Forskellige betragtninger på kommunens kassebeholdning Dette notat omhandler regelsættet for kassebeholdningen, hvilke disponeringer der er i Fredensborg Kommunes kassebeholdning og de heraf følgende betragtninger om målsætningen for den gennemsnitlige kassebeholdnings størrelse. Hvordan opgøres kommunens daglige kassebeholdning? Regelsættet for hvordan en kommunes kassebeholdning opgøres fremgår af Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og regnskabssystem for kommuner, kapitel 7.3. Kommunens daglige kassebeholdning opgøres til værdien af kommunens kontante beholdninger, bankindeståender og omsættelige værdipapirer fratrukket det træk som er på kommunens kassekredit og byggelån. Kommunens daglige kassebeholdning afspejler de penge, der vil være tilbage, hvis kommunens kortfristede aktiver og passiver realiseres på en given dag. NOTAT Center for Økonomi Løn og Indkøb Fra: April 2018 Daglig kassebeholdning versus gennemsnitlig kassebeholdning I figur 1 sammenlignes kommunens daglige kassebeholdning med et 365-dages gennemsnit over kassebeholdningen. Figur 1. Kommunens daglige og gennemsnitlige kassebeholdning 2014-2018 Som det fremgår af figur 1 varierer den daglige kassebeholdning kraftigt, både inden for den enkelte måned og det enkelte år. Inden for den enkelte måned er størrelsen på den daglige kassebeholdning fuldstændig afhængig af tidspunktet på måneden. I starten af måneden, hvor skatteindtægterne lige er gået ind, er den Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon 72 56 50 00 fredensborg@fredensborg.dk www.fredensborg.dk
daglige kassebeholdning høj. Den daglige kassebeholdning er tilsvarende lav i slutningen af måneden, hvor der udbetales løn til kommunens ansatte og overførselsindtægter til kommunens borgere. Som eksempel faldt den daglige kassebeholdning i løbet af februar 2018 med 133 mio. kr., fra 313 mio. kr. den 1. februar til 180 mio. kr. den 28. februar. På grund af de meget store udsving i den daglige kassebeholdning anvendes den gennemsnitlige kassebeholdning som styringsparameter. I Budget- og regnskabssystem for kommuner står derfor, at Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnittet over de seneste 12 måneder. Det fremgår endvidere af kassekreditreglen at kommunen sættes under administration hvis den gennemsnitlige kassebeholdning bliver negativ. Når styringsparameteret for kassebeholdningen er baseret på et gennemsnit, der går 365 dage tilbage i tiden, har det en række afledte effekter, som der skal tages højde for i den daglige økonomistyring. I forbindelse med udarbejdelsen af kommunens likviditetsprognose gælder det helt konkret, at det budgetterede kassetræk lægges ind som et fald i den daglige kassebeholdning fra den 31. december foregående år til 31. december i indeværende år. Som illustration heraf vil et kassetræk på 10 mio. kr. i 2017 blive indarbejdet som et kassetræk fordelt over perioden 31. december 2016 til 31. december 2017. Kassebeholdningen er dermed uændret i 2016, faldende i 2017 og 2018, men har først fuld effekt ultimo 2018 jf. figur 2. Figur 2. Effekt på den daglige og den gennemsnitlige kassebeholdning af et budgetteret kassetræk på 10 mio. kr. Side 2 af 8
Den historiske udvikling i kassebeholdningen Der har i den seneste årrække løbende været fokus på Fredensborg Kommunes kassebeholdning og dens udvikling. Baggrunden herfor er, at der i perioden primo 2013 til medio 2015 var et kraftigere fald i kassebeholdningen end forventet. Byrådet havde budgetteret med en midlertidig gennemsnitlig kassebeholdning på 25 mio. kr. Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning nåede dog et minimum på 10 mio. kr. i maj 2015. Byrådet besluttede på mødet 26. maj 2015 en plan for genopretning af kommunens kassebeholdning for at sikre overholdelse af kassekreditreglen. Som det fremgår af figur 3 blev den negative udvikling vendt, og kommunens gennemsnitlige kassebeholdning blev forøget fra 10 mio. kr. i maj 2015 til 222 mio. kr. primo 2018. Figur 3. Udvikling i kommunens gennemsnitlige kassebeholdning siden 2013 Kassegenopretning 2015 Primo maj 2015 var kassebeholdningen på 11,5 mio. kr., hvilket var 13,5 mio. kr. lavere end forudsat i likviditetsprognosen hvor der var budgetteret med en midlertidig gennemsnitlig kassebeholdning på 25 mio. kr. Der blev konstateret uforudsete merudgifter på handicapområdet på ca. 7 mio. kr. og til aktivitetsbestemt medfinansiering på ca. 20 mio. kr. i 2015. Det var derfor ikke muligt for Byrådet, at vente med at håndtere udfordringerne til vedtagelsen af budget 2016. Der blev derfor besluttet en genopretningsplan for kommunens kassebeholdning der indeholdt driftsbesparelser, indefrysning af overførsler, Side 3 af 8
anlægsstop, ændret afdragsprofil på lån og ekstraordinært lånoptag. Den kraftige opbremsning af forbruget midt i året kunne have været undgået, såfremt målsætningen for kassen havde været højere eller der havde været større reserver, som kunne absorbere en kraftigere vækst i forbruget end budgetlagt. Disponeringer i kommunens kassebeholdning ultimo marts 2018 for perioden 2018-2021 Den positive udvikling i kommunens gennemsnitlige kassebeholdning er fortsat i 2018, og med udgangen af marts nåede den gennemsnitlige kassebeholdning et historisk højt niveau på 235 mio. kr. Af figur 4 fremgår kommunens disponerede gennemsnitlige kassebeholdning ultimo marts 2018. Figur 4. Disponeringer i kassebeholdningen ultimo marts 2018 for perioden 2018-2021 Note: De 22,7 mio. kr. der er afsat til tilbagekøb af gadebelysning fra Ørsted indgår som en del af det ordinære anlægsbudget og er dermed indregnet i de 26 mio. kr. i kassetræk fra korrigeret budget 2018 Der er ikke en officiel metode til at opgøre hvor stor en del af kassebeholdningen, der er disponeret og kassekreditreglen tager således ikke forbehold for hvordan kassebeholdningen er sammensat. Af den samlede kasseholdning på 235 mio. kr. indgår indeståender vedrørende kirkeskat og Nivå Havn mv. på 5 mio. kr. For årene 2019, 2020 og 2021 budgetteres med et samlet kassetræk på 95 mio. kr. Hertil kommer det budgetterede kassetræk i 2018 på 26 mio. kr. Kassetrækkene vil, jf. figur 5, med uændrede budgetforudsætninger og overførsler betyde, at den Side 4 af 8
gennemsnitlige kassebeholdning er reduceret med ca. 121 mio. kr. ultimo 2021. Ud fra en sådan betragtning resterer, jf. tabel 1, 114 mio. kr. i kassen ultimo 2021, heraf udgør opsparing i institutioner og centre 74 mio. kr. Omvendt vil kassebeholdningen i budgetperioden blive påvirket positivt af en budgetteret opsparing på 24 mio. kr. til nyt plejecenter og brofond, som først skal anvendes i efterfølgende budgetperiode. Tabel 1. Forventet gennemsnitlig kassebeholdning ultimo 2021 Beløb i mio. kr. Ultimo 2021 Ikke disponerede midler inkl. overførsler fra 2017 til 2018-109 Indestående vedrørende Nivå Havn, Kirkeskat og Monopolbrud -5 Forventet kassebeholdning ultimo 2021-114 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Målsætningen om en kassebeholdning på 60 mio. kr. overholdes således i hele budgetperioden med de nuværende forudsætninger. Hvis overførslerne mellem årene nedbringes i perioden vil den gennemsnitlige kasseholdning være lavere end de 114 mio. kr. Overførsler har, jf. tabel 3, udgjort minimum 35 mio. kr. årligt siden 2012 og hvis man tager gennemsnittet af overførslerne de sidste 4 år har de ligget på 50 mio. kr. De relativt store overførsler mellem årene på drift og anlæg også efter at overførselsreglerne er strammet til +/- 3 pct. fra og med 2017 taler imidlertid for at målsætningen for kassebeholdningen godt kan øges. Disponeringer og kassetræk Indeståender til Nivå Havn, Kirkeskat og Monopolbrud Det er ikke forventningen at de 5 mio. kr. vedrørende Nivå Havn, Kirkeskat og Monopolbrud vil blive brugt i budgetperioden. De 5 mio. kr. er udtryk for den del af kassebeholdningen Byrådet ikke har den fulde råderet over. Side 5 af 8
Budgetlagte kassetræk i korrigeret budget 2018-2021 I figur 5 vises det årlige kassetræk i årene 2018-2021. Figur 5. Budgetlagt kassetræk pr. år 2018-2021, ekskl. overførsler fra 2017-2018 Budgetlagt kassetræk i korrigeret budget 2019-2021 Budget 2019-2021 blev vedtaget med et kassetræk på ca. 91 mio. kr., der er dog efterfølgende givet tillægsbevillinger for ca. 4 mio. kr. så der i det korrigerede budget 2019-2021 opereres med et kassetræk på 95 mio. kr. I det budgetlagte kassetræk indgår en opsparing til nyt plejecenter og renovering af broer over jernbanen for i alt 24 mio. som først forventes brugt efter 2021. Disponeringen på de 24 mio. kr. forventes således ikke brugt i budgetperioden, men skal være i kassen til senere anvendelse. Det er således ikke hele det budgetlagte kassetræk, som vil blive udnyttet i budgetperioden. Budgetlagt kassetræk i korrigeret budget 2018 Budget 2018 blev vedtaget med en kasseopbygning på 12 mio. kr. Korrigeret budget 2018 har dog pt. et kassetræk på 26,0 mio. kr. Der er således vedtaget tillægsbevillinger for netto 38,0 mio. kr. Den største tillægsbevilling vedrører Ikke opnået låneadgang. I oprindeligt budget 2018 blev budgettet med en kasseopbygning fra låneoptag på 20,9 mio. kr. Kommunen opnåede dog ikke låneadgang i 2018, hvorfor det har været nødvendigt at give en tillægsbevilling på et tilsvarende beløb i 2018. Som modtræk til den ikke-opnåede låneadgang for 2018 besluttede Byrådet ved sit møde 18. december 2017 at forhøje låntagningen for 2017 med 7,1 mio. kr. De 7,1 mio. kr. indgår derfor i den nuværende Side 6 af 8
kassebeholdning. I tabel 2 gøres rede for samtlige tillægsbevillinger der udgør forskellen mellem vedtaget og korrigeret budget. Tabel 2. Tillægsbevillinger i 2018. Beløb i mio. kr. 2018 Vedtaget budget -12,0 Salg af ejendomme -1,5 Ikke opnået låneadgang 20,9 Jellerød - nye boliger og omdannelse af butiksbygning 0,4 Budgetrevision 30. november 2017 13,4 Kommunal støtte til Copenhagen Phil 0,1 Garantiprovision fra Fredensborg Forsyning -2,7 Tillægsbevillinger givet i forbindelse med overførselssagen 2017-2018 7,4 Korrigeret budget ekskl. Overførsler fra 2017 til 2018 26,0 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Overførsler Det er ikke forventningen, at overførslerne fra 2017 til 2018 vil medføre et kassetræk svarende til hele overførselsbeløbet på 74 mio. kr. Et kassetræk i denne størrelsesorden indebærer, at overførslerne senest med overførselssagen 2021 til 2022 er reduceret til 0. Som det fremgår af tabel 3 har der siden 2012 været overførsler på minimum 35 mio. kr. For de 4 år 2014-17 har der været gennemsnitlige overførsler på 50 mio. kr. Dog er der ændret i overførselsreglerne fra 2017, og det vides endnu ikke, om mønsteret i niveauet for overførslerne på denne baggrund ændres. Tabel 3. Overførsler på drift og anlæg siden 2012 Beløb i mio. kr. 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Budgetmæssige overførsler -96-64 -35-43 -49-74 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Målsætning for kassebeholdningen Kommunens målsætning for den gennemsnitlige kassebeholdning har igennem en årrække været minimum 60 mio. kr. Der er mange forhold der taler for at denne målsætning bør hæves eller alene omfatte ikke disponerede midler. Heraf kan fremhæves: Fredensborg Kommunes gennemsnitlige kassebeholdning er til trods for at den aldrig har været større, fortsat den 38. laveste pr. indbygger sammenlignet med landets øvrige kommuner. Revisionen har bemærket, at Kommunens målsætning om en Side 7 af 8 kassebeholdning på 60 mio. kr. fordrer en meget stram styring af
betalingsflowet. Baggrunden for revisionens bemærkning er, at kommunernes budgetlægning er eksponeret for langt flere forskydninger og usikkerheder end tidligere, og en gennemsnitlig kassebeholdning på 60 mio. kr. fordrer derfor at økonomistyringen følges tæt, så forskydninger og uforudsete merudgifter følges af kompenserende finansiering. Overførselsbeløbene mellem budgetårene er steget. Såfremt overførslerne fra 2017 til 2018 på 74 mio. kr. alle blev brugt ville en kassebeholdning på 60 mio. kr. ikke være tilstrækkelig. Kommunens økonomistyring er gennem de seneste år eksponeret for større usikkerhed blandt andet fordi kommunerne har overtaget flere områder fra staten og amterne. Overtagelsen af beskæftigelsesområdet har betydet, at der sker langt større udsving i kommunens løbende økonomistyring, som skal håndteres via kommunens kassebeholdning pga. forskydninger mellem udgifter og efterreguleringer. Kommunen har også de seneste år oplevet store udsving mellem årene til betalingen af den aktivitetsbestemte medfinansiering, hvilket bl.a. skyldes indførsel af sundhedsplatformen mv. Det specialiserede socialområde har også vist sig vanskelig at budgetlægge. De nævnte forhold ses også i de øvrige kommuner. I forlængelse heraf er der enkelte dage hvor kassetrækket er særligt højt. Den 28. december 2017 var der et fald i den daglige kassebeholdning på 98 mio. kr. Et kassetræk i denne størrelsesorden udhuler den gennemsnitlige kassebeholdning med 300.000 kr. for hver dag der går ind til der sker en kompenserende kasseopbygning. Hvis der kommer et uventet kassetræk på 98 mio. kr., som ikke senere kompenseres af en kasseopbygning, vil en gennemsnitlig kassebeholdning på 60 mio. kr. således kunne reduceres til 0 på 200 dage. En gennemsnitlig kassebeholdning på 60 mio. kr. fordrer et budget i balance. Der skal med andre ord tages højde for de budgetterede kassetræk, når målsætningen for den gennemsnitlige kassebeholdning betragtes. Ligesom der også skal tages højde for at den gennemsnitlige kassebeholdning også indeholder indeståender fra Nivå Havn, Kirkeskat mv. Side 8 af 8