Praksispersonalets kliniske arbejde



Relaterede dokumenter
Audit om Forebyggelse i Almen Praksis

Svarrapport. audit om Laver vi det rigtige?

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport

Forebyggelsesaudit Grønland 2005

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

Folkesygdomme i almen praksis

Audit om Gynækologi i almen praksis Svarskrivelse 309 læger

Audit vedrørende Den ældre patient 2014

Audit om den ældre patient

Praktiserende læge Jesper Lykkegaard Leder af APO

Audit om. psykofarmaka. og årskontroller

Sygeplejerskens rolle som visitator og behandler af henvendelser til sundhedsvæsnet

Audit om den ældre patient

Pilotaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis

Lændesmerter i Fyns Amt

Patienter med lænderygproblemer i Region Sjælland

AUDIT om PENICILLINALLERGI i almen praksis på Fyn

Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland

Audit om psykofarmaka. med fokus på opfølgning og hjertekarsygdom

Præsentation af Ans Lægehus, samt lidt om uddannelsesforløbet for uddannelseslæger i Ans lægehus.

Generelt om børneundersøgelsen - lægen udfylder

Notat 1. Sygeplejerskers varetagelse af selvstændige konsultationer i almen praksis

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis

SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET:

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION GRUPPEARBEJDE

Handleplan for sundhedspolitikken

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis Bedre smertebehandling i Region Nordjylland

Smertebehandling i almen praksis

Audit vedrørende Den ældre patient 2014

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

En konkret børneundersøgelse - lægen udfylder

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis registrering

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Tlf

Vestegnsprojektet. Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis Bedre smertebehandling i Region Nordjylland

Lægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa.

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTAT AF UNDERSØGELSEN: ER DU MED PÅ ICPC KODNING?

Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status

Overfølsomhedssygdomme i almen praksis Gilså Hansen, Dorte ; K. Rasmussen, Niels; Bro, Flemming; Munck, Anders

OPLÆG - Projekt "Gravide diabetikere i Dialog" Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Trustrup lægehus, Århusvej 190, 8570 Trustrup. Tlf Fax Praksisbeskrivelse

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Audit i Region hovedstadens Psykiatri

Audit om. Defensiv medicin i almen praksis

Protecct-M Nyhedsbrev juli 2014

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Demensudredning i almen praksis. Frans Boch Waldorff

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

Region Midtjylland Regionssekretariatet

Overfølsomhedssygdomme i almen praksis

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

3.1 Region Hovedstaden

DIABETES - Projektoplæg

Lær at tackle kronisk sygdom

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Protecct-M Nyhedsbrev juli 2013

Sundhedsprofilen 2017

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Lægedage. Velkommen til Lægedage

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

AUDIT OM HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS. Svarrapport 2007/2009

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Århus 1. oktober 2010 Pfizer Bygger Bro. Konsultationssygeplejerske, marte meo terapeut rygestopsinstruktør

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Audit om. Defensiv medicin i almen praksis

Undersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata. April 2019

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Evaluering af arrangementet Åbne Seniormøder 2018

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan forår 2014

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Spørgeskema om arbejde, helbred og levevaner

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

INTRODUKTION FOR UDDANNELSESLÆGEN.

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Plejehjemslæge. Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem

Transkript:

Praksispersonalets kliniske arbejde Svarrapport 265 deltagere 6

Audit om Praksispersonalets kliniske arbejde Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9 5 Odense C Januar 7 Lars Poulsen, Dorte Gilså-Hansen og Anders Munck Susanne Berntsen Clausen Offset Aps Oplag: 2

Praksispersonalets kliniske arbejde - 6 Indledning Denne rapport bringer resultaterne af audit om Praksispersonalets kliniske arbejde. Baggrund Mange instanser arbejder for en øget indsats på det forebyggende område og over for patienter med kroniske sygdomme. Regeringen meldte for nogle år siden de otte folkesygdomme ud, og Sundhedsstyrelsen fulgte efter med et forebyggelsesprogram med fokus rettet mod disse kroniske sygdomme. APO kortlagde i 5 i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed hyppigheden af patienter med folkesygdomme og risikofaktorer i almen praksis. Af denne undersøgelse fremgik det, at ca. hver anden patient over 18 år, som konsulterer almen praksis, henvendte sig med et problem med relation til en af folkesygdommene. De deltagende læger udtrykte et ønske om at påtage sig yderligere forebyggelsesopgaver, og man ønskede, at en stor del af forebyggelsen specielt den patientrettede skulle foregå i almen praksis. Der var også et ønske om øget involvering af praksispersonale. I den overenskomst, de praktiserende læger og amterne indgik den 1. april 6, blev der skabt mulighed for en styrkelse af praksispersonalets indsats i almen praksis. Dels blev der defineret en egentlig forebyggelseskonsultation, dels blev det fastslået, at praksispersonale på lægens ansvar selvstændigt kan påtage sig kliniske opgaver. Aktuelle projekt Ideen til aktuelle projekt blev undfanget på APOs årlige internat i 4, hvorefter en arbejdsgruppe udviklede og gennemførte projektet. Arbejdsgruppen bestod af sygeplejerskerne Michala Schultz-Larsen og Jytte Schmidt, sekretær Dina Rasmussen samt lægerne Lars Foged, Poul Erik Holst, Jens Damsgaard, Dorte Gilså Hansen og Anders Munck. Projektets formål 1. At beskrive i hvilket omfang og på hvilke områder praksispersonalet udfører klinisk arbejde 2. At belyse hvordan samarbejdet mellem praksispersonale og læge foregår omkring den enkelte konsultation 3. At vurdere lægens ønske til og behov for uddelegering af konsultationsarbejdet 4. Via diskussion og udbredelse af audits resultater at give inspiration til den enkelte praksis om en øget involvering af praksispersonale i det direkte patientarbejde. Selve undersøgelsen Audit blev udbudt til alle landets amter, og Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Sønderjyllands Amt, Fyns Amt, Vestsjællands Amt, Roskilde Amt, Frederiksborg Amt, Københavns Amt og Københavns Kommune gik med i projektet. I alt 265 praksispersonaler fra 166 praksis gennemførte registreringen, som fandt sted i arbejdsdage i oktober 6. 98 praksis deltog med 1 personale, 45 med 2, 19 med 3 og 4 med 4 eller flere. Deltagerne registrerede alle de kontakter, hvor de tog del i det kliniske arbejde. Der blev registreret dels henvendelsesårsag (her har vi primært kortlagt de otte folkesygdomme), klinisk procedure, analysearbejde, tidsforbrug og lægens involvering. Auditskemaet ses sidst i rapporten. Ud over selve kontaktregistreringen på det klassiske auditskema, har hver deltager udfyldt et spørgeskema, ligesom de læger, der er 3

arbejdsgivere for de deltagende praksispersonaler, har udfyldt et spørgeskema. Resultatet fra denne del af undersøgelsen bringes summarisk sidst i rapporten. Metodeovervejelser Selvom der deltager et relativt stort antal fra de 3 beskrevne personalegrupper, kan vi ikke hævde, at materialet er repræsentativt. Først og fremmest har praksis meldt sig frivilligt, og det kan betyde, at det er de mest interesserede og mest aktive, der har meldt sig. Undersøgelsen tager heller ikke højde for forskelligheder i praksisorganisation. Og endelig kan der, selvom skemaet er konstrueret simpelt, have forekommet forskellig fortolkning af de stillede spørgsmål blandt deltagerne. Vi håber, at svarrapporten kan give god inspiration til de opfølgningsmøder, der i foråret er planlagt rundt omkring i de gamle amter. Vi må understrege, at selvom resultaterne af en audit er interessante, er det vigtigste i et auditforløb den proces, der følger efter registreringen. Odense, januar 7 Lars Poulsen, Dorte Gilså-Hansen og Anders Munck Indholdsfortegnelse side Deltagerne... 5 Samlet resultat for alle deltagerne... 6 Samlet resultat for alle deltagerne fordelt på stilling... 7 Hypertension... 8 Anden hjerte-karsygdom... Diabetes... 12 Kliniske procedurer... 14 Analysearbejde... 16 Tidsforbrug... 18 Alder og køn... 19 Baggrundsskema praksispersonalet... Baggrundsskema kontaktlægen... 22 Variationsdiagrammer... 23 Registreringsvejledning... 28 Auditskema... 29 4

Deltagerne Af de 265 deltagere var 79 sekretærer (%), 163 sygeplejersker (61%) og 23 bioanalytikere eller andre (9%). I perioden have lægesekretærerne gennemsnitlig 52 registreringer (sv. t. 5/dag), sygeplejerskerne 1 registreringer (sv. t. 12/dag) og bioanalytikere/andre 142 registreringer (sv. t. 14/dag). Der var stor spredning i antallet af registreringer. 55 Antal pr. amt fordelt på stilling 5 45 5 4 4 35 23 25 2 1 1 2 5 1 15 5 25 1 Frederiksborg Amt 13 Fyns Amt 16 8 Københavns Kommune 24 3 Københavns Amt 22 No rdjyllands Amt 12 8 Ringkøbing Amt 1 13 3 Roskilde Amt 6 13 12 8 SønderjyllandsVestsjællands Amt Amt 1 2 Andre lægesekretær/sekretær sygeplejerske laborant/bioanalytiker Antal registreringer fordelt på stilling 4 35 361 361 346 25 225 15 4 1 142 5 52 33 17 4 4 alle lægesekretær/sekretær sygeplejerske laborant/bioanalytiker Min Max Mean 5

Samlet resultat for alle deltagerne Praksispersonalets kliniske arbejde - 265 deltagere - 6 Antal Procent KØN MAND/DRENG 12274 41,5% KVINDE/PIGE 1759 57,7% UOPLYST 249,8% I alt 29582,% HENVENDELSES- HYPERTENSION 2477 8,4% ÅRSAG ANDEN HJERTE-KARSYGDOM 3666 12,4% MUSKELSKELETSYGDOMME 839 2,8% PSYKISK PROBLEM/LIDELSE 491 1,7% DIABETES II 1437 4,9% ASTMA OG ALLERGI 668 2,3% KRÆFT 235,8% RYGERLUNGER 332 1,1% ANDET 1856 61,% FLERE AFKRYDSNINGER 4 1,4% UOPLYST 961 3,2% I alt,% KLINISKE OBJEKTIV UNDERSØGELSE 1224 4,1% PROCEDURER BT 399 13,5% VÆGT 1773 6,% MEDICINHÅNDTERING 2826 9,6% FOREBYGGELSE/LIVSSTILSRÅDG. 1769 6,% STØTTESAMTALE 559 1,9% BØRNE/SVANGREUNDERSØGELSE 495 1,7% VACCINATION/INJEKTION 545 18,3% SKADE/SÅRBEH./SUTURFJERNELSE 192 6,4% ØRESKYL/VORTEBEH. 1755 5,9% ANDEN 3991 13,5% INGEN KLINISKE PROCEDURER 85 27,2% UOPLYST 2131 7,2% I alt 121,1% ANALYSE- BLODPRØVE TIL INDSENDELSE 8976,3% ARBEJDE BLODPRØVE TIL US I PRAKSIS 7717 26,1% URINVEJSDIAGNOSTIK 3694 12,5% STREP A/PODNING 72 2,4% EKG 87 3,7% SPIROMETRI 788 2,7% TYMPANOMETRI/AUDIOMETRI 3,3% ALLERGITEST (PRIKTEST) 142,5% ANDEN PRØVE/PROCEDURE 1934 6,5% INTET ANALYSEARBEJDE 9314 31,5% UOPLYST 1589 5,4% I alt 121,9% TIDSFORBRUG - MINUTTER 21843 73,8% MERE END MINUTTER 6841 23,1% UOPLYST 898 3,% I alt,% LÆGEN SET AF LÆGEN SAMME DAG 7633 25,8% RÅDSPURGT LÆGEN RÅDSPURGT SAMME DAG 2128 7,2% LÆGEN IKKE UMIDDELBART INVOLVERET 1898 64,2% UOPLYST 841 2,8%,% 6

Samlet resultat for alle deltagerne fordelt på stilling Praksispersonalets kliniske arbejde 265 deltagere 6 Lægesekretær/ sekretær Sygeplejerske Laboranter/bioanalytiker m.m. KØN Antal Procent Antal Procent Antal Procent MAND/DRENG 1849 39,6% 8991 42,2% 1434 39,9% KVINDE/PIGE 2788 59,7% 1214 57,% 2131 59,3% UOPLYST 35,7% 184,9%,8% I alt 4672,% 21315,% 3595,% HENVENDELSES- HYPERTENSION 312 6,7% 1899 8,9% 266 7,4% ÅRSAG ANDEN HJERTE-KARSYGDOM 584 12,5% 2461 11,5% 621 17,3% MUSKELSKELETSYGDOMME 1 2,4% 585 2,7% 144 4,% PSYKISK PROBLEM/LIDELSE 74 1,6% 371 1,7% 46 1,3% DIABETES II 144 3,1% 62 5,% 231 6,4% ASTMA OG ALLERGI 62 1,3% 549 2,6% 57 1,6% KRÆFT 16,3% 165,8% 54 1,5% RYGERLUNGER 38,8% 254 1,2% 4 1,1% ANDET 2719 58,2% 13267 62,2% 7 57,6% FLERE AFKRYDSNINGER 4,9% 376 1,8% 4,1% KLINISKE PROCEDURER ANALYSE- ARBEJDE TIDSFORBRUG LÆGEN RÅDSPURGT UOPLYST 573 12,3% 326 1,5% 62 1,7%,%,%,% OBJEKTIV UNDERSØGELSE 72 1,5% 1129 5,3% 23,6% BT 391 8,4% 3347 15,7% 252 7,% VÆGT 173 3,7% 155 7,1% 95 2,6% MEDICINHÅNDTERING 38 8,1% 225,6% 196 5,5% FOREBYGGELSE/LIVSSTILSRÅDG. 14 3,% 161 7,5% 28,8% STØTTESAMTALE 73 1,6% 483 2,3% 3,1% BØRNE/SVANGREUNDERSØGELSE 71 1,5% 39 1,8% 34,9% VACCINATION/INJEKTION 35 7,5% 4778 22,4% 277 7,7% SKADE/SÅRBEH./SUTURFJERNELSE 152 3,3% 1692 7,9% 58 1,6% ØRESKYL/VORTEBEH. 168 3,6% 1523 7,1% 64 1,8% ANDEN 64 13,7% 71 14,4% 28 7,8% INGEN KLINISKE PROCEDURER 1696 36,3% 4489 21,1% 1865 51,9% UOPLYST 714 15,3% 845 4,% 572 15,9% 7,4% 127,2% 4,2% BLODPRØVE TIL INDSENDELSE 118 25,3% 5917 27,8% 1879 52,3% BLODPRØVE TIL US I PRAKSIS 1356 29,% 46 21,7% 1731 48,2% URINVEJSDIAGNOSTIK 997 21,3% 2139,% 558 15,5% STREP A/PODNING 2 2,2% 548 2,6% 52 1,4% EKG 265 5,7% 687 3,2% 135 3,8% SPIROMETRI 1 2,4% 61 2,8% 77 2,1% TYMPANOMETRI/AUDIOMETRI 12,3% 87,4% 4,1% ALLERGITEST (PRIKTEST) 8,2% 124,6%,3% ANDEN PRØVE/PROCEDURE 1 4,3% 1633 7,7% 2,8% INTET ANALYSEARBEJDE 881 18,9% 895 38,% 338 9,4% UOPLYST 376 8,% 14 5,2% 9 3,% 117,5% 119,9% 138,9% - MINUTTER 3737 8,% 14979 7,3% 3127 87,% MERE END MINUTTER 725 15,5% 5719 26,8% 397 11,% UOPLYST 2 4,5% 617 2,9% 71 2,%,%,%,% SET AF LÆGEN SAMME DAG 18 39,2% 4445,9% 1358 37,8% LÆGEN RÅDSPURGT SAMME DAG 397 8,5% 1429 6,7% 2 8,4% LÆGEN IKKE UMIDDELBART INVOLVERET 2117 45,3% 14964 7,2% 1899 52,8% UOPLYST 328 7,% 477 2,2% 36 1,%,%,%,% 7

Hypertension 8,4% af alle kontakterne (2477) drejede sig om hypertension. 58% var kvinder. Sygeplejerskerne havde relativt de fleste kontakter. Den hyppigste kliniske procedure var naturligvis blodtryksmåling. Hvem har kontakterne sygeplejerske 76% laborant/ bioanalytiker 11% lægesekretær/ sekretær 13% Hyppigste kliniske procedurer 75 7 Procent af tilfælde 68,6 65 6 55 5 45 4 35 25 15 9,1 11,5 9,4 11,6 15,6 5 BT Vægt Medicinhåndtering Forebyggelse/ livsstilsrådg. Anden Ingen kliniske procedurer 8

Hypertension I 44% af kontakterne blev der indsendt blodprøve til laboratorium. I 24% af kontakterne blev der undersøgt blodprøver i praksis. I 2/3 af tilfældene varede kontakten mindre end minutter, og i mere end 2/3 af kontakterne var lægen ikke umiddelbart involveret. 5 45 Procent af tilfælde 44,4 Hyppigste analysearbejde 4 35 34 25 24,1 15 8 6,5 5 Blodprøve til indsendelse Blodprøve til us. i praksis EKG Anden prøve/procedure Intet analysearbejde Tidsforbrug Læge rådspurgt mere end minutter 34% Lægen ikke umiddelbart involveret 67% Uoplyst 2% - minutter 64% uoplyst 2% Lægen rådspurgt samme dag 8% Set af læge samme dag 23% 9

Anden hjerte-karsygdom 12% af registreringerne svarende til i alt 3666 drejede sig om anden hjerte-karsygdom. 55% var mænd. Kontakterne blev varetaget nogenlunde ligeligt af de tre personalegrupper. Der blev taget blodtryk hos 16% og varetaget medicinhåndtering hos ca. 1/4. Hvem har kontakterne laborant/ bioanalytiker 17% sygeplejerske 67% lægesekretær/ sekretær 16% 35 Procent af tilfælde Hyppigste kliniske procedurer 31,5 25 24,7 15 16,2 15,6 5 4,9 5,6 BT Vægt Medicinhåndtering Forebyggelse/ livsstilsrådg. Anden Ingen kliniske procedurer

Anden hjerte-karsygdom I 44% af tilfældene blev der taget blodprøve til indsendelse. Hos 6% blev der foretaget blodprøveundersøgelse i egen praksis. I 23% af tilfældene varede kontakten mere end 11 minutter. Lægen var ikke involveret i 2/3 af tilfældene. 65 6 Procent af tilfælde Hyppigste analysearbejde 59,4 55 5 45 44 4 35 25 15 5,2 4 5,5 Blodprøve til indsendelse Blodprøve til us. i praksis EKG Anden prøve/procedure Intet analysearbejde Tidsforbrug Læge rådspurgt mere end minutter 23% Lægen ikke umiddelbart involveret 64% Uoplyst 2% - minutter 75% uoplyst 2% Set af læge samme dag 22% Lægen rådspurgt samme dag 12% 11

Diabetes 4,9% svarende til 1437 af registreringerne drejede sig om diabetes. 53% var mænd. Der blev foretaget et bredt udsnit af kliniske procedurer, blandt andet blev der givet forebyggelses-/livsstilsrådgivning i 25% af tilfældene. Hvem har kontakterne laborant/ bioanalytiker 16% sygeplejerske 74% lægesekretær/ sekretær % 4 35 Procent af tilfælde 36,4 34,2 Hyppigste kliniske procedurer 25 25,3 23,1 17,6 15 14 5 BT Vægt Medicinhåndtering Forebyggelse/ livsstilsrådg. Anden Ingen kliniske procedurer 12

Diabetes I 2/3 af tilfældene blev der taget blodprøve til indsendelse, ligeledes i 2/3 af tilfældene blev der taget blodprøve til undersøgelse i praksis. Tidsforbruget var større end hos blodtrykspatienterne. Lægen var ikke umiddelbart involveret hos 7%. 7 65 6 55 5 45 4 35 25 15 5 Procent af tilfælde 62,4 62,5 Blodprøve til indsendelse Hyppigste analysearbejde Blodprøve til us. i praksis 21,5 Urinvejsdiagnostik 6,1 Anden prøve/procedure 11,6 Intet analysearbejde Tidsforbrug Læge rådspurgt mere end minutter 45% Lægen ikke umiddelbart involveret 7% Uoplyst 2% uoplyst 2% Set af læge samme dag 22% - minutter 53% Lægen rådspurgt samme dag 6% 13

Kliniske procedurer Sygeplejerskerne udfører ikke overraskende relativt den største del af de kliniske procedurer. Tidsforbruget er størst ved forebyggelses-/livsstilsrådgivning og støttesamtale. Vaccination/injektion har den hurtigste ekspeditionstid. Hvem udfører de kliniske procedurer % % % % 4% 5% 6% 7% 8% 9% % Objektiv undersøgelse 5,9 92,2 1,9 BT 9,8 83,9 6,3 Vægt 9,8 84,9 5,4 Medicinhåndtering 13,4 79,6 6,9 Forebyggelse/ livsstilsrådg. 7,9 9,5 1,6 Støttesamtale 13,1 86,4,5 Børne/svangreundersøglese 14,3 78,8 6,9 Vaccination/injektion 6,5 88,4 5,1 Skade/sårbeh./suturfjernelse 8 89 3 Øreskyl/vortebehandling 9,6 86,8 3,6 Anden/andre 16 76,9 7 Ingen kliniske procedurer 21,1 55,8 23,2 Procent af registreringer lægesekretær/sekretær sygeplejerske laborant/bioanalytiker Kliniske procedurer og tidsforbrug % % % % 4% 5% 6% 7% 8% 9% % Objektiv undersøgelse 55,3 41,2 3,5 BT 48,7 48,9 2,3 Vægt 36,2 61,9 1,9 Medicinhåndtering 6,7 37 2,4 Forebyggelse/ livsstilsrådg. 26,5 71,5 2,1 Støttesamtale 26,5 7,8 2,7 Børne/svangreundersøglese 58,4 39,2 2,4 Vaccination/injektion 77,9,3 1,9 Skade/sårbeh./suturfjernelse 61 35,8 3,2 Øreskyl/vortebehandling 67,9 28,1 4 Anden/andre 7,6 26,1 3,3 Ingen kliniske procedurer 89,2 9,3 1,5 Procent af registreringer - minutter mere end minutter uoplyst 14

Kliniske procedurer Lægen ser patienten samme dag i 25% af alle tilfælde og rådspørges i 7% af tilfældene. Blandt folkesygdommene foregår langt de fleste kliniske procedurer ved hypertension, hjerte-karsygdomme og diabetes. Kliniske procedurer lægen rådspurgt % % % % 4% 5% 6% 7% 8% 9% % Objektiv undersøgelse 28,8 14,6 54,5 2 BT 21,9 8,4 68,1 1,6 Vægt 23,2 3,7 7,7 2,4 Medicinhåndtering 11,1 13,2 73 2,7 Forebyggelse/ livsstilsrådg. 11,5 7,2 78,2 3,1 Støttesamtale 21,3,7 65,5 2,5 Børne/svangreundersøglese 75,2 3,4 17,6 3,8 Vaccination/injektion 9,7 3,1 85,6 1,6 Skade/sårbeh./suturfjernelse 17,6 11,1 68,6 2,7 Øreskyl/vortebehandling,7 3,1 83,7 2,5 Anden/andre 31,1 9,6 57,1 2,2 Ingen kliniske procedurer 39,2 6,7 53,4,8 Procent af registreringer set af lægen samme dag lægen rådspurgt samme dag lægen ikke umiddelbart involveret uoplyst Antal kliniske procedurer i forhold til henvendelsesårsag 4 6 8 14 16 Hypertension 97 Anden hjerte-karsygdom 42 Muskelskeletsygdomme 578 Psykisk problem/lidelse 518 Diabetes II 28 Astma og allergi 495 Kræft 152 Rygerlunger 328 Andet 14342 Antal 15

Analysearbejde Ikke overraskende foretager bioanalytikere relativt hyppigst blodprøve og urinvejsdiagnostik, sekretærgruppen er mest aktiv inden for urinvejsdiagnostik og EKG. De mere tidskrævende procedurer varetages hyppigst af sygeplejersker. Allergitest er langt den mest tidskrævende analyse. Derefter kommer EKG og spirometri. De øvrige analyseopgaver kan i 3/4 af tilfældene overstås inden for minutter. Hvem udfører analysearbejdet % % % % 4% 5% 6% 7% 8% 9% % Blodprøve til indsendelse 13,1 65,9,9 Blodprøve til us. i praksis 17,6 6 22,4 Urinvejsdiagnostik 27 57,9 15,1 Strep A/podning 14,5 78,1 7,4 EKG 24,4 63,2 12,4 Spirometri 14 76,3 9,8 Tympanometri/audiometri 11,7 84,5 3,9 Allergitest (priktest) 5,6 87,3 7 Anden prøve/procedure,4 84,4 5,2 Intet analysearbejde 9,5 86,9 3,6 Procent af registreringer lægesekretær/sekretær sygeplejersker laborant/bioanalytiker Analysearbejde og tidsforbrug % % % % 4% 5% 6% 7% 8% 9% % Blodprøve til indsendelse 73,7 24,5 1,7 Blodprøve til us. i praksis 71,1 26,9 1,9 Urinvejsdiagnostik 76,6 3,4 Strep A/podning 71,2 23,8 5 EKG,2 66,3 3,5 Spirometri 29,8 67,4 2,8 Tympanometri/audiometri 63,1 35 1,9 Allergitest (priktest),6 85,9 3,5 Anden prøve/procedure 68,8 29,2 2,1 Intet analysearbejde 74,1 23,9 2 Procent af registreringer - minutter mere end minutter uoplyst 16

Analysearbejde Ved foretagelse af de analyser, som umiddelbart kan tolkes, involveres lægen umiddelbart i ca. halvdelen af tilfældene. De mest analysetunge af folkesygdommene er hypertension, anden hjerte-karsygdom og diabetes. Analysearbejde lægen rådspurgt % % % % 4% 5% 6% 7% 8% 9% % Blodprøve til indsendelse 25,5 4,3 68,1 2,1 Blodprøve til us. i praksis 38,6 9,3 5,4 1,8 Urinvejsdiagnostik 35 13 49,3 2,6 Strep A/podning 53,3 12,8 32,2 1,7 EKG 48,9 6,9 4,6 3,7 Spirometri 43,3 6,6 46,4 3,7 Tympanometri/audiometri 4,8 5,8 5,5 2,9 Allergitest (priktest) 28,2 4,9 64,8 2,1 Anden prøve/procedure 29,6 6,5 61,7 2,2 Intet analysearbejde 12,4 5 81,6 1 Procent af registreringer set af lægen samme dag lægen rådspurgt samme dag lægen ikke umiddelbart involveret uoplyst Antal analyser i forhold til henvendelsesårsag 4 6 8 14 Hypertension 2227 Anden hjerte-karsygdom 4493 Muskelskeletsygdomme 816 Psykisk problem/lidelse 28 Diabetes II 2253 Astma og allergi 729 Kræft 236 Rygerlunger 337 Andet 1247 Antal 17

Tidsforbrug/rådspørgning Sygeplejerskerne har det relativt største tidsforbrug/kontakt og rådspørger lægen i relativt færre tilfælde end de øvrige personalegrupper. % 9% 8% Tidsforbrug i forhold til stilling Antal 4,5 2,9 2 15,5 6,7 8,4 7% 6% 5% 4% % 8,9 37,8 % % % lægesekretær/sekretær sygeplejersker laborant/bioanalytiker - min mere end minutter uoplyst % 9% Lægen rådspurgt i forhold til stilling Antal 2,2 1 7 8% 7% 45,3 52,8 6% 7,2 5% 4% 8,5 8,4 % % 39,2 6,7 37,8 %,9 % lægesekretær/sekretær sygeplejersker laborant/bioanalytiker set af lægen samme dag lægen ikke umiddelbart involveret lægen rådspurgt samme dag uoplyst 18

Alder og køn % 9% Antal Alder og køn 8% 7% 6% 48,3 59,8 75,6 69,8 6,9 55,6 52 52,5 61,4 73 5% 4% % % % 51,7 4,2 24,4,2 39,1 44,4 48 47,5 38,6 27 % < år - 19 år - 29 år - 39 år 4-49 år 5-59 år 6-69 år 7-79 år 8-89 år 9 + drenge/mænd piger/kvinder Alder og henvendelsesårsag 4 35 25 15 5 4 5 6 7 8 9 Alder Hypertension Anden hjertekarsygdom Muskelskeletsygdom Psykisk problem/lidelse Diabetes II Astma og allergi Kræft Rygerlunger 19

Baggrundsskema - praksispersonalet Mere end halvdelen af deltagerne var sygeplejersker, godt 1/5 lægesekretærer, restgruppen var bioanalytikere, social- og sundhedsassistenter samt andre. 75% angav at have velegnet lokale til undersøgelse/samtale, 19% et mindre velegnet lokale. Kun 3% havde ikke noget selvstændigt lokale. Langt de fleste skulle passe andre opgaver ved siden af det kliniske arbejde. 8% havde egen tidsbestilling. Uddannelse 16 Antal 149 14 1 8 6 51 4 31 21 9 4 Lægesekretær/ sekretær Sygeplejerske Laborant/ Social- og Anden/flere bioanalytiker sundhedsassistent Uoplyst Har praksis et lokale, hvor du kan gennemføre undersøgelser/samtaler? Skal du passe andre opgaver samtidig med dine selvstændige konsultationer, fx passe telefon Ja - et mindre velegnet lokale 19% Ja, af og til 57% Nej, aldrig 11% Uoplyst 2% Ja - et velegnet lokale 75% Nej 3% Uoplyst 3% Ja, altid % Har du din egen tidsbestilling Hvis nej, kunne det være hensigtsmæssigt at få det? Ved ikke 28% Ja 8% Nej 18% Uoplyst 2% Nej 62% Uoplyst 8% Ja 2%

Baggrundsskema - praksispersonalet Nedenstående figurer er baseret på svarene på det medsendte baggrundsspørgeskema fra alle 265 deltagende personaler. Hvor ofte udføres kliniske procedurer % % 4% 6% 8% % Blodtryksmåling Ankelblodtryksmåling Instruktion i hjemmeblodtryksmåling Rådgivning rygestop Rådgivning anden forebyggelse Støttesamtale (psykosociale emner) Børneundersøgelse Svangreundersøgelse Vaccination/injektion Skade/sårbehandling/suturfjernelse Øreskylning Behandling af vorter Fodundersøgelse af diabetikere ofte af og til aldrig, er ikke kvalificeret aldrig, men er kvalificeret Uoplyst Procent Hvor ofte udføres analysearbejde % % 4% 6% 8% % Blodprøve til indsendelse Blodprøve til undersøgelse i praksis Urinundersøgelse excl. mikroskopi Mikroskopi af urin Strep-A/podning EKG Spirometri Tympanometri/audiometri Allergitest (priktest) ofte af og til aldrig, er ikke kvalificeret aldrig, men er kvalificeret Uoplyst Procent 21

Baggrundsskema kontaktlægen Nedenstående figurer er baseret på svarerne på spørgeskemaet til kontaktlægerne i de deltagende praksis. Dette blev besvaret af 168 læger. Hvilke ambitioner har du for din praksis i de kommende år % % 4% 6% 8% % Større/bedre lokaler 26,2 22 51,8 Flere patienter 21,4 27,4 51,2 Flere læger på samme ydernummer 19 29,8 5,6,6 Mere hjælpepersonale (tid og/eller antal),4 35,1 33,3 1,2 Bedre uddannet hjælpepersonale 42,9 15,5 4,5 1,2 Mere udstyr 32,1 51,8 15,5,6 Mere aktiv risikoopsporing og livsstilsrådgivning 58,3 31,5 9,5,6 Flere tilbud til udvalgte patienter via personalet 7,8 24,4 4,2,6 At indgå i husfællesskab med andre lægepraksis 12,5 22,6 63,1 1,8 At indgå i et sundhedscenter med andre faggrupper 8,9 26,8 63,1 1,2 At sælge praksis/ydernummer 8,9 11,3 78,6 1,2 Ja Måske Nej Uoplyst Antal Ønsker du at inddrage hjælpepersonalet mere i det kliniske arbejde i fremtiden Ja, til mere af det samme 11% Ja, både nye opgaver og det samme 44% Nej 3% Ja, til nye opgaver 38% Ved ikke 4% 22

Variationsdiagram Hvordan du bruger et variationsdiagram Figuren nedenfor er et variationsdiagram, der illustrerer forskellen på, hvor hyppigt en given parameter registreres/foretages af de deltagende praksispersonaler. Figuren BT læses på den måde, at 47 deltagerne ikke havde målt blodtryk i nogen af deres kontakter, 77 havde målt blodtryk i 1 - kontakter, 64 i - kontakter... og en enkelt deltager havde målt blodtryk i 9 kontakter. Du finder dit eget tal i dit individuelle resultat. Sæt derefter en pil over den søjle, du befinder dig i. Eksempel: Hvis dit eget tal ved BT fx er 15, tegner du et kryds ud for søjlen < i nedenstående figur. BT 14 1 1 1 9 8 7 6 5 4 77 64 47 35 18 12 8 1 2 1 < < < <4 <5 <6 <7 <8 <9 < 23

Variationsdiagrammer Hypertension Anden hjerte-karsygdom 14 14 1 1 117 1 1 1 1 9 8 84 9 8 84 7 6 5 4 33 23 7 1 < < < <4 <5 <6 <7 <8 <9 < 7 6 5 4 6 45 39 22 5 7 2 1 < < < <4 <5 <6 <7 <8 <9 < Psykiske problemer Diabetes II 14 1 1 1 9 132 123 16 15 14 1 1 1 149 8 7 6 5 4 8 2 < < < <4 <5 <6 <7 <8 <9 < 9 8 7 6 5 4 6 48 22 8 5 7 2 1 < < < <4 <5 <6 <7 <8 <9 < 24

Variationsdiagrammer BT Medicinhåndtering 14 1 1 1 9 8 7 77 64 1 1 9 8 7 6 112 61 6 5 4 47 35 18 5 4 42 18 15 11 12 8 1 2 1 < < < <4 <5 <6 <7 <8 <9 < 4 1 1 < < < <4 <5 <6 <7 <8 <9 < Forebyggelse/livsstilsrådg. Vaccination/injektion 14 7 1 62 1 6 1 9 8 93 99 5 4 44 41 46 7 6 5 4 47 17 4 4 1 < < < <4 <5 <6 <7 <8 <9 < 29 18 12 4 2 3 3 1 < < < <4 <5 <6 <7 <8 <9 < <1 <1 25

Variationsdiagrammer Blodprøve til indsendelse Blodprøve til us. i praksis 7 9 8 6 59 7 5 47 6 4 4 5 4 41 35 35 31 19 12 14 2 2 3 1 21 25 24 17 7 4 4 1 1 5 < < < <4 <5 <6 <7 <8 <9 <<1<1over 1 < < < <4 <5 <6 <7 <8 <9 <<1<1 over 1 Urinvejsdiagnostik Strep A/podning 14 1 14 1 133 1 1 114 1 9 2 86 1 9 8 8 7 7 6 6 5 4 36 5 4 16 14 7 1 2 1 < < < <4 <5 <6 <7 <8 <9 < 18 < < < <4 <5 <6 <7 <8 <9 < 26

Variationsdiagrammer 14 1 1 Mere end minutter 5 Lægen ikke umiddelbart involveret 44 1 4 9 8 7 6 5 4 59 21 49 38 34 26 12 12 9 2 2 1 3 23 19 28 15 18 23 21 13 8 < < < <4 <5 <6 <7 <8 <9 <<1<1 < < < <4 <5 <6 <7 <8 <9 <<1<1>1 Urinvejsdiagnostik Strep A/podning 14 1 14 1 133 1 1 114 1 9 2 86 1 9 8 8 7 7 6 6 5 4 36 5 4 16 14 7 1 2 1 < < < <4 <5 <6 <7 <8 <9 < 18 < < < <4 <5 <6 <7 <8 <9 < 27

Audit om praksispersonalets kliniske arbejde Registreringsvejledning Du skal registrere alle konsultationer og besøg, hvor du har direkte kontakt med patienten og udfører kliniske procedurer eller analysearbejde. Du skal medtage både konsultationer, som du udfører selvstændigt og konsultationer, hvor lægen medvirker direkte, eller hvor du rådspørger ham. Telefonkonsultationer samt kontakter, der udelukkende foregår i skranken, skal ikke registreres. Du skal registrere i arbejdsdage. Du skal registrere, uanset om det er egne patienter eller passanter. Registrer så vidt muligt umiddelbart efter hver kontakt. Start på et nyt skema hver dag. Se efter, at dit eget navn står i øverste venstre hjørne. Henvendelsesårsag Klinisk procedure Analysearbejde Tidsforbrug Kun 1 kryds. Du skal afkrydse, hvorvidt hovedårsagen til konsultationen er en af de 8 folkesygdomme, eller konsultationen skyldes en anden årsag. Vi har delt hjerte-karsygdomme op i hypertension og anden hjerte-karsygdom. Osteoporose skal afkrydses under muskel-skeletsygdomme. Er der flere årsager, skal du afkrydse den årsag, der vægter tungest i din kontakt med patienten. Et eller flere kryds. Anfør den/de kliniske procedure(r), du foretager i konsultationen. Til objektiv undersøgelse hører bl.a. otoskopi, halsinspektion, hjerte- og lungestetoskopi, abdominal palpation og fodinspektion. Medicinhåndtering dækker medicingennemgang, udlevering af medicin, råd omkring medicin o.a. Ved forebyggelses- /livsstilsrådgivning forstås primært rådgivning vedrørende kost, vægt, motion, tobak og alkohol. Ved støttesamtale forstås samtale i forbindelse med personlig krise, arbejdsmæssige problemer, stress o.l. Pkt. skal afkrydses, hvis du laver andet sygeplejelignende arbejde, pkt. 21, hvis du kun laver analysearbejde. Mindst 1 højst 9 kryds. Angiv de prøver/analyser, du foretager. Kun 1 kryds. Hvorvidt konsultationen/den del af konsultationen, hvor du var sammen med patienten, varede kortere eller længere end minutter. Lægens involvering Kun 1 kryds. Hvorvidt patienten også blev set af lægen samme dag før, samtidig med eller efter at du så ham/hende. Hvorvidt lægen blev rådspurgt umiddelbart i forbindelse med konsultationen, eller endelig hvorvidt lægen ikke umiddelbart var involveret. Lægens underskrift/godkendelse af recept i forbindelse med konsultationen regnes ikke for rådspørgen. Efter endt registrering sendes registreringsskemaerne samt dit og lægens baggrundsskema til APO, J.B. Winsløws Vej 9A, 5 Odense C 28

Registreringsskema 29

Notater