. METODE OG MATERIALE 127 4.1 Valg af case organisation og interviewpersoner 128 4.2 Etablering af data. 132 4.3 Analyse af interviewdata 140 4.4 Hvordan analyseres de institutionelle logikker? 144 4.5 Afhandlingens metode 151 5. BYGGEBRANCHENS NYE OMVERDEN 153 5.1 Hvad er institutionelle forandringer. 156 5.2 Metode: Spore institutionelle forandringer 159 5.3 Fra opdragelse til deltagelse (1954-1978). 160 5.4 Markedsorientering i reguleringen (ca. fra 2001). 164 5.5 Byggebranchen: Traditionen tro. 170 5.6 Nye omverdensrelationer i byggebranchen. 173 5.7 Opsamling og konklusion. 188 Mellem papiret og virkeligheden i

Indholdsfortegnelse 6. DE NYE SIKKERHEDSRELATIONER 195 6.1 Organisation og omverden 196 6.2 Analysestrategi og casebeskrivelse 198 6.3 Typer af institutionelle relationer 203 6.4 Fra intern til ekstern vagthund 217 6.5 Opsamling og konklusion. 220 7. OM AT SÆTTE SCENEN 225 7.1 Legitimering over for omverdenen - scenen sættes. 226 7.2 At opnå Legitimitet 228 8. DE ORGANISERENDE PRINCIPPER 233 8.1 De organiserende principper 234 8.2 Metode 236 8.3 Handlingslogikker relateret til sikkerhed 241 8.4 Bricolage og kobling af sikkerhedsinstitutioner 257 8.5 Opsamling og konklusion. 262 9. OVERSÆTTE OMVERDENSKRAV 265 9.1 Hvordan kan vi forstå institutionelle ændringer? 267 9.2 Hvordan Analysere institutionelle forandringer 270 9.3 Den fraværsbaserede ulykkesforebyggelse 272 9.4 Den defensive strategi 283 9.5 Arbejdsulykker som performancemål 287 9.6 Opsamling og konklusion. 292 10. FORKLARINGER AF ARBEJDSULYKKER 295 10.1 Forklaringer på hændelser og ulykker 296 10.2 Principper for håndtering af sikkerhed. 309 10.3 Kausalforståelser af hændelser i byggearbejdet 313 10.4 Fakta eller retfærdiggørelse bag kausalstrukturer. 326 10.5 Opsamling og konklusion. 327 11. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING 331 11.1 Konklusion 332 11.2 Perspektivering 342 ii Johnny Dyreborg, 2006

Indholdsfortegnelse RESUMÉ 347 SUMMARY 351 LITTERATURLISTE 355 APPENDIKS 1: INTERVIEWGUIDES 375 APPENDIKS 2: DATAMATERIALE 386 Mellem papiret og virkeligheden iii

Figur oversigt Figur 1.1: Forskningsprocessen...14 Figur 2.1: Den eneste sikre måde...29 Figur 2.2: Afvigelsesperspektivet....38 Figur 2.3: Rasmussens taksonomi for kognitiv kontrol...46 Figur 2.4: Den normale eller faktiske sikkerhed...54 Figur 2.5: Organisatorisk sikkerhed...74 Figur 3.1: Institutionelle logikker og handlingslogikker....121 Figur 4.1: Karakteristik af de gennemførte interviews:...139 Figur 4.2: De enkelte analysetrin i interviewene....140 Figur 4.3: Risiko kontrol hierarki (faktuel kodning)....143 Figur 4.4: Konceptuel model til analyse af handlingslogikker...146 Figur 5.1: Perspektiver i Arbejdsmiljøreguleringen...165 Figur 5.2: Fire væsentlige aktører i byggeprocessen...169 Figur 5.3: Udvikling i bygherreansvar og omverdenskrav på store byggeprojekter....183 Figur 5.4: Institutionelle forandringer i regulering af arbejdssikkerhed...189 Figur 6.1: Partnering modellen, DR Byen....201 Figur 6.2: Typer af institutionelle relationer...204 Figur 6.3: De institutionelle krav og deres betydning....216 Figur 6.4: Nye rammer for legitimering af sikkerhedsforhold...218 Figur 8.1: Kategorisering af udsagn til handlingslogikker....240 Figur 8.2: De fem institutionelle logikker...242 Figur 8.3: Markedslogik for sikkerhed...243 Figur 8.4: Adfærdslogik for sikkerhed...245 Figur 8.5: Demokratilogik for sikkerhed...249 Figur 8.6: Lov & Regellogik for sikkerhed...250 Figur 8.7: Forebyggelseslogik for sikkerhed...253 Figur 8.8: Social ansvarslogik...256 Figur 8.9: Styringsformer og korresponderende logikker...260 Figur 9.1: 6 faset model af institutionel forandring....269 Figur 9.2: Markedslogik: byggebranchens nøgletal for arbejdsmiljø...275 Figur 9.3: Skånejob og socialt ansvar....279 Figur 9.4: Typer af løse koblinger...285 Figur 9.5: Definition på arbejdsulykker og anmeldepligt...286 Figur 9.6: Fire funktioner som performance mål kan have:...289 Figur 9.7: Sideeffekter af præstationsmål...291 Figur 10.1: Rationel Kausal forståelse af ulykker...297 Figur 10.2: Efter rationel Kausal forståelse af ulykker...298 Figur 10.3: Generelle forebyggelsesprincipper, EU s Rammedirektiv...303 Figur 10.4: Tilskrivning af Kausalitet til forebyggelsesprincipper....305 Figur 10.5: Teoretiske perspektiver og årsagsforståelse...306 Mellem papiret og virkeligheden iv

Figur 10.6: Tre typer af kausalstrukturer...308 Figur 10.7: Forebyggelsesgrad...310 Figur 10.8: Placeringen af årsager i kausale forklaringer....314 Figur 10.9: Ikoner anvendt i de kausale strukturer....315 Figur 10.10: Typer af verbale Kausalforklaringer....316 Figur 10.11: Typer af kausalmodeller om ulykker eller hændelser...318 Figur 10.12: Kausale forklaringer af bjælke nedfald (I)....323 Figur 10.13: Kausale forklaringer af bjælke nedfald (II)...324 Figur 10.14: Kausale forklaringer af bjælke nedfald (III)....325 Mellem papiret og virkeligheden v

Forord Denne afhandling er udført, dels på Institut for Miljø, Teknologi og Samfund, Roskilde Universitetscenter, og dels på Arbejdsmiljøinstituttet, i forskergruppen Arbejdsulykker og Sikkerhed. En væsentlig del af aktiviteterne har desuden været integreret i Center for Forskning i Arbejdsulykker og Sikkerhed, hvor jeg især har haft fornøjelse af at arbejde sammen med kolleger fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og Forskningscenter Risø. Lektor Klaus T. Nielsen, Institut for Miljø, Teknologi og Samfund, Roskilde Universitetscenter og Seniorforsker, Kim L. Mikkelsen, Arbejdsmiljøinstituttet har været vejledere på projektet. Klaus skal have særlig tak for at få mig med ind i miljøet på Tek-Sam, og give kærlige spark undervejs. Her vil jeg takke Forskningslektor, Anette Kamp og Professor, Lise Drewes Nielsen begge fra Institut for Miljø, Teknologi og Samfund, for deres konstruktive kommentarer på en tidligere udgave af afhandlingen. Jeg vil gerne fremhæve de gode og relevante ph.d. kurser, som jeg har haft mulighed for at deltage i. Jeg har haft stort udbytte af at deltage i NIVA s Safety Science kursus, ledet af Professor Jorma Sari, Det finske Arbejdsmiljøinstitut (FIOH), som dels gav indblik i sikkerhedsforskningen, og dels gav mulighed for at møde og diskutere med internationalt anerkendte forskere, bl.a. Professor Andrew Hale, Professor G.S.J. Wilde, Professor Urban Kjellén. Et andet kursus, som jeg havde stort udbytte af, var kurset Institutional Organizational Analysis Change and Transformation, ledet af Lektor Jesper Strandgaard Pedersen, Handelshøjskolen, København. Det gav mulighed for feedback på projektets centrale problemstillinger og min anvendelse af den institutionelle teori, fra bl.a. Professorerne, Ann Westenholtz og Søren Christensen, Handelshøjskolen, København samt Professor Frank Dobbin, Standford University. Endelig havde jeg i relation til de metodiske overvejelser stort udbytte af kurset Det bevidste Metodevalg, ledet af Professor Lise Drewes Nielsen, Roskilde Universitetscenter, og med deltagelse af bl.a. Professor Steinar Kvale, Århus Universitet. Hermed både en tak og en påskønnelse af disse Ph.d.-kurser med høj faglig kvalitet. Mine gode kolleger i forskergruppen Arbejdsulykker og Sikkerhed vil jeg også takke for input og inspirerende snakke. Tak til forsker, Pete Kines og forsker, Bryan Cleal for faglig og sproglig hjælp. En særlig tak til Civilingeniør, Søren Spangenberg, som har inspireret og bidraget undervejs med sin detaljerede og indsigtsfulde viden om de store byggeprojekter. Tak til Projektkoordinationschef, Elsa Bach for at skabe rammerne og motivere til arbejdet med denne afhandling. Tak til AMI s bibliotekarer som har ydet professionel assistance med litteraturen, og særlig tak til Bibliotekar, Rikke Nilsson for hjælp Mellem papiret og virkeligheden vi

til at få referencerne på plads. Og endelig tak til sekretær, Pia Gøtterup for hendes hjælp med at få det endelige dokument ud af printeren. Ligeledes vil jeg gerne rette en stor tak til de mange sjak, sikkerhedskoordinatorer og ledende medarbejdere i NCC A/S og DR Byen, som beredvilligt har deltaget i interviews og samtaler undervejs. En særlig tak rettes til sikkerhedskoordinator, Stig Christensen NCC A/S og Sikkerhedschef, Svend-Erik Due DR Byen, som har etableret kontakter og bidraget med skriftlige kilder og billedmateriale. Også tak til sekretariatschef Jacob Munk, Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg, som har givet kritik på et tidligt udkast til kapitel 5 om byggebranchen. Endeligt har projektet modtaget økonomisk støtte fra forskellige fonde: Dels fra Arbejdsmiljørådets Servicecenter og Forsikring og Pension til Sikkerhedskulturprojektet, dels fra SATS puljemidlerne til forskningsgruppen Arbejdsulykker og Sikkerhed, som hermed takkes herfor. Ansvaret for at få nyttiggjort denne støtte og alle disse gode input forbliver dog mit eget. Sidst, men ikke mindst, tak til familie og venner, der udenfor afhandlingens rammer har bibragt kærkomne pauser, glæder og ny energi! København, forår 2006 Johnny Dyreborg Mellem papiret og virkeligheden vii

KAPITEL 1 Problemet - Sikkerheden på byggepladser Vores fornemmeste opgave er, for mig at se, at være bindeleddet mellem papiret og virkeligheden, og så få de to ting til at hænge sammen. (NCC Sikkerhedskoordinator, 2004) C itatet ovenfor udtrykker fint et fænomen, som hele tiden dukkede op i de samtaler vi havde med medarbejdere og ledelse, i de involverede firmaer, og siger samtidigt noget centralt om det problem, som jeg undersøger i denne afhandling. Papirets enkle rammer, som udtryk for formelle krav, kan forekomme taknemmelige i forhold til virkelighedens verden, hvor formaliteter skal mødes med andre hensyn, som ofte er mere komplekse, end det var forudsat. Hvad enten det nu var sjakket der oplevede ledelsens krav, eller det var ledelsen der oplevede omverdenens krav. Et er papir noget andet virkelighed. Det er bestemt ikke nogen nem sag, at være bindeleddet mellem papiret og virkeligheden, som i denne konkrete sammenhæng betyder at arbejdsmiljøpolitik, love, regler og forventninger skal fortolkes og omsættes til praksis ude på den enkelte byggeplads. Papir er noget der er knyttet til ledelsen eller til myndighederne. Ved det første interview lagde vi spørgeguiden på bordet, og straks var der en fra sjakket der bemærkede det er ligesom ingeniørerne, de skal også altid have et stykke papir og støtte sig til. Papiret signalerer således ikke bare formelle og rationelle rammer, men også det hierarkiske forhold på byggepladsen, regler over for praksis, teoretikere over for praktikere, men også omverdens krav over for byggepladsens realiteter. Mellem papiret og virkeligheden 1

Kapitel 1 Men bindeleddet kunne i denne sammenhæng antage forskellige betydninger. Dels som en fortolkning af, hvordan bestemte sikkerhedsregler eller vedtagne arbejdsmiljøpolitikker skal implementeres, i den konkrete praksis, fx om der skal bruges sikkerhedsliner i nogle bestemte arbejdssituationer, hvilke procedurer der gælder for montering af en bestemt type betonelement, hvordan en arbejdspladsvurdering skal udformes. Dels er der bindeleddet mellem ledelsen centralt og folkene ude på pladsen, dem der udformer papirerne og dem der udfører i praksis. Endelig er der bindeleddet mellem organisationen og omverdenen, som viste sig at have en overraskende stor betydning for opfattelse og håndtering af arbejdssikkerhed, og derfor har fået en central plads i denne afhandling. På den ene side, hvordan virksomheden opfatter omverdenens krav og forventninger til arbejdssikkerhed, og på den anden side, hvordan virksomheden håndterer disse krav til arbejdssikkerhed. Omverdenen er ikke blot Arbejdstilsynet når det gælder sikkerhed i byggeriet, men en bredere omverden hvor social ansvarlighed har fået stigende betydning for opfattelse og håndtering af arbejdssikkerhed. Dette relaterer sig til afhandlingens hovedtema, nemlig den betydning som omverdensrelationer har for hvordan virksomheder håndterer arbejdssikkerhed. Virksomheder er ikke kun underlagt de mere formelle lovmæssige, tekniske eller markedsmæssige krav, men må i stigende omfang også honorere etiske, miljømæssige eller sociale krav relateret til medarbejderes sikkerhed og sundhed, og som kan være helt afgørende for om en virksomhed opfattes, som en socialt acceptabel samarbejdspartner i omverdenen. Meninger, normer og adfærdsregler dannes ikke kun mellem aktørerne i den enkelte virksomhed, men de bliver i høj grad overtaget eller påtvunget fra omverdenen. Der er tale om nogle samfundsskabte krav eller spilleregler, som virksomheder i forskelligt omfang er underlagt, og som i denne afhandling betegnes institutioner. Institutioner sammenfatter nogle centrale værdier, opfattelser eller handlingsmønstre der er bred accept af. Virksomheder er således ikke lukkede systemer, men hænger sammen med omverdenen, og er underlagt sådanne institutioner, men er også med til at skabe dem. Nogle institutioner er velkendte, såsom virksomhedernes sociale ansvar, etisk virksomhedsregnskab, enhver er sin egen sikkerhedsrepræsentant, sikkerhedsorganisationen, det er bedre at forebygge end at helbrede, blot for at nævne nogle eksempler. I det omfang at sådanne institutioner også sammenfatter centrale værdier, opfattelser eller accepterede handlingsmønstre når det gælder arbejdssikkerhed, ville de kunne påvirke den måde hvorpå virksomheder forstår og håndterer sikkerhed i arbejdet. Sikkerhed ses ofte som noget der foregår og skabes inden for den enkelte virksomheds rammer, men 2 Johnny Dyreborg, 2006

Problemet jeg vil med denne afhandling bl.a. vise, at arbejdssikkerhed i højere grad end det ofte antages, udvikler sig i tæt sammenhæng med omverdenen. Måske er der også tale om, at omverdenen har stigende betydning for hvordan virksomheder definerer og håndterer arbejdssikkerhed. I denne afhandling har jeg således valgt at undersøge institutionalisering af arbejdssikkerhed i byggebranchen, og den betydning som omverdenen har på sikkerhedsarbejdet. Dette udgangspunkt vil jeg præcisere i det følgende. 1.1 Arbejdssikkerhed i byggebranchen Afhandlingen tager sit empiriske udgangspunkt i bygge- og anlægsbranchen med fokus på større byggeprojekter. Arbejdsulykker fordeler sig ikke tilfældigt over brancher og job. Byggebranchen er en af de brancher, der har flest arbejdsulykker i forhold til ansatte, og dette har været den væsentligste baggrund, for netop at vælge denne branche. Ansatte i bygge- og anlægsbranchen, og i særdeleshed bygge og anlægsarbejdere, har en særlig høj risiko for at komme ud for arbejdsulykker. Branchen ligger blandt de tre brancher med højest ulykkesfrekvens (landbrug, bygge og anlæg, samt industri). I følge den nationale arbejdsmiljøkohorte (NAK) kommer der hvert år ca. 10 procent af de ansatte til skade i bygge og anlæg (Mikkelsen, K. L., 2002: 13). Samtidig ligger Bygge og Anlæg klart lavest, hvad angår engagement i sikkerhedsarbejdet, idet næsten tre fjerdedele af virksomhederne enten ignorerer eller forholder sig passivt til de risici, der er forbundet med arbejdet. Kun 3 procent af bygge- og anlægsvirksomhederne vurderes, at have et proaktivt engagement i sikkerheden (Mikkelsen, K. L. et al., 2004) 1. Der har været særligt fokus på denne branche inden for de sidste par år, både i Europæisk og dansk sammenhæng, med henblik på at begrænse antallet af arbejdsulykker på byggepladser (European Agency for Safety and Health at Work, 2004). Fra mit praktiske og administrative arbejde med arbejdsmiljø, har jeg erfaret de vanskeligheder der har været med at regulere og håndhæve regler i branchen. De mange aktører og skiftende arbejdssteder giver særlige problemer, både for de udførende i branchen, men også for myndighedernes kontrol med sikkerheden. Byggearbejdet og håndteringen af sikkerhed i branchen, er ofte 1 En proaktiv virksomhed, er i ovenstående reference, defineret som en virksomhed der er innovativ og på forkant med de krav der stilles til sikkerheden: Virksomheden tager klart initiativ og forsøger at forudsige hvad der kan ske og griber ind i igangværende udviklinger. Der er en klar erkendelse af betydningen af et organisatorisk og ledelsesmæssigt engagement i sikkerhed. Kategorien interaktiv virksomhed ville være relevant i nærværende afhandlings perspektiv, som betegnelse for virksomheder der er med til at sætte en sikkerhedsmæssig dagsorden, og som er baseret på at skabe tillid og social accept i omverden. Men den er ikke inkluderet i ovennævnte arbejdsrapport. Mellem papiret og virkeligheden 3

Kapitel 1 blevet karakteriseret som decentralt og ad-hoc præget, med hensyn til planlægning og udførelse (Ringen, K. et al., 1995b). Ligeledes er det ofte fremhævet, at sikkerhedskulturen i byggebranchen er præget af risikotagning, samt at ulykker og småskader ses som en naturlig del af arbejdet, på en byggeplads (Dedobbeleer, N. and German, P., 1987; Gherardi, S. et al., 1998; Landeweerd, J. A. et al., 1990). Selv om der ved større byggerier forefindes en lokalt installeret byggepladsledelse, så arbejder de enkelte sjak ofte med relativ stor autonomi. Der er således tale om en rimelig løs og åben organisationsstruktur, hvilket kan have store fordele i det omskiftelige byggepladsmiljø. Der er ikke to byggepladser der er ens, arbejdet skal rent logistisk tilpasses andre aktørers aktiviteter, og endelig består selve byggeprocessen af forskellige faser, der oftest er meget forskellige, med hensyn til udførelse og sikkerhed. Den løse og fleksible form for organisation har i høj grad sine fordele, især i sådant et dynamisk og omskifteligt miljø, hvor der kræves tilpasningsdygtighed for at få arbejdstegninger omsat til praksis. Men denne form for organisering bliver samtidigt fremhævet som en bagside, når det gælder arbejdssikkerhed, som understreget her af Knut Ringen m.fl. Construction differs markedly from most other types of manufacturing in the extent of the safety and health risks to workers. The unique organization of the work exacerbates the risks (Ringen, K. et al., 1995a). Ét er arbejdsulykkerne i byggebranchen, noget andet er om de tillægges betydning af væsentlige aktører, enten virksomhedsinternt eller fra omverdenen. Der er noget der kunne tyde på, at der er kommet et øget pres på byggevirksomheder fra omverdenen de senere år, om at få mere styr på arbejdssikkerheden. Den øgede interesse for certificering inden for branchen, ser jeg som et udtryk for, at byggevirksomheder har interesse i at imødegå presset eller interessen fra omverdenen. I det mindste kan det siges at gælde for større byggevirksomheder. Virksomheder der er arbejdsmiljøcertificeret sender et signal til omverdenen, om at der er styr på arbejdssikkerheden, og kan således være med til at legitimere at der er tale om en arbejdsmiljøbevidst virksomhed. Men det behøver ikke altid at forholde sig sådan at certificering og sikkerhed følges. I magasinet Arbejdsmiljø kunne man i 2004 læse overskriften Problemer med certificerede virksomheder, som handlede om, at en række virksomheder havde modtaget både forbud, påbud og retslige tiltaler på grund af alvorlige problemer med arbejdssikkerheden, på trods af at selv samme virksomheder 4 Johnny Dyreborg, 2006

Problemet for nyligt havde opnået arbejdsmiljøcertifikat. I begyndelsen af 2004 havde i alt 150 virksomheder opnået arbejdsmiljøcertifikat i Danmark. Certifikatet kan dels være vigtigt for virksomhederne af konkurrencemæssige grunde, men som nævnt ovenfor, kan det også tjene som et signal til omverdenen, om at virksomheden har styr på sikkerheden. En anden fordel er at certificerede virksomheder fremover vil blive fritaget fra arbejdstilsynets kontrolbesøg, hvis ikke virksomheden bliver anmeldt, eller der sker alvorlige arbejdsulykker. Arbejdstilsynet havde besøgt 28 af de certificerede virksomheder, som led i en indsats på byggepladser, og 20 af de 28 virksomheder havde fået enten vejledning, påbud, forbud og endda retslig tiltale på grund af mangler i arbejdsmiljøet. En akademiingeniør fra Bedriftssundhedstjenesten var ikke forundret, men sagde jeg har haft berøring med blandt andet virksomheder, der er certificerede efter OHSAS-systemet 2, og hvor der findes en klar distance mellem papirsystemet og de rent faktiske forhold. Akademiingeniøren antyder hermed at virksomheders certificeringssystem (papirsystemet) afviger fra de faktiske aktiviteter i virksomheden, eller udtrykt på en anden måde, at der er forskel på det formelle sikkerhedssystem, og den faktiske etablering af sikkerhedsforanstaltninger i disse virksomheder. Mit formål med dette eksempel er ikke så meget at sætte spørgsmålstegn ved om certificeringssystemer virker, eller ikke virker, og hvilke formål de i øvrigt kan tjene, men at fremhæve den overraskelse og forundring der udtrykkes, når der konstateres uoverensstemmelser mellem organisationers formelle systemer og den faktiske adfærd i relation til arbejdssikkerhed 3. Forundringen over at der kan være forskel på det de siger de gør og det de faktisk gør. Denne forundring er en del af et mere generelt forhold, hvor organisationer i almindelighed, både må honorere omverdenens ofte inkonsistente krav, samtidig med krav der udspringer af interne forhold i organisationen (Brunsson, N., 2002: 25 ff). Brunsson argumenterer for, måske lidt provokerende, at organisationer er nødsaget til at være hykleriske, at kunne lade som om, for at kunne håndtere omverdenens krav. Certificering og andre foranstaltninger tjener nogle gange mest som vinduespynt, hvorimod de andre gange formentlig tjener deres angivelige formål, eller begge dele, idet organisationer både kan agere defensivt og proaktivt. Men det afgø- 2 OHSAS står for: Occupational Health and Safety Assessment System, der er et arbejdsmiljøledelsessystem som virksomheder kan blive certificeret efter på linie med kvalitet. (Se f.eks. Dansk Standard, 1996). 3 Traditionel organisationsteori lægger stor vægt på en kausal sammenhæng mellem strategi, beslutning og handling, som gør det vanskeligt at forstå hvorfor organisationer ofte er usammenhængende størrelser. Som Nils Brunsson fremhæver, så har vi en tendens til beskrive sådanne organisationer som dårligt fungerende og vil straks anbefale dem at tage sig sammen (Brunsson, N., 2002: 11). En manglende sammenhæng mellem beslutninger og handlinger kan være eneste løsning på inkonsistente omverdenskrav, en problemstilling vi vender tilbage til i kapitel 3 og 5. Mellem papiret og virkeligheden 5

Kapitel 1 rende her er, at omverdenen har betydning for virksomheders prioritering af sociale og miljømæssige forhold. Inden for de seneste 10-15 år har det sociale ansvar fået større betydning for virksomheders legitimering i omverdenen, og især på områder hvor virksomheder selv er en del af problemet, hvilket især gør sig gældende i relation til, fx nedslidning og arbejdsulykker (se introduktion til temanummer om virksomheders sociale ansvar, Tidsskrift for Arbejdsliv, Temaredaktionen, 1999:1). Arbejdsmiljø og sikkerhed bliver da også i stigende grad knyttet sammen med virksomhedernes sociale ansvar (Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, 2004). Men omverdenens krav til virksomhedernes sociale ansvar er nødvendigvis ikke lige vigtig for alle typer af virksomheder, og sådanne krav er nødvendigvis ikke de samme for alle typer af organisationer. Der stilles formentlig ikke de samme krav til byggevirksomheders sociale ansvar, som der stilles til, fx banker, hospitaler eller medicinalfirmaer. For de større benzinselskaber, fx Shell, har omverdenskrav betydet at interessenterne (stakeholders) har fået øget fokus på olieindustriens påvirkning af miljøet, altså ikke bare myndigheder, men også kunder, miljøbevægelser og offentlighed i bredere forstand. Virksomheders sociale ansvar ser ud til at have en stigende betydning for, hvordan virksomheder profilerer sig, og det er rimeligt at antage, at der ligger et reelt pres fra omverdenen, måske især på større virksomheder, om at handle socialt ansvarligt. Byggevirksomheder er dog karakteriseret ved at de i høj grad repræsenterer handlingsorganisationer (Brunsson, N., 2002), som er kendetegnet ved et stærkt fokus på produktion. Dette kan udgøre en barriere for byggevirksomheder til at omstille sig, og varetage omverdenskrav i bredere forstand, herunder omverdenskrav der forbindes med social ansvarlighed i forhold til sikkerhed og arbejdsulykker. Om arbejdssikkerhed er en del af de omverdenskrav byggevirksomheder bliver konfronteret med, og hvordan de tackler sådanne krav, det vil blive undersøgt i denne afhandling. Undersøgelsen tager udgangspunkt i bygge- og anlægsbranchen og er udformet som et case studie af et byggeprojekt, Danmarks Radios nye multimediehus på Amager. Dels har dette byggeprojekt omverdenens bevågenhed, og dels har bygherren, Danmarks Radio, sat sig for at DR Byen skal være Danmarks sikreste byggeplads. Det kunne gå hen og blive en model for hvordan store byggeprojekter skal gennemføres i fremtiden, og derfor er det interessant og relevant at undersøge, hvordan arbejdssikkerhed og omverdensrelationer håndteres i sådan en sammenhæng. 6 Johnny Dyreborg, 2006

Problemet 1.2 Problemstilling Afhandlingen forholder sig til en samfundsmæssig problemstilling, der vedrører den betydning, som omverdenen tillægger virksomheders sociale ansvar, dels som samfundsmæssige aktører og dels i forhold til produkter og produktionsmæssige aktiviteter. Det erkendes i stigende grad, at omverdenens sociale accept af virksomhederne, og disses handlinger, har afgørende betydning for hvordan de klarer sig. Det er sådan set nogle nye aktører, der kommer ind i billedet, og som også kunne få betydning for hvordan byggevirksomheder disponerer, med hensyn til arbejdssikkerhed. Sikkerhedsorganisationen betragtes som rygraden i virksomhedernes løbende sikkerhedsarbejde, den der skaber drivkraften i forbedringer af sikkerheden i den enkelte virksomhed, og dermed bidrager til højnelse af standarden generelt. Men når andre aktører i omverdenen begynder at stille krav til byggevirksomheders arbejdssikkerhed, kan der skabes en ny dynamik mellem organisationen og omverdenen, der kunne få betydning for byggevirksomheders håndtering af arbejdssikkerhed. I en længere historisk periode, har arbejdssikkerhed primært været et anliggende mellem ledelse og medarbejdere internt på virksomheden, centreret omkring sikkerhedsorganisationen, suppleret med myndighedskontrol. Men i det omfang at byggebranchen tillægges et socialt ansvar fra omverdenen, i relation til sikkerhed og nedslidning af bygningsarbejdere, kunne det betyde, at byggevirksomheder ikke kan begrænse sig til en intern samarbejdsstrategi omkring arbejdssikkerhed, men må orienterere sig mod en bredere omverden. Hvor det interne samarbejde omkring sikkerhed primært er funderet på partssamarbejdet og arbejdsmiljølovens regler og standarder, så er dette ikke nødvendigvis tilfældet med omverdenens krav. Disse krav tager nødvendigvis ikke afsæt i love og regler, men kan være baseret på normer og forståelser der opstår i helt andre sammenhænge. Dette kan sætte nogle helt andre rammer omkring det enkelte byggeprojekts prioritering og håndtering af sikkerhedsarbejdet, herunder de hensyn der skal tages til de interne sikkerhedsinteresser, og interesser knyttet til betydende aktører i omverdenen. Det er denne tilsyneladende nyorientering, som vil blive genstand for denne afhandling. I afhandlingen anlægges et indefra perspektiv, således forstået, at jeg tager udgangspunkt i hvordan entreprenør og bygherreorganisation fortolker og forstår samfundsmæssige og organisatoriske krav til sikkerhed, samt hvordan sikkerheden bliver håndteret. Det er i omverdenen, at opfattelsen af virksomheden som socialt ansvarlig bliver dannet, men det er bygherre og entreprenør der må legitimere politikker og handlinger udadtil. Det er således afhandlingens kerne at undersøge krydsfeltet, dels mellem omverdenens krav og hvor- Mellem papiret og virkeligheden 7

Kapitel 1 dan disse krav bliver opfattet i organisationen, og dels hvordan sikkerhed håndteres indadtil og legitimeres udadtil. Krav skal forstås som både ekspliciterede krav, og som krav der er taget for givet. Omverdenskrav skal ikke opfattes som værende entydige, men at der nærmere er tale om, at sådanne krav kan være inkonsistente i både tid og rum. Der er således ikke kun tale om, at der er modsætninger mellem ydre og indre krav, men at der meget vel kan være tale om inkonsistente krav, både internt i organisationen og i organisationens omverden. Men i afhandlingen tages udgangspunkt i hvordan organisationsmedlemmer opfatter disse omverdenskrav, og hvordan de handler i forhold til disse. Jeg anser ligeledes dette krydsfelt som et vigtigt udgangspunkt for gennemførelsen af foranstaltninger til reduktion af arbejdsulykker. Det er i organisationens praksis at sikkerheden får en konkret, både materiel og betydningsmæssig udformning, men hvis omverdenen er med til at definere mål og midler i sikkerhedsarbejdet, må forebyggelsesinitiativer tage højde for dette. Det er netop i forhold til disse mål og midler at organisationen må legitimere sig, og dette kan blive et vigtigt orienteringspunkt for strategier i sikkerhedsarbejdet, i det omfang arbejdssikkerhed har betydning for social ansvarlighed. Der er således to gennemgående og sammenhængende temaer i denne afhandling, dels byggevirksomheders relationer til omverdenen, og dels den interne håndtering af sikkerhedsarbejdet. I afhandlingen undersøges således de sociale og organisatoriske processer der udspiller sig i case organisationen, samt de institutionelle bindinger der gør sig gældende i relation til håndteringen af sikkerheden, herunder den mening og betydning som de enkelte aktører, eller grupper af aktører, tillægger risikoadfærd og sikkerhed i arbejdet. Der er således anlagt et perspektiv hvor opfattelser og betydninger fungerer som retningslinier for handlinger eller ikke-handlinger, i relation til sikkerhed og arbejdsulykker. Det betyder at det der undersøges, er de begrundelser, eller former for legitimitet, der gør sig gældende i håndteringen af sikkerheden, samt de forståelser af årsager og modeller for risikohåndtering der er på spil i sikkerhedsarbejdet på en byggeplads. Afhandlingen har således til formål at undersøge følgende problemstilling: Arbejdssikkerhed har primært været et anliggende mellem ledelse og medarbejdere internt på virksomheden, suppleret med statslig kontrol, men byggebranchen tillægges i stigende omfang et socialt ansvar fra omverdenen. Hvordan tackler byggevirksomheder omverde- 8 Johnny Dyreborg, 2006

Problemet nens krav til arbejdssikkerhed, og hvilken betydning har det for den interne håndtering af sikkerhed. Problemstillingen fordrer at virksomheden ses i relation til sin omverden, hvorfor der er anlagt et åbent perspektiv på virksomhedens organisation, altså virksomheden ses i sin kontekst, et perspektiv der vil blive uddybet i kapitel 3. Hvis omverdenen er med til at definere mål og midler for byggevirksomheder, fx at der stilles sociale krav til den måde der produceres på, hvad sker der så med virksomhedernes forståelse og håndtering af sikkerheden? Hvordan tackler byggevirksomheder omverdenskrav til sikkerhed der opfattes som krævende, men også usikre og tvetydige med hensyn til deres konkrete indhold? Omverdenskrav skal forstås som værende mangfoldige, tvetydige og foranderlige på samme tid - det der gælder i dag gælder måske ikke i morgen - det der gælder for et udsnit af omverdenen, gælder måske ikke for et andet udsnit. Det er ikke så meget tekniske krav, som det vil være institutionelle krav der er i fokus, altså de kulturelle regler og taget for givet forståelser af hvad der er social ansvarlighed. Omverdenskrav er i den forstand komplekse og påfører organisationen usikkerhed, om hvordan den kan fastholde billedet af at være sikkerhedsansvarlig udadtil. Således vil afhandlingen dels undersøge, hvorvidt omverdenskrav til arbejdssikkerhed er blevet en del af omverdenens krav til en socialt ansvarlig byggevirksomhed, og dels undersøge, hvordan disse krav opfattes af byggevirksomheder, altså hvilket billede den skaber af omverdenskrav til sikkerhed, samt hvordan organisationen tackler disse krav. Omverdenskrav går begge veje, det er ikke nok at efterleve krav til, fx social ansvarlig håndtering af arbejdssikkerhed, men organisationer må ligeledes demonstrere over for omverdenen, at de efterlever kravene, eller har tænkt sig at gøre det. Og virksomheder er på den anden side, gennem deres handlinger og interaktion med omverdenen, med til at etablere disse opfattelser, altså de bidrager til at etablere den omverden og de betingelser som de selv er underlagt. I det åbne perspektiv er organisationer selv med til at iscenesætte den virkelighed de i næste moment selv bliver underlagt (Weick, K. E., 1979). Der er således tale om et gensidigt forhold mellem organisation og omverdenen, hvor organisationens grænser ikke altid er helt klare. Byggevirksomheders interne struktur og måder at organisere sig på er med til at bestemme den optik og det perspektiv, som lægges på omverdenens krav til virksomhedens håndtering af sikkerheden på byggepladsen, samtidig med at omverdenen ud- Mellem papiret og virkeligheden 9