Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret). 1.1: Lundby Børnehave/Melbyhuset 1.2: August-september 2016 1.3: Børn og voksne/birgit og Lykke i Melbyhuset 1.4: Troldene i Eventyrskoven (Susanne Holck og Katharina Hejgaard) 1.5: 3-6år 2.1: Troldene i Eventyrskoven dækker alle læreplanstemaer. Vi har fokuseret på det sociale og det kreative, men er kommet rundt om alle. 2.2: 2.3: Inklusion og skabelse af fællesskab i børnegruppen. Børnenes glæde ved den fantasifulde og eventyrlige fortælling, og glæden ved at udforske det kreative. 2.2. Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud. 2.3. Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1:Det sociale Kulturelle udtryksformer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Side 1 af 7
Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 3.2: Børnegruppen var i en ny sammensætning i Melbyhuset. Vi skulle lære hinanden at kende og gennem samarbejdet og fællesskabet i de forskellige værksteder blev der opnået et fælles afsæt. Med det fælles udgangspunkt blev gruppen inkluderende. Fx gennem fortællingen udvikler børnene evne til at lytte og at respektere at andre og kan bidrage med noget værdifuldt. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. 4.2. Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i 4.1: Det er svært at sige at der er en opretholdende faktor, fordi gruppen var ny. Der var endnu ikke skabt fastlåste relationer, og projektet kunne være med til at det ikke blev sådan. 4.2: Det kunne være svært at have et meget højt ambitionsniveau i projektet, da den daglige rutine og struktur med resten af børnehaven også skulle tilgodeses. Projeketet har mange kreative aktiviteter, som kan være svære at nå rundt om. Da der i løbet af projekttiden også var fælles tid med det øvrige hus, var der flere ting der ikke kunne gennemføres i en rimelig tidsramme. Det var svært for flere af børnene at acceptere at de ikke umiddelbart måtte få de ting de havde lavet med hjem med det samme, da det skulle indgå i en udstilling. 5.1: I de forskellige værksteder (kreativ, musisk) kunne børnene skabe deres eget udtryk og i deres eget tempo. De kunne sammenligne deres egne ting med de andres. I fortællingen kunne de genfortælle så meget de kunne ud fra deres forudsætninger 5.2: Side 2 af 7
at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de Det er nødvendigt at sortere i det materiale der forligger, for ikke at få en proces børnene ikke kunne følge med i. Gennem oplæsning af bogen Troldene i Eventyrskoven, med efterfølgende dialog. Dette gennemføres hverdag ved frokostbordet. I billedkunst var der fællesskab om at lave noget det fortællingen handlede om, fx troldefælder, edderkoppe, tryllestave, Lilleøres flyvevinger. Det var vigtig at italesætte at det, børnene lavede skulle hænge i børnehaven til den fælles udstilling. Gennem det rytmiske/musiske giver børnenes deres eget danseudtryk, og de små nemme sange huskes let og synges ved andre lejligheder. 6.1: Forældrene spurgte interesseret ind til projektet. Nogle gange måtte spørge ind til det børnene fortalte hjemme. De blev inviteret til kunstudstillingen. 6.2: De ting børnene lavede blev hængt op over sofaen, så de umiddelbart kunne se deres eget og deres venners arbejde. Dette inspirerede til mange snakke om hele fortællingen og gav fantasien vinger. 7.1: Vi var nødt til at slippe projektet for at kunne deltage i fællesskabet sammen med det øvrige hus, fx komme med i hallen med de øvrige børn i Lundbyhuset. I deltog også på turen til Stenodden med Lundbyhuset. Den tur brugte vi til at samle naturmateriale til troldefælder (grene, mos) 8.1: Vi har taget udgangspunkt i projektet der hedder Troldene i Eventyrskoven. Et projekt beskrevet af Susanne Holck (eventyrfortæller og billedkunstner)og Katharina Hejgaard(biolog og naturformidler). De tager bla. Udgangspunkt i Howard Gardners De mange intelligenser. Side 3 af 7
valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på. 9.2. Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat 10.1. Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? 9.1: Når børnene skulle genfortælle blev der lagt vægt på at de øvrige børn gav plads og tid til den, der genfortalte. De skulle lytte og vente med at give deres bidrag med. I løbet af projektet, blev et barn med finmotoriske udfordringer, optaget af at lave mus på perleplader med små rørperler. Det er stadig noget barnet gør og kan. Flere børn, der ellers ikke var begejstert for at tegne, blev udfordret på dette, og opnåede resultater, de var stolte af. 9.2: De deltagene voksne havde det fokus, og det foregik løbende i perioden. 9.3: Den udvikling børnene gennemgik i projketperioden blev dokumenteret via billeder og færdige produkter. 9.4: som afslutning på projektet blev forældre, børnehaveklassen og børnene i Lundbyhuset inviteret til udstilling og en lille teaterforestilling. Desuden blev der løbende lagt billeder på børneintra. 10.1: Børnene blev bedre til at lytte, give hinanden plads, respekterer de rammer, der blev sat. De lod sig udfordre på områder, de eller ikke ville opsøge. Fx genfortælling af troldehistorien og tegning ( det skabende/kreative) 10.2: Vi har lavet opslag, sat børnenes produkter op, og afviklet udstilling. 10.2. Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? 10.3. Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder 10.3: Vi oplever Trolde projektet som et godt middle til at komme omkring mange af læreplanens temaer. Vi er godt tilfreds med det omfang, vi brugte materialet. Side 4 af 7
Side 5 af 7
Side 6 af 7
Side 7 af 7