Skolebeskrivelse for Vestbyskolen 2008/09

Relaterede dokumenter
Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2008/09

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Nim skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2008/09

Skolebeskrivelse for Slotsskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2008/09

Skolebeskrivelse for Søvind Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Dagnæsskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Skolebeskrivelse for Hovedgård skole 2007/08

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Skolebeskrivelse for Søvind Skole 2008/09

Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Skolebeskrivelse for Stensballeskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2012

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapport 2013

Skolebeskrivelse for Torstedskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Den kommunale Kvalitetsrapport

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Skolebeskrivelse for Nim Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Kvalitetsrapport Andkær skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Kvalitetsrapport 2013

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2009/10. Webudgave BØRN OG UNGE

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Skolebeskrivelse for Søndermarkskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Slotsskolen. Vision og præsentation

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Lundgårdskolen

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Frydenhøjskolen

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Kvalitetsrapport Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport Ferslev Skole 2012

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport Gandrup Skole 2011

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Engstrandskolen

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne:

Resultatrapport - Hvidebækskolen

Kvalitetsrapport. Skoleåret

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2011

Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2009/10. Webudgave BØRN OG UNGE

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Kvalitetsrapport 2013

Kilder: 1)Uni-C, 2)Elevadministration TEA, 3) Økonomisk Afdeling, 4)Skolen, 5) Løn og Personale.

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

Kvalitetsrapport 2011

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Kvalitetsrapport. Skoleåret

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Kvalitetsrapport 2011

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

Kvalitetsrapport 2011/2012

Vestbyskolen Tlf.: Fax:

Inklusion en fortsat proces

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

Skolebeskrivelse Stensballeskolen 2011/2012

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Præstemoseskolen

Transkript:

Skolebeskrivelse for Vestbyskolen 2008/09 BØRN OG UNGE

Vestbyskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2009... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 Opfølgning og nye indsatsområder... 11 Udfordringer... 13 Resultater... 14 Udvidet skoledag... 14 Læseresultater... 16 Tabeller... 17 Rammebetingelser... 17 Resultater... 19 Kommentar Skolebeskrivelsen består af flere elementer: Samlet vurdering af skolen er skrevet af chefen for undervisningsområdet s. 3-13 er bortset fra afsnittet Samlet vurdering af skolen skrevet af skolen s. 14-25 er opsamlinger og tabeller samlet af Børn og Unge på baggrund af oplysninger fra skolen og fra de centrale systemer 2

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21 Hjemmeside: www.vestbyskolen.horsens.dk E-mail: vestbyskolen@horsens.dk Skoleleder: Birthe Rasmussen Viceskoleinspektør: Niels Christian Nielsen Ledende pædagog: Birgit Andersen Afdelingsleder: Lisbet Musaeus Vestbyskolen, som ligger i den nordlige del af Horsens, er beliggende på flere adresser: SFO1 og skoleafdeling i Ryesgade Alternativklasse i Bülowsgade SFO2 (10-14 årige) i Vestergade. Skolen har 46 lærere, 14 pædagoger og 360 elever fra 0. klasse til 9. klasse, heraf en specialklasserække fra 3. til 10. klassetrin med 62 elever, en alternativklasse med 12 elever, en SFO1 med 99 børn og en SFO2 med 30 børn. Skolens kerneydelse er undervisning i normalklasser og specialklasser. Klasserne er årgangsdelte, og der er lave klassekoefficienter. Vestbyskolen skifter navn til Slotsskolen fra skoleåret 2009/10. 3

Samlet vurdering af skolen Vestbyskolen arbejder meget målrettet med en organisationsudvikling ud fra en overordnet strategi om den inkluderende skole med et godt læringsmiljø for alle børn. Målet forfølges bl.a. gennem efteruddannelse, værdigrundlag, faglig udvikling og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Skolen har videreudvikling af evalueringskulturen på dagsordenen både i forhold til den enkelte elev, årgangene og skolen generelt. Vestbyskolens resultater ved folkeskolens afgangsprøver svinger meget. Karaktererne for 2009 ligger under landsgennemsnittet, bortset fra mundtlig dansk. Læseresultaterne fra Vestbyskolen ligger over gennemsnittet for Horsens Kommune og er resultatet af en målrettet indsats. Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne er på Vestbyskolen på 40 %, hvilket i forhold til skolens elevgrundlag er tilfredsstillende. 51 % fortsætter i 10. klasse og 9 % placerer sig i kategorien øvrigt. Der er tale om en markant fremgang i forhold til tallene fra sidste år. Den udvidede skoledag har skolen udnyttet til at sætte fokus på læsning, naturfag og matematik, og der er man nået længst i dansk, da dette har været et indsatsområde gennem længere tid end matematikken. Skolen anvender holddannelse i udstrakt grad for at kunne tilgodese elevernes meget forskellige udviklingstrin. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger fungerer godt, og lærere og pædagoger tager i stadig højere grad ansvar for opgaverne i teamet og på årgangen. Vestbyskolens elever har et gennemsnitligt højt fravær 16,5 dage i gennemsnit - og en nærmere analyse viser, at fraværet fordeler sig på fravær på grund af sygdom 4

og ulovligt fravær. Fraværet er bekymrende, og der er behov for en helt særlig indsats her. Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de opgaver, de bliver sat til at løse, er på langt de fleste områder inden for linjefag eller lignende. Skolen har arbejdet målrettet med udvikling af lærernes. Elevantallet pr. nyere pc er på 4,66, hvor kommunen gennemsnit er på 4,19. Skolens dækningsgrad i SFO er meget højt i hele indskolingsforløbet, og det ligger langt over gennemsnittet for kommunen. Skolens gennemsnitlige klassekvotient er på 14,5, og der er tale om en skole med 2 spor. Skolen har svært ved at tiltrække alle elever fra skoledistriktet, og på flere klassetrin svarer elevtallet til én klasse, men klassesammenlægningen kan være udskudt dels med baggrund i den pædagogiske opgave dels med baggrund i folkeskolelovens bestemmelser, der siger, at man skal undgå, at klasser for ofte splittes op. Vurderingen er foretaget af Børn og Unge på baggrund af kvalitetsrapportens forskellige data, svar på spørgeskema, dialogmøder med skolen og skolens selvevaluering. 5

Rammebetingelser Budget 2009 Løn: 26.286.231 kr. Øvrig drift: 4.089.051 kr. Personaletal Skolen har 4 ledere, 46 lærere, 14 pædagoger, 2 sekretærer, 1 serviceleder, og 4 servicemedarbejdere. 6

Pædagogiske processer Indsatsområder og resultater Det overordnede mål for Vestbyskolen er at skabe et godt læringsmiljø for børn i Vestbyen. Det være sig børn fra ressourcestærke hjem som børn fra ressourcesvage hjem. Vestbyskolen skal være rummelig og tilrettelægge en undervisning, der tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og forudsætninger både fagligt og socialt. For at løse denne opgave skal skolen i højere grad tiltrække flere børn fra de ressourcestærke hjem i distriktet. Skolen har i det forgange år og vil i de kommende år med den nye skole som udgangspunkt satse på en stærk profilering og markedsføring. Der er udarbejdet en ny folder, og skolen har profileret sig tydeligt i det lokale dagblad. Ved indflytningen til den nye skole med Smartboard i alle klasselokaler og trådløs net vil IT og IT-baserede undervisningsmidler være områder, der prioriteres højt for at markere en stærk faglig profil. Elevernes faglige udvikling og et større gennemsnit ved afgangsprøverne er igen et stort indsatsområde, hvortil der prioriteres mange ressourcer. Foruden dansk har skolen i en treårig periode prioriteret de naturvidenskabelige fag både med efteruddannelse, men også ved videndeling i et nyoprettet naturfagsteam. Med byrådets vedtagelse af en ny Vestbyskole har skolen formuleret en pædagogisk vision for Vestbyskolen Den inkluderende skole. Denne vision skal ses som en pædagogisk retning for de næste 3 år. Det vil sige før, under og de første år efter skolens indflytning i de nye fysiske rammer. Som opfølgning på Klog på egen praksis fortsættes arbejdet omkring udarbejdelse og implementering af værdigrundlaget med Per Bøjlund som tovholder. 7

Faglig udvikling - Alle dansklærerne i indskolingen har deltaget i læsekursusforløb, og det fælles kompetenceniveau har kvalificeret begynderlæsningen. I det kommende skoleår vil alle elever blive testet 2 gange med en chiptest og minimum 2 gange blive evalueret via læseudviklingsskemaet (LUS). - LUS-kursus for 12 dansklærere. - 3 lærere deltager i kurset den første læsning. - 5 lærere deltager i kurset at læse for at lære. - I de kommende 3 år sættes der fokus på de naturvidenskabelige fag. - 3 lærere fortsætter linjefagsuddannelse i matematik. - 4 lærere deltager i et kursus Matematik på mellemtrinnet. - 3 lærere deltager i 2 kurser Matematik i udskolingen og Aktiv matematik. - Der oprettes en funktionslærer for naturfag, som deltager i det kommunale naturfagsprojekt. - Funktionslæreren er samtidig formand og tovholder i forhold til naturfagsteamet med alle naturfagslærere som deltagere. Naturfagsteamet skal bl.a. i den 3-årige periode: o udvikle og beskrive den naturfaglige o undervisning med inddragelse af IT udvikle og beskrive videndelingen mellem naturfagslærerne - 2 lærere fra specialklassen påbegynder specialpædagogisk grundkursus. - Videreudvikling af skolens evalueringskultur med afsæt i teammøder med ledelsen 2 gange årligt. Skolen har prioriteret faglig udvikling højt for lærere og pædagoger. To pædagoger har gennemført meritlæreruddannelsen, og en lærer har gennemført linjefagsuddannelsen i matematik. Desuden har de pædagogiske medarbejdere gennemført andre kurser inden for især matematik og dansk. 8

Prioriteringen af faglig udvikling hos det pædagogiske personale har styrket især videndelingen på skolen, samt lysten til at prøve nye veje i undervisningen. Fokuspunktet ved teammøde med ledelsen har været udvikling af naturfagene, og også her er der lyst og vilje til at udvikle området. Implementering af værdigrundlag Med udgangspunkt i de værdier, der skal præge skolen: 1. Ansvarlighed 2. Respekt 3. Anerkendelse 4. Udvikling 5. Professionalisme 6. Engagement fortsættes beskrivelsen og implementeringen af ovennævnte værdier. Med udgangspunkt i kommunens værdier og skolens værdier har der været afholdt en pædagogisk dag, med praktisk/kreativt arbejde med værdierne. Der har ligeledes været flexdage, hvor skolens elever har arbejdet med værdierne. I forbindelse med medarbejdersamtaler vælges en af værdierne ud til en konkret drøftelse i forhold til, hvad det betyder for de konkrete arbejdsopgaver, vedkommende har. Vestbyskolen - den inkluderende skole - Med vedtagelsen af udvidet skoledag har skolen haft mulighed for øget brug af holddannelse på tværs af årgange i indskolingen. Det vil sige, at det i større omfang er muligt at tilrette undervisningen i forhold til den enkeltes elevs næste udviklingszone. I det kommende skoleår forventes, at holddannelse på tværs af årgange i et større omfang af undervisningen vil foregå i årgangene 0. 8. klasse. 9

- Holddannelse forudsætter, at fagene parallellægges på årgangene. - I forhold til udvidet skoledag udbygges samarbejdet med musikskolen og Komediehuset, hvor også 0. og 4. klasse er en del af projektet. Resultaterne viser, at dette samarbejde øger elevernes selvværd og har stor betydning i forhold til elevernes socialisering. - I det kommende skoleår vil Per Bøjlund forsat være konsulent og tovholder i processen omkring konkret kollegial sparring i storteamene for mellemtrinnet, udskolingen og specialklasserækken. På næsten alle klassetrin anvendes holddannelse på tværs af årgangene som et redskab til at tilrettelægge den mest optimale undervisning for den enkelte elev. Holddannelse på tværs af klassetrin er blevet modtaget positivt af forældrene og elever. Per Bøjlund har været konsulent og tovholder for storteamene mellemtrin, udskoling og specialklasse i forbindelse med kvalificering af teamarbejdet. Teamene melder positivt tilbage om forløbet. Den røde tråd Samarbejdet med børnehaverne udbygges efter følgende plan: - Et fælles pædagogisk arrangement for alle pædagogiske medarbejdere i indskolingen og børnehaverne. - Besøg på skolen af alle kommende børnehaveklassebørn 6-8 gange i skoleåret, inden de starter i skole. Dagen tilrettelægges af én af skolens børnehaveklasseledere. - I foråret afholdes overleveringsmøder mellem skole og børnehaver. På mødet deltager foruden personale fra skole og børnehaver psykolog, sagsbehandler og sundhedsplejerske. - Børnehaverne inviteres til forskellige arrangementer på skolen, f.eks. skuespil og julekoncert. - Fælles musik/teaterprojekt mellem skole og børnehaver i distriktet. 10

Samarbejdet med daginstitutionerne i skoledistriktet er udbygget og gennemført efter ovenstående plan. Det fælles musik/teaterprojekt var en stor succes med stor deltagelse af både børn og forældre. Opfølgning og nye indsatsområder Faglighed og inklusion Alle dansklærerne i indskolingen har deltaget i læsekursusforløb, og det fælles kompetenceniveau har kvalificeret begynderlæsningen. Alle elever bliver testet 2 gange med en chiptest, og minimum 2 gange bliver de evalueret via læseudviklingsskemaet (LUS). Den udarbejdede handleplan for læsning implementeres. I det kommende skoleår prioriteres følgende områder: - LUS-kursus for 3 dansklærere - 2 lærere deltager i kurset den første læsning - 2 lærere deltager i kurset at læse for at lære - 2 lærere deltager i kurset faglig inspiration i danskundervisningen - Også i det kommende år sættes der fokus på de naturvidenskabelige fag - 6 lærere deltager i et kursus Matematik på mellemtrinnet/udskolingen - 2 lærere deltager i biologi update - I forrige år blev der oprettet en funktionslærer for naturfag, som deltager i det kommunale naturfagsprojekt - Funktionslæreren er samtidig formand og tovholder i forhold til naturfagsteamet med alle naturfagslærere som deltagere. Naturfagsteamet skal bl.a. i den 3-årige periode: o udvikle og beskrive den naturfaglige o undervisning med inddragelse af IT udvikle og beskrive videndelingen mellem naturfagslærerne. - 4 lærere fra specialklassen påbegynder specialpædagogisk grundkursus 11

- 6 pædagogiske medarbejdere deltager i AKT-kursus - Videreudvikling af skolens evalueringskultur med afsæt i teammøder med ledelsen 2 gange årligt - Der ansættes en afdelingsleder med PD i specialpædagogik og læsning. Afdelingslederen har bl.a. til opgave at kvalificere undervisningen i skolens specialklasserække. Læring med IT Ved indflytningen til Slotsskolen med Smartboard i alle klasselokaler og trådløs net har Slotsskolen nu mulighed for at anvende IT og IT-baserede undervisningsmidler i et langt større omfang end tidligere. I det kommende år vil alle lærere og pædagoger deltage i to kurser: Implementering af Smartboard og et faglig kursus i anvendelse af Smartboard i dansk eller matematik. 19 lærere vil deltage i et kursusforløb om anvendelse af SkoleIntra i undervisningen. Der er ved skoleårets start ansat en ny IT-vejleder, som bl.a. har til opgave at udarbejde en IT-handleplan for IT i undervisningen. Den røde tråd Samarbejdet med børnehaverne udbygges efter følgende plan: - Et fælles pædagogisk arrangement for alle pædagogiske medarbejdere i indskolingen og børnehaverne. - Fælles kursus/handleplan for udvikling af børnehavebørnenes sprog og senere læseudvikling. - Besøg på skolen af alle kommende børnehaveklassebørn 6-8 gange i skoleåret, inden de starter i skole. Dagen tilrettelægges af én af skolens børnehaveklasseledere. - I foråret afholdes overleveringsmøder mellem skole og børnehaver. På mødet deltager foruden personale 12

fra skole og børnehaver psykolog, sagsbehandler og sundhedsplejerske. - Børnehaverne inviteres til forskellige arrangementer på skolen, f.eks. skuespil og julekoncert. - Fælles musik/teaterprojekt mellem skole og børnehaver i distriktet. Udfordringer Udfordringen for skolen i det kommende år er at få den nye skole til at fungerer efter den pædagogiske vision, som vi udarbejdede for 3 år siden. Vi skal først have den praktiske del til at fungere, hvor alle rutiner er ændret, og dernæst udnytte de pædagogiske muligheder, som den nye skole giver os. De fire afdelinger (storteam) skal både være selvstændige med ansvar for den almindelige undervisning, specialundervisning og praktiske opgaver samtidig med, at storteamet skal være en del af fællesskabet. En anden udfordring er at få ændret andelen af elever fra skoledistriktet. Et område, der vil blive prioriteret højt i de kommende år. Den største udfordring for skolen er at få ændret fraværsprocenten for skolens elever. Den meget høje fraværsprocent gør det meget vanskeligt at løse vores kerneopgave, ligesom det er vanskeligt at bryde den negative sociale arv for en stor gruppe af skolens elever. Ændringen af fraværsprocenten i positiv retning vil bl.a. være en forudsætning for, at det gennemsnitlige karaktergennemsnit ved afgangsprøverne kan stige. 13

Resultater Udvidet skoledag I forhold til udvidet skoledag er der taget udgangspunkt i de politiske mål vedrørende øget faglighed fleksibilitet fortsat samarbejde mellem lærere og pædagoger Med hensyn til øget faglighed har Vestbyskolen bl.a. sat fokus på læsning, naturfag og matematik. På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det optimale, har skolen vurderet, hvor tæt de er på det mål, de har sat. Målopfyldelse 1 2 3 4 5 Med hensyn til fleksibilitet vurderer skolen, at 41 50 % af undervisningen er organiseret anderledes med f.eks. holddeling. 0 10 % 11 20 % 21 30 % 31 40 % 41 50 % I forhold til samarbejdet mellem lærere og pædagoger har den enkelte skole opgjort fordelingen mellem lærer og pædagogressourcer i indskolingen og desuden vurderet på samarbejdets intensitet mellem lærere og pædagoger i indskolingen. 14

Lærerressourcer Pædagogressourcer Samarbejdet mellem pædagoger og lærere er beskrevet i form af fire trin, hvor Vestbyskolen vurderer, at de i deres samarbejde er på trin 4. Vestbyskolen 4 Samarbejder om sociale og faglige mål og handleplaner, for den enkelte elev/årgangen. Er fælles om en fleksibel tilrettelæggelse af forløb, men hver enkelte beholder sit ansvar. 3 Samarbejder omkring koordinering og planlægning af forløb. Deler planlægning og gennemførsel, men hver enkelt beholder sit ansvar. 2 Fordeler opgaver. Samtaler om den enkelte elevs trivsel, årgangens/klassens sociale liv og skole-hjem-samarbejdet. 1 Udveksler ideer omkring forløb/elevernes trivsel. Udveksler information om den enkelte elev. 15

Læseresultater Ifølge læsetest ved hjælp af en ordlæsetest placerer ca. 87 % af eleverne på 2. klassetrin sig i kategorien sikre læsere. OS120 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% A1 B1 B2 B3 C1 C2 C3 Slotsskolen Gnsnt. Horsens Kommune I en mere omfattende læsetest på 6. klassetrin ligger Vestbyskolen under landsgennemsnittet, både når det drejer sig en den lidt sværere indholdslæsning, punktlæsning og intensiv læsning. 16

Tabeller Rammebetingelser Tabel 4.3 Elevtal og skoleoplysninger for Vestbyskolen Elevtal Klassetal Særlige opgaver Klassetrin 2008/09 2007/08 340 363 19 8 Specialklasser (3. - 9. klasse) Alternativklasse 20 8 Specialklasser (3. - 9. klasse) 2006/07 365 Alternativklasse 20 8 Specialklasser (3. - 9. klasse) Alternativklasse Datagrundlag: KMD Elev 5.9.2008 samt indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2009 Tabel 4.12 Elevoplysninger for Vestbyskolen Elevtal per Elevtal per klasse* lærer Fravær i timer per elev 2008/09 20,7 6,2 16,5 2007/08 15,2 7,3 16,4 2006/07 14 10,4 15,4 Datagrundlag: KMD Elev. * Elevtal pr. klasse er opgjort som antallet af elever i normalklasser og er således ekskl. elever i specialklasser mv. Vedr. elevtal pr. lærer er tallene fra UNI-C. Elevtal pr. lærer angiver antal elever pr. fuldtidsansat, beregnet på baggrund af lærernes samlede ressourcetid og ledernes undervisningstid fratrukket undervisningstid i specialklasser for begge personalekategorier. På elevsiden indgår elever i specialklasser ikke. 0.-9. klassetrin 0.-9. klassetrin 0.-9. klassetrin 17

Tabel 4.13 Læreroplysninger for Vestbyskolen Lærernes Lærernes Lektioner pr. uge undervisningstid undervisnings- i procent pr. tid i timer pr. år år 2008/09 36,1 695 23,2 2007/08 36,4 700 23,3 2006/07 697 23,2 Datagrundlag: UNI-C, pr. 5. september 2008. Undervisningstiden er i denne opgørelse set i forhold til nettotimetallet på 1924. Tallet siger ikke noget om, hvor meget den enkelte lærer underviser, idet ledelse, læsevejledere, skolebibliotekarer, frikøbte lærere m.v. også indgår i opgørelsen. Kolonne 2 vedrører lærernes undervisningstid i timer pr. år og er beregnet ud fra oplysninger fra UNI-C på baggrund af skolernes indberetninger pr. 5. september 2007. Således er den samlede undervisningstid divideret med antal lærerårsværk, dvs. totale ressourcetid delt med 1.924. Begge tal er opgjort af UNI-C. UNI-C inddeler lærernes tid i 5 kategorier: 1. Undervisning, 2. Ikke undervisning, 3. Individuel tid, 4. Ledelsestid og 5. Ferie. Tabel 4.14 Oplysninger om IT og undervisningsmidler for Vestbyskolen Elevantal per nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter til udgifter til Regnskabs- undervisnings- undervisningsmidler uden IT midler med IT pr. elev pr. elev 2008/09 4,66 2.154 1.595 2007/08 5,7 2.040 1.380 2006/07 7 1.640 1.609 Datagrundlag: Kolonne 2: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune pr. 31. december 2007. Øvrige oplysninger er indberettet af skolerne i maj-august 2008 og vedrører skoleåret 2007/2008. 18

Tabel 4.15 Økonomioplysninger for Vestbyskolen Gennemsnitlig Nettoudgifter elevudgift i kr. inkl. specialklasser *Budget til specialklasser, enkeltintegrerede og hold i kr. Budget til modtagelsesklasser og hold i kr. 2008/09 82.561 28.070.806 5.970.771 229.810 2007/08 70.772,00 25.690.165 5.235.829 222.643 2006/07 64.648 4.846.930 123.000 Datagrundlag: Børn og Unge, Økonomisystemet Axapta. Elevudgifter for skoleåret 2008/09 opgøres som skolens R2008 udgifter. Budgettet til specialklasser, enkeltintegrerede og hold samt budgettet til modtagelsesklasser og hold er beregnet ud fra tildelt personaleressource, lønudgifter. **Justeret beregning i forhold til 2007/2008 specialklasseomregning, vikardækning og ledelsestid er medregnet. Resultater Tabel 6.1a Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleåret 2008/09 for Vestbyskolen Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skriftlig Dansk orden Dansk mundtlig Matematik færdighedsregning Matematik, problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi Engelsk skriftlig Tysk mundtlig Biologi skriftlig Geografi skriftlig Samfundsfag Obligatorisk projektopgave 2009 3,46 4,19 4,23 3,77 7,29 5,52 4,16 5,36 3,1 2,75 0,17 7 5,8 3,7 3,7 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C, afgangsprøven skoleåret 2008/09 19

Tabel 6.1b Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleåret 2006/07 for Vestbyskolen Dansk, skriftligt Dansk mundtligt Matematik problemløsning Fysik / kemi, skriftligt Engelsk mundtligt 2007 7,7 8,4 6,2 6,4 8 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C, afgangsprøven skoleåret 2006/07 Tabel 6.2 9. klassernes overgangsfrekvenser for Vestbyskolen % Ungdomsuddannelse 10. klasse tilbud Øvrigt 2009 46 46 7 2008 42 28 30 2007 33 47 20 Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejledning for skoleåret 2008/09 Tabel 8.1 Gennemførelse af planlagte timer på Vestbyskolen Antal planlagte timer som planlagt gennemført Gennemførte timer Planlagte timer med Faktiske tal Aflyste timer ekstern løs vikar Faktiske Andel i Faktiske Andel i Faktiske pct. pct. tal tal tal Andel i pct. 2008/2009 15.030 14.523 96,6 419 2,8 88 0,6 2007/2008 15.900 15.617 98 174 1 109 1 2006/2007 14.820 14.487 98 211 1 125 1 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, juni 2009 fra 1.kl. til 10.kl. (begge inkl.) Omlagte timer betragtes som gennemførte timer som planlagt. * Tallene er afrundede. Det kan betyde at nogle skoler i realiteten aflyser under 1 pct. af timerne 20

Lærernes uddannelsesniveau Tabel 8.2 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i dansk på Vestbyskolen Dansk Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse i faget Lignende Andre 2008/2009 17 94% 6% 0% 2007/2008 18 89% 11% 0% 2006/2007 17 82% 12% 6% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 Tabel 8.3 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i matematik på Vestbyskolen Matematik Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse i faget Lignende Andre 2008/2009 17 29% 47% 24% 2007/2008 18 33% 33% 33% 2006/2007 17 59% 0 41% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 Tabel 8.4 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i engelsk på Vestbyskolen Engelsk Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse i faget Lignende Andre 2008/2009 13 100% 0% 0% 2007/2008 14 100% 0 0 2006/2007 13 92% 0 8% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 21

Tabel 8.5 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i natur / teknik på Vestbyskolen Natur/teknik Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse i faget Lignende Andre 2008/2009 12 8% 58% 33% 2007/2008 12 17% 50% 33% 2006/2007 12 33% 33% 33% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 Tabel 8.6 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i geografi på Vestbyskolen Geografi Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse i faget Lignende Andre 2008/2009 5 60% 0% 40% 2007/2008 6 83% 17% 0 2006/2007 5 80% 20% 0 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 Tabel 8.7 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i biologi på Vestbyskolen Biologi Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse i faget Lignende Andre 2008/2009 5 100% 0% 0% 2007/2008 6 83% 0 17% 2006/2007 5 100% 0 0 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 22

Tabel 8.8 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i fysik/kemi på Vestbyskolen Fysik/kemi Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse i faget Lignende Andre 2008/2009 5 100% 0% 0% 2007/2008 6 50% 50% 0 2006/2007 5 100% 0 0 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 Tabel 8.9 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning af børn med specielle behov på Vestbyskolen Specialpædagogik Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse i faget eller lign. Kompetencer Lignende Andre 2008/2009 8 75% 25% 2007/2008 8 88% 12% 2006/2007 8 13% 25% 63% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 Midler til efteruddannelse Tabel 8.11 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for fagområdet dansk Kursustimer Årsværk Andel / fuldtidsstilling 2009 372 0,22 0,56% 2008 372 0,22 0,5 2007 422 0,25 0,62% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 23

Tabel 8.12 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for fagområdet naturfag Kursustimer Årsværk Andel / fuldtidsstilling 2009 696 0,42 1,05% 2008 594 0,35 0,57% 2007 0 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 Tabel 8.13 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for fagområdet specialpædagogik Kursustimer Årsværk Andel / fuldtidsstilling 2009 437 0,26 0,66% 2008 745 0,44 1,01% 2007 600 0,36 0,88% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 Tabel 8.14 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for øvrige fagområder Kursustimer Årsværk Andel / fuldtidsstilling 2009 580 0,35 0,88% 2008 1450 0,86 1,96% 2007 1200 0,71 1,75% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 24

Elevtal og SFO-andel Tabel 8.15 Rammebetingelser for Vestbyskolen Antal klassetrin Spor / klassetrin Elevtal Antal specialelever Elever med dansk som andetsprog 2009 0-9 1,5 340 0 15 2008 0-9 2 363 58 17 2007 0-9 2 364 58 16 Datagrundlag: KMD Elev 5.9.2008 samt indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2009 Tabel 8.16 SFO andelen på Vestbyskolen i skoleåret 2008 / 09 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 2009 28 93% 21 81% 23 85% 23 70% 2008 23 79% 31 100% 34 83% 13 57% 2007 23 64% 35 81% 23 79% 25 96% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 25

26

27

Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 www.horsenskommune.dk BØRN OG UNGE