Høring af Rudersdals Kommunes kvalitetsrapport for skoleåret

Relaterede dokumenter
T R Ø R Ø D S K O L E N Gl. Holtevej 2, 2950 Vedbæk, tlf

SKOVLYSKOLEN. 10.februar Høringssvar Kvalitetsrapporten. Skovlyskolens bestyrelse har drøftet kvalitetsrapporten og tager den til efterretning.

Skolebestyrelsens udtalelse om Kvalitetsrapport 2015/2016, der tilgår Børne- og Skoleudvalget

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Petersmindeskolen

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Skabelon til høringssvar angående kvalitetsrapport 2014/2015

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Fælleshåbsskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2017/18. Lokalrapport for: Åmoseskolen

Kvalitetsaftaler. For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune

Børne- og Ungeområdet indstiller at Undervisningsudvalget indstiller at Kvalitetsrapport 2015 godkendes af Kommunalbestyrelsen

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

3. Glostrups skoleelever skal trives National trivselsmåling

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. 1 - Kompetencedækning i folkeskolen Hører til journalnummer: A Udskrevet den

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Læringssamtale med X Skole

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel

1. Synlig læring og læringsledelse

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Brug af data i skolebestyrelsesarbejdet. Er der plads til fortællingen?

3. besluttede at spørgsmålet om nationale og kommunale test drøftes på dialogmødet til efteråret

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Kvalitetsrapport Lynghøjskolen

Distriktsskole Smørum Kvalitetsrapport 2018

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Frederiksværk-Hundested Kommune

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Højgårdskolen

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Kvalitetsredegørelse 2014

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Skolebestyrelsernes udtalelser/høringssvar til kvalitetsrapporten for skoleårene 12/13 og 13/14

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅLSKEMA FOR BUDGET 2020

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Status på kvalitetsaftalen med Step 10

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Fusionsproces mellem CDA og CUD

Bilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016

På vegne af skolebestyrelsen

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Allerød Lærerforening

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet.

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

SELVEVALUERING Solrød Gymnasium juni 2019

Bilag 3 Forvaltningens sammenskrivning af udtalelser vedrørende kvalitetsrapporten for skoleåret 13/14

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Notat. Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen Børn og Unge-udvalget.

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Værktøj til vurdering af trivselsmålingens resultater

Transkript:

Skole og Familie Att. Hanne Dencker 9. februar 2016 Høring af Rudersdals Kommunes kvalitetsrapport for skoleåret 2014-15 Trørødskolens bestyrelse har på et særskilt møde den 4. februar 2016 behandlet kvalitetsrapporten for skoleåret 2014-15 som et lukket punkt. På samme møde blev bestyrelsen præsenteret for de data, der specifikt er tilgængelige for Trørødskolen, og som vil indgå i skolens efterfølgende kvalitetsanalyse, hvor specifikke fokusområder for den lokale kvalitetsudvikling er i centrum.. Den kommunale kvalitetsrapports form Bestyrelsen finder, at kvalitetsrapportens nuværende form er betydeligt mere målrettet og fokuseret end tidligere. Det gør det nemmere at forholde sig til, om vi som kommune er på rette spor. Opsamlingen i hvert afsnit med påpegning af særlige fokusområder hjælper derudover til, at vi på den enkelte skole kan få en pejling af, hvad vi med fordel kan kigge efter i forhold vores egen skoles resultater. Mange tak for det. På Trørødskolen ser vi Kvalitetsrapporten og i særdeleshed skolens efterfølgende kvalitetsanalyse og arbejde med fokusområder som et godt redskab til, at vi som bestyrelse helt overordnet kan føre tilsyn med kvalitetsudviklingen på skolen. De nationale data giver os en kvalificeret pejling på, om vi som kommune og som enkelte

skoler holder niveau i forhold til den socioøkonomiske reference, og om vi som forventet ligger komfortabelt over landsgennemsnittet. Vi er samtidig meget bevidste om, at vi skal udvise forsigtighed i forhold til at drage hurtige konklusioner på baggrund af enkelte tal. Tallene giver dog et godt grundlag for at undersøge potentielle problemområder nærmere, iværksætte handlinger, følge op osv. Det giver også anledning til, at vi som bestyrelse kan komme i dialog med ledelsen og de fagprofessionelle og høre deres forståelse af data for på den måde at få kvalificeret arbejdet med kvalitetsudviklingen på skolen. Det gælder både i forhold til de data som er tilgængelige via uddannelsesstatistik.dk og i forhold til andre data, som er relevante for udviklingen på Trørødskolen og dermed for vores tilsynsopgave. Kommentarer til resultaterne i kvalitetsrapporten De faglige resultater Ser vi helt overordnet på de nationale mål og de tre resultatmål for et fagligt løft af folkeskolen, så viser tallene, at vi i Rudersdal Kommune ikke alene er på rette spor - vi ligger i toppen målt op i mod det nationale niveau, ligesom vi på alle faglige områder præsterer over gennemsnittet også set i forhold til den socioøkonomiske reference. På Trørødskolen har vi store forventninger til, at denne tendens vil fortsætte og styrkes, efterhånden som Synlig Læring udvikler sig fra at være et projekt til at være daglig praksis. Samtidig er vi bevidste om, at de nationale data kun kan bruges til at se på elevernes slutresultater og progressionen i slutresultaterne hen over årene. Her må vi naturligt have høje ambitioner på elevernes vegne i Rudersdal. Men det bliver for alvor interessant at følge kvalitetsudviklingen i de faglige resultater, efterhånden som metoderne til at følge den enkelte elevs løbende progression udvikles og implementeres.

Vi undrer os over, at der i kvalitetsrapporten i forhold til de faglige resultater er et så ensidigt fokus på dansk og matematik. Vi er klar over, at det afspejler de nationale mål, men i og med at eleverne i Rudersdal Kommune for langt hovedpartens vedkommende præsterer over disse mål, så er vi af den opfattelse, at der er plads til at have høje ambitioner på andre områder også. Det vil vi hermed gerne opfordre til. Ved gennemgang af Trørødskolens egne tal for afgangsprøverne i foråret 15 kan vi konstatere, at det totale gennemsnit for afgangsprøverne er faldet med -0,2 målt ift. socioøkonomisk reference på trods af, at det konkrete gennemsnit er steget med 0,1. Det gør os nysgerrige på at vide mere om, hvordan den socioøkonomiske reference spiller ind på tallene; hvad har betydning, og hvordan bør vi forholde os til det på skolerne? Vi vil derfor gerne opfordre Rudersdal Kommune til at undersøge dette nærmere, så vi bedre kan tolke data på egne skoler. Trivselsresultater I forhold til trivselsmålet kan vi konstatere, at vi i Rudersdal Kommune er mere landsgennemsnitlige. Det mener vi ikke, at vi som kommune kan være helt tilfredse med, selvom vi også kan konstatere, at der er brugt en fempunktsskala, hvorfor det er meget sandsynligt, at resultaterne gennemsnitligt ligger mellem 3 og 4. Vi kan lokalt på Trørødskolen glæde os over, at vi konsekvent ligger over landsresultatet (om end det kun er med en lille forskel i positiv retning). På Trørødskolen forventer vi, at fokus på tydelige mål for læring og progression i bred forstand og indarbejdet feedback-kultur vil have en positivt afsmittende virkning på elevernes trivsel på alle kommunens skoler. Det bliver interessant at følge de kommende år. Bestyrelsen på Trørødskolen vil følge skolens arbejde med trivslen

tæt, herunder også se på, om der er årgange/klasser, som har behov for en særlig indsats. Kompetencedækning I forhold til kompetencedækningen (andel af planlagte undervisningstimer på skolerne, der bliver varetaget af undervisere som enten har undervisningskompetence i faget fra læreruddannelsen/tilsvarende kompetence gennem efteruddannelse), så er det glædeligt, at vi i Rudersdal Kommune ligger på 84,4% set i forhold til landsgennemsnittet på 80,6%. Det er dog ikke godt nok set i forhold til den nationale målsætning om, at vi i 2016 skal have en kompetencedækning på 85%, stigende til 90% i 2018 og 95% i 2020. Når det er sagt, så er bestyrelsen af den opfattelse, at den form som data om kompetencedækning indsamles og præsenteres her er udtryk for en meget traditionel måde at tænke læring på; en tænkning, hvor man forudsætter, at det optimale for elevernes læring er, når én med opnået undervisningskompetence underviser i én klasse. Vores oplevelse er, at vi på dette område står over for et paradigmeskifte, hvor andre former for organisering af læring og anderledes brug af kompetencer også er i spil og hvor målet netop er at øge kvaliteten af læringen. Vi vil derfor gerne opfordre til, at man fremadrettet samler erfaringer med, hvordan forskellige organiseringsformer og kompetenceprofiler kan spille ind på læringens kvalitet som supplement til det rene tal om kompetencedækning. Tallene om kompetencedækning kan dog indikere noget om, at vi (også) i Rudersdal Kommune har rekrutteringsudfordringer. Ud over de initiativer som kan tages på de enkelte skoler på Trørødskolen har vi en særlig udfordring ift. at rekruttere naturfagslærere så bør Skole og Familie og Børne- og Skoleudvalget overveje, om der kan tages kommunale initiativer i forhold til at gøre skolerne i Rudersdal Kommune

mere attraktive som arbejdsplads og dermed tiltrække flere kompetente medarbejdere. Afsluttende bemærkninger Hvis de faglige resultater skal fastholdes og udvikles, og hvis arbejdet med elevtrivslen skal udvikles, så forudsætter det, at skolens personale og ledelse får den nødvendige tid, økonomi og øvrige ressourcer til at få indarbejdet ny praksis af højere kvalitet på hele skolen. Vi vil derfor gerne opfordre såvel Skole og Familie som Børne- og Skoleudvalget til at fortsætte opbakningen til den enorme praksisændring som følge af Synlig Læring/skoleudviklingsprojektet. Det kan gøres på mange måder, men blandt andet også ved at udvikle skabeloner, metoder, netværksmuligheder mv. på tværs af kommunen og dermed undgå, at den enkelte skole skal opfinde egne dybe tallerkner. Det kan også ske ved at sikre, at skolen har de rette digitale værktøjer, så det bliver fuldt muligt ude på de enkelte skoler at oplægge praksis i samme grad som forudsat ved den kommunale gevinstkapitalisering af it-satsningen. Derudover bør Børne- og Skoleudvalget iklæde sig stor tålmodighed ift. at søsætte initiativer, som ikke direkte kan kædes sammen med implementering af skolereform/synlig Læring samt sikre, at skolerne har den nødvendige økonomi også i de kommende år. Venlig hilsen Charlotte Koch Hess Formand for skolebestyrelsen Trørødskolen