Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Relaterede dokumenter
Kompetenceudviklingsstrategi

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Skolereform har tre overordnede formål:

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Kompetenceudviklingsplan

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Temamøde om strategi

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Et fagligt løft af folkeskolen

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Rapportens fokus. Hvad er erfaringerne med at koble FoU og undervisning på professionshøjskolerne?

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

Pejlemærker for kompetenceudviklingen i folkeskolen. Titel 1

Skolernes mål og handleplaner

Program for læringsledelse

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Erhvervsuddannelser. reform og kompetenceudvikling

Hyldgård Ny folkeskolereform

Projekt synlig læring i Odder Kommune

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Børne- og Ungepolitikken

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Overordnet kan aktiviteterne opdeles i tre hovedindsatser:

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Acadre 14/26219 April Kompetenceplan for folkeskolen i Svendborg Kommune frem mod 2020

Handleplanen ligger således i forlængelse af den brændende platform faglighed og uddannelse og områdefortællingen:

Fanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Bedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

IT- og mediestrategi på skoleområdet

Viden i skolen (VIS)

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

Kompetenceudviklingsstrategi i folkeskolen

Uddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del Bilag 74 Offentligt

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Rollups. Er du forberedt? På finder du alt om skoleledelse

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

Velkommen til det regionale koordinatormøde i Midtjylland

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Folkeskolestrategi

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent

Strategi STRATEGI PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

1. marts Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune Tofteskovvej Juelsminde T:

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Stillings- og personprofil Skoleleder

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

MSK Strategi

Matematik i marts. nu i april

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Kompetenceudvikling i forbindelse med realisering af skolereformen

Transkript:

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere Danske Professionshøjskoler v. formand Erik Knudsen

Grundlaget Den nuværende efteruddannelsesindsats for lærere og pædagoger skal styrkes. Der afsættes 1 mia. kr. hertil i 2014-2020. Kommuner og professionshøjskoler skal udvikle rammer for et stærkt samarbejde om implementeringsopgaven. Grundlaget udgøres af de pejlemærker, som det centrale partsudvalg har udarbejdet: Kompetenceudvikling af folkeskolens fag Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner Lav en kommunal kompetenceplan Følg op på kommunernes kompetenceudvikling og undervisningskompetencedækning Arbejd systematisk med kompetenceudvikling Sæt fokus på medarbejdernes engagement i læringen Tilrettelæg kompetenceudviklingen så den har størst mulig effekt på elevernes læring trivsel

Opgaven Vi står over for en betydelig opgave: Fuld kompetencedækning i 2020 Understøtte øvrige prioriterede områder og målsætninger i folkeskolereformen alle elever skal udfordres så de bliver så dygtige som de kan, mindske betydningen af social baggrund og tillid til og trivsel i folkeskolen skal styrkes fortsat fokus på klasserumsledelse, undervisningsdifferentiering og inklusion m.m. Kompetenceudviklingsindsatsen skal: bringe den nyeste evidensbaserede viden i spil i den daglige undervisning og det daglige samvær med børnene. Kan finde sted på mange måder både som efteruddannelse i regi af professionshøjskoler og universiteter som aktionslæring og kollegial sparring på skolerne mv. Har nogle erfaringer at bygge videre på: Ny læreruddannelse er netop implementeret og ny pædagoguddannelse på vej

Professionshøjskolernes bidrag - efter- og videreuddannelse (1) Sammenhæng i forskning, udvikling og grund- efter- og videreuddannelse i folkeskolens fag Behov for et nationalt udviklingsprogram for at styrke en sammenhængende indsats og et tættere samspil med folkeskolen Udbud En fælles infrastruktur gør det ikke alene - der er også behov for udvikling af nye tilbud tæt på praksis for at matche de centrale udfordringer for skolerne. Nye tilbud skal i stigende omfang kombinere kompetencegivende uddannelse med meget praksisnære forløb, fx i form af aktionslæring, brug af case-baseret undervisning, træningselementer mv.

Professionshøjskolerne bidrag - efter- og videreuddannelse (2) Tilrettelæggelse Der er behov for et nationalt program o o o Folkeskoler har samme store forandringsopgave - relevant at tænke i netværksorganisering Strukturen bør også sikre tæt koordinering med UVMs læringskonsulenter Sektorsamarbejdet mellem professionshøjskolerne sikrer en naturlig national videndeling Praksisnærhed og aktørinddragelse Det er professionshøjskolernes mission at levere uddannelser baseret på praksisnær viden og at forske og udvikle om, for og med aftagerne Effekt Kompetenceløftet af lærere og pædagoger skal ikke alene komme faggrupperne til gode, men blive til et skoleløft og en bedre skole for eleverne.

Professionshøjskolernes bidrag - forsknings- og udviklingsindsatsen Praksisnær forskning og udvikling med det formål at styrke uddannelserne Ny viden omsættes i uddannelserne, bl.a. ved: o At videnmedarbejdere samtidig er undervisere. o At videnproduktionen deles og inddrages af andre undervisere. Samtidig deles også særlige ressourcepersoner, fx ph.d. er, systematisk mellem uddannelserne ved bachelorworkshops, pædagogiske dage, temadage, konferencer, workshops, mv. o At videnmedarbejdere/undervisere bidrager i samarbejde med uddannelsesledelsen til at skabe integrerede viden- og læringsmiljøer på uddannelsesstedet. Behov for en fælles FoU-indsats? o En koncentration og styrkelse af FoU-indsatsen i folkeskolens fag kan understøttes af et nationalt program o Professionshøjskolerne arbejder p.t. sammen om en ny sektor-platform for en stærk fælles FoU-indsats på det pædagogiske område

Det gode samspil Forventninger til kommunerne Skoleledelse er afgørende der er brug for et stærkt, men rummeligt nationalt udviklingsprogram for skoleledelse Forventninger til professionshøjskolerne Kan levere stærke udviklings- og uddannelsestilbud til skolelederne Kan sikre det reelle kompetenceløft af lærerne, der indfrier reformens mål Kan tilrettelægge uddannelsestilbud fleksibelt og praksisnært tilpasset de lokale forhold og udgangspunkter samt rettet mod skolereformens mål Forventninger til KL og Danske Professionshøjskoler Samarbejde om fælles vision: At styrke uddannelsernes aftagerorientering og praksisnære og anvendelsesorienterede videngrundlag. Sammen skal vi udvikle: Undervisernes praksisnære kompetencer Etablering af special-kvalificeringsforløb for professionsbachelorer Fælles kvalitetsparametre for praksisnær og anvendelsesorienteret forskning og udvikling Formaliseret ramme for løbende videndeling og samarbejde