16-01-2012. Sprog og læsevanskeligheder. Billedbenævnelse i 0. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1)



Relaterede dokumenter
Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Tegn på ordblindhed i mundtlig sprogbrug

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Ordblindhed vanskeligheder og muligheder

Ordforråd. Disposition

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten

Ordblindearrangement for pædagogiske ledere og læsevejledere, Aarhus

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats

Ordblindhed og andre læsevanskeligheder

Den digitale ordblindetest rød, gul og grøn. Marina Norling Læsevejleder Arden Skole

University of Copenhagen. Vage mål og svag undervisningsvejledning. Nielsen, Anne-Mette Veber; Juul, Holger. Published in: Dansk Audiologopaedi

Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015

Sprogforståelse er mere og andet end ordforråd sætningsstrukturforståelse. Mads Poulsen Center for Læseforskning

Dysleksi og sproglig udvikling. Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi?

Vejledning til Ordblinderisikotesten

Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag

Læseforståelse under udvikling PIRLS-kursusdage Louise Rønberg Adjunkt, Professionshøjskolen UCC

Oversigt over oplægget i dag

Udtaledistinkthed og stavefærdighed hos danske børn

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Center for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig Center for Læseforskning. Københavns Universitet

Dysleksi: symptomer, årsager og følger

Den nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet.

Læseudvikling veje og afveje. Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? Marianne Aaen Thorsen 1. Hvad er læsning?

Etsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer. Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet

Når dit barn skal lære at læse

Det vil jeg fortælle jer om i dag

STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen

Læseflow i 3.kl. København 6. august Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Københavns Professionshøjskole

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind?

Rapport om projekt vedrørende tidlig identifikation af elever i risiko for udvikling af alvorlige afkodningsvanskeligheder (herunder ordblindhed)

DYSLEKSI - alles ansvar

Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune

Thomas Mose. Mikael Højbjerg. Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk

Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012

Ordblindes stavning Dorthe Klint Petersen (DPU) Holger Juul (KU) Ord december 2018

SILKEBORG KOMMUNE HVINNINGDALSKOLEN U TEAM -1 SPROGVURDERING KLASSERAPPORT Rambøll Sprog

Kan en dynamisk afkodningstest i børnehaveklassen bidrage til at forudsige læsevanskeligheder i 1. klasse? Gellert, Anna Steenberg; Elbro, Carsten

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse

Ordblindetest- og vejledning

8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Talesprog skriftsprog taleprocessering

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Hvorfor er tidlig sprogstimulering så væsentlig? - Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet

FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

Læsepolitik

GUNGEHUSSKOLEN. Ordblindehandleplan. Indledning. august Indledning

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Rudersdals indsats for ordblinde elever

Sprogvurdering i børnehave og børnehaveklassen

Tosprogedes læsetilegnelse. At klare sig godt. Karakterer i 9. klasse!

Læsepolitik og handleplan

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Disposition. Flydende læsning hvad er det?

Formålet med Testplan for læsning og stavning i Vesthimmerlands Kommune er på datainformeret grundlag

Sprogforstyrrelser 0611 også et problem blandt unge og voksne

Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen.

Sproglige færdigheder i børnehaveklassen en sammenligning af årgang 2004 og 2007

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

PD-modul Læsevanskeligheder torsdag den 3. april Emne 2: Taleprocesseringsvanskeligheder hos børn med læsevanskeligheder

Dysleksi som funktionsnedsættelse eller handicap: Hvornår får ordforrådet betydning?

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC

Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn

Test, og hvad enhver læseunderviser bør vide om dem

Testen kan benyttes til elever i klassetrin, unge og voksne

MØDE I: Handicaprådet DATO: MØDESTED: Tårnby Rådhus, byg A, Lokale 209 KLOKKEN EMNE: Handicaprådsmøde SAGSNR.

Undervisning af unge og voksne ordblinde med dansk som andetsprog

Lytteskrivning i indskolingen

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014

Præsentation af Rambølls ny sprogvurdering

Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017

På Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.

Klar, parat, læsestart...

DYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER LÆSEVANSKELIGHEDER?

Transkript:

16-1-212 Billedbenævnelse i. kl. Sprog og læsevanskeligheder Carsten Elbro http://laes.hum.ku.dk Syddansk Universitets børnesprogskonference Center for Børnesprog,18. januar 212 Forudsigelse fra. kl. af læseudvikling i 2.-3. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1) Grade 3 word decoding (silent) 35 3 25 2 15 1 5,1,2,3,4,5,6,7,8,9 KG picture naming (# correct per sec) (Elbro & Scarborough, 24) Færdigheder i bh.kl. ant. grupper % var. Spirende læsefærdigheder 21 32 24 27 27 21 Produktivt ordforråd 5 21 Sproglig hukommelse (sætn. historier) 11 2 Seriel benævnelseshastighed (RAN) 14 14 Verbal IQ 12 14 Sprogforståelse (sætninger) 9 14 Sprogforståelse (ordforråd) 2 11 Verbal hukommelse (ord & tal) 18 1 Sprogforståelse (historier) 11 11 Udtalepræcision 4 6 Fonem-skelnen 11 4 (fortsættes...) (Elbro & Scarborough, 24) Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (2) Forudsigelse af læsning i 3. kl. fra begyndelsen af 1. kl. Færdigheder i bh.kl. ant. grupper % var. Visuel hukommelse 8 1 Nonverbal IQ 8 7 Motoriske færdigheder 5 6 Visuel skelnen 5 5 Visuo-motorisk integration 6 3 Højtlæsning hjemme 21 8 Antal bøger i hjemmet (DK) 3 12 3. kl. august: ordlæsning (rigtige/min) 7 6 5 4 3 2 1 Overflødig bekymring Tidligt opdaget Opfyldt forventning Overset Forældre Ordbl Normal (Elbro & Scarborough, 24) 1 2 3 4 5 6 7 (Elbro, 27) 1

16-1-212 fra begyndelsen af 1. klasse fra begyndelsen af 1. klasse Læsning i 3. kl. i begyndelsen af 1. kl Dårlige (risikogruppe) O.k. læsning 6 (7 % overflødig bekymring) O.k. 83 (93 % opfyldte forventninger) Foregribende undervisning i 1. klasse? Rådgivning? Meget stor risiko for læsevanskeligheder: 84 % under 1 ord/min i 3. klasse, 51 % under 5 ord / min i 3. kl. Almindelig opmærksomhed på evt. vanskeligheder Mindre risiko for vanskeligheder. 11 % under 5 ord/min i 3. kl. Pædagogisk konsekvens Forudsigelse Dårlig læsning 31 (5 % opdagede) 31 (5 % oversete) Bogst + sproglyd 24 7 (Elbro, 27) Flere i risikogruppen giver flere, der opdages tidligt, men Læsning i 3. kl. i begyndelsen af 1. kl. Dårlige (risikogruppe) O.k. læsning 23 (26 % overflødig bekymring) O.k. 66 (74 % opfyldte forventninger) +? Dårlig læsning 44 (71 % opdagede) 18 (29 % oversete) Udtalevarianter af krokodille, 186 børn 6:2 år Kvalitet af fonologiske repræsentationer af ord? Haplologi (lokmotiv)-effect krogohdile krokohdile krogehdile kroghdil/ kråghdil/ kogohdil/ kogehdile kåhdil/ krohdil/ Hkrogo kråhdi kroehdile dodohdil/ dodehdile krodohdil/ krolehdile krolehdil/ kålehdiz krogohgil/ kråbehdil/ 2

16-1-212 Forudsigelse fra. kl. af læseudvikling i 3. kl. Grade 3 word decoding (silent) Sum score 35 Ud fra bogstavkendskab, opmærksomhed på sproglyd og udtaledistinkthed (fra starten af børnehaveklassen) 3 25 2 15 1 5 r =.32 Forudsagt fra. kl. Læsn. i 2. kl. Vanskeligheder Normal Normal 12 14 Vanskeligheder 23 11 (p(risiko) =,6; generel præcision 85 %) 2 4 6 8 1 KG pronunciation accuracy (pct.) (Elbro & Scarborough, 24) (Elbro, Borstrøm & Petersen, 1998; Petersen & Elbro, 1999) Forudsigelse af gode læsefærdigheder Udtalepræcision forudsiger ikke Benævnelseshastighed forudsiger også når der tages højde for bogstavkendskab og fonemopmærksomhed., fortsat Sput Laf Ky Hvor mange gentagelser skal børnene bruge for at lære de nye navne mundtligt (den er ingen skrift på billederne)? adskiller ordblinde og ikke-ordblinde elever (også yngre på samme læseniveau) (Vellutino et al., 1975; Messbauer & de Jong, 23; Wimmer et al., 1998; Elbro & Jensen, 25) forudsiger vanskeligheder i den første læseudvikling (også ud over bogstavkendskab og fonembevidsthed) (Poulsen, Juul & Elbro, undervejs). Det er ukendt, om verbal indlæring kan fremmes i. kl. Nogle begynderlæsere sidder fast i den omkodede form har de en tredje sproglig vanskelighed? Det skrevne ord: tapet Omkodet form: [t ] [pe] [e] [te] Genkendt ord: [t pe d] snegl [sne:] [gl] [?] 3

16-1-212 Ordgenkendelse trods staveudtale Ordgenkendelse trods fejludtale forudsiger læsning Her skal du høre nogle elever i 2. klasse. De har svært ved at læse nogle ord. Men måske kan du gætte, hvad de forsøger at læse! Ordgen. trods fejl.3***.21** Ordgen. af staveudtale.27*** Staveudtale: sne:gl (nov. 1. kl.) Eller fejludtale: børnebave (maj. kl.) Tidlig ordlæs.21**.18** Ordlæs RAN-cif.25** Fon.opm. maj. kl. nov. 1. kl. jan 1. kl. ( -vægte: * p <.5, ** p <.1, *** p <.1) (Elbro, de Jong, Houters, Nielsen, 212). Forudsigelse af udvikling af læsehastighed Hurtig, automatisk benævnelse (RAN): farver eller figurer, cifre eller bogstaver, fx Udtaledistinkthed Ordgenkendelse trods fejl Hurtig, automatisk benævnelse (RAN) - adskiller ordblinde fra normale, jævnaldrende læsere, men ikke fra yngre læsere på samme læseniveau - forudsiger udvikling af både sikkerhed og hastighed i afkodning (r =,38, Elbro & Scarborough, 24; Landerl & Wimmer, 28). (Se også sammenhængen mellem billedbenævnelse og læsning i indledningen her er hastighed med). - vanskelig (umulig?) at fremme igennem undervisning (de Jong & Vrielink, 24), så der er ikke effektunderundersøgelser. Udtaledistinkthed Ordgenkendelse () Seriel benævnelse (RAN) Billedbenævnelseshastighed 4

16-1-212 2 Forudsigelse fra børnehaveklassen! Reading comprehension grade 7 15 1 5 Group NormP Færdigheder i begyndelsen af børnehaveklassen, der forudsiger overraskende dårlig læseforståelse i 7. kl., dvs. når der er taget højde for afkodningen i 3. kl. Resultater af hierarkisk multipel regressionsanalyse. Trin Bh.kl. F p (1. Afkodning i 3. kl. 51.1 <.1) 2. +Receptivt ordforråd 9.8 <.1 3. +Produktivt ordforråd 6.1 <.5 4. +Produktiv morfologi 4. <.5 DysP -PA 1 2 3 4 DysP +PA (Ingen effekt af IQ, korttidshukommelse, udtalekvalitet eller bogstavkendskab fra bh.kl. efter kontrol for afkodning i 3. kl.) Word decoding grade 3 (Elbro & Petersen, undervejs) (Elbro, 22) Forudsigelse fra forskellige alderstrin Udtaledistinkthed Ordgenkendelse Seriel benævnelse (RAN) Billedbenævnelseshastighed (Læseerfaring) Afkodning Ordforråd (emneviden) Morfologi (morfosyntaks?) Fortællestruktur Alder Færdighed ;6 Lydskelnen 2;6 Produktivt ordforråd Ytringslængde, produktiv syntaks 3; Produktivt og receptivt ordforråd Udtalekvalitet (konsonantklynger) Tid med egne bøger (ikke læsning) 5; Fonemopmærksomhed Produktivt ordforråd (billedbenævnelse) (Scarborough, 199; Gallagher et al, 2; m.fl.) i særlige grupper Børn af ordblinde forældre Børn med mere eller mindre specifikke sprog- og talevanskeligheder (SLI, n-sli) Ingen Neurologisk Psykiatrisk Ja % komorbiditet komorbiditet komorbiditet af alle (n = 84) (n =116) (n =12) (n =2) Spørgsmål n (%) n (%) n (%) n (%) Læseindlæringsvansk 6 (71)* 96 (83) 85 (83) 79,5 Ordbl.uv. fra 1. kl. 29 (35)* 72 (62) 59 (58) 67,3 Bestående læsevansk. 36 (43)*** 72 (62) 66 (65) 54, Påbegyndt udd. 46 (55)*** 3 (26) 23 (23) 38 Fuldført uddannelsen 37 (8 af 46)*** 2 (67 af 3) 13 (57) 28,5 Aktuelt job intet............... 25 88 8 37,4 ufaglært............ 21 9 9 15,2 faglært............. 2 14 7 17,3 handel.............. 7 1 4 4,1 selvstændig......... 8 2 5,1 akademisk.......... 1 1 1 Klarer sig selv 54 (64)*** 17 (15) 16 (16) 35,5 i eget hus eller lejlighed 75 (89)*** 63 (54) 52 (51) 68,8 * p<,5. *** p<,1. (Dalby, Elbro, Maarbjerg, 29) 5

16-1-212 m.v. blandt talebørn Børneundersøgelsen Læsevansk. som voksen Overførselsindkomst Ordforråd -,32 -,39 Lydskelnen -,22 -,3 Udtale - -,25 Verbal hukom. -,37 -,4 Første ord alder,23,23 Non-verb. IQ -,48 -,46 Social alder -,38 -,54 Gå alder,21,31 m.v. blandt talebørn Børneundersøg. Læsevansk. som voksen Overførselsindkomst 1. IQ og alder 39 % 31 % 2. Verbal hukom. 3 % 6 % 3. Psych. diagnose - 3 % 4. Neurol. tegn - 13 % I alt 42 % 52 % Elbro, Dalby, Maarbjerg, (211). International Journal of Language and Communication Disorders, 46(4), 437-448. Elbro, Dalby, Maarbjerg, (211). Undersøgelse af afkodningsvanskeligheder - milepæle afhænger af - hvilke læsefærdigheder der skal forudsiges (præcision i afkodning, hastighed, sprogforståelse), - om det er læsevanskeligheder eller virkelig gode læsefærdigheder, der skal forudsiges, - hvilket alderstrin man forudsiger fra, - om eleverne allerede er i en risikogruppe, - i hvor høj grad de givne forudsætninger allerede er genstand for opmærksomhed og undervisning. Alder Iagttagelse Indsats 3 år, børnehave Sproglige færdigheder: ordforråd, sprogforståelse og mundtligt udtryk 5-6 år,. kl. Sproglige færdigheder: ordforråd (størrelse, mobilisering, kvalitet), morfo-syntaks? sprogforståelse Læseforudsætninger: sproglydsopmærksomhed, bogstavkendskab, verbal indlæring, ordgenkendelse begyndende læsefærdigheder 7-9 år, fra slutningen af 1. kl. 9+ år, fra slutningen af 2. kl. Sproglige færdigheder (som ovenfor) Læseforudsætninger (som ovenfor) Begyndende læsefærdigheder: læsning af helt enkle, nye ord Sproglige færdigheder (som ovenfor) Læseforudsætninger og -færdigheder: bogstavkendskab læsning af nye ord, læsning af sammenhængende tekst Evt. talepædagogisk støtte Evt. forebyggende indsats: støtte i mindre gruppe, evt. m. talepædagog Evt. støtte i klassen, efter skoletid eller foregribende specialundervisning Evt. støtte i klassen, efter skoletid eller specialundervisning (Elbro, 26) Dansk forudsigelse af læsning fra før 1. kl. Søllerødundersøgelsen (.-9. kl.). Jansen, M., Kreiner, S., Krogh, T., & Nielsen, H. W. (1987). Sproglige forudsætninger og senere skolegangsresultater (Vol. 1). København: Forlaget Skolepsykologi. Københavnsundersøgelsen (.-7.kl.). Elbro, C., Borstrøm, I., & Petersen, D. K. (1998). Predicting dyslexia from kindergarten. The importance of distinctness of phonological representations of lexical items. Reading Research Quarterly, 33(1), 36-6. Elbro, C., & Petersen, D. K. (24). Long-term effects of phoneme awareness and letter name training. An intervention study with children at risk of dyslexia. Journal of Educational Psychology, 96(4), 66-67. Den store læsebogsundersøgelse (.-3. kl.). Borstrøm, I., Petersen, D. K., & Elbro, C. (1999). Hvordan kommer børn bedst i gang med at læse? En undersøgelse af læsebogens betydning for den første læseudvikling. København: Center for Læseforskning og Undervisningsministeriets forlag. Dansk forudsigelse af læsning fra før 1. kl. Statusundersøgelsen (.-2. kl.). Juul, H. (28). Sproglige færdigheder i børnehaveklassen en sammenligning af årgang 24 og 27. Undervisningsministeriet/Center for Læseforskning. Juul, H. (27). Sproglige færdigheder og læseudvikling. En undersøgelse af danske børn fra starten af børnehaveklassen til 2. klasse. Undervis-ningsministeriet/Center for Læseforskning. 3-års-undersøgelsen (ca. 5 år-35 år). Elbro, C., Dalby, M., & Maarbjerg, S. (211). Language learning impairments. A 3-year follow-up of language impaired children with and without psychiatric, neurological and cognitive difficulties. International Journal of Language and Communica-tion Disorders, 46(4), 437-448. Hastighedsundersøgelsen (.-3. kl. +). Elbro, C., de Jong, P. F., Houter, D., & Nielsen, A.-M. V. (212). From spelling pronunciation to lexical access: A second step in word decoding? Scientific Studies of Reading. 6