Velkommen til Workshop 2 Kvalitet i ressourceforløb hvad skal der til? Direktør Niels Kristoffersen, mploy a/s Afdelingschef Dorte Jarratt, Lyngby-Taarbæk Kommune Beskæftigelsestræf 2014
KVALITET I ARBEJDET MED RESSOURCEFORLØB KL s Beskæftigelsestræf 26 februar 2014
INDHOLD I OPLÆGGET 1) Hvad bygger oplægget på? 2) Hvad er god kvalitet i arbejdet med ressourceforløb? 3) Hvad er status på arbejdet med ressourceforløb? 4) Hvordan kan kvaliteten i arbejdet med ressourceforløb udvikles og styrkes?
HVAD BYGGER OPLÆGGET PÅ?
EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN AF FØP-REFORMEN Mploy gennemførte i oktober december 2013 en evaluering af status på implementeringen af førtidspensions- og fleksjobreformen Formål: Gøre status på, hvor langt kommunerne var med at implementere reformen Identificere udfordringer og risikoområder i implementeringen Baseret på: Spørgeskema til alle landets kommune Interviews med 63 rehabiliteringsteams og 25 borgere Gennemgang af 500 rehabiliteringsplaner 63 udviklingsworkshops og 22 styringsworkshops
HVAD ER GOD KVALITET I ARBEJDET MED RESSOURCEFORLØB? - OG HVORDAN UDVIKLER VI KVALITETEN?
Borgerinddragelse Effektivitet og styring Kvalitet i arbejdet med ressourceforløb Tværfaglig og koor-dineret indsats Effekter og resultater
ktivitet og styring Kvalitet i arbejdet med ressourceforløb Borgerinddragelse Kvalitet i borgerinddragelse: Borgeren kan se meningen, og understøttes i at bære sin egen udvikling Borgeren understøttes i at sætte mål vi må ikke tage over for borgeren Borgeren oplever målene som relevante og opnåelige Borgeren kan se sammenhæng mellem mål og indsatser - borgeren deltager aktivt i valget af indsatser Tværfaglig og koor-dineret Borgerinddragelse starter i jobcentret indsats og foregår kontinuerligt Effekter og resultater
STATUS PÅ ARBEJDET MED BORGERINDDRAGELSE Bred accept af, at borgerinddragelse er afgørende for succes Der er udarbejdet modeller og arbejdsgange for borgerinddragelse Stigende fokus på, at borgerinddragelse i alle led - dog ikke altid tilfældet pt. Det er svært fordi borgeren ikke er motiveret, borgeren ikke forstår ressourceforløbet, borgeren føler sig kørt over, mv. Det er svært fordi, systemet har for lidt tid og derfor tager over, systemet ikke evner at få borgeren i spil, systemet skal udvikle en metode til at få borgeren til roret uden at skibet kuldsejler Leder og sagsbehandler peger selv på, at de mangler metoder, redskaber og kompetencer
HVORDAN KAN BORGERINDDRAGELSEN UDVIKLES? Model for borgerinddragelse i ressourceforløb fra start til slut hvad er god borgerinddragelse?, hvornår starter det?, hvordan arbejder vi med det?, hvem har ansvaret?, mv. Systematisk opsamling af læring om borgerinddragelse hvordan gør vi?, hvornår virker det?, hvad virker for hvem?, hvorfor virker det? Kompetenceudvikling og træning metoder til borgerinddragelse?, samtale- og dialogteknikker, mv. Små hjælperedskaber - refleksive spørgsmål til borgerinddragelse, drejebøger for borgerinddragelse i forberedelse, mødet, planprocessen, mv. Kommunikation om ressourceforløb målrettet borgeren og borgerens omgivelser
ktivitet og styring Kvalitet i arbejdet med ressourceforløb Borgerinddragelse Tværfaglig og koor-dineret indsats Kvalitet i tilrettelæggelse af en tværfaglig og koordineret indsats: Indsatsen matcher borgerens behov og mål for udvikling Optimal udnyttelse af viden og faglighed fra de forskellige områder Adgang til relevante indsatser eller et målrettet alternativ Koordinationen skal ideelt set - sikre at indsatserne understøtter og bygger ovenpå hinanden (synergi) Tværfaglighed og koordinationen skal sikre en effektiv indsats bedst og billigst Effekter og resultater
STATUS PÅ ARBEJDET MED EN KOORDINERET INDSATS Bred accept af vigtigheden af koordination Koordinationen foregår pt. primært i rehabiliteringsteamet ikke så meget i forberedelsen og der er begrænset erfaring med den koordinerende sagsbehandler Koordinationen handler pt. primært om adgang til indsatser og en hensigtsmæssig rækkefølge i indsatser der er sjældent parallelle indsatser og overvejelser om hvordan indsatserne kan understøtte hinanden (synergi) En stor del af arbejdet med at koordinere indsatserne bliver i praksis overladt til den koordinerende sagsbehandler Stort set ingen erfaringer med koordineringsopgaven løbende i ressourceforløbet
HVORDAN KAN EN TVÆRFAGLIG OG KOORDINERET INDSATS UDVIKLES? Fælles billede af målgruppen, mål, delmål og indsatser i ressourceforløb eks. via forandringsteoretisk proces (udbred dette billede) Tværfaglig tilbudskatalog overblik over de fagligheder og indsatser, der kan bringes i spil og eventuelt tværfaglige indsatspakker for bestemte grupper af borgere i ressourceforløb Opbyg kendskab og relationer på tværs fælles arrangementer, netværk, mv. Arbejdsgange og procedure for informationsudveksling og koordination Små redskaber der understøtter koordinationen eks. overblik over organisering og opgaveplacering, lister med kontaktpersoner, udpegning af ansvarlige for koordination, mødefora om koordination mv. Klar rolle- og opgavebeskrivelse for den koordinerende sagsbehandler accept og aftaler på tværs af sektorer, der gør det muligt for den koordinerende sagsbehandler
fekter og sultater Kvalitet i arbejdet med ressourceforløb Borgerinddragelse Tværfaglig og koor-dineret indsats Effektivitet: Udvikling af kvalitet hænger tæt sammen med effektivitet Vi visiterer den rigtige borgergruppe til rehab.team og ressourceforløb Vi forbereder sagerne effektivt Vi skaber optimale rammer for rehabiliteringsteamets arbejde Vi skaber optimale rammer for at igangsætte den tværfaglige indsats i ressourceforløbet Vi anvender og trækker på indsatser med afsæt i relevans og pris Effektivitet og styring
STATUS PÅ ARBEJDET MED EFFEKTIVITET I RESSOURCEFORLØB Bevidsthed om at arbejdet med ressourceforløb kræver mange ressourcer De fleste kommuner arbejder med at optimere ressourceforbruget i ressourceforløb Potentiale for øge effektiviteten eksempelvis: Styrket visitation af borgere til rehabiliteringsteamet Større kvalitet i sagsforberedelsen og materialet Større effektivitet i forberedelse og mødeafviklingen i rehab.teamet store forskelle Større kvalitet i indstillinger og planer giver bedre afsæt for den koordinerende sagsbehandler Mere klare rammer og mandat for rehab.team og koordinerende sagsbehandler Optimal organisering af det tværfaglige arbejde Arbejdsgange er fortsat håndholdte og ikke gearet til stor volumen
HVORDAN KAN EFFEKTIVITETEN UDVIKLES? Kritisk eftersyn halvårligt af den samlede proces fra start af en sag til borgeren er i et ressourceforløb fokus på at identificere og implementere optimeringsmuligheder Ledelsesfokus på at afhjælpe de kritiske steder i processen - beslutninger, metoder, hjælperedskaber, nye arbejdsgange, ny organisering mv. Styring af indsatsen mål, succeskriterier, kvalitetsstandarder, retningslinjer mv. Klar beskrivelse af roller, opgaver, beslutningskompetence, ansvar mv for at de mange forskellige aktører i arbejdet med ressourceforløb Et godt og brugbart overblik over og kendskab til hinanden Udvikling af de nødvendige nøglekompetencer
Kvalitet og resultater: Borgerinddragelse Kvaliteten i ressourceforløb skal i sidste ende måles på resultater Vi skal måle om vi skaber udvikling og progression for den enkelte Vi skal synliggøre målopnåelse og resultater for borgeren fekter og sultater Kvalitet i arbejdet med ressourceforløb Tværfaglig og koor-dineret indsats Vi skal systematisk opsamle og bruge viden om hvad der virker for hvem og hvornår Effektivitet og styring
STATUS PÅ ARBEJDET MED AT MÅLE RESULTATER Der kom først for alvor gang i ressourceforløbene i efteråret 2013 derfor vanskeligt at måle resultater og effekter af ressourceforløb pt. Stort fokus på behovet for at arbejde med måling af resultater De fleste arbejder allerede med eller ønsker at arbejde med progressionsmåling Få har pt. udviklet og implementeret progressionsmålinger vedr. ressourceforløb Få har etableret en systematisk og effektiv model for opsamling af resultater og læring fra arbejdet med ressourceforløb
HVORDAN KAN MÅLINGEN AF RESULTATER UDVIKLES? Udvikling og implementering af progressionsmåling for borger i ressourceforløb: Ejerskab og kompetencer til progressionsmåling IT-redskab til registrering og måling Udpegning af delmål og indikatorer for borger i ressourceforløb Progressionsmåling som en del af samtalen med borgeren Udvikle metoder og procedurer for tværfaglig måling og læring Hvordan måler og opsamler vi resultater tværfagligt? Hvad bruger vi resultaterne tværfagligt? Hvordan udleder vi læring af resultaterne tværfagligt? Husk at spørge borgeren selv! (brugerundersøgelser)
FORUDSÆTNINGER FOR FORTSAT UDVIKLING AF KVALITETEN
FORUDSÆTNINGER FOR FORTSAT UDVIKLING AF KVALITETEN Fælles mål, strategi og prioriteringer af tværfaglig indsats og ressourceforløb på politisk og strategisk ledelsesniveau Tværsektorielle aftaler om økonomi, opgave- og ansvarsfordeling og brug af indsatser Tydelig kommunikation om reformen og ressourceforløb til borgere, borgerens netværk, sektorer, institutioner, samarbejdspartnere, m.fl. Ledelsesfokus og ledelsestid Tro på at ressourceforløb kan fungere og vil gøre en forskel
Hvad virker og hvad virker ikke i virkeligheden. Dorte Jarratt Afdelingschef og koordinator for rehabiliteringsteamet Jobcenter Lyngby-Taarbæk
Hvad skal der til for at det lykkes: Organisering der understøtter målet Stærke kompetencer i front Klar forventningsafstemning Virksomheder der vil spille med Tålmodighed.
Hvor er vi fortsat udfordret: Opbremsning af førtidspension en langsom kulturforandring i alle led Forskellige procedure, metodetilgange og samarbejdskulturer
Anbefalinger: Samtænke udredningsmodeller på tværs af lovgivninger Effektivisere ressourceforbruget i rehabaliteringsteamet fokusere på sager med behov for tværfaglig indsats Hurtigere sagsbehandling af klagesager Uddannelse/opkvalificering til frontmedarbejderne