Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler



Relaterede dokumenter
Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram

Gevinstrealiseringsplan - Vejledning

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning til gevinstrealiseringsplan

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Programpræciseringsdokument (PPD) (Programme Definition) - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning

Programgrundlag (Programme Brief) - Vejledning

Fremtidsmodel (Blueprint) - Vejledning

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen

Workshop om den fællesstatslige programmodel

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Bilag 7. Gevinstdiagram og gevinstprofiler (Benefits map/benefit profiles) GD2 Adresseprogrammet

God programledelse. Netværk

Startpakke til programledelsen. - Vejledning til fasen identificering af program

Gevinstrealisering for projekter og programmer

Vejledning til programmodellen

Vejledning til programmodellen

Vejledning til den fællesstatslige programmodel

Den fællesstatslige it-projektmodel

#BREVFLET# Click here to enter text. Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne

Playbook om programledelse i den offentlige sektor. Version 2

Vejledning til programmodellen

Aktivt projektejerskab

FAGCHEFSEMINAR OKTOBER Gruppearbejde - Monopolbrud

DGI - GEVINSTREALISERING

Design af Blueprint. Forslag til proces

LANDGREVEN 4, POSTBOKS KØBENHAVN K TLF:

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed

Vejledning om programgovernance. - Organisering af statslige programmer

Jobcentrets VITAS business case

Startpakke til programledelsen. - Vejledning til fasen identificering af program

Projektaftale. Sagsnr P P20 Godkendt dato Dato Januar 2018 Revideret dato Sagsbehandler Lotte R. Fredberg

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering

Programstrategier - Vejledning [Skriv programmets navn] Programstrategier. Januar [Skriv dato]

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet

Programplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning

Introduktion til programmer - Vejledning. Januar 2014

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL

[Skriv projektets navn]

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Vejledning til den fællesstatslige programmodel

2. Fødevareministeriet er en koncern

FORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD)

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

VITAS. 15. september 2015 Jobcenterchefmøde (AMK Syd)

Gevinstrealisering i øjenhøjde. Bedre digitaliseringsprojekter og bedre løsninger med større værdi for SOF

Parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Vejledning til god programledelse i staten - principper og temaer

værktøjer PROGRAMLEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Sådan HÅNDTERER du forandringer

FORARBEJDET FOR EN LØNSOM AX2012 OPGRADERING / REIMPLEMENTERING VÆRKTØJET TIL EFFEKTIVISERINGSPROJEKTER DIAGNOSTIC

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Drejebog til gevinstrealisering - inspiration til det praktiske arbejde med gevinster. April 2019

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Inspiration fra Danmark: Erfaringer

Kvalitetsprojektet. Kommissorium. Udarbejdet af Christian Clausen. Godkendt d af Jens Mejer Pedersen

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Vejledning til god programledelse i staten - principper og temaer

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT

Vejledning til statens business casemodel

Redskabssamling til gevinstrealisering

It-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd

Praktiske erfaringer og eksempler på forandringsledelse. 23. april 2014

Professionalisering af itprojektarbejdet

Mål- og resultatplan

Kom i mål med gevinstrealisering i den offentlige sektor

Business Case for Business Intelligence. Motivation. Trin 1 Den brændende platform eller det udækkede forretningsbehov

PROJEKTINITIERINGSDOKUMENTATION (PID)

MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN

Vejledning til statens business case- model

Vejledning til gevinstrealisering

Programledelse i den offentlige sektor

Samarbejdsaftale om implementering af Statens Budgetsystem

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

Den fællesstatslige Business casemodel

Programledelse i den offentlige sektor

BC Light er udviklet af Faarup & Partners A/S og alle rettigheder tilhører Faarup & Partners A/S. Denne version samt tilhørende dokumentation er

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

Business case skabelon

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune

Bilag 5: Notat om program styregruppen for det samlede fælles medicingrundlags projekt (FAME).

Temperaturmåling - Økonomistyring i staten

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål

Gevinstrealisering. Arbejdsgruppe under Leverandørforum. KL s Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse 22. april 2015

Vejledning til statens business casemodel

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

PRojects IN Controlled Environments En introduktion

Formålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.

Transkript:

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014

Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 4. HVEM MODTAGER GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 5. UDARBEJDELSE AF GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 5 6. SKABELON... 5

1. Centrale begreber Begreb Målsætninger Forklaring Målsætninger udtrykker de overordnede forretningsmål med at gennemføre programmet. Programmets målsætning(er) skal hænge sammen med virksomhedens strategiske mål. er er de målbare resultater, der kommer ud af at have gennemført programmet og forandringen. Business casen opdeler gevinster i effektiviseringsgevinster og kvalitetsløftsgevinster. Effektiviseringsgevinster er økonomiske gevinster, der kan have en direkte effekt på en myndigheds budget, hvis de høstes. Kvalitetsløftsgevinster er gevinster, der enten forbedrer ikke-økonomiske parametre, såsom tilfredshed, eller som trods, at de er økonomiske, ikke har en direkte effekt på en myndigheds budget, såsom økonomiske gevinster for erhvervslivet eller borgere. er kan også være negative. Det er resultater af programmet, som har en negativ økonomisk effekt og/eller en mindre tilfredshed. Eventuelle negative gevinster skal også fremgå i gevinstdiagrammet. Resultat Resultater er de forandringer, som kommer ud af programmet. Det er den nye tilstand, som organisationen befinder sig i efter at have gennemført programmet og forandringen. Eksempel: Bedre og mere struktureret adgang til HR data og styrket samarbejde mellem ledelsen og HR. Forandringsevne Forandringsevner kan beskrives som effekten af projekternes leverancer og udgøres af summen af projektleverancer, herunder gennemførte organisatoriske forandringsinitiativer, der tilsammen kan skabe de forventede resultater. Organisatoriske forandringer i linjeorganisationen udenfor programmets projekter skal også beskrives. Eksempel: Organisationens ledere er uddannet og klar til ibrugtagning af systemer og MUS koncept, medarbejderne er informeret om det nye koncept. HR systemet er sat i produktion. Leverance Leverancer er de produkter, som kommer ud af projekterne. Eksempel: HR systemet er testet og klar til ibrugtagning med max x niveau 2 fejl, uddannelse er gennemført for 95% af brugerne, nye MUS processer er beskrevet og godkendt. Den fællesstatslige programmodel 3 Vejledning til diagram og gevinstprofiler

2. Hvad er et gevinstdiagram og gevinstprofiler Et gevinstdiagram viser hvilke gevinster, programmet skal levere og viser samtidig de forudgående leverancer, forandringsevner og resultater, der gør gevinsterne mulige. diagrammet er et analytisk overblik over, hvordan myndigheden kommer fra projektleverancer til målbare gevinster. En gevinstprofil er en række informationer om baggrund, indhold og forudsætninger for hver enkelt gevinst. Profilen viser data om, hvad gevinsten handler om, hvem der ansvarlig for den, hvor den høstes i myndigheden, hvilke forandringsevner og resultater, der skal føre frem til gevinsten samt udgifter, risici og afhængigheder. 3. Formål med gevinstdiagram og gevinstprofiler diagrammet skal som analytisk værktøj hjælpe programledelsen med: At skabe et overblik over de centrale gevinster At identificere de forandringsevner og resultater, der er nødvendige for at opnå hver gevinst Input til den overordnede bølgeplan, gevinstrealiseringsplan og de efterfølgende detaljerede transitionsplaner (implementeringsplaner), så organisationsstrukturen i programmet kan etableres og ansvar for planer og aktiviteter kan fordeles Input til programstyregruppens løbende vurdering af, om de planlagte gevinster er de rette og er ønskede i myndigheden (business case) diagrammet er sammen med gevinstrealiseringsplanen og programplanen et centralt ledelsesprodukt for programledelsen. Diagrammet skal anvendes til løbende at styre, at programmet fokuserer på at levere de forandringsevner og resultater samt de forventede gevinster. Samtidig skal diagrammet anvendes til at sikre, at de identificerede gevinster er de rigtige og ønskede i forhold til virksomhedens strategiske mål. profilen for hver gevinst skal tilvejebringe tilstrækkeligt datagrundlag om hver gevinst, så det bliver muligt at igangsætte arbejdet med at forberede og gennemføre den organisatoriske forandring i myndighedens organisatoriske enheder, der skal føre til målbare resultater og gevinster. 4. Hvem modtager gevinstdiagram og gevinstprofiler diagrammet skal anvendes af forandringsejer, programleder og programsekretariat som værktøj til styring og ledelse af programmet og til at udarbejde programmets business case (forudsætningsdiagram). profilerne skal samtidig anvendes af gevinstejerne og de øvrige personer, som udpeges som ansvarlige for at forberede og gennemføre den organisatoriske forandring i myndighedens driftsorganisation. Den fællesstatslige programmodel 4 Vejledning til diagram og gevinstprofiler

5. Udarbejdelse af gevinstdiagram og gevinstprofiler diagrammet og gevinstprofilerne udarbejdes af programejer, programleder og forandringsejeren i programstyregruppen på baggrund af relevant fagligt input i en række workshops i fasen præcisering af program. Baggrunden for gevinstdiagrammet er ledelsesprodukterne vision og fremtidsmodel samt det forudgående arbejde i fasen identificering af program med udarbejdelse af programgrundlaget. Det anbefales, at arbejdsprocessen starter med at identificere, analysere og kategorisere hvilke gevinster, der skal til for at opnå programmets forskellige målsætninger. Derefter identificeres, analyseres og kategoriseres de resultater, der vurderes nødvendige for at opnå de ønskede gevinster. Herefter identificeres, analyseres og kategoriseres forandringsevnerne, som er effekten af projekternes leverancer. Programprojekternes centrale leverancer identificeres og kategoriseres til sidst. Det anbefales at gå diagrammet igennem flere gange fra begge sider for at sikre, at alle væsentlige variable i hvert led og alle forbindelser imellem dem er taget med. Vær opmærksom på, at gevinster både kan være positive og negative, og at begge skal medtages. diagrammet udarbejdes på baggrund af de foreslåede gevinster i programgrundlaget og i fremtidsmodellen. diagrammet skal indeholde fagligt solidt funderede årsags-virknings-sammenhænge. Det anbefales, at arbejdet med at identificere de forudgående forandringsevner, resultater og leverancer sker i workshops, hvor fagrepræsentanter for implicerede forretningsenheder deltager. Det vil typisk være forskellige mennesker/roller i forskellige dele af myndigheden, der deltager i workshops om henholdsvis gevinster, forandringsevner og projektleverancer. Når gevinstdiagrammet er færdigt, udarbejder forandringsejeren (eller en medarbejder på dennes vegne) de enkelte gevinstprofiler. Udkast til gevinstprofiler reviewes af gevinstejere i projekterne, hvis de er udpeget og relevante repræsentanter for driftsorganisationen. diagrammet er derefter grundlaget for udarbejdelse af forudsætningsdiagrammet i statens business case-model. Yderligere information om forudsætningsdiagram og beregning af gevinster findes i vejledningen til business casen. 6. Skabelon I afsnit 2 er skal programmet indsætte det eller de udfyldte gevinstdiagrammer. Diagrammet skal designes i Powerpoint som vist i Figur 1: Den fællesstatslige programmodel 5 Vejledning til diagram og gevinstprofiler

Figur 1 Leverancer Forandringsevner Resultater er Målsætninger Forandringskæden fra leverance til gevinst markeres med hver sin farve, så det er let at adskille hvert forandringselement. Hvis gevinsterne ikke kan vises i ét diagram, udarbejdes og indsættes alle diagrammerne i ledelsesproduktet. Nedenfor er indsat et eksempel på et udfyldt gevinstdiagram til inspiration: Bedre fastholdelse af medarbejdere Forøget produktivitet Nyt HR itsystem Nye procesbesk rivelser Genuddann ede ledere Ny rekruttering sproces Reduceret forsinkelse for ansøgere Ansøgninger behandlet hurtigere Bedre arbejdsmiljø i HR Forøget HR effektivitet Færre ubesatte stillinger Forøget kontinuitet Færre HRansatte Lavere rekrutteringsomkostninger Målsæt ninger Leverancer Forandringsevner Resultater er I afsnit 3 gevinstprofiler beskrives profilerne på hver af de centrale gevinster beskrevet i gevinstdiagrammet. En gevinstprofil karakteriserer hver gevinst og beskriver, hvordan den enkelte gevinst understøtter programmets målsætninger herunder, hvis der er tale om negative gevinster. Formålet med at beskrive profilen på hver gevinst er at få overblik over hver enkelt gevinst og de samlede gevinster og sikre, at gevinsterne ikke overlapper. Hver enkelt gevinst fra gevinstdiagrammet i afsnit 2 indsættes i en tabel for sig. Oplysningerne i gevinstprofilerne bruges efterfølgende som input til at opbygge gevinstrealiseringsplanen. Forandringsejeren er overordnet ansvarlig for, at gevinstprofiler udarbejdes for alle centrale gevinster samt, at gevinstprofiler løbende opdateres og valideres (se i øvrigt rollebeskrivelsen for forandringsejer). Følgende oplysninger skal angives: Den fællesstatslige programmodel 6 Vejledning til diagram og gevinstprofiler

ID For at undgå at blande gevinster sammen identificeres hver gevinst med et unikt ID. beskrivelse Her indsættes en konkret beskrivelse af, hvilken gevinst der forventes. en skal være målbar, så det er muligt at opgøre, om gevinsten er realiseret eller ej. Ansvarlig forandringsejer for gevinstrealisering Her indsættes navnet på den ansvarlige forandringsejer i programstyregruppen. Denne person er ansvarlig for planlægning, opfølgning, måling og rapportering af gevinstrealiseringsarbejdet for hele programmet. Ansvarlig gevinstejer for gevinstrealisering Her indsættes navnet på den ansvarlige gevinstejer. ejeren opererer på vegne af forandringsejeren og har ansvaret for gevinstrealiseringen, som fx kan organiseres som specifikke forandringsprojekter i specifikke dele af organisationen. ejeren rapporterer efter en aftalt kadence til forandringsejer om status på gevinstrealiseringsarbejdet. Bidrag til programmets målsætninger Her beskrives hvordan gevinsten bidrager til at realisere programmets målsætninger. Teksten supplerer gevinstdiagrammet med mere specifik information. kategori Her kategoriseres gevinstens type. Der skal vælges en af følgende gevinsttyper: Effektiviseringsgevinst er en økonomisk gevinst, der kan have en direkte effekt på en myndigheds budget. Ikke-økonomisk kvalitetsløftsgevinst er en gevinst, der forbedrer ikke-økonomiske parametre såsom tilfredshed. Økonomisk kvalitetsløftsgevinst for private og virksomheder er en økonomisk gevinst, som har en effekt for private eller for virksomheder, men som ikke har en direkte effekt på en myndighedens budget. Forretningseffekt Her angives hvilken målbar effekt (fx KPI, resultatmål m.v.), som er udgangspunktet for gevinsten. Effekten er forskellen mellem den nuværende baseline (nuværende priser, tider, opgavevaretagelse etc.) og den kommende situation. Husk at krydstjekke med oplysningerne i gevinstdiagrammet. enhed Her angives den relevante gevinstenhed (kr., procent etc.). Hvem høster gevinsten Her angives hvilken person/forretningsenhed i og/eller uden for myndigheden, som høster gevinsten. Den fællesstatslige programmodel 7 Vejledning til diagram og gevinstprofiler

Baseline Her angives den nuværende baseline (pris, tid, opgavevaretagelse etc.), som gevinsten forbedrer eller forværrer. Baseline er en central information for at kunne måle resultater og gevinster. Udgifter til gevinstrealisering Her indsættes et estimat for de forventede udgifter til gevinstrealisering. Disse udgifter er et udsnit af business casens beregning af programudgifterne. Resultater Baseret på information om resultater fra gevinstdiagrammet angives her uddybende information om, hvilke resultater som skal være klar, for at gevinsten kan realiseres. Forandringsevner Angiv på et overordnet niveau hvilke forandringsevner, som skal være implementeret (dvs. også en beskrivelse af de nødvendige organisatoriske forandringsinitiativer, der skal være gennemført), for at gevinsten kan realiseres. Risici for gevinstrealisering Her indsættes de væsentligste risici for, at gevinsten ikke kan realiseres. Oplysningerne kommer fra risikoregistret, hvor alle programmets risici er registreret. Eksterne afhængigheder Her angives alle centrale eksterne afhængigheder, der er en forudsætning for at realisere gevinsten. Det er et vigtigt input til programpræciseringsdokumentet og afhængighedsstrategien. Den fællesstatslige programmodel 8 Vejledning til diagram og gevinstprofiler