Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen, administrativ leder Parkskolen Anette Tang, fælleskommunal læsevejleder Susanne Banke, fælleskommunal AKT-vejleder Målet med projektet har været at skabe faste rammer for systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel. Herunder at udarbejde forslag til 1. Testsystemer 2. Beskrivelse af anvendelse af test til vurdering for læring 3. Årshjul for testning Målene tager afsæt i få kvantificerbare måltal, der kan opgøres på kommune- og skoleniveau: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Arbejdsgruppen anbefaler, at der arbejdes med resultaterne af den systematiske evaluering på elev-, klasse-, skole- og kommuneniveau. På skoleniveau anbefales det, at skolerne opretter en mappe for hver årgang, der opbevares aflåst på skolen. Mapperne benyttes til at følge udviklingen og progressionen af klassen og de enkelte elever på de tre testområder. Formålet er at skabe et overblik over udviklingen på tværs af årgange og lærere. Det anbefales, at der arbejdes med et oversigtskema for hver enkelt klasse og elev, så udviklingen synliggøres. (Se bilag 1) Systematisk evaluering kan opfattes både som en kontrolforanstaltning og som understøttende for elevernes læring. Det er vigtigt, at man på skolerne arbejder målrettet med at benytte systematisk evaluering som understøttende for elevernes læring. Et testresultat er et øjebliksbillede af elevens færdigheder og viden inden for de faglige områder. Et testresultat bør aldrig stå alene, men bør sammenholdes med lærerens iagttagelser i dagligdagen af elevens færdigheder og viden inden for disse områder samt med informationerne fra den øvrige evaluering i fagene. Overraskelser i testresultatet bør altid give anledning til overvejelser vedrørende årsagen, og ofte bør der foranstaltes en yderligere afdækning. Et testresultat er overraskende, når det afviger fra lærerens iagttagelser i den daglige undervisning. Læreren inddrager fageksperternes inspiration til fagligt løft/øget trivsel, når den undervisning, der skal følge op på testresultaterne, planlægges.
2/5 Dansk Årgang Test Tidsplan Forslag til pædagogisk indsats BH. Klasse Læseevaluering på begyndertrinnet. Alinea. 1. årgang OS 64 2. årgang Nationale Test OS 120 3. årgang DVO-gruppeprøve SL 60 4. årgang ST 3 Nationale Test SL 40 5. årgang ST 4 6. årgang ST 5 Nationale Test 7. årgang ST 6 8. årgang ST 7 Nationale Test 9. årgang 9. klasses prøver Pædagogisk anvendelse af test til at skabe videre udvikling af læring: Arbejdsgruppen anbefaler, at der afholdes en læsekonference efter testafvikling med faglærer, testlærer/læsevejleder og evt. skoleleder med henblik på, at alle elever skal blive så dygtige som de kan. Faglig fremgang for alle. Det er vigtigt, at lærerene bruger de kriteriebaserede testresultater i de Nationale Test fremadrettet i forhold til elevernes læring. Testresultaterne kan bl.a. bidrage til - At formulere læringsmål - Differentiering - Individuelle mål i elevplanen - Synliggørelse af elevens faglige standpunkt overfor forældre Yderligere inspiration: http://uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14//140527%20brug%20testres ultaterne- %20inspiration%20til%20brug%20af%20de%20nye%20kriteriebaserede%20tilbage meldinger%20i%20matematik.pdf
3/5 Matematik Årgang Test Tidsplan Forslag til pædagogisk indsats BH. Klasse 1. årgang MG Bh elevhæfte med 2. årgang MG 1 elevhæfte med 3. årgang MG 2 elevhæfte med National Test Januar til april 4. årgang MG 3 internettestning 5. årgang MG 4 internettestning 6. årgang MG 5 internettestning National Test Januar til april 7. årgang MG 6 internettestning 8. årgang MG 7 internettestning Terminsprøver / Årsprøver 9. årgang MG 8 internettestning FP Færdighedsregning FP problemløsning FP mundtlig matematik - Udtræk Juni Terminsprøver Pædagogisk anvendelse af test til at skabe videre udvikling af læring: I skrivende stund er der ikke uddannet matematikvejledere på skolerne i Struer Kommune, men det anbefales at faglæreren diskuterer testresultaterne i sit fagteam og eventuelt med skolelederen. Det er vigtigt, at lærerene bruger de kriteriebaserede testresultater i de Nationale Test fremadrettet i forhold til elevernes læring. Testresultaterne kan bl.a. bidrage til - At formulere læringsmål - Differentiering - Individuelle mål i elevplanen - Synliggørelse af elevens faglige standpunkt overfor forældre Yderligere inspiration: http://uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14//140530%20brug%20testres ultaterne%20dansk%20laesning.pdf
4/5 Elevtrivsel Der skal udvikles en national trivselsmåling med indikatorer for trivsel, undervisningsmiljø, ro og orden, hvor indikatorerne for trivsel skal kunne danne udgangspunkt for et nationalt måltal for trivsel. Med trivselsmålingen får kommuner og skoler et redskab til at identificere den enkelte skoles styrker og udfordringer i relation til elevernes trivsel med henblik på at understøtte det daglige arbejde med at styrke trivslen. Målingen kan altså fortælle, hvordan det står til med elevernes trivsel, men ikke hvorfor, eller hvad der præcis skal gøres for at følge op. Som opfølgning på trivselsmålingen skal det derfor være muligt at få viden om og vejledning i, hvordan den pågældende skole kan igangsætte dialog om og arbejde videre med sine resultater. Dvs. på den enkelte skole skal klassens lærere have mulighed for at få støtte, vejledning og sparring i det lokale AKT-team og hos AL-vejlederne. Undervisningsministeriet har i 2013 nedsat en ekspertgruppe. Ekspertgruppen har haft til opgave at give anbefalinger til ministeriet vedrørende indholdet i den nationale trivselsmåling. Arbejdsgruppen er i efteråret 2014 fremkommet med et forslag på 40 spørgsmål inden for 6 hovedområder - Trivsel - psykisk og fysisk velbefindende, - Trivsels kompetencer, - Trivsel oplevelse af støtte og inspiration fra omgivelserne, - Undervisningsmiljø psykosocialt, - Undervisningsmiljø - ro og orden, - Undervisningsmiljø fysisk. Ekspertgruppen anbefaler en årlig måling af trivsel for elever i 0.-9. klasse. En årlig måling stiller krav om lokale ressourcer, men gør det muligt for kommuner og skoler at sætte hurtigt ind, hvor der tegner sig udfordringer i relation til trivsel og undervisningsmiljø, og følge udviklingen, hvor man har gjort en særlig indsats. Trivselsmålingen bør være for elever i 0.-9. klasse, men ekspertgruppen anbefaler, at resultaterne for 0.- 3. klasse ikke indgår i aggregeringen af trivselsmåltal, fordi der kan rejses tvivl om validiteten af målinger blandt så unge elever. Derimod kan målingen i disse klassetrin udmærket fungere som lokal inspiration til at sætte ind med trivselsfremmende foranstaltninger, hvor det ser ud til at være påkrævet. De årlige trivselsmålinger bliver obligatoriske fra august 2015. Hvorvidt målingerne bliver på udvalgte klassetrin eller for alle, vides på nuværende tidspunkt ikke. Trivselsmålingerne kan gennemføres i klassetrivsel.dk, og resultaterne herfra kan anvendes i kvalitetsrapporten. Arbejdsgruppen anbefaler, at den årlige trivselsundersøgelse gennemføres på skolerne inden 1. hvert år. Pædagogisk anvendelse af test til at skabe videre udvikling af trivsel: For at sikre, at skoler og kommuner får størst mulig nytte af målingens resultater, anbefaler ekspertgruppen, at der udvikles vejledningsmaterialer om, hvordan de anvender målingerne i arbejdet for at skabe bedre trivsel og undervisningsmiljø. Arbejdsgruppen forventer, at der udarbejdes en vejledning til lærere og skoleledere om, hvordan udfordringer med trivsel og undervisningsmiljø kan håndteres, herunder hvilke opfølgningsinitiativer, der kan være relevante at iværksætte og, hvordan elever og forældre inddrages i arbejdet med at styrke trivslen og undervisningsmiljøet på skolen og i klassen.
5/5 Arbejdsgruppen anbefaler, at testresultaterne tages op på en konference mellem klassens lærere, AKT-vejleder og eventuelt skolelederen. Tiltag til løsning af eventuelle udfordringer i klasserne kan tages op med AKT-vejlederen og/eller AL-vejlederen. Baseline Testresultaterne i Nationale Test ændrer sig i skoleåret 2014-2015 fra at være normbaserede til at være kriteriebaserede. Det er derfor ikke muligt at udarbejde en baseline i dansk og matematik for Nationale Test før i 2016, da en baseline kræver resultater to år i træk for at være valid. Baseline for Elevtrivsel kan ligeledes først fastlægges efter to års resultater, og kan derfor først fastlægges i skoleåret 2016-2017.