Ledelse af en inkluderende skole Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN 18.11.2011
DISPOSITION Det ved vi om ledelse Ledelsesdimensioner Ledelse af inklusion Udfordringer Barrierer Virkemidler
DET VED VI OM LEDELSE
Hvad gør gode skoler gode? En klar og tydelig ledelse på forvaltningsniveau En klar og tydelig ledelse på skoleniveau En afdelingsopdelt skole med selvstyrende teams Dygtige lærere: Fagdidaktik, klasserumsledelse, sociale relationer Læsning fra 3. klasse: Læsetest og forebyggende læseindsats 4
Det ved vi om skoleledelse Instructional leadership er mere effektivt end transformational leadership Skolelederen skal formulere klare undervisningsmål Skolelederen skal formulere klare undervisningsstrategier (analyse- og metodefokus) Skolelederen skal identificere klare indsatsområder Skolelederen skal sætte høje standarder og forventninger Den gode skoleleder formulerer udfordrende målsætninger og skaber derefter trygge omgivelser for lærerne mhp. at kritisere, udfordre og understøtte andre lærere John 5 Hattie 2009
Det ved vi om skoleledelse God skoleledelse er pædagogisk skoleledelse Skolelederen understøtter og deltager i lærernes efteruddannelse og udvikling Skolelederen planlægger, koordinerer og evaluerer undervisning og curriculum Skolelederen foretager regelmæssig undervisningssupervision Skolelederen leverer summativ og formativ feedback Skolelederen påtager sig strategisk ressource-prioritering Skolelederen skaber klare mål og forventninger Skolelederen skaber en velordnet og understøttende organisatorisk kontekst John 6 Hattie 2009
Det ved vi om skoleledelse Den gode skoleleder er karakteriseret ved at Have gode organisatoriske evner og besidde et klart lederskab Have gode kommunikations-evner Være bevidst om skolens mål og hvordan de skal realiseres Kunne stimulere lærerne mht. aktuelle teorier og praksisser Være parat til at udfordre status qou Kunne monitorere effekterne af skole-praksis og deres effekt på læring Kunne kommunikere og agere ud fra stærke idealer om uddannelse Være opdateret om aktuelle curriculum-, undervisnings- og evalueringspraksisser John 7 Hattie 2009
Hvordan udvikler verdens bedste skolesystemer skoleledelse? You can t improve schools without leaders One of the key revelations over the past ten years is that school leadership is not just an HR issue it is a strategic issue (Singapore) The job used to be bells, buildings, budget and buses; now the pendulum has swung to instructional leadership High-performing principals do not work longer hours but they spend their time differently (working on teacher development) An organization has more potential leaders than it realizes (fra lærer til leder) Replacing an outstanding principal is the toughest and most frightening experience of our life (omhyggelig og klar 8 rekruttering)
Hvordan udvikler verdens bedste skolesystemer skoleledelse? Superintendant: Many principals cannot be successful without the best possible district leadership Supporting weaker school leaders Delivering effective professional development Managing clusters and lateral learning Strengthening succession planning Strenghtening and moderating accountability 9
Skoleledelse i Singapore Ét-årig skoleleder-uddannelse Ansættes af Undervisningsministeriet Placeres på en skole for en 5-7 års periode Institutionelle incitamenter Skolerne er på 1200-1500 elever Skolen er lærernes arbejdsplads kl. 7.30 17 Ledelsesteams, professionel administration, omfattende teamledersystem Skole-klynger: 10-15 skoler: Skoleledere + superintendant 10
Skoleadministration/skole den dobbelte skoleledelse
Skoleadministration/skole den dobbelte skoleledelse Periode Relation Titel 1970-1985 Hierarki: regelstyring, ensidige relationer 1985-1995 Decentralisering: løst koblede relationer, tillid 1995- Partnerskab: resultatkontrakter, Skoleklynger (den inkarnerede kollektive ånd) Fælles semantisk struktur ( meningsfællesskab ) Skoleinspektør (regelbestyrer) Skoleleder (projektleder) Skoleleder (Det dobbelte lederskab)
Skolepolitik/skoleadministration kontrol eller kompetence?
Skolepolitik/skoleadministration kontrol eller kompetence? Markedsgørelse: Nationale tests som gør at skoler tilpasser sig normer i kraft af økonomiske og prestigemæssige incitamenter. Kontrolgørelse: Kontrolsystemer med indbygget feedback: Slutmål, delmål der kontrolleres via eksaminer. Professionsudvikling: Udvikling af fælles professionelle kompetencer og standarder, der skabe en ensartethed og en sikkerhed for målopfyldelse i kraft af lærernes professionelle dygtighed.
LEDELSESDIMENSIONER
Ledelsesdimensioner Beslutningsledelse 16
Ledelsesdimensioner Beslutningsledelse 17
Ledelsesdimensioner Meningsledelse (visionsledelse) Beslutningsledelse 18
Ledelsesdimensioner Meningsledelse (visionsledelse) Beslutningsledelse Personaleledelse 19
Ledelsesdimensioner Meningsledelse (visionsledelse) Beslutningsledelse Personaleledelse Omverdensledelse 20
Ledelsesdimensioner Meningsledelse (visionsledelse) Beslutningsledelse Personaleledelse Omverdensledelse 21
Meningsledelse (visionsledelse) Ledelse og værdier Beslutningsledelse Personaleledelse Omverdensledelse 22
Meningsledelse (visionsledelse) Ledelse og værdier Ledelse af andre Beslutningsledelse Personaleledelse Omverdensledelse 23
Meningsledelse (visionsledelse) Ledelse og værdier Evaluering Ledelse af andre Beslutningsledelse Personaleledelse Omverdensledelse 24
Meningsledelse (visionsledelse) Ledelse og værdier Faglig ledelse Evaluering Ledelse af andre Beslutningsledelse Personaleledelse Omverdensledelse 25
LEDELSE AF INKLUSION
LEDELSE AF INKLUSION Udfordringer Barrierer Virkemidler
UDFORDRINGER
UDFORDRINGER Op mod 30% af folkeskole-budgettet bruges til specialområdet (KL m.fl. 2010) 5,6% af eleverne er segregeret til specialforanstaltninger (KL m.fl. 2010) Hvem segregeres? Elever med fysiske handicap Elever med omfattende skolevanskeligheder Elever med adfærdsproblemer
BARRIERER Individualiserende kultur (i samfundet og i skole- og klasseledelse) Bogligt orienteret skole (gymnasier/erhvervsskoler) Agere i skiftende og uklare strukturer 20-25% af alle elever opfattes som problemelever Diagnosticeringstendensen: Afvigelser patologiseres
Faglighed og motivation Niels Egelund 2010
Trivsel i frikvartererne Niels Egelund 2010
Lytte til andre elever Niels Egelund 2010
VIRKEMIDLER
Lederne
Lederne Udvikling af fælles værdier og professionelt sprog Udvikling lærerteam Uddannelse af ressourcepersoner Inddragelse af forældreressourcer Samarbejde med eksterne aktører Fritidsordning, ungdomsklub, familierådgivning PPR m.fl. Et sammenhængende uddannelsesforløb B. Qvortrup og P. Jensen 2011
Lærerne Har en professionel holdning til undervisning og undervisningsudvikling Har en fælles holdning og et fælles sprog Lærerteam: koordinerede indsatser, fælles evaluering
Den gode lærer Fagdidaktik Sociale relationer Klasseledelse (Clearinghouse 2009) 38
Inkluderende lærere I klassen fra timens begyndelse Klasseledelse med naturlig autoritet Faste rutiner Systematisk, varieret og metodebevidst undervisning Bruger fælles mål og elevplaner ajtivt Tager ansvar for læringsprocesser Ansvarliggør eleverne Håndterer konflikter Egelund og Tetler 2009
Bedre vidensgrundlag: LP som eksempel 40
Praksisnær efteruddannelse giver bedre undervisning: LP 2008-2010 Bedre samarbejde: skolernes samarbejdskultur har ændret sig Øget inklusion: Færre elever udskilles som special-elever. Man realiserer med andre ord idealet om en rummelig og inkluderende folkeskole Større læringsudbytte: Det sociale og faglige læringsudbytte forøges, både for normal-eleverne og for de elever der tidligere blev henvist til specialundervisning Mindre støj og uro: Eleverne udviser færre adfærdsproblemer, de har bedre relationer til lærerne, og lærerne udøver en tydeligere klasseledelse Bedre økonomi: Ved at spare på den dyre specialundervisning kan der bruges flere midler på normalundervisningen 41
Næste generations videnstrekant Forskningsviden Professionsviden Praksisviden 42
Tegning: Kamilla Wichmann Min kompetente lærer
Min kompetente lærer FRA KONTROL- TIL KOMPETENCEBASERET SKOLEUDVIKLING UDDANNELSESLØFT FOR LÆRERNE BLANDT ANDET GENNEM VIDENSBASERET, PRAKSISNÆR EFTERUDDANNELSE BEDRE OG STÆRKERE PÆDAGOGISK LEDELSE STØRRE SAMMENHÆNG I UDDANNELSESFORLØBET UNI OG UC: IKKE ENTEN/ELLER, MEN BÅDE/OG Tegning: Kamilla Wichmann