Den læringsmålstyrede undervisning



Relaterede dokumenter
Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring

Fagligt temamøde. Metakognition, selvregulering og konsolidering. Adjunkt Dorthe Geisnæs Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Status på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Forord. og fritidstilbud.

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2

Om at arbejde med mål. Odder 2015

Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål

Aktionslæring som metode

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Praktikskolens uddannelsesplan

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

Metakognition, selvregulering og konsolidering

Pædagoguddannelsen UCN Hjørring Peerfeedback Lektor, Cand.mag. Kirsten Hyldahl

Et fagligt løft af folkeskolen

Udviklingsgruppen møde 2

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Sommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Pedersborg Skoles uddannelsesplan

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

Resultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015

Hvordan skaber vi en lærende kultur på skolen? Læringscenterets dag - den 29. august 2019

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Tema Læring: Portfolio som metode

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole

Forskellige formative feedback forståelser.

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Rapport over evaluering af Modul 12 Hold SB510

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017

Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Synlig læring i 4 kommuner

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

Egaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb

Skabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1. Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder.

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017

epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter

Læreplan Identitet og medborgerskab

Dannelse og Læringsplatforme

Praktikskolens uddannelsesplan

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Hold: bosf16 J.nr.: Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelsen af fællesskab på holdet?

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

Hvordan realiseres de ønskede elevpræstationer gennem læreres og pædagogers udvikling af egen undervisning?

En oversigt over, hvornår du arbejder med processkemaet. Opgaveark med spørgsmål til arbejdet med processkemaet

Værdier som kriterier Gør vi det, vi siger, vi gør?

Læringsmål og dannelse Muligheder og faldgruber, når læringsmål styrer undervisningen. Onsdag

Strategi for læring på Egtved skole

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Sommeruni Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/ Britta Vejen, UCC

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen

Praktikskolens uddannelsesplan

Transkript:

Den læringsmålstyrede undervisning Kravet i fremtiden er: 1. Diagnosticere læringsudbytte ud fra undervisningen. 2. Sætte mål for undervisningsforløb hvilke mål skal nås hvornår? 3. Opstille tegn for målopnåelse hvilke indikatorer gør det synligt, at eleven har nået et mål? 4. Evaluere om mål nås - formativ evaluering. 5. Tilrettelægge videre forløb på grundlag af den information formativ evaluering giver. 1

Hvad skal der til for at løfte opgaven Ledernes rolle som pædagogisk leder skal styrkes: Forskningen viser at elevernes udbytte øges når ledelsen: Formulerer en vision Udstikker retningen Sætter rammen Ledelsen skal skabe et professionelt, didaktisk fællesskab, hvor kernen er elevernes læring og alsidige udvikling. Kræver at lederne har pædagogisk og didaktisk viden til at indgå i dialog med lærerne. 2

Model for vurdering. KIPP - modellen Kontekstvurdering. Refleksion Inputvurdering Samtaler Mål Planer Undervisning Læringsudbytte Produktvurdering. Dataindsamling Lektor Ph.d. Preben Olund Kirkegaard mail: Procesvurdering. Analyser 3

Formative udviklingsstrategier Mål hvor skal vi hen Analyser Hvad er næste skridt Processer hvor er vi nu Lektor Ph.d. Preben Olund Kirkegaard mail: 4

Synlig læring en strategi for et udviklingsområde Undervisningsområder Målfastsættelse: Hvor skal de lærende hen? Tilbagemelding: Hvor langt er de lærende kommet ift. mål? Fremadmelding: Hvordan kan der læres mere? Vidensområder Forklarende viden: Synliggørelse af, hvad der skal gøres i forhold til at løse opgaver? Procedural viden: Fremme viden om anvendelse af læringsstrategier og fremgangsmåder. Betingelsesviden: Fremme viden om at kunne lære mere. Hvordan viden kan anvendes. Lektor Ph.d. Preben Olund Kirkegaard. Mail: 5

Hvad skal de professionelle sammen Kende Forskningens resultater Kunne Vide hvad der skal læres Beherske Diagnosticere virkninger af egen undervisning 6

De fem søjler i et professionelt læringsfællesskab Fælles forståelse Reflekterende dialoger Fokus på elevens læring Deprivatisering af praksis Samarbejde Hvilken Hvordan Læringsudbytte Videndeling Principper og støtte Lektor Ph.d. Preben Olund Kirkegaard mail: 7

Diagnostisk kompetence basiskompetencer forskningstvivl om læreres evne til selv at diagnosticere egen undervisning Bedømmelse af den lærende: Læringsfremskridt (elev) Sværhed i opgaver (stof) Læringsvanskeligheder (elev) Didaktisk handlen: Informationsindsamling (Undervisning) Læringsforudsætninger (elev) Læringsmål og kriterier for målopfyldelse (Udbytte) 8

Forbedring af diagnosefærdigheder: Nogle forslag Vælg et kendetegn for undervisningens succes Kendetegnet indarbejdes i Prognose Læsekompetence Matematisk forståelse Spørgeskema Enkelt test Det forventede resultat Sammenligning mellem prognose og empiriske fund Analyse af uoverensstemmelser Analyse Videndeling med kollegaer Hvilke årsager er i forskelle med elevpræstationer 9

Undervisningens faser Formidlings og instruktionssituationer: Præsentation af nyt stof. Vise, hvordan det skal bearbejdes. Eleverne er meningssøgende. Afprøvningssituationer. Eleverne øver sig, laver forsøg eller bearbejder stoffet i grupper. Skal tydelig organiseres af læreren. Eleverne må vide, hvordan de skal gå frem. Konsolideringssituationer. Eleverne skal øve i at bedømme eget læringsudbytte via selvfeedback og metakognition. Det er en didaktiske opgave at organisere dette. 10

Kriterier for formidling Udholdenhed Fascination Nysgerrighed Socialitet Indhold Individualitet Videndeling Refleksion Kognition 11

Kriterier for øvelser - kompetencestyret Tilegnelsen Tale og gøre rede for Målstandarder Planlægge og samarbejde læringsmål Opdage, vide og forstå Videndeling Udarbejde og udforme Kompetencer som blev styrket 12

Konsolidering Funktion: Konsolidering Aktivitet Støtten Støtte til. (individuelt) Selv rettet egne fejl Fakta orienteret Samarbejdet om. (Socialt) Rettet hinandens fejl Kriterier for målopnåelse Organiserede dialoger. (Sociale dialoger) Arbejdet med. (Både individuelt og socialt) Organiseret selvfeedback. (Holdvis eller parvis) Spurgt hinanden om forståelse Opstille punkter, som en præsentation kan vurderes efter Kritisk vurderet eget læringsudbytte ud fra kendte kriterier Hvad er lært ift læringsmål Kriteriekommunikation Præsentation af læringsudbytte 13

Kognitivt aktiverende processer som konsolidering Reflekteret Spørgsmål Monitorering (er stoffet lært) (Par - læring) Vurdering af information Selvstændighedsarbejde Organiseringsstrategier Eleverne har i denne time: Stillet spørgsmål til lærestoffets betydning Ledt efter forbindelser til tidligere lært stof. Forklaret svære dele af lærestoffet til andre. Ledt efter mulige fejl i lærestoffet. Hvordan kan forståelsen af lærestof indarbejdes i opgaver. Hvor er forståelsen af lærestoffet vanskelig. Støtten Vise med eksempler Vise med demonstrationer Vise gennem dialoger Vise gennem spørgsmål tilbagemelding sekvenser Vise gennem illustrationer Undersøge, hvor støtten skal sættes ind 14

Forholdet mellem opgave og læringsudbytte Hvad bad jeg de lærende gøre? Succeskriterier. Hvad var opgaven? Instruktion og opgave. Hvilken hjælp fik de for at komme videre? Hjælp, støtte, instruktion og anvisninger. Hvad kan der arbejdes videre med? Meningsfuldhed og overskridelse. Er ny viden sammenligneligt eller forskellig fra tidligere viden? Selvbevidst selvforandring Fremmedreference til selvreference Lektor Ph.d. Preben Olund Kirkegaard mail: 15

Vidensformer og vurderingsniveauer Vidensform Vurderingsform Ledelsesstøtte 1. Ordens viden 2. Ordens viden 3. Ordens viden 4. Ordens viden Vurdering af paratviden: Individuelle test Individuelle oplæg Fokus på faktuel viden Vurdering af kompetencer: Individuelle problemløsningsopgaver Gruppeprojekter Fokus på elevernes problemløsningsevner Vurdering af innovativ viden: Individuelle og fælles oplæg Evne til at formulere alternative synspunkter Vurderingskultur: Evne til at vurdere sig selv og andre Feed up. Hvad skal læres. Tydelig mål, kendetegn og kriterier. Feedback på læreprocesser. Hvor er eleverne nu. Feedforward. Hvad kan der arbejdes mere med og hvordan. Kriteriebaseret vurdering. Lektor Ph.d. Preben Olund Kirkegaard mail: 16