Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes



Relaterede dokumenter
Lene Skovbo Heckmann. Den gode time

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Ledelse i en inkluderende skole

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Inklusion i klassens fællesskab

Inkluderende pædagogik

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

Lene Skovbo Heckmann. Den gode vurderingspraksis

Let design i håndarbejde

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 0-1 år

Undervisningens hvordan

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Sundhedspædagogik i børnehaven

Let håndarbejde. Af Britta Aagaard Thorlann

Praktik i pædagoguddannelsen

Læreraftalerne Redigeret af Allan Sørensen

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år

Læsning og skrivning i alle fag

Vurdering for læring

Trivsel i udskolingen

Den reflekterende praktikvejleder

Ulla Sjørup. Drengene efter pigerne

Vuggestuen som læringsmiljø

Sundhed, krop og bevægelse

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

Klasselærerens håndbog

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

Per Byrge Sørensen. Offentlighedsloven. med kommentarer

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Bodil Bang-Larsen og Tove Uhrbrand Rasmussen. Fortællekredsen. - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde

Vurdering for læring i klasserummet

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Bedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer

ledelse Delegeret i skolen

Vi arbejder med. modtagelse af det nye barn og dets forældre. Af Camilla Wessman

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen

POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling

Fra stress til trivsel

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen

Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt

undervisningsassistenten

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Professionelle læringsfællesskaber

Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

Lotte Salling. Vilfred. og verdens vaerste vikinger. Illustreret af Tom Kristensen

Børns læring gennem oplevelse og udforskning Oversat af Anna Garde

SPROGTILEGNELSE I ET INKLUDERENDE PERSPEKTIV HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE MED OG UDEN SPROGLIGE VANSKELIGHEDER

Inkluderende læringsfællesskaber. Charlotte Andersen. Bevar roen. En metodehåndbog til inklusion af børn med ADHD

James Nottingham. Nøglen til læring. hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring? Oversat af Simon Hastrup

Pædagogik kan ses. Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen

Pædagogik og pædagoger

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis

Leg med tal og former

Gudrun Gjesing Lene Hummelshøj Qvist Tine Ørskov Dall. Krop og læring i indskolingen hvorfor? hvordan? sådan!

Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted ELEVER LÆRER SAMMEN. gruppearbejde som undervisningsform

Lise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion

Anerkendende klasserumsledelse

Feedback og vurdering for læring

Katrine Andersen og Balder Brøndsted. Leg så benene vokser. Legebog for vuggestuebørn

Skolens værdiregelsæt

Barnets digitale læringsrum

Vibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget

SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1. Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT. redskaber til evaluering af klasserumsledelse

Sproghistorier en alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling

It i alle fag. 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne. Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design

Lene Metner og Peter Bilgrav (red.) KRAP i skolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden

Per Byrge Sørensen og Signe Holm-Larsen. Om tilsyn især i skolen

Inkluderende fællesskaber

Feedback i erhvervsuddannelserne

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Artikelsamling om læringsstile

Sprogets milepæle Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling?

Inkluderende læringsfællesskaber. Charlotte Andersen. Bevar roen. En metodehåndbog til inklusion af børn med ADHD

Marianne Grønbæk & Henrik Pors David Campbell. VækstModellen. vejen til dialogbaseret ledelse

Pædagogisk idræt. i vuggestue og børnehave

Klasseledelse og fag. at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg

Afprøvning og eksperimentering. eksperimentering Vejledningsloop/ OPSTART Elevarbejde Evalueringsloop. Tid Elever. Teknologi Underviserrolle

En god samling idéer til aktiviteter i rundkreds

wendy jolliffe hvordan gøres det? Oversat af Joachim Wrang Dansk bearbejdelse af Grethe Kjær og Anne Marie Østergaard

Transkript:

Inkluderende læringsfællesskaber Laura Emtoft Sofia Esmann Læsning der lykkes - inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Laura Emtoft og Sofia Esmann Læsning der lykkes inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatterne Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Astrid Holtz Foto s. 84: istockphoto Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO 14001. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 541-816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk www.dafolo.dk/inkluderende Varenr. 7270 ISBN 978-87-7281-724-8

Indhold Forord... 5 Læsevejledning...6 Kapitel 1 Inklusionsbegrebet i forhold til læsning og skrivning... 7 Inklusion...8 Inklusion i forhold til læse- og skriveundervisningen... 11 Refleksionsspørgsmål...15 Forslag til videre læsning...15 Kapitel 2 Elever med eksekutive vanskeligheder... 17 Eksekutive funktioner... 18 Arbejdshukommelse...19 Eksekutive vanskeligheder...22 Eksekutive funktioner trin for trin...23 Er det en elev med eksekutive vanskeligheder?....28 Refleksionsspørgsmål... 31 Forslag til videre læsning...32 Kapitel 3 Afdækning og observation af elever med eksekutive vanskeligheder 33 Afdækning og observation...34 Observationsskemaer...37 SKEMA 1 Afdækning af de eksekutive funktioner...39 SKEMA 2 Indskoling...42 SKEMA 3 Mellemtrin/udskoling...49 Kapitel 4 Læsning: Afkodnings- og læseforståelsesstrategier... 55 Afkodningsstrategier i forhold til elever med eksekutive læsevanskeligheder...59 Læseforståelsesstrategier i forhold til elever med eksekutive læsevanskeligheder...64 Refleksionsspørgsmål...72 Forslag til videre læsning...72

Kapitel 5 Skrivning: Skrivestrategier...75 Skrivning... 81 Forskellige veje til et skriftligt produkt...82 Skrivestrategier i forhold til elever med eksekutive vanskeligheder...86 Planlægning af skriveundervisning for elever med eksekutive vanskeligheder...89 Refleksionsspørgsmål...89 Forslag til videre læsning...90 Kapitel 6 Læse- og skriveaktiviteter for indskolingen...91 Forslag til læse- og skriveaktiviteter for indskolingen...93 Undervisningsmaterialer og en redidaktisering af dem...98 Refleksionsspørgsmål... 101 Forslag til videre læsning... 101 Kapitel 7 Læse- og skriveaktiviteter for mellemtrinnet... 103 Undervisningsmaterialer og en redidaktisering af dem... 115 Refleksionsspørgsmål... 117 Forslag til videre læsning... 118 Kapitel 8 Læse- og skriveaktiviteter for udskolingen... 119 Forslag til læse- og skriveaktiviteter for elever i udskolingen...125 Prøven i retskrivning...126 Prøven i læsning...128 Undervisningsmaterialer og en redidaktisering af dem... 132 Refleksionsspørgsmål...135 Forslag til videre læsning...135 Om forfatterne... 137 Litteratur... 139 Stikord... 143

Forord Skolens læse- og skriveundervisning har fået nye udfordringer, fordi folkeskolen skal inkludere en del elever, der før var henvist til specialundervisning. Gruppen af elever i folkeskolen er på den baggrund en meget uhomogen gruppe, som læreren må forholde sig til, når læse- og skriveundervisningen skal planlægges. Inklusion indeholder både en faglig og en social dimension, som er hinandens forudsætninger. Den fagligt stærke elev har umiddelbart lettere ved at indgå i det sociale og faglige fællesskab i klassen end en elev, der ikke mestrer læsning og skrivning på et tilstrækkeligt niveau. Når eleven mestrer læsning og skrivning, indvirker det positivt på elevens selvværd og dermed på den sociale inklusion. Denne bog har sit fokus rettet mod lærerens læse- og skriveundervisning af de elever, der har særlige vanskeligheder, og udgangspunktet er, at denne er en del af en differentieret undervisning i den almindelige klasse, så elevernes undervisning bliver en naturlig del af den undervisning, der allerede foregår i klasselokalet. Gruppen, der fokuseres på, er elever med eksekutive vanskeligheder. Elevernes vanskeligheder er karakteriseret ved, at de fx får alt for mange ideer eller slet ingen, at de har svært ved at gennemføre ideerne og justere dem i forhold til det, der skal læres. Desuden vil en del af eleverne ligge inden for ADHD- og autismespektret. Det er en stor udfordring for læreren at tilrettelægge en læse- og skriveundervisning for denne gruppe som en del af klassens læringsfællesskab. Bogens hovedvægt vil derfor blive lagt på, hvordan en læse- og skriveundervisning kan gennemføres. Ideen er, at gruppen af elever med eksekutive vanskeligheder bliver aktive deltagere i undervisningen i klassen og dermed inkluderet i undervisningen. Nøgleordet i den forbindelse er struktur men struktur på en særlig måde. I bogen er der konkrete eksempler på, hvordan læreren kan hjælpe eleverne med at læse og skrive, hvilke opgaver eleverne kan få, og hvordan de konkret er udformet. Bogen har altså et praktisk sigte med såvel empiri og forskning bag, som læreren kan benytte, når læse- og skriveundervisningen skal tilrettelægges. Mange lærere har erfaring for, at netop denne gruppe af elever ikke profiterer af den almindelige læse- og skriveundervisning. Mange lærere oplever også, at de ikke præcis ved, hvad de i praksis skal gøre for, at eleverne bliver bedre læsere og skrivere. Vi har valgt at give konkrete eksempler, som læreren direkte kan anvende 5

på eleverne, og som er så eksemplariske, at læreren umiddelbart herefter selv vil kunne tranformere eksemplerne om til nye opgaver for eleverne, så læreren også får mulighed for at variere sin undervisning. Eksemplerne på læse- og skriveaktiviteter vil være fra både skolens indskoling, mellemtrin og udskoling, da vi netop har erfaring for, at problemerne ikke kun er relateret til enten små eller store elever. Vores fokus er rettet mod at tænke og forstå denne gruppe elevers særlige læringsforudsætninger i forhold til læse- og skriveundervisningen som en del af den daglige undervisning og pege på konkrete muligheder. Det er klart, at denne gruppe af elever har lettest ved at lære og trives i et skolemiljø, der er præget af struktur, forudsigelighed og tydelige mål. Dette er muligt at skabe i almenundervisningen. I fleksible uger med forskelligt indhold kræver det en ekstra indsats for at kunne lykkes for denne gruppe elever, men med viden om disse elevers særlige behov vil læse- og skriveundervisningen i højere grad lykkes også i situationer, hvor den almindelige struktur brydes. Læsevejledning Bogen indleder overordnet med en indkredsning af inklusionsbegrebet i forhold til læsning og skrivning i kapitel 1 og de eksekutive funktioner og vanskelighederne med dem i kapitel 2. Begge begreber sætter rammen for bogen og danner baggrund for de observationsskemaer, der følger i bogens kapitel 3. På baggrund af observationsskemaerne er det muligt for læreren at få beskrevet elevens vanskeligheder og dermed også have et grundlag for elevens videre læring. Observationsskemaerne danner baggrunden for de afkodnings- og læseforståelsesstrategier, der er beskrevet i de næste kapitler. Kapitel 4 og 5 om henholdsvis afkodnings- og læseforståelsesstrategierne er orienteret mod lærerens praksis, altså hvad læreren konkret kan hjælpe eleverne med, så læsning og skrivning i langt højere grad lykkes for eleverne. Bogen afsluttes med tre kapitler, der konkret beskriver, hvad og hvordan læreren kan redidaktisere eller omstrukturere mange af de materialer, som anvendes i folkeskolen, så eleverne i højere grad kan arbejde uafhængigt af en lærer eller kammerater, mens de lærer nyt. Hvert kapitel indledes med en case, derefter introduceres begreber, dernæst sættes begreberne i spil i forhold til casen. Kapitlerne afsluttes med refleksionsspørgsmål og forslag til videre læsning. Laura Emtoft og Sofia Esmann 6