EFFEKTMÅLING PÅ SOCIALE MEDIER EN PRAKTISK GUIDE TIL TURISTBRANCHEN. Inklusiv. evalueringsark



Relaterede dokumenter
Periode: Side: 1 af 8. Facebook. Evalueringsark til Effektmåling på sociale medier. Vi investerer i din fremtid

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

En praktisk håndbog om tips til anvendelsen af. som effektivt redskab

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Facebook Annoncering. 4 timers kursus. Bliv skarp på Annoncering med de nye regler på Facebook

Brug TripAdvisor aktivt i din markedsføring

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

KURSUSKATALOG - MAJ OG JUNI

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

Trin for trin guide til Google Analytics

RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING. Overblik - Tryghed - Sikkerhed

Facebook guide for begyndere

Få flere anmeldelser på TripAdvisor

UGE 47: Digitale Strategier. #stormvind

Strategi for brugerinvolvering

10 SUPER-BRUGER TIPS TIL FACEBOOK

Hvem behøver en Fan side?

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.

Sociale medier. Seks trin til bedre indhold

SocialTime. Du kan gøre opmærksom på din nye Facebook-side eller app uden at bruge penge på reklamer. Gratis markedsføring START I DAG

Avanceret annoncering for De Samvirkende Købmænd

Giv mig 5 minutter til at forklare...

Volkswagen Håndbog til sociale medier

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen

Markedsføringskanaler

Pinterest Kickstart din pinning

Sociale medier og marketing

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Formål Hvorfor overhovedet være på sociale medier?

Konkurrencereglerne på Facebook

Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side?

FACEBOOK GRUPPER, SIDER OG SPONSOREREDE OPSLAG

Facebook Timeline FACEBOOK TIMELINE KOMPLET GUIDE TIL FACEBOOK TIMELINE. Udarbejdet af Kasper Ebsen webdanmark.com

Guide til en. SOCIAL mediestrategi

Josephine Ahm Til id på de sociale medier for B2B virksomheder 1 Inspirationsaften v/ Lasse Ahm Consult 16/03/2017

W I L L E D I G I T A L M A R K E T I N G. Lær at markedsføre din virksomhed effektivt på nettet

TWITTER OG #KVÆGKONGRES

Salg med LinkedIn Online kursus 4. Del

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

BLACK FRIDAY Årets største handelsdag

De 7 trin til en LinkedIn Virksomhedsside, der skaber resultater

Interne retningslinjer for Facebook

BLACK FRIDAY Årets største handelsdag

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

Cykelhandler projekt KOM / IT

Tønder Kommune har været på Facebook siden 2009 og den officielle facebookside bliver suppleret af andre facebooksider i decentralt regi.

Facebookmanual til frivillige i Mødrehjælpen

Markedsføring og e-handel

Sociale Medier eguide. Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål?

BRUGTE KLODSER TIL NYE IDEER DESIGNMANUAL & SOCIAL PLAYBOOK

Vejledning til Facebook-virksomhedsprofil

Dansk Magisterforening Brug sociale medier til at starte din forretning. Ingen genveje, men mange muligheder. Overvejelse

Digitalisering af turismeerhvervet - udfordringer og potentialer

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Få mest ud af din messedeltagelse med online markedsføring

Hvad er LinkedIn? Vil du møde nye kunder og kandidater til jobs? - Sammen kan vi det hele!

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015

Digital Marketing Strategi

Sociale medier. Novicell Præsenteret af Martin Skøtt

Skab jobmuligheder og gode relationer med LinkedIn

En Facebook-profil er personlig

På nettet med BørneIntra

FACEBOOK SIDER EN GUIDE TIL UDARBEJDET AF KOMFO, OPDATERET I AUGUST 2010

VÆLG KLASSIFIKATION S. 3 UDFYLD BASIS INFORMATION S. 4. Om sektionen S. 4 Upload profilbillede S. 5 Tilføj til favoritter S. 5 Facebook reklamer S.

Vejledning Rapportbanken

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

Den larmende verden!!

Derfor skal du bruge Google AdWords. Mads Bloch Lemvigh

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland

Employee Advocacy Hvad, hvorfor og hvordan?

Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

SÅDAN KOMMER DU I MÅL GUIDE. JOSEFINA ESTRADA COOP CROWDFUNDING Roskildevej 45, 2620 Albertslund

Du har fået en fin ny hjemmeside. Alt er perfekt. Teksten er finpudset. Billederne spiller. Vennerne siger tillykke. Og lige om lidt, så sker der

The World of Social Media

Sådan bruger du Facebook sider

PROMOVER MED BIG DATA

Få dit budskab igennem på Facebook. Opdater løbende jeres Facebookside

Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app.

En guide til at begå sig på de sociale medier

Onlinestrategi. hos Brandsite

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015

Salg med LinkedIn Online kursus 4. Del

HPV Nyhedsbrev #5. Nyeste tal fra SSI stadig flere bliver vaccineret mod HPV

Hvordan bliver din butik synlig på nettet?

Sociale medier en katalysator for salget

Kom ud over rampen med budskabet

Turisme & sociale medier - Instagram og Tripadvisor. 20. marts 2014

Sociale medier i 2017 Værdifulde facts som du kan bruge i din virksomhed eller i dit job.

Digital Score Online platforme

Transkript:

EFFEKTMÅLING PÅ SOCIALE MEDIER EN PRAKTISK GUIDE TIL TURISTBRANCHEN Inklusiv evalueringsark

KOLOFON Udgivet af: Midtjysk Turisme Midtjysk Turisme er det regionale turismeudviklingsselskab i Region Midtjylland. Vores overordnede idé og målsætning er væsentligst at stimulere turisterhvervets udvikling i regionen og i samarbejde med erhvervet, destinationer og regionen aktivt at medvirke til fremme og udvikling af turismen og oplevelsesøkonomien i Region Midtjylland. Læs mere på www.midtjyskturisme.com Redaktion: Seismonaut Seismonaut er en konsulentvirksomhed, der hjælper virksomheder og organisationer med at navigere og agere forretningsmæssigt i det digitale landskab. Vores ydelser er digital kompetenceudvikling, konceptudvikling og forretningsudvikling. Læs mere på www.seismonaut.com 1. oplag, 2013 Design: Beneath» Digital design Tryk: Skabertrang Silkeborg Bogtryk Oplag: 1.500 ISBN: 978-87-994282-2-9 En stor tak: Til alle testdeltagere og alle de midtjyske turistaktører, som har deltaget i undersøgelser, som ligger til baggrund for håndbogen her. Kontaktoplysninger Midtjysk Turisme Vejlsøvej 51 8600 Silkeborg +45 70 20 21 60 www.midtjyskturisme.com info@midtjyskturisme.com

INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til effektmåling på sociale medier 6 Facebook 13 Twitter 43 TripAdvisor 61 YouTube 73 Billeddeling 85 Blogs 109 LinkedIn 121 Inklusiv evalueringsark efter hver platform! Ordliste og begrebsforklaring 129 SIDE 3

Kære læser Når jeg taler med de midtjyske turistaktører, oplever jeg stor forretningssans, engagement og nysgerrighed over for de nye digitale muligheder. De fleste turistvirksomheder har gjort sig de første erfaringer med sociale platforme og anerkender dem som værdifulde medier, der i stigende grad bliver tænkt ind på lige fod med traditionelle kanaler. Men spørgsmålene melder sig hurtigt. Hvad får den enkelte turistvirksomhed ud af, at turisterne synes godt om deres Facebook-side? Hvilken værdi giver en topplacering på TripAdvisor? Hvad betyder 500 followers på Twitter? Og hvorfor skal det prioriteres frem for traditionel markedsføring? Resultaterne kan være svære at måle og synliggøre. Først og fremmest fordi det er en anden type medie, hvor kriterierne er engagement og netværk, men endnu vigtigere er det, at kun de færreste turistvirksomheder målrettet går ind og evaluerer deres indsats. I arbejdet med at skabe en professionel tilstedeværelse på digitale platforme ser jeg generelt en fare for at overvurdere værdien af adgang til information og undervurdere værdien af adgang til hinanden. Det er vigtigt at se dialogen med turisterne som værdifuld i sig selv. Denne håndbog giver et bud på, hvordan den enkelte turistvirksomhed kan synlig gøre værdien af at være social. Målsætningen har været at lave en håndbog, der helt specifikt tager udgangspunkt i turisterhvervets virkelighed, så det bliver et praktisk redskab til dagligdagen og en hjælp til at evaluere arbejdet med de forskellige sociale medier. Men det er også mere end en effektmålingshåndbog de enkelte kapitler ser på effektmålingen ud fra en 360-graders-tilgang, hvor der også gives input til arbejdet med indhold, indholdsstrategi og distribution. Tanken er, at håndbogen skal være et redskab til at sikre, at den enkelte turistvirksomhed får sat sig nogle klare mål med at bruge sociale medier mål, som resultaterne af det daglige arbejde kan holdes op imod. Og endelig skal effektmålingen gerne kunne danne et grundlag for, at den ansvar lige medarbejder kan bruge de gode erfaringer til fremadrettet at vedligeholde og udvikle brugen af sociale medier og dermed øge effekten af arbejdet.

Det er derfor mit håb, at denne håndbog kan samle forretningssans, engagement og nysgerrighed, så de tilsammen forfiner turisterhvervets professionalisme og appel til den enkelte turist. Med venlig hilsen Karin Buhl Slæggerup Kommunikationschef kbu@midtjyskturisme.com Midtjysk Turisme Bemærk Alle værktøjer har været igennem en udvælgelsesproces på baggrund af en række kriterier såsom udbredelse og brugervenlighed. Værktøjerne er beskrevet og vist, som de så ud i december 2012. Vi tager forbehold for, at opbygning, funktionalitet, priser og betalingsfunktioner kan være ændret i forhold til beskrivelserne i bogen, da udviklingen på dette område er kontinuerlig. SIDE 5

Introduktion til effektmåling på sociale medier For at få mest muligt ud af sociale medier er du nødt til at måle på din indsats. Så simpelt kan det siges. Turistbranchen bruger i dag de nye sociale kanaler til både markedsføring, kundeservice, salg og produktudvikling. Det betyder, at der bliver brugt mange ressourcer på de forskellige sociale platforme ressourcer, som du skal kunne dokumentere og synliggøre effekten af. Der findes heldigvis en lang række værktøjer, som ud fra forskellige parametre kan måle på indsatsen. Der er tale om værktøjer og metoder, som kan hjælpe dig med at få et visuelt og statistisk overblik over, eksempelvis hvem dine brugere er, hvor mange de er, hvordan de interagerer med dit indhold, og hvornår de gør det. De mange tal, grafer, platforme og priser kan synes lidt som en jungle. Det kan også være svært at finde en metode til at formidle selve værdien af de sociale medier videre til ledelsen, kollegerne eller samarbejdspartnere. Denne håndbog hjælper dig med at finde den rigtige målemetode og afrapporteringsform for din virksomhed. Brug håndbogen ved at slå op på de platforme (f.eks. Facebook, Twitter og TripAdvisor), du benytter dig af på de sociale medier. Under hver platform fremhæver kapitlet, hvilke tal og målemetoder der er brugbare i din hverdag, og som du skal lægge vægt på. Og ikke mindst vil den løbende give gode råd til, hvordan effektmåling i sig selv giver din indsats på sociale medier større og mere tydelig værdi. Efter hvert kapitel finder du links til evalueringsark, som du kan bruge til konkret at evaluere din indsats på de forskellige platforme brug dem for din egen skyld til at forbedre din indsats, og vis dem til kollegerne og ledelsen. De er tilpasset din hverdag og er udviklet i samarbejde med danske turistaktører og destinationer. Du kan udfylde dem digitalt, f.eks. én gang pr. måned, ved at følge linket, så du kan printe eller gemme dem på din computer. Håndbogen går i dybden med de sociale medier, der er mest relevante for turistbranchen. Hvilke platforme netop du skal benytte, afhænger af, hvad du vil have ud af din indsats. Det eneste sikre råd er, at du ikke skal være til stede på alle platforme på én gang og ikke mindst, at målgruppen og formålet med din tilstede værelse skal tilpasses hver enkelt platform.

Kapitlet om Facebook er det længste i håndbogen, ikke fordi Facebook nødvendigvis er den bedste sociale platform for dig, men fordi det er den største og dermed også den med flest muligheder for at måle. Inden du måler få styr på tre parametre Sociale medier er dialogmedier. Deres styrke er, at de også giver brugerne ordet, så det ikke kun er dig, der taler. Derfor kan du ikke måle alt i tal, da eksempelvis positive udsagn fra dine brugere kan have større betydning for dig end antallet af brugere, der har set en statusopdatering. Eksempler på effektmålingsværktøjer: Facebook Insights (s. 18) PostAcumen (s. 27) Komfo Platform (s. 30) HootSuite (s. 28) Google Analytics (s. 54) Før du kan give dig til at måle dit indhold på sociale medier, skal du vide, hvad du vil måle på. Denne håndbog er bygget op om tre udvalgte måleparametre, som du altid skal tage højde for, når du vurderer dit indhold på sociale medier: Formål Rækkevidde Deltagelse Du er nødt til at lægge vægt på alle tre parametre, fordi det ikke nødvendigvis er den statusopdatering, der rammer flest brugere, der bedst opfylder dit formål med tilstedeværelsen. Omvendt er rækkevidde også vigtig, så det kan nogle gange være fint at gå en anelse på kompromis med formålet til fordel for at opnå en større rækkevidde. Herunder uddyber vi de tre parametre, så de fremstår klart og tydeligt, inden du går i gang med at måle. SIDE 7

Formål Din tilstedeværelse på sociale medier bliver bedre og mere klar, hvis du har et defineret formål med din indsats. Det hjælper dig med at holde fokus, hver gang du udgiver indhold. Samtidig sikrer du dig, at du altid er klar over, hvad det er, du skal måle på. Dit formål på sociale medier er ikke nødvendigvis det samme på alle platforme, ligesom målgruppen heller ikke vil være den samme. Det er heller ikke nødvendigvis det samme som formålet med din overordnede markedsføring eller formålet med din virksomhed. Eksempler på dit formål med at være på sociale medier: Forstå din målgruppe bedre (lytte) Forøge kendskabet til dit produkt (markedsføre) Opbygge større engagement hos dine gæster (motivere) Muliggøre dialog og support, eksempelvis kundeservice (facilitere) Udvikle nye produkter og services (medskabe) Flytte brugerne over til et direkte salg (sælge) Det kan også være mere specifikt : Vi vil yde kundesupport på Facebook, for at spare ressourcer på telefonopkald Vi vil øge antallet af unge, der kender vores produkt, og hertil mener vi, at Instagram er egnet Du skal altså for hver platform tænke - hvad er formålet for min virksomhed med at være her? Og skriv det ned - brug eksempelvis evalueringsarkene her i bogen, som du finder efter hver platform. Formålsparameteren er det kvalitative, som ingen effektmålingsredskaber kan vurdere for dig. Tænk altså på, om dit indhold på eksempelvis Facebook, Twitter eller Pinterest opfylder dit formål med at være til stede her. Du skal selv vurdere det.

Deltagelse Sociale medier drives af brugere og deres kommuni kation. Her er der ikke afsendere og modtagere på traditionel vis. I stedet kan brugerne overalt sige deres mening om dig, sprede dit budskab, give dig positiv eller negativ respons og kommentere, synes godt om og dele dit indhold. Og det er op til dem, om de vil gøre det. Men du kan gøre meget for at gøre dit indhold attraktivt nok til at blive delt. Deltagelse hænger desuden tæt sammen med rækkevidden på dit indhold. For kun hvis dine brugere aktivt interagerer med dit indhold, vil det blive spredt i deres personlige netværk og dermed nå et endnu bredere publikum. Flere af måleredskaberne til sociale medier kan give dig tal på, hvordan du engagerer brugerne og får dem i tale de fortæller dig altså, hvor god du er til at skabe deltagelse med dit indhold målt i tal, eksempelvis antal kommentarer, antal delinger og antal synes godt om -tilkendegivelser. Det er vigtige tal, som du skal bruge til at vurdere, hvor godt dit indhold er på sociale medier. Vær dog opmærksom på, at mange af måleredskaberne ikke som udgangspunkt måler, hvordan brugerne er stemt over for dig. Selvom du får mange kommentarer til dit indhold, er det ikke sikkert, at det er positive kommentarer. Du skal altså oftest selv vurdere, om du får positiv eller negativ respons. Hvordan kan venskab måles? Når det på sociale medier handler om din relation med brugerne, kan det være svært at definere, præcis hvordan du måler det. Du kan spørge dig selv, hvordan et venskab kan måles eller som den sociale medieguru Gary Vaynerchuk har formuleret det: What s the ROI of your mother? Hvad er værdien af din mor?. Der er ingen rigtig løsning, men håndbogen her vil hjælpe dig med at besvare dette. SIDE 9

Rækkevidde Din rækkevidde er vigtig for at få dit indhold ud i verden at arbejde. Du får kun nye gæster og brugere til at følge dig på eksempelvis Facebook, Twitter eller Instagram, hvis de rent faktisk hører om dig. Derfor må du aldrig glemme rækkevidden i mængden af mere kvalitative målinger som deltagelse og formål. Rækkevidde er en rent kvantitativ parameter. Derfor er rækkevidde også et standardtal i alle de effektmålingsværktøjer, du vil møde i denne håndbog omend de udregnes på forskellig vis af de forskellige værktøjer. Da denne tredje parameter er så forholdsvis let at måle på, falder mange i den fælde, at de baserer størstedelen af deres evaluering af de sociale medier på rækkevidden. Her er det dog vigtigt, at du altid husker, at et stort publikum ikke gør nogen forskel for din virksomhed, medmindre du vil noget med dem (formål), og de vil noget med dig (deltagelse). Hvilket sprog skal du tale på sociale medier? Når du måler på din rækkevidde på sociale medier, skal du medtænke, hvor bred en målgruppe du gerne vil ramme og hvilket sprog de taler. Det vil naturligvis have indflydelse på din rækkevidde, om brugerne forstår, hvad du skriver. Eksempelvis har VisitAarhus valgt at kommunikere udelukkende på engelsk på deres Facebook-side (This is why I love Aarhus) også til det danske publikum. www.facebook.com/ ThisIsWhyILoveAarhus

Noter SIDE 11

Facebook Mål og vurdér din indsats på Facebook

Hvor stærkt er dit forhold til dine gæster? Facebook er verdens største sociale netværk med over 1 mia. aktive brugere. Brugere, som kommenterer og synes godt om indhold, de finder interessant. Brugere, der ignorerer indhold, de finder ligegyldigt. Og brugere, der fortæller det videre i deres netværk, hvis der er noget, de finder specielt spændende. Facebook er en af turistbranchens mest benyttede sociale medieplatforme og det er her, aktørerne sigter efter at nå nye og mere målrettede brugergrupper end gennem de traditionelle medier. Din indsats på Facebook har stor betydning for din forretning, hvilket både giver muligheder og udfordringer. Det er absolut ikke nemt at finde den rigtige måde at skabe en stærk kontakt med dine gæster på. Men det kan lade sig gøre.

En statusopdatering bliver hurtigt til mange potentielle gæster Det indhold, du deler på Facebook, spreder sig gennem dine brugere, hvis de finder opdateringen relevant. Så simpelt er det. Budskabet og indholdet kommer fra dig, og det er dit job at tilpasse det til netop de Facebook-brugere, du gerne vil opbygge et stærkt forhold til. Men det betyder desværre ikke, at alle de brugere, der synes godt om din side, automatisk ser det, du skriver. Sådan fungerer Facebook ikke længere. Der er så meget indhold på platformen, at det simpelthen ikke er muligt for brugerne at se det hele. Facebook har derfor udviklet en algoritme, som hedder EdgeRank. Det er en mekanisme, som gør, at Facebook udvælger materiale til hver bruger. Den vurderer selv, hvad der er interessant, men den gør det ud fra brugerens opførsel. Lidt mere om EdgeRank EdgeRank er en vægtet værdi, som Facebook tildeler din Facebook-side ud fra forskellige parametre. Din EdgeRank har både indflydelse på, hvor ofte dit indhold bliver vist for fans, og hvordan du fremstår i søgeresultaterne hos den enkelte bruger. Du kan altså ikke selv teste din EdgeRank. Hvis en person ofte kommenterer en sides indhold, så vil hun få vist næsten hver opdatering fra siden. Hvis hun derimod aldrig har syntes godt om en opdatering eller skrevet en kommentar, så vil Facebook over tid begynde at skjule opdateringer fra den side til fordel for at vise indhold fra en anden side den, som brugeren viste mere interesse for. Du er altså nødt til at arbejde aktivt med overhovedet at blive vist for brugerne også selvom de har syntes godt om din side. Dette kan gøres ved, at du betaler for det i form af annoncer og sponsorerede aktiviteter. Så ser flere dit indhold. Men det kan også gøres ved, at du bruger tid og ressourcer på at skabe indhold, der skaber merværdi for og engagerer dine brugere og får dem i tale. Facebook belønner aktivitetsskabende indhold, fordi det holder brugerne inde på platformen i længere tid og så tjener Facebook potentielt set flere penge på at vise annoncer osv. Tone of voice på Facebook Det er generelt vigtigt at anvende en personlig, men ikke privat tone, når du kommunikerer på Facebook. Det gør det lettere for brugerne at relatere sig til indholdet og giver en fornemmelse af åbenhed, tilgængelighed og transparens. Jo mere aktive dine brugere er, jo bedre anser Facebook din indsats for at være, og jo mere vil dit indhold også sprede sig ud over din egen side. SIDE 15

Indhold på Facebook kan f.eks. sprede sig på disse to måder: 1. En bruger kommenterer din statusopdatering, og dermed får nogle af den brugers venner også opdateringen at se hvis altså Facebook vurderer, at det er relevant for vennen. 2. En bruger deler selv dit indhold videre i sit eget netværk via Facebooks delingsfunktion, fordi brugeren synes, det er sjovt eller interessant. Brug måling til at forbedre din indsats Ovenstående lyder muligvis indviklet, men i virkeligheden betyder det bare, at du er nødt til hele tiden at arbejde på at lave godt indhold til din målgruppe. Du må holde øje med, hvilket indhold der får lige præcis dine fans i tale. Du kan med fordel stille dig selv spørgsmål såsom: Hvornår og hvordan kommenterer og deler brugerne dine statusopdateringer? Er det mere sandsynligt, at brugerne deler billeder end tekst? Hvad spørger brugerne om, når de selv stiller dig spørgsmål? I dette kapitel vil vi gennemgå en række af de værktøjer, du kan bruge til at måle på din indsats på Facebook. Husk altid, at det er det, du bruger tallene til, som gør den store forskel. Kun du kan sætte mål og succeskriterier, skabe indhold, som opfylder målene, og analysere dig frem til en endnu bedre indsats i fremtiden. Der findes ikke en endegyldig opskrift men der findes gode retningslinjer. Tip! Det er ikke alt, der er lige nemt at få dine fans til at deltage i. Derfor taler vi om forskellige niveauer af barrierer for deltagelse på Facebook: Lav barriere: At trykke synes godt om Mellem barriere: At skrive en kommentar Høj barriere: At dele en opdatering, at uploade et billede til din side.

20% af alle sidevisninger på internettet er på Facebook Kilde: infographiclabs.com, 2012 Danske Facebookbrugere har i gennemsnit 197 venner 50 SIDER Der er i alt over 1 MIA. brugere på Facebook Kilde: mashable.com, 2012 3 MIO. DANSKE Facebook-profiler danskere bruger Facebook på mobiltelefonen De er i gennemsnit fans af 50 sider Globalt set er 9 % af profilerne falske, eksempelvis brugere, der har mere end en profil. af likes på verdensplan sker i nyhedsstrømmen Kilde: mashable.com, 2012 Der blev i gennemsnit genereret 3,2 milliarder synes godt om -tilkendegivelser og kommentarer hver dag i første kvartal af 2012 Kilde: Internt Facebook-data, 2012 Over 300 mio. fotos uploades hver dag til Facebook SIDE 17

Gennemgang af det vigtigste måleværktøj: Facebook Indblik Intro til Facebook Indblik Facebook benytter sit eget system til at levere data fra Facebook-sider. Du har gratis adgang til tallene, som i webversionen dækker ca. de seneste 30 dage. Du kan også eksportere tallene til Excel, og her er der ikke samme begrænsning på perioden. Hvis du køber dig adgang til et eksternt analysesystem, er de oftest også baseret på Facebook Indblik. De præsenterer blot tallene på en lidt anderledes måde. Den betragtning er god at have i baghovedet, når du ser på Facebook Indblik. Det er de bedste tal du skal bare lære at tolke dem. I Facebook Indblik får du en lang række oplysninger, men de handler alle om brugernes interaktioner med din Facebook-side. Du kan eksempelvis se, hvor dine synes godt om -tilkendegivelser kommer fra, hvilken aldersgruppe dine brugere tilhører, og hvilke opdateringer de interagerer mest med. Facebook er ikke specielt gennemskuelig, i forhold til hvordan dataene er sat sammen, men da de er fælles for alle Facebook-brugere, danner de en god basis for at evaluere din side. Facebook Indblik giver dig kort sagt et hurtigt og effektivt overblik. Indblik eller Insights? Vi har i dette kapitel valgt at bruge de danske betegnelser for Facebooks forskellige funktioner, da vores erfaring viser, at de fleste turistaktører bruger Facebook på dansk. Du kan dog altid slå op i ordforklaringen bagerst i denne håndbog, hvis du hellere vil have udtrykkene på engelsk (se side 130).

Sådan finder du dine Indblik Når du er administrator på en Facebook-side, har du adgang til et administrationspanel. Det ligger øverst, når du går ind på din side. Hvis det ikke er vist, er der en lille vis og skjul-knap i øverste højre hjørne. Når du har klikket panelet frem, kan du klikke inde i den lille graf, og derefter bliver du ledt videre til Indblik-skærmen. Opbygning af Facebook Indblik Indblik er inddelt i fire faneblade med overskrifterne: Oversigt Synes godt om Rækkevidde Taler om dette (Du kan muligvis se et femte faneblad, der hedder Indcheckninger, men dette vil vi ikke berøre her, da det ikke relevant for alle typer Facebook-sider.) SIDE 19

Overblik Denne fane giver, som navnet antyder, overblik over din indsats på Facebook. Du kan her se: Samlede antal Synes godt om-tilkendegivelser Venner af fans (hvor mange venner dine fans har i alt, dvs. det antal mennesker, du potentielt set kan nå) Personer, der taler om dette (hvor mange der taler om siden lige nu, altså hvor mange der har klikket synes godt om, kommenteret eller delt dit indhold) Samlet rækkevidde på ugebasis (hvor mange mennesker du faktisk når med dit indhold pr. uge bemærk, at det ikke er det samme som Samlede antal synes godt om-tilkendegivelser ) Længere nede på siden får du et skema med overblik over dine seneste opdateringer. Her kan du sortere dem efter en række parametre: Rækkevidde (hvor mange der har fået opdateringen ind på deres skærm) Engagerede brugere (hvor mange der har klikket på den) Taler om dette (hvor mange der har klikket synes godt om, kommenteret eller delt) Viralt (hvor mange procent der har klikket synes godt om, kommenteret eller delt ud af dem, som havde mulighed for det) Du sorterer dem ved at klikke på den pågældende parameter øverst på listen.

Synes godt om I denne fane kan du se sammensætningen af de brugere, der synes godt om din side. Du kan se, hvilken aldersgruppe de tilhører, deres køn, og hvor de kommer fra. Facebook genkender dog ikke alle byer i Danmark, så der kan forekomme unøjagtigheder, hvor nogle byer bliver lagt sammen. Det fungerer bedst som overordnet overblik. Endelig kan du i fanen også se, hvor dine brugere har tilgået opdateringen fra: selve siden via en computer, ved at bruge Facebooks mobilversion, annoncer eller andet. Rækkevidde Under fanen Rækkevidde kan du se data om de mennesker, som faktisk ser dine opdateringer. De er ikke de samme som dem, der har tilkendegivet, at de synes godt om din side, fordi mange ser opdateringer gennem venner uden at have klikket synes godt om på siden. Du får stort set de samme oplysninger som under fanen med synes godt om -tilkendegivelser, eksempelvis køn og aldersgruppe. Du kan også se, hvor mange gange folk har set dine statusopdateringer (Frekvens), om de har set dit indhold via annoncer (Betalt) eller almindelig deling (Organisk) osv. Det er også under denne fane, du kan se en oversigt over, hvilke elementer på din side der får flest besøg. Det giver mest mening, hvis du eksempelvis har en konkurrence-app eller en velkomstfane på siden. Taler om dette Her kan du se sammensætningen af de brugere, der har klikket synes godt om, kommenteret eller delt dit indhold. Du kan se køn, aldersgruppe, og hvor de kommer fra. SIDE 21

Sådan bruger du tallene Vi har opstillet en rutine, som du med fordel kan bruge, når du løbende skal evaluere din Facebook-indsats. Brug evalueringsarkene, som du kan se på side 40, til hjælp. Du eksporterer data fra Facebook Indsigt ved klikke på Eksporter data øverst til højre på fanen Overblik. Herefter kan du vælge den tidsperiode, du vil hente data fra. Vi anbefaler, at du laver en mappestruktur på din computer, som du deler ind i årets måneder, og gemmer filen heri hver måned.

Hver måned noterer du dit samlede antal synes godt om. Husk, at det ikke er en popularitetskonkurrence flere synes godt om -tilkendegivelser er ikke i sig selv et mål. Det er til gengæld en succesparameter, hvis du løbende øger dine synes godt om -tilkendegivelser på organisk vis, altså uden at bruge annoncer. Notér ligeledes dit Venner af fans -tal. Det kan være en god måleparameter og en motivationsfaktor til at arbejde med at øge udbredelsen af dine opdateringer på organisk vis. Det stiger samtidig med dit antal synes godt om -tilkendegivelser og kan bruges til at sige, at du potentielt set med den perfekte opdatering kan ramme i nærheden af det tal. Taler om -tallet måler ugentligt, hvor mange af dine fans der har interageret med dit indhold. Det er forventeligt, at det går op og ned, men en stigning er naturligvis bedre end et fald. Det betyder, at dit indhold er blevet endnu bedre og mere engagerende. Vær opmærksom på, at tallet nogle gange vil være lavere, da brugerne i perioder bruger Facebook mere og andre gange mindre. Midt i sommer ferien er der eksempelvis generelt færre brugere på platformen. Samlet rækkevidde på ugebasis kan bruges til at se forskelle i, hvor mange brugere du i alt faktisk rammer hver uge. Ideelt set er tallet højere end dit samlede antal synes godt om -tilkendegivelser-tal. Det betyder, at du rammer flere mennesker end dem, som synes godt om siden. I skemaet med dine opdateringer kan du se forskellige informationer om hvert indholdselement, og du kan sortere efter hver enhed. Hvad du skal se efter, afhænger af, hvad dit formål med en opdatering er. Og det er vigtigt at gøre dig det klart, inden du lægger den på, for at kunne vurdere, om den lever op til formålet. Du kan klikke på tallene for at se flere detaljer om, hvad der gemmer sig bag dem. SIDE 23

Sortering efter Rækkevidde Hvis dit mål med opdateringen er at få dit budskab så bredt ud som muligt, er det tallet for rækkevidde, du skal sortere efter. Husk, hvor mange synes godt om -tilkendegivelser du har, og sammenlign med det. En almindelig opdatering rammer sjældent alle dine fans, så tallet vil være lavere end det totale antal synes godt om. Hvis du annoncerer eller bruger Facebooks andre betalingsfunktioner til promovering af indhold, vil tallet dog være betydelig højere end ellers (læs mere om Facebooks betalingsfunktioner i afnittet Øg din synlighed med betalingsfunktionerne på Facebook på side 34). Sortering efter Taler om dette Hvis du er interesseret i, at brugerne synes godt om, kommenterer eller deler dit indhold, er det Taler om dette, du skal se nærmere på. Tallet dækker stort set det samme som Engagerede brugere, men har ikke klik på links og fotos med, da de handlinger ikke som sådan skaber nye historier på Facebook. Vennerne kan ikke se, at du kigger på et foto, men de kan se, når du deler en opdatering. Sortering efter Viralitet Den sidste kolonne kan bruges til at sortere efter, hvor stor en procentdel af dit indholds visninger der bliver til en eller anden form for historie. Med andre ord kan du her holde øje med, hvor stor en del af dit indhold der får kommentarer eller synes godt om -tilkendegivelser eller bliver delt og derved lever videre gennem dine fans. Hvis 1.000 personer eksempelvis ser en opdatering, så vil dens reach være 1.000. Hvis der ud af de visninger er 100 personer, som skaber en historie, så vil viraliteten altså være 10 %. Det vil sige, at 10 % af dem, der så opdateringen, syntes godt om, kommenterede eller delte den. Viralitet -tallet er en udmærket indikator for, hvor godt en enkelt opdatering klarer sig men husk, at det ikke er de samme brugere, som ser opdateringerne hver gang. Hvis eksempelvis de brugere, som normalt synes godt om, ikke ser en post, vil den naturligvis få færre synes godt om -tilkendegivelser.

Hvilke skal du vælge? Du skal evaluere hver opdatering ud fra, hvad målet med den har været. Vi har her beskrevet, hvad hver statistik kan bruges til. Det er op til dig at vurdere, hvilket tal der passer ind i din målsætning. Identificér gode og dårlige opdateringer Når du ud fra dine målsætninger har bestemt dig for, hvilke opdateringer der virker efter hensigten, og hvilke der ikke gør, så notér dem. Hvorfor tror du, opdateringen virkede, eller hvorfor ikke? Notér også, hvis de får en anden effekt end ventet. Du kan på den måde vende tilbage til forskellige indlæg og se, hvilke formuleringer der virkede, og hvilke der ikke levede op til forventningen. SIDE 25

Andre værktøjer til måling på Facebook Intro Du kan komme langt ved alene at bruge Facebook Indblik. Du kan selv notere ting og uddrage sammenhænge, og generelt set får du den information, som du skal bruge for at danne dig et overblik over din Facebook-indsats. Men der findes også systemer og tjenester, som kan hjælpe dig med at evaluere. Det er vigtigt at understrege, at mange af dem faktisk bruger Facebook Indblik som datagrundlag. Nogle tilføjer flere tal, og andre kan sammenligne sider, men i deres reneste form er de ofte en slags indpakning af de eksisterende tal. Systemerne gør bare arbejdet med dem lettere. Priserne på systemerne falder som regel i tre kategorier: næsten gratis (eller gratis), nogle hundrede kroner om måneden og endelig mange tusind kroner. Vi har valgt at fokusere på de lidt mere prisvenlige tjenester for at give et overblik over de systemer, som flest små og mellemstore virksomheder i Danmark realistisk set kan tænkes at benytte. Flere af tjenesterne indeholder både analyse- og managementfunktioner. Vi har valgt at fokusere på analyseaspektet, men vil nævne, hvis der er flere muligheder indbygget.

PostAcumen (Findes kun på engelsk) PostAcumen er en engelsksproget analysetjeneste, som benytter Facebook Indblik, men som også tilføjer sine egne data. Den præsenterer tingene i et brugervenligt design, hvor der er fokus på at gøre indholdet hurtigt at afkode via cirkeldiagrammer, skemaer og andet. Tjenesten virker stærkest, hvis du tilføjer dine konkurrenters Facebook-side til analysen (eller sider, som du beundrer). På den måde får du sammenligninger af mange forskellige datapunkter (benchmarks) og gode idéer til jeres eget indhold. Der er også en Strategy -fane i tjenesten, som viser, hvilket indhold der har været bedst, og hvilket der har fungeret dårligst. Du kan blandt andet se tidspunktet, du skal poste på for at få succes, og hvornår du skal lade være, baseret på erfaringer med dine tidligere indlæg. Pris: 20 $ pr. side pr. måned www.postacumen.com SIDE 27

HootSuite (Findes kun på engelsk) HootSuite er en slags social mediekommandocentral, hvor du både får analyseværktøjer og administrationsmuligheder i samme pakke. Administrationsdelen giver mulighed for at poste indhold direkte fra HootSuite samt at følge op på Facebook, Twitter og LinkedIn. Vi dækker ikke denne mulighed yderligere her, men den fungerer ganske godt. Evaluerings- og analysedelen til Facebook er baseret på Facebook Indblik og præsenterer de samme punkter, men via særskilt grafik. Den smarte funktion er her, at man ugentligt kan få tilsendt en flot opsat PDF, som indeholder de seneste syv dages udvikling. Det er en god mulighed, hvis du er lidt presset i hverdagen og derfor ikke får hentet tallene manuelt. Pris: 10 $ pr. måned for to brugerlogins www.hootsuite.com Sådan opretter du en rapport 1 Vi antager, at du allerede har tilføjet din Facebook-side til HootSuite, som du får mulighed for, når du logger ind første gang. Når du skal oprette selve rapporten, klikker du på søjlediagrammet i menuen til venstre. Punktet hedder Analytics.

Nu kan du vælge, hvilken type rapport du vil lave. I dette tilfælde vil vi have en Facebook Insights-rapport (Facebook Indblik på engelsk), så scroll ned, og vælg den fra eksemplerne. Herefter vælger du den Facebook-side, du vil bruge som datagrundlag. Vi har her valgt en testside. Herefter klikker du Continue to Report Builder. 2 3 Nu har systemet lavet rapporten du skal blot fortælle den, hvor ofte du vil have den tilsendt via e-mail. Som standard er det hver mandag. Hvis du er tilfreds med det, kan du vælge Create Report i øverste højre hjørne. Nu er rapporten færdig, og du kan se resultatet. Du vil få en PDF tilsendt hver mandag med indholdet, eller du kan gå ind på denne side manuelt og få den seneste udformning. 4 Nu får du en tom menu frem. Her klikker du på Create New Report i øverste venstre hjørne. 5 SIDE 29

Komfo Platform Danske Komfo tilbyder en platform, som indeholder en pakke af funktioner til Facebook, herunder effektmåling og benchmarking. Der er også en veludviklet managementdel og mulighed for at lave applikationer ud fra skabeloner. Komfo fokuserer selv på, at man ved at købe deres system får en komplet pakke, herunder også adgang til en fast tilknyttet rådgiver og løbende support derfor er systemet også forbundet med en vis investering. Du kan få en smagsprøve på effektmålingsdelen ved at gå ind på www. page-analyzer. dk. Her skriver du din Facebook-side ind i feltet, og så får du en IPM-score, som dækker over antal interaktioner pr. 1.000 brugere. Det er en udmærket måde at få et indblik i, hvor engagerede dine brugere er, da tallet er procentvist udregnet. Det er altså på sin vis muligt at sammenligne to Facebook-sider med stor forskel på antal synes godt om -tilkendegivelser. Den fulde pakke til Komfo Platform inkluderer desuden adgang til Komfo Knowledge Base med guider og webinars samt Komfo Admanager til annoncestyring. Pris: Vi kan desværre ikke give et priseksempel på Komfo, men du kan få mere information om priser og aftaler ved at henvende dig til direkte til Komfo. www.komfo.com

SIDE 31

Endnu flere værktøjer til måling på Facebook andre, også i den helt tunge ende. Vi nævner her tre af de helt store spillere sammen med Facebook, men der findes naturligvis en lang række Vi har nævnt nogle af de mest populære værktøjer til brug Meltwater Buzz Buzz-platformen indeholder en managementdel, mulighed for at lave apps og endelig en overvågningsdel, som de kalder Listen (lyt på engelsk). Ud over de sædvanlige data fra Facebook kan platformen også måle på influencers, sentiment (stemning eller følelse) og trends. Influencers dækker over, at platformen kan identificere dine mest indflydelsesrige fans. Sentiment dækker over, at systemet kan måle på, hvad stemningen er blandt dine fans på et givent tidspunkt. Det gør den ved at identificere positive og negative udtalelser. Endelig giver trends et overblik over udviklingen inden for de forskellige områder. Pris: Prisen er individuelt aftalt, men alene overvågningsdelen koster fra ca. 50.000 kr. om året (uden management- og appsdelene). www.meltwater.com på det internationale marked. Wildfire (Findes kun på engelsk) Denne løsning blev for nylig opkøbt af Google. Wildfire lægger vægt på opsamling af data over tid, som præsenteres i løbende rapporter. Derudover er der den mere eller mindre sædvanlige adgang til måling af blandt andet engagement samt et industry overview, hvor du kan sammenligne dig med konkurrenter. Pris: Individuel, men begynder ved beskedne 0,99 $ pr. dag + 5 $ pr. kampagne (se deres hjemmeside for definitionen af kampagner). www.wildfireapp.com Salesforce Marketing Cloud (Radian6) (Findes kun på engelsk) En af de helt store spillere inden for analyse og overvågning af sociale platforme er Radian6, som er ejet af Salesforce. Prisen er også derefter, nemlig fra 5.000 $ om måneden. For dette beløb får du adgang til en særdeles omfattende pakke af muligheder og rådgivning, blandt andet brand-analyse samt avanceret workflow og automatisering. Styrken ved et system som Radian6 er det store maskineri, som systemet har i ryggen. Det kan blandt andet tale sammen med Salesforces eget system. Lidt flere endnu Adobe Social: www.adobe. com/products/social.html Buddy Media: www.buddymedia. com PageLever: www.pagelever.com Pris: fra 5.000 $ pr. måned www.radian6.com

Sammenligning af værktøjer til måling på Facebook Facebook Indblik PostAcumen HootSuite Komfo Meltwater Buzz Wildfire Salesforce Marketing Cloud Data fra Indblik Egne data Manamentfunktion Appfunktionalitet Gratis $ 20 $ 10 Individuel Individuel Fra $ 0 99 + $ 5 Fra $ 5.000 SIDE 33

Øg din synlighed på Facebook med betalingsfunktionerne En Facebook-medarbejder udtalte i efteråret 2012, at the free ride is over. Facebook er ikke længere gratis! Det er en kendsgerning, som du er nødt til at forholde dig til. Med udtalelsen mener han, at der efterhånden er så meget indhold på Facebook, at det er svært at differentiere sit indhold udelukkende på organisk vis. Facebook har efter sin børsnotering øget sit fokus på indtjening ganske meget, hvilket betyder, at der er kommet en lang række nye betalingsfunktioner. De har til hensigt at hjælpe dig med at få dit indhold til at være synligt i den store generelle mængde stof. Når nu der er så mange sider, mennesker, spil og andet indhold, som kæmper om vores opmærksomhed, bliver synlighed en af de vigtigste parametre i forhold til en succesfuld tilstedeværelse. Vi antager her, at dit indhold allerede er godt, og at det spreder sig viralt. Hvis du stadig gerne vil have en større opmærksomhed omkring din side, kan du betale for at fremhæve indhold samt for at udvide din rækkevidde. Der er tre primære måder at gøre dette på: almindelige annoncer, sponsorerede aktiviteter og promoverede indlæg. Almindelige annoncer Almindelige annoncer kender vi fra Facebooks højre side, hvor de har været i en del år efterhånden. Her er der tale om mere eller mindre banner-agtige annoncetyper, som indeholder et billede og en tekst. De kan målrettes meget præcist i forhold til traditionelle demografier som eksempelvis køn, alder og geografisk placering alle de ting, som Facebook ved om os. Det er også muligt at målrette efter interesser, men det virker selvsagt kun, når brugerne har skrevet deres interesser ind. Brug dem til De almindelige annoncer er stærke til at brande dig overordnet set og til at lede folk over på indhold uden for Facebook. Det er dog værd at overveje, om eksempelvis Google AdWords vil være mere relevant at se på, hvis du vil have dine brugere væk fra Facebook.

Sponsorerede aktiviteter Dette er en forholdsvis ny annoncetype, som kan være særdeles effektiv. Det skyldes, at den benytter brugernes egne venner i annoncerne. Der er flere typer, men de mest gængse er at vise, når en bruger synes godt om en side. Se eksempelvis billedet her, hvor vi ser, at Rasmus synes godt om Godsbanen. Bemærk det lille grå Sponsoreret i nederste hjørne, som er det eneste, der viser, at vi her kigger på en sponsoreret aktivitet. Annoncen vises direkte i nyhedsstrømmen eller i højre side. Den er altså samme sted som alt det rigtige indhold og blander sig med alle de personlige opdateringer fra dine venner. Idéen er, at hvis Rasmus er din ven på Facebook, har I måske overlappende interesser. Du kunne altså tænkes også at ville synes godt om Godsbanen. Det er vores erfaring, at den type annonce er effektiv i forhold til at erhverve flere synes godt om -tilkendegivelser måske fordi det faktisk er svært at se, at der er tale om en annonce. Det er dog svært at sige, hvordan det vil udvikle sig, når brugerne vænner sig til den type annoncer. Ud over den simple version er det også muligt at få en smagsprøveopdatering med, således at brugerne kan se, hvilken type indhold din side dækker over. Endelig kan du bruge enkelte statusopdateringer som annoncer, og de vises samme sted som de foregående to typer. Brug dem til Sponsorerede aktiviteter er gode til at skabe opmærksomhed omkring indhold, som du allerede har på Facebook. Det vil dog sige, at du er nødt til at være godt i gang med din side, før du får det maksimale ud af annoncerne. SIDE 35

Promoverede indlæg Du har måske lagt mærke til en lille knap i bunden af de statusopdateringer, som du har skrevet. Knappen hedder Promovér, og den dukker op inde på din side, når du har mere end 400 fans. Den kan kun ses af dig og eventuelle andre administratorer på siden. Knappen giver dig mulighed for at promovere det ene indlæg, således at det bliver hængende i toppen af nyhedsstrømmen i lidt længere tid hos de brugere, som synes godt om din side. Det siger sig selv, at denne annoncetype kun er interessant, hvis du vil være mere sikker på, at de brugere, der synes godt om din side, ser din opdatering. Den vises KUN for dem, ikke for brugere, som ikke synes godt om din side. Brug dem til Hvis du har en opdatering, som dem, der synes godt om din side, bare er nødt til at se, er det naturligvis en god måde at give den enkelte opdatering mere opmærksomhed på. Bemærk som bekendt, at det kun er de brugere, der synes godt om din side, som ser den, hvis ikke de deler den videre.

CASE VisitBritain Love UK er navnet på VisitBritains Facebook-side. Med 943.000 fans er Love UK en meget populær side, som også modtager meget deltagelse fra brugerne på alle deres opslag, både via delinger, kommentarer og synes godt om -tilkendegivelser. VisitBritain anvender siden til informationer om events i hele Storbritannien, historiske data og fortællinger samt konkurrencer, der læner sig op ad aktuelle events og helligdage. Det unikke ved Love UK er, at på trods af den informative karakter er opslag på siden altid personlige i en uformel tone, som skaber deltagelse og involvering, eksempelvis ved at afslutte opslag med spørgsmål. Sæsonbetonet opslag, som involverer brugeren gennem et spørgsmål og samtidig kommer med forslag til destinationer: Hever Castle at the start of autumn! Where would you go in the UK to see a dazzling display of autumn colour? Here are 10 of our favourite places > http://bit.ly/tnpdqd Sæsonbetonet opslag, som inviterer til en specifik destination men holdt i en uformel og personlig tone: Happy Halloween! Why not celebrate the spookiest day of the year and scare yourself silly with a trip to Thorpe Park for Fright Nights? Go on we dare you! > http://bit.ly/s61zc4 Opslag formuleret uformelt, hvor der samtidig reklameres for De Paralympiske Lege, og brugeren opfordres til deltagelse gennem spørgsmål: Wow! What a night! Who s been watching the Paralympic Closing Ceremony and what s been your favourite bit so far? Direkte involvering af brugere ved at opslå et billede af en brugers hus personligt uden at være privat. Opslaget er holdt i en uformel tone: The residents of this London house are certainly in the Olympic spirit! www.facebook.com/loveuk SIDE 37

CASE Louisiana finder målgrupper med Facebook Indblik Louisiana Museum of Modern Art bruger Facebook Indblik til at måle på, hvilke opdateringer der skaber god trafik og mange delinger. De har udviklet siden ud fra et princip om at prøve sig frem og har i dag et godt billede af, hvad der skaber aktivitet og engagement. De bruger blandt andet Indblik til at se, hvilken nationalitet deres fans har, og har eksempelvis opdaget, at de rammer mange svenskere. Uden deres Facebookside mener de ikke, at de på samme måde ville nå ud over landets grænser. Museet har ikke lavet store investeringer i deres Facebook-tilstedeværelse, men har ved at lave engagerende indhold i dag alligevel opbygget så meget opmærksomhed, at de i skrivende stund har næsten 62.000 fans. www.facebook.com/louisianamuseum

1 Som hovedregel skal du forsøge at få dine brugere til at kommentere og/eller dele dine statusopdateringer, da de på den måde spreder sig bedre i brugernes netværk end bare et like. Det er desuden mere relationsopbyggende og mere troværdigt, når andre har kommenteret dit indhold. Arbejd strategisk med dit indhold på Facebook 3 Vi anbefaler, at du arbejder strategisk med dit indhold på Facebook. Overvej følgende for at gøre din Facebook-side mere succesfuld: Visuelt indhold fungerer godt på Facebook. Ofte er det bedre at vedhæfte billeder, videoer eller links til en statusopdatering i stedet for bare at skrive. Husk dog altid at forklare et billede, en video eller et link, så brugerne får lyst til at klikke. Hvis du vil have en aktiv Facebook-side, kan det anbefales at du laver 3-4 opdateringer pr. uge. På den måde er der altid aktivitet på din side, og målgruppen kan se, at de her får relevant indhold fra dig. 2 Beskriv dit formål med at være på Facebook. Opstil succeskriterier for din indsats. Bliv klar over, hvem din målgruppe på Facebook er det er ikke nødvendigvis den samme på alle digitale platforme, og det gør ikke noget. Planlæg dit indhold et par uger eller en måned frem i tiden. Genbrug f.eks. succesfulde indholdskoncepter, og sørg for, at indholdet både opfylder dit formål, skaber deltagelse og øger din rækkevidde. Hvis du noterer indholdet i et Excel-ark, kan du også få en kollega til at læse det igennem, inden du poster, så du undgår stavefejl. Evaluér din indsats på Facebook. I bogen her finder du evalueringsskemaer, som hjælper dig med en bedre evaluering. SIDE 39

Evaluer din indsats på Facebook Udfyld evalueringsarkene digitalt her: www.effektmåling.dk/facebook.pdf Side: 1 af 6 Periode: Side: 2 af 6 Periode: Facebook Godt indhold på Facebook er en kombination af tre parametre Formål Din Facebook-sides overordnede formål: F.eks. Vise vores faglighed. Yde kundeservice. Side: 3 af 6 Periode: Rækkevidde Facebook Evalueringsark til MT håndbog om effektmåling Facebook data 565 Synes godt om Deltagelse Samlede antal Synes godt om-tilkendegivelser Det unikke antal personer, som synes godt siden. 178.458 Venner af fans En indikator på det potentielle antal modtagere af jeres indhold. Denne måneds succeskriterier for din Facebook-side: F.eks. Få flere positive kommentarer på hver statusopdatering. Øge antal fans med 2%. 23.941 Disse tal finder du i Facebook Insights under Oversigt. De er gode til at holde øje med udviklingen på jeres Facebook-side overordnet set. Køn Rækkevidde Samlet rækkevidde på ugebasis Antallet personer, som er blevet eksponeret for jeres opslag. 62 Taler om dette Personer, der taler om dette Antallet af personer, som har kommenteret, liket eller delt nogle af jeres opslag. Disse tal finder du i Facebook Insights under Likes. De er en god indikator på, om I rammer jeres målgruppe på Facebook-siden. By Kvinder 52,7 % Mænd 46,5 % De tre mest repræsenterede byer * Aarhus 178 København 142 Aalborg 35 Alder Flest 25-34 årige Næstflest Land De tre mest repræsenterede lande Danmark 529 Nigeria 6 USA 4 By Antal By Antal * Vær opmærksom på at nogle byer står dobbelt under forskellige navne 35-44 årige Vi anbefaler, at du udfylder arkene én gang om måneden. Du kan printe arkene ud og vise til kolleger og/eller chefer - samt medbringe dem til næste møde, hvor I diskuterer indsatsen på sociale medier. Sørg også for at gemme dem hver måned i en mappe på din computer, så du altid kan gå tilbage i tiden og se, hvordan det gik. Arkene er lavet, så du delvist udfylder dem med tal fra Facebook Indblik, og delvist selv skal evaluere din indsats på Facebook-siden. På denne måde kommer du omkring både de kvalitative og kvantitative parametre. Brug bogen her som en hjælp til at finde tallene - og brug evalueringen til at forbedre indsatsen både i forhold til jeres formål med at være på Facebook og i forhold til at lave bedre indhold til dine brugere.

Noter SIDE 41

Twitter Mål og vurdér din indsats på Twitter

Tag en ærlig dialog med dine gæster I løbet af ganske få år er Twitter blevet et af verdens største sociale netværk. Der er i dag godt 140 mio. aktive brugere, hvoraf det vurderes, at godt 100.000 er danske. Samtidig er Twitters popularitet i Danmark støt stigende. Derfor vil mediets betydning for den danske turistbranche også kun blive større. Styrken ved Twitter er netværkets evne til at skabe dialog mellem virksomheder og kunder. Dialog, hvor begge parter har lige meget magt. Dialog, hvor alle interesserede kan følge med, besvare og videresende de såkaldte tweets. Samtidig kræver grænsen på 140 tegn, at begge parter går lige til sagen og giver deres holdning til kende uden lange forklaringer og unødvendig udenomssnak.

Spred dit budskab til en ny målgruppe I modsætning til eksempelvis Facebook er interesseværdien af et tweet utrolig kortvarig, og gårsdagens nyheder er hurtigt forsvundet langt væk i brugernes konstante nyhedsstrøm. Det gør Twitter til et stærkt her-og-nu-medie, som du i stedet skal bruge til de ting, som er interessante lige i øjeblikket for lige præcis din Twitter-målgruppe. Som turistaktør betyder det, at du med fordel kan målrette din Twitter-indsats mod en anden målgruppe end den, du sigter mod på eksempelvis Facebook. Overvej, om der blandt dine målgrupper er personer, der foretrækker hurtige, direkte beskeder, som de kan tage stilling til i det øjeblik, de læser dem. Husk samtidig, at hvor Facebook er for alle, er Twitter stadigvæk en platform, hvor størstedelen af brugerne er meget mediestærke og vant til at manøvrere i de digitale medier. Det betyder dog også, at du skal udarbejde indhold specifikt til Twitter og ikke bare genbruge det, du har fra Facebook. Sæt et mål for din indsats, når du har fastlagt målgruppen, og find indhold, der kan nå målet. Du kan f.eks. overveje specielle tilbud til dine followers eller informationer, som kun er interessante i et bestemt tidsrum, eksempelvis livetweets fra et bestemt arrangement, som er relevant for målgruppen. Mål på din indsats Som med alle andre sociale medier er din indsats kun så god som dit indhold. Derfor er det også vigtigt, at du tager et dybere kig på din Twitter-konto og vurderer, hvilke tweets der fungerer, og hvordan du kan forbedre din indsats for at få endnu bedre effekt. På Twitter kan du med fordel stille dig selv spørgsmål som: Er der bestemte tidspunkter på dagen, hvor dine tweets fungerer bedst? Hvilke tweets får flest followers til at gå i dialog med dig? Hvilke tweets bliver retweetet flest gange? Er der emner og hashtags, hvor du kan bidrage med din faglighed? SIDE 45

I dette kapitel gennemgår vi en række af de værktøjer, du kan bruge til at måle på din indsats på Twitter. Anvend værktøjerne til at indsamle de data, du skal bruge til at optimere og forbedre din indsats. Og udnyt så de data til at svare på ovenstående spørgsmål og gerne endnu flere. Måleparametre Som udgangspunkt er der ikke indbygget muligheder for at effektmåle på Twitter. Det er derfor nødvendigt at have fat i tredjepartsløsninger, hvis du vil måle på indsatsen. Der er dog en række forskellige ting, som kan være gode at holde øje med: Retweets: Followers: Mentions: Hvor mange sender dine tweets videre til deres followers? Stiger dit antal followers på organisk vis? Hvor mange deltager i dialog med dig? Yderligere kan du via tredjepartsløsninger holde øje med disse ting: Klik på links: Hvor mange følger de links, som er i dine tweets? Hashtags: Hvor mange bruger de hashtags, du har oprettet? af brugerne tilgår Twitter via deres mobil.