Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning



Relaterede dokumenter
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Evaluering af Rullende skolestart på Ørum skole april 2015

Bilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Overordnet plan for overgang daginstitution / skole

PROCEDURE FOR OMGÆNGERE BØRNEHAVE OG INDSKOLINGEN HERNING KOMMUNE

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING

Forårs SFO for dit barn

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er

Provstegårdskolen. Forårs SFO for dit barn. Det Sammenhængende Børne og Ungeliv

Skolestart på BillundSkolen

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret

Indstilling Pilotprojekt med kompetencebaseret aldersintegreret Århus Kommune rullende skolestart 1. Resume

Den røde tråd i børn og unges liv

Skoleudviklingsplanen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. Skoleåret

Rullende skolestart Baggrunden

Nyhedsbrev Gug Skole. Nyhedsbrev /17 Marts 2017

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin

for børn med behov for en særlig indsats

Rullende skolestart og aldersintegrerede grupper

Nyhedsbrev. Gårslev Skole. Skoleåret Udgave: April 2017

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling

Indhold Indledning... 2 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på... 3 Status:... 3 Mål hvilke ændringer vil

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor?

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Skolestart. Grønvangskolen - årgang 2007

Børnehaveklassen dagligdagen. (NB) Rundtur på skolen/indskolingshuset/spørgsmål

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Lisbjerg indskolingsmodel

Velkommen til Ørebroskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Årsplan 2018 NØDDEBO BØRNEHAVE SOLRØD KOMMUNE

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Overgang mellem dagtilbud og skole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Information om den nye struktur i indskolingen

Skolestart på Hillerød Vest Skolen

Som skolestarter forventer skolen at barnet har øvet sig i nedenstående;

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Udvikling af styrket sammenhæng mellem dagtilbud og skole for de 4-8 årige børn ( )

KRAI Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling på Lisbjergskolen

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Evaluering af rullende skolestart og

Inklusion på Skibet Skole

Information til forældre Juni 2018

OVERGANGE. fra dagtilbud til skole og SFO i Malling skoledistrikt værdier, indsatsområder og handleplaner

Velkommen til Rundhøjskolen

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune

0. årgang på Auning Skole

Kirkeby Skole Telefon: Assensvej 18 Fax: Stenstrup Taki: den april 2007

Kvalitetsanalyse 2015

Evaluering Forårs SFO 2017

Lisbjerg indskolingsmodel. Aldersintegration Kompetencedifferentiering

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret

Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på?

Udviklingskontrakt for Låsby skole 2018.

Terndrup Skole og SFO

Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2015

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Daugård Skole. Introfolder til Daugård Skole

Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Velkommen i 0. klasse på Amagerskolen 2019

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Inklusionsundersøgelse 2018

Transkript:

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne, de lokale MEDudvalg og bestyrelserne fra og til nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning. Indledningsvis skal det nævnes, at Rullende skolestart indholdsmæssigt oprindeligt bestod af: rullende skolestart (løbende indskrivning i skolen) aldersintegreret undervisning (at elever fra forskellige klassetrin blev undervist på hold sammen) kompetencebaseret undervisning (at der i fagene dansk og matematik blev undervist på niveauopdelte hold) I evalueringsrapporten fra efteråret 2013 blev der evalueret med følgende overordnede fokusområder: FAGLIG UDVIKLING hvordan er det gået med at skabe gode rammer for elevens faglige udvikling? TRIVSEL OG INKLUSION hvordan er det gået med at sikre rammer og betingelser for at skabe god elevtrivsel og en vellykket inklusion? KONSEKVENSER FOR SAMARBEJDSPARTER hvordan har forsøgsprojektet påvirket institutionernes samarbejdsparter? og hvordan er det gået med at holde forsøget inden for de givne økonomiske rammer? ORGANISATORISKE INDSIGTER hvordan er det gået med at organisere Rullende skolestart i forhold til at sørge for, at det enkelte barn ikke skifter rammer for ofte? hvordan har de involverede medarbejdere oplevet forsøget? og hvordan er det gået med forældresamarbejdet omkring forsøget? Målet med Rullende skolestart i Auning var at kigge på egen praksis, og stille sig selv nogle spørgsmål: Hvorfor gør vi, som vi gør? og Kan vi gøre det endnu bedre? og derigennem stræbe efter: at eleverne kunne komme i skole i deres eget tempo, at der blev skabt en skolekultur, hvor man var i stand til at integrere eleverne i større overensstemmelse med det enkelte barns udviklingspotentiale at udbygge et godt og konstruktivt samarbejde mellem og. Herunder opbygge et tættere og mere formaliseret samarbejde omkring den gode overgang fra børnehaven til skolen 1

at forandre indskolingen til at være børneparat frem for at have fokus på, om eleverne var skoleparate at kunne modtage eleverne med aldersintegreret undervisning på niveauinddelte hold. (kompetencebaseret undervisning) at involvere forældre og medarbejdere i forandringsprocessen for at sikre opbakning og medejerskab til nye måder at arbejde på i en anderledes skolehverdag Efter evalueringen i efteråret 2013: Evalueringen i efteråret 2013 resulterede i, at Rullende skolestart blev reduceret til en light- version fra 1. august 2014, hvor der blev etableret faste klasser på 1, 2. og 3. årgang. Hold på tværs af årgange blev erstattet af en model med en udstrakt grad af holddeling inden for en årgang. Den aldersblandede undervisning blev således nedlagt, men holddeling i fagene dansk og matematik fortsat indenfor den enkelte årgang. Evaluering januar 2015: I forbindelse med evalueringen her i januar 2015 har vi med tilbageblik på evalueringsrapporten i efteråret 2013 koblet sammen med erfaringerne frem til nu vurderet på fordele og ulemper ved Rullende skolestart i Auningområdet: Fordele ved Rullende skolestart (+): Styrket samarbejde (+) Begge institutioner er enige om, at perioden med Rullende skolestart har styrket samarbejdet mellem og til gavn for børnenes overgang fra dagtilbud til skole. Det skal dog nævnes, at der også før Rullende skolestart har været et godt samarbejde mellem og s SFO/indskoling. Sammenhængende overgange (+) Det pædagogiske personale fra og har arbejdet målrettet med sammenhængende overgange fra en institutionsform til en anden, ligesom den gode overlevering af det enkelte barn er blevet styrket i samarbejdet. Børn kommer i skole når de er parat. ( + ) De tre skoleindtag i løbet af året har været positivt i forhold til, at børnene er kommet i skole, når de har været klar til det. En kvalitativ vurdering af barnets skolestartstidspunkt er taget af personalet i i et samarbejde med forældrene. Overlevering af børn med særlige behov (+) Dette har blandt andet også medvirket til, at samarbejdet og procedurerne ved overlevering af børn med særlige behov er blevet optimeret til gavn for de pågældende børn. 2

Der har imidlertid også været en række vanskeligheder i forbindelse med gennemførelse af Rullende skolestart (): Økonomi () Økonomisk har denne model haft sin udfordringer for såvel og og har vist sig ikke at være en ressourceneutral model, som det fra projektets start var skitseret. og får udmålt ressourcer svarende til de ressourcer, skolen og området ville få uden rullende skolestart. Denne ressourcetildelingsmodel er ikke gearet til at håndtere børns forskellige starttidspunkter i skolen, og med forskellige ressourcetildeling for børn i dagtilbud og elever i skolen har den opnåede fleksibilitet resulteret i et klart misforhold mellem den økonomiske tildeling og den reelle udgift i dagtilbud og skole. Når et barn skal starte i skolen d. 1. august, får skolen ressourcetildeling til Tidlig SFO pr. 1. april. Den ressourcetildeling er lavere end merindskrivningstaksten i dagtilbud. Fra den 1. august falder ressourcetildelingen til den endnu lavere skoletakst. Det vil sige, at hvis et barn i Rullende skolestart bliver længere tid i børnehaven og venter med at starte i skole til eksempelvis november, så har børnehaven en udgift svarende til dagtilbudstakst, og når så skal overføre penge til for den tilsvarende periode, så har skolen kun et beløb svarende til den lavere takst at betale med! For har modellen ikke kun været en økonomisk udfordring, men den har også resulteret i at der har været ekstra meget pres på faciliteterne. Der har i perioder været rigtig mange børn i institutionerne, og det har ind i mellem gjort det svært at få plads til de nye børn, der kommer nedefra (3årige). Personalemæssige vanskeligheder () På har man oplevet betydelige personalemæssige vanskeligheder i perioden med Rullende skolestart. Organiseringen af Rullende skolestart viste sig at være en udfordring, da det pædagogiske personale havde svært ved en model, hvor den enkelte lærer/pædagog skulle skabe gode relationer med rigtig mange børn på samme tid. I personalegruppen blev organiseringen og samarbejdet omkring oplevet som en belastning for arbejdsmiljøet, og en relativ stor andel af det pædagogiske personale i indskolingen forlod skolen i foråret 2014. Udfordringer for børn og forældre () Det var også en stor udfordring for børnene, der skulle indgå i relativt mange forskellige sammenhænge. Dette skabte forældrebekymring, og ved en evaluering i efteråret 2013 gav særligt forældrene til de ældste elever udtryk for, at deres børn havde brug for tryghed i mindre enheder. 3

Resultater af test m.m. (+ / ) har indenfor det seneste år oplevet fremgang i resultaterne vedr. sprogudvikling. Resultaterne på det faglige område viser imidlertid ikke, at Rullende skolestart har givet et ønsket løft på de faglige skolekompetencer blandt elever i indskolingen, og det ser heller ikke ud til, at forsøget med Rullende skolestart samlet set har kunnet sikre bedre rammer for elevernes faglige udvikling. Dele af Rullende skolestart eksempelvis holddeling (kompetencebaseret undervisning) rummer dog muligheder, der skal arbejdes videre med. Konklusion: Med primær baggrund i de økonomiske og kapacitetsmæssige udfordringer der har været omkring Rullende skolestart og betydelige negative trivselsmæssige konsekvenser for skolens pædagogiske personale sammenholdt med, at udmøntningen af denne skolemodel i Auning ikke har givet den forventede positive udvikling i de faglige resultater indstiller ledelserne, de lokale MEDudvalg og bestyrelserne fra de to institutioner, at Rullende skolestart i Auning afvikles. Vi fortsætter med det bedste fra forsøget med Rullende skolestart: Rullende skolestart har styrket samarbejdet mellem og, og det har optimeret den gode overgang herunder den gode elevoverlevering til gavn for alle elever og specielt for elever med særlige behov. Dette samarbejde vil og fortsat udvikle også uden Rullende skolestart som ramme. Dele af Rullende skolestart eksempelvis holddeling (kompetencebaseret undervisning) rummer muligheder og udviklingspotentiale, der skal arbejdes videre med. Denne tilgang til læring og mulighed for at imødekomme den enkelte elevs udvikling og læringsbehov vil fortsat arbejde med også uden Rullende skolestart som ramme. Vi og kan se, hvor vi har nogle udfordringer, og hvad vi skal have opmærksomhed på i det fremtidige samarbejde. Vi ønsker at nedlægge de dele af modellen, som belaster institutionerne økonomisk og trivselsmæssigt og så holder vi fast på og videreudvikler de dele af samarbejdet, der styrker den enkelte elevs udviklingsmuligheder. Ud over det tætte samarbejde omkring elevens overgang fra børnehave til skole, så ser vi et stort indsatsområde omkring styrkelse af det faglige samarbejde, hvor vi sammen bliver bedre til at sikre den røde tråd i elevens faglige udvikling og derigennem skabe grobund og mulighed for en positiv progression i de faglige resultater. 4

Plan for afvikling af Rullende skolestart og kommunikation omkring det: Marts 2015optaget af elever på afvikles som planlagt. Til skoleåret 2015/2016 er der kun ét optag August 2015. Det betyder, at genoptager dialogen med forældre til børn, der i første omgang var tiltænkt skolestart november 2015. Disse børn forventes at starte i skole til august 2015. Til skoleåret 2016/2017 etableres der et hold Tidlig SFO fra 1. april 1. august, hvor eleverne starter i skole på 0. Årgang. Venlige hilsner Heino Ydegaard Formand for bestyrelsen Tom B. Rasmussen Formand for skolebestyrelsen Inger L. Jensen Næstformand MEDudvalget Anita Gammelgaard Pedersen Næstformand MEDudvalget Doris Bang Områdeleder Lars Birger Sørensen Skoleleder 5