Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse December 2016 1

INDHOLD BAGGRUND 3 UDSENDELSE AF SPØRGESKEMAER 3 BAGGRUNDSDATA 4 UNDERSØGELSE AF KLUBBERNES BEHOV 4 MEDLEMSUNDERSØGELSE 4 STRATEGISPOR 1 - KLUB OG ORGANISATION 6 DIVERSITET 7 FRIVILLIGHED 7 FRIVILLIGHED I UDVALG 7 FRIVILLIGHED I KLUBBER 8 HVAD SKAL DER TIL FOR AT EN FRIVILLIG VARETAGER SIG EN OPGAVE I KLUBBEN? 10 KLUBUDVIKLING 13 ORGANISATION OG ÉN UNION 13 TROVÆRDIGHED, SERVICE OG KOMMUNIKATION 13 VIDENSDELING 16 STRATEGISPOR 2 - TALENT- OG ELITE 18 BREDDE- OG ELITEARBEJDE 19 TRÆNERE 21 STRATEGISPOR 3 - VÆKST 24 FASTHOLDELSE 25 AKTIVITETER 28 KVALITET I IDRÆTSTILBUD 29 REKRUTTERING 33 2

Baggrund Judo Danmark og Ju-Jitsu Danmark arbejder hele tiden på at udvikle sporten og forbedre kvaliteten af tilbud til klubber og medlemmer. Det bedste grundlag at udvikle sig på og tilbyde aktiviteter og tilbud, der passer til brugerne, er at spørge de involverede. Dansk Judo og Ju-Jitsu Union valgte derfor at lave en spørgeskemaundersøgelse i december 2016 blandt hhv. Judo Danmarks og Ju-Jitsu Danmarks klubber og medlemmer. Denne rapport indeholder hovedkonklusionerne fra de to undersøgelser i december 2016: - Undersøgelse af Klubbernes behov 2 - Medlemsundersøgelse Rapporten peger ligeledes paralleller til andre undersøgelser: - Undersøgelse af frivillig i DJU og sektionernes udvalg (forår 2016) (29 besvarelser) - DIFs Bevæg dig for livet spørgeskemaundersøgelse udsendt til klubber (sommer 2016) (26 besvarelser) - Undersøgelse af Klubbernes behov 1 (forår 2015) (49 besvarelser) Denne rapport giver et overblik over hvilke ønsker og tanker DJUs klubber og medlemmer har om aktiviteter, træning, frivillighed m.v. Rapporten er bygget op omkring DJUs tre strategiske spor, som der arbejdes med i perioden 2018-2021: 1. Klub og organisation 2. Talent og elite 3. Vækst Udsendelse af spørgeskemaer Spørgeskemaet Undersøgelse af klubbernes behov 2 er sendt til klubbernes formand eller kontaktperson. Spørgeskemaet Medlemsundersøgelse er sendt til klubbernes formand eller kontaktperson, som er blevet bedt om at videresende skemaet til deres medlemmer via mail og evt. dele den på deres facebookside/hjemmeside. Klubberne blev opfordret til at involvere sig, da de vil få en separat rapport for deres medlemmernes besvarelser. Derudover blev spørgeskemaet lagt ud på de to respektive sektionernes hjemmesider og facebooksider. 3

Baggrundsdata Undersøgelse af klubbernes behov - Udsendt til 80 klubber - Antal besvarelser: 48, svarprocent: 60 % - Judoklubber: 24, svarende til 50 % af antallet af besvarelser - Ju-Jitsu-klubber: 17, svarende til 35 % af antallet af besvarelser - Judo- og Ju-Jitsu-klubber: 7, svarende til 15 % af antallet af besvarelser Medlemsundersøgelse - Antal medlemmer i DJU 2015: 5592 - Antal besvarelser: 453, svarprocent: 8 % Heraf: - Judoudøver: 49 % - Ju-Jitsu-udøver: 29 % - Judo- og Ju-Jitsu-udøver: 4 % - Ikke aktiv udøver, men frivillig i klubben: 18 % I 2015 var kønsfordelingen blandt DJUs medlemmer ca. 77 % mænd og 23 % kvinder. I Medlemsundersøgelse 2016 læner kønsfordelingen af besvarelserne sig op af medlemstallene. 4

5

Strategispor 1 - Klub og organisation 6

Dansk Judo og Ju-Jitsu Union (DJU) har 83 klubber medlemsklubber. Medlemsregistreringen viser, at der er en positiv udvikling i DJUs medlemstal. For at sikre at den positive medlemsudvikling fortsætter er det nødvendigt at understøtte klubberne bedst muligt i deres arbejde med medlemsvækst. Dette betyder, at unionen skal arbejde med at udvikle unionen som organisation og styrke klubberne. Dette strategispor har fokus på bl.a. diversitet, frivillighed, én union, klubudvikling, organisation og struktur. Diversitet Spørgeskemaerne udsendt i december 2016 til hhv. klubber og medlemmer har ikke haft direkte fokus på diversiteten i sporten kun mhp. medlemsfastholdelse og- rekruttering. I DJUs Forbundsanalyse, som DIF har udarbejdet til DJU i 2016, ses det, som skrevet i indledningen i denne rapport, at kønsfordelingen i medlemstallene i 2015 er hhv. 77 % mænd og 23 % kvinder. Blandt de 53 frivillige, der er i DJU i 2015, er kønsfordelingen således: - 13,2 % kvinder - 86,8 % mænd DJUs bestyrelse er i 2015 fordelt således: - 16,7 % Kvinder - 83,3 % mænd Dvs. kønsfordelingen blandt medlemmerne ikke er afspejlet i kønsfordelingen i unionens eller sektionernes bestyrelse/udvalg. Frivillighed Frivillighed i udvalg Et fokuspunkt i undersøgelserne har været at klarlægge, hvordan det står til med frivilligheden. Ser vi på frivilligheden i DJU og de respektive sektioner, så kan vi bruge resultaterne fra undersøgelsen udført i maj 2016 blandt alle udvalgsmedlemmer i DJU og sektionerne. Hovedpointerne fra undersøgelsen er: De frivillige motiveres overvejende af: o At gøre en forskel og bidrage til sportens udvikling De frivillige drømmer primært om at opnå: o Anerkendelse o At få flere medlemmer 7

De frivillige giver udtryk for, at de generelt har tillid til hinanden Samarbejde og tillid (skala fra 1 til 5: 1 = aldrig og 5 = altid) o Samarbejde og tillid mellem udvalg vurderes til at være middel = 2,5 o Samarbejde og tillid i det enkelte udvalg vurderes til lidt over middel = 3,4 o Samarbejde og tillid mellem bestyrelse og udvalg vurderes højest = 3,7 Ovenstående viden kan bruges til at arbejde videre med at få flere frivillige til at løfte opgaver i unionen og sektionen, at motivere de frivillige bedst muligt samt arbejde med at øge samarbejde i og på tværs af udvalg. Frivillighed i klubber Det er vigtigt, at der kommer fokus på frivilligheden i klubberne, da flere frivillige kan være med til at sikre sportens fortsatte udvikling. Tendensen er, at opgaverne i klubberne ligger på få personer og at klubberne føler, at der ikke er frivillige til at tage over, hvis den nuværende bestyrelse valgte at stoppe. Tendensen er ligeledes, at klubberne spørger deres medlemmer om de vil være frivillige. Dette mener medlemmerne at der skal til for, at de vil varetage en frivillig opgave. Alligevel synes 39 % af klubberne, at de ikke har et passende antal frivillige til at løfte opgaver i klubben. Det kan derfor tyde på, at der skal fokus på, hvordan og hvad klubberne spørger medlemmerne om. Da vi har fokus på fortsat udvikling af sporten er det bemærkelsesværdigt at lægge mærke til, at halvdelen af de adspurgte klubber i DIF undersøgelsen mener, at det er svært at skaffe opbakning til udvikling i klubben. Resultaterne indikerer at der er et behov for at sætte frivillighed på dagsordenen. - 12 klubber mener, at der ingen er til at tage over, såfremt den nuværende bestyrelse stopper. - 21 klubber mener, at opgaverne i klubben ligger på få personer. - 41 % (17 klubber) af klubberne synes, at de har et passende antal frivillige til løfte forskellige opgaver i klubben (samme procentsats i undersøgelsen af klubbernes behov 1 i (2015)). - 31 % af klubberne mener, at det er tydeligt for frivillige at blive frivillig i klubben. - 74 % af klubberne spørger medlemmerne direkte om de vil være frivillige i klubben. - 67 % af klubberne synes, at de er gode til at takke deres frivillige for deres indsats. - 60 % af klubberne synes, at deres frivillige har kompetencerne til de pågældende opgaver. - 45 % af klubberne mener, at bestyrelsen er god til at inddrage medlemmer og uddelegere opgaver. 8

Kilde: Bevæg dig for livet undersøgelse (sommer 2016) 9

Hvad skal der til for at en frivillig varetager sig en opgave i klubben? Et fokusområde i Medlemsundersøgelsen var at undersøge, hvad skal der til for at få medlemmerne til at påtage sig en frivillig opgave i klubben, hvis de bliver spurgt. Vi spurgte medlemmerne om hvorvidt de varetager en frivillig post i klubben idag: - 45 % af medlemmerne varetager ikke en frivillig opgave i klubben. - 61 % af medlemmerne vil påtage sig en frivillig opgave, hvis de bliver spurgt. Kun 8 % af de adspurgte medlemmer vil ikke påtage sig en frivillig opgave, hvis de bliver spurgt: 10

Spørger vi medlemmerne hvad der skal til for at de vil påtage sig en opgave i klubben, kan deres svar grupperes inden for 6 emner: 1. Tid 2. Klart defineret og afgrænset opgave 3. Det sociale 4. Det skal give mening for den frivillige 5. Værdsættelse 6. Udvikling Herunder er nogle af medlemmernes svar indenfor de seks områder: 1. Tid o Tid og potentiale o Skal have tiden til det o Har ikke tiden til det 2. Klart defineret og afgrænset opgave o At det er noget som jeg føler er inden for mine færdigheder og er overskueligt og, at jeg føler, at jeg har tid til det o Forventet tidsforbrug o At jeg har tid og det ikke er en kæmpe opgave o Bedre til at uddelegere opgaver så det ikke er enkelte personer der har alle opgaver o God organisering af den frivillige opgave, sådan at den er nem at gå til 3. Det sociale o At mine venner også skal o Lyst og gode relationer til dem, der arbejdes med i løsning af opgaver o Det er ikke for meget og der andre der o Mere samarbejde og opbakning 4. Det skal give mening for medlemmet o At jeg mener at jeg kan gøre en forskel o At det også giver mening for mig o Det skal være en meningsfyldt opgave o Lyst 5. Værdsættelse o At man bliver værdsat o Der skal sættes pris på at man gider og hjælpe, det skal ikke tages som en selvfølge o Spørg pænt 6. Udviklingspotentiale o Det er sjovt og at jeg lærer noget 11

o Jeg måske selv kan bruge det til noget o Det skal være spændende o At det er noget jeg kan o Noget som kan være med til at udvikle dansk judo I 2015 spurgte vi klubberne, hvad der motiverede dem til at være frivillige. Svarene kan grupperes indenfor 6 områder: 1. Værdier 2. Kammeratskab 3. Sporten 4. Sociale forventninger 5. Identitet 6. Indflydelse/magt Sammenligner vi medlemmernes førnævnte svar med klubformandens motivation er der sammenfald mellem værdier og det sociale aspekt. Spørgsmålet er om der i klubberne også bliver kigget til de øvrige motivationsfaktorer hos medlemmerne for at få dem til at varetage en opgave i klubben. Idrætslederkursus DJU har haft svært ved at fylde vores idrætslederkurser op. Dette til trods for at flere af medlemmerne faktisk ønsker at komme på idrætslederkursus. Spørgsmålet er om det skyldes, at de ikke kender til kurserne eller ikke finder dem attraktive. Kurserne er en måde at klæde de frivillige på til at varetage en opgave i klubben dette til trods for at klubberne mener, at deres frivillige har kompetencerne til det frivillige arbejde. Men at sende medlemmer på idrætslederkursus kan give dem selvtillid til at gå mere ind i det frivillige arbejde. 12

Klubudvikling Klubudvikling er et fokusområde i dette strategispor. Her kan bl.a. indgå frivillighed, trænersituationen m.v., som der bl.a. har været fokus på i spørgeskemaundersøgelsen 2016 og som er beskrevet i forrige afsnit og senere i denne rapport. Derudover kan fokus være direkte på bestyrelsen. Dette havde spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelse af Klubbernes behov 1 udsendt 2015 fokus på. Her ses, at: - 43 % af klubberne har ikke en årsplan/ oversigt over opgaver i løbet af året - 63 % af klubberne har ikke en plan for arbejdet med at fastholde eller rekruttere nye frivillige trænere og ledere Ved at have fokus på udvikling af bl.a. ovenstående i klubberne kan det blive lettere og sjovere at være frivillig i en klub. Organisation og én union Spørgeskemaundersøgelserne fokuserer også på klubbernes syn på hhv. Judo Danmark og Ju-Jitsu Danmark, herunder troværdighed, kommunikation, service og tilbud og vidensdeling. Troværdighed, service og kommunikation Overordnet set har klubberne et meget positivt syn på sektionerne. Klubbernes vurdering af sektionernes kommunikation er bl.a. steget væsentlig fra 2015 til 2016. Judo Danmark - 74 % af judoklubberne mener, at Judo Danmark er en troværdig organisation. - 65 % af judoklubberne synes, at Judo Danmark samlet set har et godt ry. - 65 % af judoklubberne synes, at Judo Danmark er serviceorienteret overfor brugerne (f.eks. udøvere, trænere, ledere og dommere). - Over 80 % af judoklubberne har et indblik i hvor de finder informationer om serviceydelser, får fat i administrationen, organisering samt hvorledes man kan blive mere involveret. - 61 % af judoklubberne synes, at Judo Danmark er gode til at kommunikere til klubben. o I 2015 vurderede 49 % af Judoklubberne Judo Danmarks kommunikation positiv. - 44 % af judoklubberne mener, at Judo Danmark er nemme at få kontakt til (udvalg, bestyrelse). 13

Ju-Jitsu Danmark - 94 % af ju-jitsu- klubberne mener, at Ju-Jitsu Danmark er en troværdig organisation. - 82 % af ju-jitsu-klubberne synes, at Ju-Jitsu Danmark samlet set har et godt ry. 14

- 77 % af ju-jitsu-klubberne synes, at Ju-Jitsu Danmark er serviceorienteret overfor brugerne (f.eks. udøvere, trænere, ledere og dommere). - Over 80 % af klubberne har et indblik i hvor de finder informationer om serviceydelser, får fat i administrationen, organisering samt hvorledes man kan blive mere involveret. - 76 % af ju-jitsu-klubberne synes, at Ju-Jitsu Danmark er gode til at kommunikere til klubben. o I 2015 vurderede 47 % af Ju-Jitsu-klubberne Ju-Jitsu Danmarks kommunikation positiv. - 71 % af ju-jitsu-klubberne mener, at Ju-Jitsu Danmark er nemme at få kontakt til (udvalg, bestyrelse). 15

En måde at forbedre kommunikationen til klubberne yderligere kan, ifølge klubberne i 2015, være: - Sende reminders - Være mere målrettet - Sende mere på mails - Bruge facebook mere - Have større aktivitet på hjemmesiderne - Have et kursus i brugen af DJUPortalen Vidensdeling Klubberne har forskellige holdninger til, hvordan Judo Danmark og Ju-Jitsu Danmark bedst kan vidensdele mellem klubberne. 41 % af klubberne mener dog, at den laveste prioriterede måde skal være via workshops, hvor 24 % af klubberne har den laveste prioriterede måde via mails til klubben. Dette er dog i kontrast med klubbernes besvarelser i 2015, som pegede på at få de ønskede reminders tilsendt via mails. Det skal derfor overvejes, hvilke budskaber, der optimalt set, kan sendes via mails. 16

17

Strategispor 2 - Talent- og elite 18

Dansk Judo og Ju-Jitsu Union anerkender, at der er udfordringer med at fastholde talenterne og udvikle eliten. DJU vil fokusere på at fremme denne fastholdelse og udvikling. I dette spor er der fokus på at udøverne topper som seniorer. Strategisporet har fokus på bl.a. Aldersrelateret TræningsKoncept (ATK) i hhv. judo og Ju-Jitsu, beskrivelse af talent- og breddepolitik samt uddannelse af trænere. Spørgeskemaundersøgelserne har ikke haft fokus på ATK i denne omgang. Bredde- og elitearbejde Det er forskelligt inden for Judo og Ju-Jitsu om klubberne er mest tilfredse med sin sektions indsats inden for hhv. talent- og elite- samt breddearbejdet. Judo Danmark - 50 % af judoklubberne er tilfredse med Judo Danmarks indsats inden for talent- og elitearbejdet. - 36 % af judoklubberne er tilfredse med Judo Danmarks indsats inden for breddearbejdet. Judoklubberne har nogle gode forslag til nye aktiviteter indenfor bredde og elite. Bl.a.: Talent- og elitearbejde - En håndbog til klubberne, hvad skal de gøre hvis de har kæmpere med potentiale - Lave en klar og tydelig elitestrategi, hvor der sættes tydelige krav til kæmperne, klubberne og landstræneren og samtidig melde et budget ud, som alle kender og kan følge - Trænerbesøg 19

- Regionalisere Breddearbejde - Gæstetrænere styret af Judo Danmark - Blive ved med at forsøge holdturnering - Lave fællestræning for bredden for alle aldre - Prøvestævne for helt nye i starten af en judoår - Fællestræninger og stævner tilpasset klubbernes medlemmer.de fleste giver ikke at brugee en hel dag på ingenting. Ju-Jitsu Danmark - 41 % af ju-jitsu-klubberne er tilfredse med Ju-Jitsu Danmarks indsats inden for talent- og elitearbejdet. - 65 % af ju-jitsu-klubberne er tilfredse med Ju-Jitsu Danmarks indsats inden for breddearbejdet Ju-Jitsu-klubberne har nogle gode forslag til nye aktiviteter indenfor bredde og elite. Bl.a.: Talent- og elitearbejde - Lav et hold, der har fokus på de unge m.h.p. at få dem på landsholdet inden for ca. 5 år Breddearbejde - Saml Ju-Jutsu/Jiu-Jitsu - Der bør lægges mange kræfter i at få medlemmerne til at deltage i sektionernes arrangementer. Der er klubber, der aldrig deltager uanset hvilke type arrangement 20

- det har været så svært at blive en aktiv del af DJU og at der ikke har været mere fleksibilitet i forbindelse med indlemmelse og trænerkurser. Jeg ville ønske at der blev udviklet et fast-track forløb til etablerede klubber, der gerne vil engagere sig mere - Støtte små lejre Trænere For at højne talentniveauet, så der opnås flere og bedre internationale seniorpræstationer, er der et behov for vedvarende at udvikle og styrke klubbernes og sektionernes trænere. Langt størstedelen af klubberne mener, at deres trænere har kompetencerne til trænerjobbet i klubben. For at sikre udvikling i klubberne kan der derfor være et behov for at overbevise klubberne og trænerne om, at trænerne kontinuerligt skal udvikles og skal på træneruddannelse. - 52 % af klubberne mener, at de har et passende antal trænere i klubben. - 86 % af klubberne synes, at deres trænere har kompetencerne til trænerjobbet. - Hver femte Judoklub og næsten hver fjerde Ju-Jitsu-klub savner træneruddannelser. Herunder er svarfordelingen blandt Judoklubber. 21

Herunder er svarfordelingen blandt Ju-Jitsu-klubber. Da vi spurgte medlemmerne i Medlemsundersøgelsen om de ønskede at deltage på diverse kurser, ønsker 35 % af de adspurgte at komme på trænerkursus. 22

I 2015 havde vores medlemsklubber har flest trænere over 41 år. Faktisk havde vores klubber samlet set dobbelt så mange trænere i alderen 41-60 år end aldersgruppen 12-15 år. Den primære bæltefarve trænerne har er det sorte bælte. Dvs. der er et potentiale for at få flere på trænerkurser og også et behov for at sikre at der er en god fødekæde af trænere ude i klubberne. 23

Strategispor 3 Vækst 24

I 2015 havde Dansk Judo og Ju-Jitsu Union 5.479 medlemmer. DJU har en positiv udvikling i medlemstallene, men denne udvikling skal sikres fortsætter. Forbundsanalysen 1 peger på, at hvis man ser på de enkelte målgrupper i DJU, skal der både arbejdes med fastholdelse og rekruttering af medlemmer. Unionen vil primært fokusere på fastholdelse af de grupper, som vi ved frafalder, herunder særligt 13-18- årige. Fastholdelse Et fokusområde i undersøgelserne har været at klarlægge hvilke målgrupper klubberne har let og svært ved at fastholde i klubben. - 69 % af klubberne mener, at det er let at fastholde børn i alderen 0-12 år. Dette giver sig også til udtryk i unionens samlede medlemstal, hvor størstedelen af medlemmerne er mellem 0-12 år. - 57 % af klubberne synes, at det er svært at fastholde unge i alderen 13-18 år. Dette underbygges af at i perioden 2012-2015 er der stor medlemsnedgang i denne aldersgruppe samt en negativ udvikling i medlemsandelen. - 69 % af klubberne mener, at det er svært at fastholde unge i alderen 19-24 år. Denne aldersgruppe ses ligeledes i den lave medlemsandel. - 48 % af klubberne mener, at det er svært at fastholde piger og kvinder. Dette understøttes af, at der kun er 23 % piger og kvinder i 2015, der er medlem af DJUs klubber. 1 Forbundsanalysen består bl.a. af medlemstal, geografisk fordeling, kønsfordeling, antal frivillige m.v. og er udarbejdet af DIF i efterår 2016 mhp. udarbejdelse af DJUs strategiske spor. 25

26

27

I 2015 spurgte vi klubberne om, hvorfor de mente at medlemmerne typisk stoppede hos dem. Deres bud på årsagen var primært: - Andre interesser - Vennen/veninden stoppede - Har ikke tid Dette er områder vi kan have fokus på for at øge fastholdelsesprocenten af medlemmerne. Aktiviteter En måde at fastholde medlemmer i sporten kan være ved at skabe relationer/netværk på tværs af klubberne. Men dette kan betyde, at der er behov for klubbernes hjælp til at få udøverne afsted til aktiviteter væk fra klubben. Men kun cirka halvdelen af klubberne mener, at de er gode til dette. - 52 % af klubbene mener, at de er gode til at få deres udøvere ud til aktiviteter - 48 % af klubberne synes, at de er gode til at spørge deres udøvere, hvilke aktiviteter de ønsker i klubben. 28

I Medlemsundersøgelsen kommer der flere gode bud på aktiviteter, som medlemmerne ønsker at deltage i og som ikke er muligt f.eks.: - Voksen motionist/teknikhold - Veteranaktiviteter, inspirationstræninger - Besøg af landstræner - Fællestræninger f.eks. lørdage formiddag - Mindre stævner så det er mere overskueligt Medlemmernes aktivitetsforslag skal vi have i tankerne, når vi ønsker at øge fastholdelsesprocenten. Kvalitet i idrætstilbud En anden måde at fastholde medlemmer i sporten kan være ved, at Judo Danmark og Ju-Jitsu Danmark tilbyder aktiviteter, som lever op til medlemmernes behov og dermed får flere deltagere til aktiviteterne. - 82 % af Ju-Jitsu-klubberne synes, Ju-Jitsu Danmark tilbyder ydelser og aktiviteter af høj kvalitet. - 65 % af Judoklubberne synes, at Judo Danmark tilbyder ydelser og aktiviteter af høj kvalitet. 29

30

Men hvad er det bedste ved at gå til Judo og Ju-Jitsu? Dette spurgte vi medlemmerne om i Medlemsundersøgelsen. Størstedelen af medlemmerne mener, at det bedste er: 1. Vi har et godt fællesskab 2. Det er sjovt 3. Jeg får god motion 4. Jeg har mulighed for at udvikle mig Dvs. fællesskabet, det er sjovt, god motion og udvikling er områder, som vi skal have fokus på i sektionernes aktiviteter samt ude i klubberne. Medlemmerne har derudover peget på flere områder, som de synes er det vigtigste ved at dyrke Judo og Ju-Jitsu. Her nævnes bl.a.: - Personlig udvikling - Selvtillid - Livsdannelse - Afstresser - Lederevner - Holdsport - En motionsform hvor køn og alder er ligegyldigt De nævnte områder kan bruges til at bedre få solgt aktiviteterne til medlemmerne. 31

En anden måde at fastholde medlemmerne på kan være at vise, at der er flere veje at gå i sporten f.eks. trænervejen, ledervejen, dommervejen. - 69 % af klubberne mener, at de gør udøverne opmærksomme på, at der er flere veje at vælge i sporten (f.eks. elitekæmper, motionsudøver, dommer, leder, træner) Flere medlemmer ønsker at komme på træner- og idrætslederkurser. Graferne herfor ses under afsnittene hhv. Strategispor 1 og Strategispor 2. Herunder ses fordelingen om ønsket om at komme på dommerkurser. 32

Rekruttering Et fokusområde i undersøgelserne har også været at klarlægge, hvor let og svært klubberne har med rekruttering af nye medlemmer. Det tegner sig det samme billede som ved fastholdelse af medlemmer, dvs. de samme målgrupper, som er svære at fastholde, er tilsvarende svære at rekruttere og på samme vis med let at fastholde og rekruttere. - 62 % af klubberne mener, at det er let at rekruttere børn i alderen 0-12 år. - 16 % af klubberne synes, at det er let at rekruttere de unge i alderen 13-18 år. - 4 % af klubberne mener, at det er let at rekruttere unge i alderen 19-24 år. - 7 % af klubberne mener, at det er let at rekruttere voksne i alderen 25-60 år. - 9 % af klubberne mener, at det er let at rekruttere ældre i alderen +60 år. - 16 % af klubberne mener, at det er let at rekruttere piger og kvinder. - 40 % af klubberne mener, at det er let at rekruttere drenge og mænd. 33

34

Da klubberne blev spurgt i 2015 om, hvorfor de mener, at nye medlemmer starter i deres klub, pegede de fleste på: 1. De vil gå sammen med en ven/veninde 2. De ønsker at forsvare sig selv 3. De ønsker at komme i bedre form eller tage sig 4. De ønsker en sport med faste rammer 5. De ønsker det sociale liv i klubben Sammenlignes ovenstående med hvad medlemmerne mener er det bedste ved at gå til sporten (fællesskabet, det er sjovt, jeg får god motion, jeg har mulighed for at udvikle mig), så stemmer det godt overens med det sociale liv og komme i bedre form, som klubberne mener er årsager til nye medlemmer starter. I datamaterialet kan man læse mange forslag til, hvad medlemmerne vil sige til deres venner for at få dem til at starte i klubben. Her er et lidt udpluk: - Godt kammeratskab/sammenhold, plads til alle både motionister og konkurrence mennesker, lære respekt og lytte/modtage besked, god motion. - Kom og prøv. Det er super sjovt, hyggeligt og alle kan være med! Det skal prøves! - Virkelige gode trænere. Behageligt miljø, hvor der også er mulighed for at møde nye venner. Rigtig god træning. 35

Ovenstående områder samt emnerne, som medlemmerne synes det er det bedste ved at gå til sporten, kan bruges til at rekruttere flere medlemmer ved at bruge det ifm. markedsføring af sporten og nye aktiviteter m.v. I 2015 mente klubberne, at nye medlemmer typisk havde hørt om klubben: - Igennem en veninde - De fandt os på internettet/facebook Dette understøttes ved at klubberne er meget aktive på facebook. Kilde: DIF sommer 2016 Men sektionerne og klubberne skal stadig huske at kommunikere medlemmerne via mail. Dette indikerer Medlemsundersøgelsen: 36