Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele

Relaterede dokumenter
GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF GRÆS OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2017 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF KLØVERGRÆS OG EFTERAFGRØDER

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Frø til græsmarken 2012

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Økologiske Markfrø 2016

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Markfrø Konventionelt Landbrug Vildt. Park Allé Vejen Telefon:

Produktkatalog DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug

Produktkatalog DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug

Økologi Produktprogram

EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019

Græs og grønne afgrøder

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Vi ønsker dig en god græssæson 2018!

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

vårsæd og efterafgrøder

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Økologi Produktprogram

Efterafgrøder (økologi)

Økologisk grovfoder Produktprogram 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Økologisk grovfoder Produktprogram 2010

ForageMax Grovfoder produktprogram 2011

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Grovfoder. Produktprogram 2010

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Økologiske Markfrø Efterår 2017

Græs og grønne afgrøder

ØKOFRO. Økologiske Markfrø Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn Majs

Total-N, i tørstof. Tørstof, pct. Aske, pct. pct. i tørstof

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

LandboThy Kongres 2018

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Græsmarker til heste og ponyer

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

ØKOFRO. Økologiske Markfrø Forår Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet.

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Efterafgrøder strategier

Teknisk frøkvalitet - skrappe krav til spireevne og renhed

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN

Økologisk Frø Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. Innovation og vækst

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

vårsæd og efterafgrøder

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

DLF Grovfoder Produktprogram 2013

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Græsmarker i sædskiftet

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Grovfoder Produktprogram

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Protein i fokus. To nye proteinfrøblandinger

Frøbladet Frøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst.

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg

Aktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017

Græsmarkskonference 2015

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Gødskning af vinterspelt og vårsæd

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Frøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Kære landmænd, Med venlig hilsen, Barenbrug Holland BV

Regler for jordbearbejdning

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2018

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf

VÅRSÆD Jacob Hansen, Nordic Seed

Efterafgrøder. Olieræddike og vårbyg i blanding. Med fokus på MFO-efterafgrøder og alternativer. Petra Gutt Planteavlskonsulent

Kære mælkeproducent!

Transkript:

GRÆS 2018 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele

AGROWGRASS AGROWGRASS - FOKUS PÅ KVALITET Som grovfoderproducent er det vigtigt at vælge den rigtige græsblanding, der kan opfylde koens krav og dermed maksimal mælkeproduktion. Vi har i de fire AgrowGrass special-blandinger udvalgt rajgræsser med højt udbytte af NDF kombineret med høj fordøjelighed. Som mælkeproducent er det vigtigt at holde så mange næringsstoffer hjemme på bedriften som muligt. Derfor er det en selvfølge, at vi har udvalgt kløversorter, der kan producere en høj andel protein. I AgrowGrass konceptet har vi designet 4 specialblandinger, der hver især passer i foderrationer med forskellige andele majs. Vi kalder blandingerne AgrowGrass 220, AgrowGrass 350, Agrow- Grass 410 og AgrowGrass 450 - se beskrivelser nedenfor. Alle sorter, der anvendes i AgrowGrass-blandingerne, er afprøvet i Landsforsøgene i Danmark. agrowgrass 220 LowMaize Græsblandingen, AgrowGrass 220 LowMaize, er velegnet i foderrationer, hvor græs udgør hovedparten af grovfoderrationen. Græsblandingens sammensætning er med henblik på et højt udbytte af NDF kombineret med høj fordøjelighed. AgrowGrass 220 LowMaize er en middeltidlig kløvergræsblanding, hvor hvidkløverandelen udgør 13 %. Kombinationen af di-og tetraploide rajgræsser gør blandingen særdeles velegnet til slæt, men den er også meget velegnet til afgræsning gennem hele sæsonen. Dermed er den også perfekt for den landmand, der vil tage 1. og 2. slæt og efterfølgende afgræsse. Blandingen kan etableres om foråret eller om efteråret. I foråret anvendes 25 kg/ha, hvis blandingen etableres i dæksæd. Ved etablering i renbestand forår eller efterår anvendes der 30 kg/ha. Blandingen kan etableres på alle jordtyper, dog bør det være muligt at vande på de lettere jordtyper. agrowgrass 350 MidiMaize AgrowGrass 350 MidiMaize er en middeltidlig kløvergræsblanding, der indeholder en kombination af 3% rødog 10% hvidkløver. Rødkløver bidrager til et øget udbytte af protein, og hvidkløver bidrager med en øget fordøjelighed af hele blandingen, samtidig med at den giver bund i græsmarken. AgrowGrass 350 MidiMaize indeholder 20% hybridrajgræs, der med sin kraftige forårsvækst er med til at sikre et højt udbytte i 1. slæt. Fordøjeligheden og kvaliteten i blandingen er høj, og dermed egner blandingen sig i foderrationer, hvor græs udgør 40-60% af grovfoderrationen. AgrowGrass 350 MidiMaize kan dyrkes på alle jordtyper. Blandingen kan etableres om foråret eller om efteråret. I foråret anvendes 25 kg/ha, hvis blandingen etableres i dæksæd. Ved etablering i renbestand forår eller efterår anvendes 30 kg/ha. AgrowGrass 350 MidiMaize kan anvendes både til slæt og afgræsning.

AGROWGRASS agrowgrass 410 MidiMaize Græsblandingen, AgrowGrass 410 MidiMaize, er en middeltidlig kløvergræsblanding, der indeholder 11% hvidkløver. Blandingen minder meget om AgrowGrass 350 MidiMaize; dog med den væsentlige forskel, at der ikke er rødkløver i AgrowGrass 410 MidiMaize. Blandingen indeholder hybridrajgræs, der bevirker, at blandingen har en hurtig forårsvækst. Fordøjeligheden og kvaliteten i blandingen er høj og dermed egner blandingen sig i fodrerationer, hvor græs udgør 40-60% af grovfoderrationen. AgrowGrass 410 MidiMaize kan dyrkes på alle jordtyper. Blandingen kan etableres om foråret eller om efteråret. I foråret anvendes 25 kg/ha, hvis blandingen etableres i dæksæd. Ved etablering i renbestand forår eller efterår anvendes 30 kg/ha. AgrowGrass 410 MidiMaize kan anvendes både til slæt og afgræsning. agrowgrass 450 MaxMaize I foderrationer, hvor majs udgør hovedparten af grovfoderrationen, er det vigtigt, at blandingen bidrager med en god strukturværdi og et højt energiniveau. AgrowGrass 450 MaxMaize opfylder disse krav via den store andel af rajsvingel kombineret med 7% rødkløver. Blandingen indeholder 35% rajsvingel, der har et stort udbyttepotentiale. Rajsvingel har en tidlig forårsvækst og hurtig genvækst efter slæt. Agrow- Grass 450 MaxMaize er en udpræget slættype, der i mindre grad egner sig til afgræsning. Agrow- Grass 450 MaxMaize kan dyrkes på alle jordtyper. Blandingen kan etableres om foråret eller om efteråret. I foråret anvendes 25 kg/ha, hvis blandingen etableres i dæksæd. Ved etablering i renbestand forår eller efterår anvendes 30 kg/ha TABEL 1: AGROWGRASS - INDHOLDSOVERSIGT agrowgrass 220 agrowgrass 350 agrowgrass 410 agrowgrass 450 13% hvidkløver 3% rødkløver titus 11% hvidkløver 4% rødkløver titus 22% alm. rajgræs bargizmo 10% hvidkløver 20% hybridrajgræs storm/sabella 3% rødkløver atlantis 20% alm. rajgræs barnauta/barcampo 20% hybridrajgræs storm/sabella 26% alm. rajgræs bargizmo 9% hvidkløver 20% alm. rajgræs resista/barimero 25% alm. rajgræs bargizmo 18% alm. rajgræs barnauta 35% rajsvinel perun/felopa 25% alm. rajgræs dromara 17% alm. rajgræs barnauta/barcampo 25% alm. rajgræs zenital/barimero 27% alm. rajgræs bargizmo 25% alm. rajgræs zenital/barimero 22% alm. rajgræs barnauta/barcampo

AGROWGRASS agrowgrass 35 AgrowGrass 35 er sammensat af middeltidlig og sildig diploid/ tetraploid rajgræs samt hvidkløver. Blandingen minder om AgrowGrass 33, og forskellen er iblanding af 13% hvidkløver. AgrovGrass 35 egner sig primært til slæt,eller hvor der veksles mellem slæt og afgræsning. Med kombinationen af almindelig rajgræs og hvidkløver er det muligt at lave ensilage med meget høj foderværdi. agrowgrass 36 AgrowGrass 36 er en varig blanding med 50 % sildig strandsvingel, der primært anvendelse til slæt, men kan i mindre grad også anvendes til afgræsning. AgrowGrass 36 er velegnet til lave og fugtige arealer. Den brede sammensætning giver også mulighed for anvendelse på arealer med mere varierende jordtyper. Blandingen forventes at have et relativt lavt energiindhold. AgrowGrass 36 er meget egnet til kødkvæg. agrowgrass 60 AgrowGrass 60 er en hesteblanding uden kløver. Der kan tilføres kvælstof hver 4-5 uge i vækstperioden fra april til august. Et græsareal til heste skal også tjene som motionsareal. Blandingen indeholder derfor engrapgræs, der er med til at danne en slidstærk bund. Overskydende græs kan fortørres og anvendes til hø og ensilage. TABEL 2: AGROWGRASS - INDHOLDSOVERSIGT agrowgrass 35 agrowgrass 36 agrowgrass 60 13% hvidkløver 14% hvidkløver 20% alm. rajgræs dromara 27% alm. rajgræs bargizmo 35% alm. rajgræs barcampo 15% alm. rajgræs barimero 11% timothe barpenta 45% alm. rajgræs barimero 15% timothe barpenta 25% alm. rajgræs barimero 5% engsvingel 20% engrapgræs balin 5% rødsvingel reverent 50% standsvingel swaj

ITALIENSK RAJGRÆS italiensk rajgræs oryx, diploid italiensk rajgræs Italiensk rajgræs har et stort udbyttepotentiale allerede i udlægsåret. Italiensk rajgræs etableres typisk som udlæg i vårbyg. Oryx er en diploid italiensk rajgræs, der har været afprøvet i Landsforsøg i 2013 og 2014. Skal græsset kun anvendes til slæt/afgræsning i efteråret udsås 15-20 kg græsfrø pr. ha sammen med eksempelvis vårbyg til helsæd. Italiensk rajgræs er en hurtigvoksende græsart med høj foderkvalitet pga stor bladandel i forhold af stængelandel. Derudover er sukkerindholdet og fordøjeligheden høj. Der findes to typer italiensk rajgræs: Di- og tetraploid. De diploide sorter egner sig primært til slæt, og de tetraploide sorter er mere afgræsningsegnede. Oryx har vist høje tørstofudbytter i både 2013 og 2014, og kvaliteten har været helt i top. Oryx har lav tendens til stængeldannelse og dermed høj foderkvalitet gennem hele vækstperioden. Oryx egner sig især til slæt, men kan i mindre grad også anvendes til afgræsning. pepper, tetraploid italiensk rajgræs Pepper er en italiensk rajgræs, der har været afprøvet i Landsforsøg i 2013 og 2014. Som gennemsnit over afprøvningsperioden har Pepper vist det højeste udbytte af alle afprøvede sorter. Pepper er en sort med højt energiindhold og højt udbytte af råprotein og velegnet til afgræsning. TABEL 3: FAKTA, ITAL. RAJGRÆS Råprotein Sukker NDF 4,05 4,21 4,35 4,42 26,4 26,5 29,3 27,6 21,4 20,5 23,2 21,5 153 159 148 161 117 87 86 81 447 449 458 473 Slæt NEL 20, a.e 104 100 113 105 Afgræsning hkg tørstof 101 100 108 105 NEL 20, MJ/kg TS hkg råprotein D D T T Egnet til FK org. stof 2014 Gram pr. kg tørstof 2013 Oryx Sikem 1 Pepper Danergo 2 Udbytte Ploidi Sort Udbytte, FHT 78,2 75,9 76,8 75,3 5,99 5,75 5,86 5,81 x x xx xx xxx xxx xxx xxx Data: 2014 1: Målesort for diploide sorter 2: Målesort for tetraploide sorter Kilde: Landsforsøg

Lagervarer - Galten agrowgrass blandinger 2018 Leveres i standardpakninger á 10 kg. Frøblanding 22-62 er sammensat på baggrund af forslag fra Frøblandingsudvalget. Rødkløver Hvidkløver Rajsvingel AgrowGrass 220, 350, 410 og 450 samt blanding AgrowGrass 4000, Syvestjyden, Morsø 2 og Mollerup III er specialblandinger fra Nordic Seed. Nordic Seed forbeholder sig ret til at justere de enkelte blandinger indenfor samme art og ploidi. Diploid Tetraploid Storbladet Småbladet Rajgræstype Strandsvingel type Nr Benyttelse Til arealer Varighed, år Jordbundsforhold Tidlighed Suez Amos Silvester Rivendel Perun Hostyn Fojtan 22 Afgræsning med stor Middeltidlig 11 4 foderoptagelse I omdrift 1-3 Alm. god 220 Middeltidlig 13 24* Alm./ Varierende Sildig 12 8 25* Afgræsning på varierende jordtyper Permanente Varig Tør Middeltidlig 12 8 26* Fugtig Sildig 12 8 32 Tidlig 33 Slæt og afgræsning Middeltidlig I omdrift 1-2 Alm. god 35 Middeltidlig 13 350 Middeltidlig 3 10 36 Permanente Varig Alm. tør/ fugtig Tidlig 14 410 I omdrift 1-2 Alm. god Middeltidlig 11 42 Middeltidlig 8 9 I omdrift 1-3 Alm. god 43 Tidlig 13 45 Slæt Middeltidlig 9 2 7 45 450 I omdrift 1-3 Alm. god Middeltidlig 4 3 9 35 46 Middeltidlig 13 50 60 Afgr. Heste Sildig 61* Afgr. Heste Permanente 3-4 Alm./ Varierende Sildig 10 62 Afgr. Heste struktur Middeltidlig SPECIALBLANDINGER AgrowGrass 4000** 1-3 Middeltidlig 4 6 10 12 Sydvestjyden Middeltidlig 10 I omdrift Alm. god Morsø 2 1-2 Middeltidlig 15 15 Mollerup III Middeltidlig 10 15 * Blandinger med under 25 pct bælgplanter (frøandel) ** I Agrowgrass 4000 er der desuden 2% Alsikekløver og 2% Blodkløver. Blandingen må ikke afgræsses/opfodres til får eller heste, da disse kan udvikle fotosensibilitet.

Strandsvingel Hybrid Rajgræs Alm. rajgræs, tidlig Alm- Rajrgæs, middeltidlig Alm. Rajgræs, sildig Timote Engsvingel Rødsvingel Engrapgræs Udsædsmængde kg/ha Tower Sildig Storm Tetraploid Lampard Kimber Diploid Mathilde Tetraploid Option Calvano 1 Diploid Abosan 1 Novello Ovambo Tetraploid Diwan 1 Foxtrot Humbi 1 Diploid Polim Masai Tetraploid Dolina Slættype Summergraze Winnetou Afgræsn. Type Laura Gondolin Balin Etablering med dæksæd om foråret Etablering i renbestand forår eller sensommer 30 27 14 14 20-25 24-30 11 11 20 20 25 20-25 24-30 50 10 10 10 20-25 24-30 45 15 20 20-25 24-30 18 16 26 10 10 20-25 24-30 45 30 25 20-25 24-30 15 15 40 30 20-25 24-30 14 13 35 25 20-25 24-30 20 25 17 25 20-25 24-30 50 15 11 5 5 20-25 24-30 20 14 12 18 25 20-25 24-30 23 20 20 20 20-25 24-30 40 22 25 20-25 24-30 15 22 24-28 28-32 14 13 22 24-28 28-32 16 21 24-28 28-32 45 20 15 20 20-25 24-30 45 15 10 20 20-25 24-30 50 10 10 10 10 10 20-25 24-30 SPECIALBLANDINGER 14 14 20 10 5 5 22-26 28-32 14 14 11 11 20 20 25 30 20 15 15 10 10 25 30 15 18 17 11 11 3 25 30

foragemax blandinger - 2018 Leveres i sække à 10 kg. Blanding 21-62 er sammensat på baggrund af forslag af Frøblandingsudvalget. De øvrige er specialblandinger fra DLF-TRIFOLIUM. Lucerne Diploid Rødkløver Tetraploid Storbladet Hvidkløver Småbladet Rajgræstype Nr Benyttelse Til arealer Varighed, år Jordbundsforhold Tidlighed Creno Callisto Suez Amos Silvester Rivendel Hostyn Perun 21 Middeltidlig 15 I omdrift 1-3 Alm. god 22 Middeltidlig 11 4 24* Afgræsning Alm./varierende Sildig 12 8 25* Permanente Varig Tør Middeltidlig 12 8 26* Fugtig Sildig 12 8 32 Tidlig 33 I omdrift 1-2 Alm. god Middeltidlig 35 Slæt og afgræsning Middeltidlig 13 36* Varig Alm. tør/ fugtig Middeltidlig 14 Permanente 37 Meget fugtig Middeltidlig 40 Robust Rød Middeltidlig 9 9 41 Robust Hvid MIddeltidlig 13 I omdrift Alm. god 42 Middeltidlig 8 9 1-3 43 Tidlig 13 45 Middeltidlig 6 5 7 45 Slæt 46 Middeltidlig 13 50 Alm. god 47 Middeltidlig 15 15 5 33 I omdrift 1-3 48 Middeltidlig 75 49 Middeltidlig 9 6 Alm./ tør/fugtig 50 Robut Strandsvingel Middeltidlig 10 52* Afgræsning får Sildig 15 Alm. god 53 Afgræsning får - tidlig Tidlig 5 10 25 I omdrift 3-4 55* Afgræsning drægtige søer Sildig 10 56* Afgræsning farefolde Sildig 10 60 Agræsning heste Sildig 60S Afgræsning heste struktur Middeltidlig Alm./varierende SOLFAXI** Afgræsning heste, Solfaxi/urter Sildig 5 Permanente 3-5 Horsemax Lucerne Slæt Middeltidlig 15 61* Afgræsning heste Sildig 10 62 Afgræsning heste struktur Middeltidlig SPECIALBLANDINGER 33 VÅRHVEDE, Storm KERNEUDBYTTE Slæt og afgræsning Sydvestjyden Kilde: Nordic Seed forsøg, 2014 VÅRHVEDE, PROTEINUDBYTTE, Middeltidlig KG/HA Kilde: Nordic Seed forsøg, 2014 Middeltidlig 10 Sydvestjyden Struktur 1-2 Middeltidlig 10 Slæt Sydvestjyden Rød I omdrift Alm. god Middeltidlig 6 7 Morsø 2 Middeltidlig 15 15 TOPMIX premium Timo 4 TOPMIX premium Timo 11 Slæt og afgræsning 3-4 Middeltidlig Sildig * Blandinger med under 25 pct. bælgplanter (frøandel). ** SOLFAXI indeholder også: 8% Hundegræs Donata, 3% Alm. RApgræs Dasas, 3% Sneglebælg Virgo, 1% kællingetand Latnova og 1% Cikorie Spadona

Rajsvingel Strandsvingel Alm. rajgræs, tidlig Alm. Rajgræs, middeltidlig Alm. Rajgræs, sildig Timote Engsvingel Rødsvingel Engrapgræs Hybrid Rajgræs Udsædsmængde kg/ha Fojtan Hykor Strandsvingel type Hipast Tower Sildig Storm Lampard Tetraploid Kimber Diploid Mathilde Tetraploid Option Calvano 1 Diploid Abosan 1 Diwan 1 Ovambo 1 Kentaur Tetraploid Novello Bovini 1 Humbi Diploid Foxtrot Masai Tetraploid Dolina Slættype Winnetou Afgræsn.type Summergraze Laura Gondolin Fodertype Balin Etablering med dæksæd om foråret Etablering i renbestand forår eller sensommer 25 20 20 10 10 20-25 24-30 30 27 28 20-25 24-30 50 10 10 10 20-25 24-30 45 15 20 20-25 24-30 18 16 26 10 10 20-25 24-30 45 30 25 20-25 24-30 30 40 30 20-25 24-30 27 35 25 20 20 20-25 24-30 50 15 11 5 5 20-25 24-30 20 35 35 10 20-25 24-30 30 30 22 20-25 24-30 30 20 20 17 20-25 24-30 23 40 20 20-25 24-30 40 22 25 20-25 24-30 37 24-28 28-32 37 24-28 28-32 32 24-28 28-32 12 13 22-27 28-32 30 40 15 20-25 24-30 30 45 15 24-28 29-34 25 15 20 15 10 20-25 24-30 30 10 10 5 5 20-25 24-30 50 15 25 30-35 36-42 30 60 30-35 36-42 45 20 15 20 20-25 24-30 25 10 20 20 10 15 20-25 24-30 23 5 12 12 14 13 20-25 24-30 35 15 15 10 10 20-25 24-30 45 15 10 20 20-25 24-30 25 25 10 10 10 10 10 20-25 24-30 SPECIALBLANDINGER 20 30 20 30 22-26 28-32 14 14 11 11 20 20 24-26 28-30 40 15 20 15 24-26 28-30 11 14 10 27 25 24-26 28-30 20 15 15 10 10 22-26 28-32 45 40 15 28-32 34-38 29 40 14 14 3 28-32 34-38

GRÆSEFTERAFGRØDER græsefterafgrøde hundegræs er vigtigt, at alle sorter, der vælges til efterafgrøde er sildige, uanset art. Sildig hundegræs kan anvendes til efterafgrøde i majs. Der DOMINIK bør vælges en sort med høj tørke tolerance, hvilket kan være en fordel ved etablering på lettere jordtyper. Hunde Dobbelt nematodegræs etableres umiddelbart efter sidste ukrudtssprøjtning resistent i majs. For at sikre fremspirring bør hundgræs etableres i max. 1-1,5 cm dybde lejesæd SYMPHONY Når Stabilt udbytte der skalhøjt etableres græsefterafgrø derlav skal-andel, egnet er det vigtigt at vælge den til rigtige artgrynhavre under hensyntagen til, hvilken græsset skal etableres i. Det afgrøde Stråstiv, lav tendens til Almindelig sildig rajgræs og rødsvingel kan anvendes i kornafgrøder. Hundegræs er kun egnet som efterafgrøde i majs. Udsædsmængde: 4-6 kg/ha. rødsvingel Rødsvingel til efterafgrøde anvendes, hvor der ønskes en afgrøde med ekstrem lav plantehøjde og lav konkurrence til hovedafgrøden. almindelig, sildig rajgræs Når der vælges rajgræs til efterafgrøde, er det vigtigt, at sorten er sildig med en lav plantehøjde. Almindelig rajgræs undersås i foråret i vårsæd med en udsædsmængde på 10 kg/ha. Reverent er en meget robust og persistent rødsvingel, der egner sig som efterafgrøde. Reverent er en sund rødsvingel med høj resistens mod bladsvampe. Reverent er en plænetype med overjordiske udløbere. Efter høst af hovedafgrøden vil sildig rajgræs sætte gang i væksten. Almindelig rajgræs optager kvælstof frem til vækststop og kan optage mellem 5-15 kgn/ha, der frigives til efterfølgende afgrøde. Udsædsmængde: 5-8 kg/ha, sådybde: max. 2 cm. Udsædsmængde: 10 kg/ha, sådybde: 1-2 cm. TABEL 4: GRÆSEFTERAFGRØDER Græs Nematoderesistent Efterafgrøde MFO* Kan indgå i sædskifter med TKV kg/ha alm. sildig rajgræs, diploid x x** alle undtagen frøgræs 3-4 8-10*** hundegræs x x** primært majs, når den har 4-8 blade 1-1,3 4 rødsvingel x x** alle undtagen frøgræs 1-1,3 5-8 * MFO = MiljøFokusOmråder ** Husk der skal udlægges 3 ha efterafgrøde for hver ha MFO *** I majs anbefales 6 kg/ha i forbindelse med 3. ukrudtsbekæmpelse (en radrensning, når majsen har 7-8 blade, dog senest 30/6 hvis den skal indgå som MFO)

EFTERAFGRØDER nematode-reduktion med resistente sorter af gul sennep og olieræddike Roenematoder kan forvolde store udbyttetab i sukkerroer. Selvom man anvender en nematode-resistent roesort, kan der alligevel opnås merudbytte ved at anvende nematode-resistente sorter af gul sennep og olieræddike i et roesædskifte. Dette skyldes, at de to arter af efterafgrøder har et dybt rodnet, hvor roenematoder i de dybere jordlag bekæmpes/reduceres. Bekæmpelsen sker ved, at de resistente sorter udskiller specifikke stoffer, der lokker roecystenematoderne til at trænge ind i disse sorters rødder. Her udvikles primært hanner og i begrænset omfang hunner, og på denne måde reduceres populationen. 4. Med få "hun-nematoder" bliver der kun dannet få cyster-og nematodepopulationen reduceres drastisk. En virkning der varer ved 3-4 år Antallet af hunner afhænger af sorternes resistensniveau. I sorter med resistensniveau 2 bliver der kun udviklet 10-20 % hunner, medens antallet af hunner i sorter med resistensniveau 1 er mellem 1 og 9 % af den totale bestand. I ikke-resistente sorter er forholdet mellem hunner og hanner normalt 50 % af hver. I intensive kartoffelsædskifter er dyrkningen af dobbeltnematoderesistente typer af olieræddike ekstra lønsom. Her anbefales udsåning af olieræddike efter en kornafgrøde (oftest byg). 1. Resistente sennep - og olieræddikeplanter udskiller affaldsstoffer fra rødderne som lokker nematoder til. Pictures Freudenberger Feldsaaten 2. Nematodelarven trænger ind i røddernes væv. 3. Seksual differentiering: På grund af dårlige ernæringsbetingelser for hunnerne udvikles næsten kun hanlige nematoder (op til 99 procent) Ved almindelige ikke resistente plantearter er forholdet mellem hanner og hunner 50:50

EFTERAFGRØDER - OLIERÆDDIKE OG GUL SENNEP olieræddike Olieræddike har et dybt og forgrenet rodnet, som åbner jorden og forebygger jordpakning, ligesom efterafgrøden kan berige jorden med organisk materiale. Olieræddike virker effektivt mod udvaskning af kvælstof, som mineraliseres i perioden fra høst og hen over vinteren. For at forebygge opformering af kålbrok bør der være mindst 5 frie år mellem raps i sædskiftet. Eventuelle spildplanter af korsblomstrede arter bør bekæmpes i sædskiftet senest 14 dage efter fremspirring. Optimal sådybde er 2-3 cm i et vel tilberedt såbed. siletina Silentina har deltaget i Landsforsøg med olieræddike gennem flere år, og har såvel i forsøgene som i praksis udmærket sig ved hurtig vækst, stor bladmasse og høj kvælstofoptagelse. Siletina vil ofte blomstre smukt fra midten af oktober. Siletina s vidt forgrenede rodsystem når i løbet af efteråret ned i stor dybde og medvirker til at åbne de dybere jordlag for efterfølgende afgrøder, ligesom den er med til at øge jordens organiske indhold. ikarus Ikarus er en hurtigstarter, og sorten udmærker sig ved meget stor roddybde, stor bladmasse og høj kvælstofoptagelse i efteråret. Leveres både coated med en deraf højere tusindkornsvægt til udspredning i kornafgrøde inden høst, samt uden coatning til udsåning efter høst. gelloutine bedste resistensklasse Guillotine- bedste resistensklasse mod roenematoder. Med en reduktion af roenematoder på over 90 % i den tyske værdiafprøvning, har Maximus og Gelloutine fået resistenskarakteren 1 overfor roenematoder. Sorterne giver en hurtig kraftig vækst og en god dækning af jorden. Sorterne blomstrer sent, har lav modtagelighed overfor skimmel og er robuste. defender - multiresistent sort til kartoffelsæskifter (bestillingsvare) Defender giver en effektiv reducering af rodgalle-nematoder (Meloidogyne chitwoodi og M.fallax) i kartoffel- og sukkerroemarker. Desuden reducerer den mængden af roesyste-nematoder i sædskifter med sukkerroer, raps, kål og spinat. Defender virker sanerende over for en række svampesygdomme. Anvendes som efterafgrøde og som sanerende afgrøde i et trængt kartoffelsædskifte. Udsås i juli-august i et veltilberedt såbed i 2 cm dybde.

EFTERAFGRØDER - OLIERÆDDIKE OG GUL SENNEP gul sennep - Odysseus MFO blanding BLÅGUL Odysseus vokser godt til i efteråret og er resistent mod roenematoder, hvilket betyder en hurtig reduktion af nematoder, idet opformeringsgraden i de tyske afprøvninger har været 0,1-0,3 (i klasse 2). Den hurtige vækststart i efteråret medfører effektiv optagelse af det kvælstof, som bliver mineraliseret i efteråret. Blågul er en blanding af honningurt og olieræddike, der kan anvendes både til efterafgrøde og som MFO-efterafgrøde. Blandingen kan sås både før og efter høst, da honningurtens frø er coatede. MFO blanding - MFO 90-10 Efterafgrøder, der også ønskes anvendt som Miljøfokusareal (MFO), skal bestå af mindst 2 arter. Derfor har vi sammensat blanding MFO 90-10, hvis plantetal består af 90 % nematoderesistent olieræddike samt 10 % nematoderesistent gul sennep. Kombinationen er god, da begge arter har en hurtig vækst og bidrager positivt til opsamling af kvælstof, mineraliseret efter høst. Honningurt har et meget tæt rodnet i de øverste 20 cm, mens olieræddike afsøger de dybere jordlag for overskydende kvælstof. Ligesom olieræddike udvintrer honningurt. Blandingen kan anbefalesi typiske korn- og rapssædskifter. Husk dog gerne mindst 4-5 frie år mellem raps for a forebygge opformering af kålbrok. Pictures Freudenberger Feldsaaten For at opnå en god og tæt efterafgrøde anbefales at udså blandingen i ca. 2 cm dybde i et godt såbed. Anbefales i korn-, roe- og kartoffelsædskifter. Honningurt - giver næring til værdifulde insekter, herunder bier.

REGLER VEDR. MFO-EFTERAFGRØDER MFO-efterafgrøder, herunder MFO-græsudlæg MFO-efterafgrøder og MFO-græsudlæg skal sikre, at jorden om efteråret er dækket med afgrøder, der både har en kvælstofoptagende effekt og fremmer biodiversiteten. Der skal som hovedregel etableres en anden afgrøde efter en MFO-efterafgrøde. Dette krav gælder dog ikke for MFOgræsudlæg. Som MFO kan man anvende arealer med efterafgrøder, i form af blandinger af mindst 2 arter, som f.eks. olieræddike og honningurt (Blågul) og/eller udlæg af græs i hovedafgrøden. Pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og græsudlæg indgår i fastlæggelsen af MFO-arealet med en vægtningsfaktor på 0,3. Det betyder, at 1 ha med efterafgrøder/græsudlæg kan medregnes som 0,30 ha MFO. Det er efter MFO-reglerne tilladt at afgræsse og tage slæt på arealer med MFO-efterafgrøder og MFO-græsudlæg. Følgende krav skal være opfyldt for MFO-efterafgrøder og MFO-græsudlæg: TABEL 5: KRAV FOR MFO-EFTERAFGRØDER OG MFO-GRÆSUDLÆG * Vær opmærksom på, at der ikke nødvendigvis gælder samme krav for de øvrige efterafgrødeorninger. Type MFO-efterafgrøde Senest frist for etablering Tidspunkt for, hvornår efterafgrøden tidligst kan fjernes (nedpløjes, nedvisnes eller anden form for destruktion) Krav om efterfølgende afgrøde* 1. Blandinger af efterafgrøder sået før eller efter høst 1. juli - 1. august 20. oktober MFO-afgrøden må ikke blive næste års hoveafgrøde. Frist for efterafgrødeblandinger (min. 2 arter) som indeholder: korsblomstrede arter, alm. rug, stauderug, honningurt, vårbyg, havre eller hybridrud 1. juli - 20. august 20. oktober MFO-afgrøden må ikke blive næste års hoveafgrøde. 2. Græsudlæg udlagt i en hovedafgrøde (hovedafgrøden må ikke være græs) 31. maj 20. oktober Intet krav Frist for græsudlæg, hvor hovedafgrøden er majs 30. juni 8 uger efter høst af majsen, der skal være høstet, senest 15 november. Intet krav

REGLER VEDR. EFTERAFGRØDER regler for efterafgrøder 2018 I efteråret 2018 forventes ligesom i 2017 fem typer efterafgrøder på konventionelle bedrifter: pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder, MFO-efterafgrøder og (frivillige) målrettede efterafgrøder samt græsefterafgrøder mv. på kvægundtagelsesbrug. Pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder Reglerne for pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og (frivillige) målrettede efterafgrøder er identiske mht. de tilladte arter. Efterafgrøderne kan bl.a. være græsudlæg uden kløver eller korsblomstrede afgrøder som gul sennep (f.eks. Odysseus) og olieræddike (f.eks. Siletina, Ikarus, Gelloutine el. Defender) sået før eller efter høst, dog senest 20. august 2018. MFO-efterafgrøder Hvis bedriftens omdriftsareal er over 15 ha, skal der være 5% miljøfokusområder (MFO) for at opfylde de grønne krav og dermed opnå den grønne støtte iht. grundbetalingsordningen. Etablering af MFO-efterafgrødeblandinger af godkendte afgrøder (f.eks. 90-10 eller Blågul ) eller MFO-græsudlæg (f.eks. alm. sildig foderrajgræs) kan helt eller delvist opfylde de grønne krav. 1 ha efterafgrøde (pligtige- og husdyrefterafgrøder) kan samtidig tælle som 0,3 ha MFO, hvis efterafgrøden består af græsudlæg (sået inden 31. maj dog 30. juni i majs) eller blandinger af godkendte afgrøder (sået før eller efter høst inden 20. august), efterfølges af vårsåede afgrøder og tidligst destrueres efter 20. oktober dog tidligst efter 1. marts ved græsudlæg i majs. 80% græsefterafgrøder mv. på kvægundtagelsesbrug Bedrifter, der gør brug af kvægundtagelsen (tidl. 2,3 DE/ ha), skal dyrke 80% af harmoniarealet med roer, græs, græsudlæg eller græsefterafgrøder. Det forventes, at det er muligt at anvende græsudlæg (rent græs eller græs med op til 50% kløver eller lucerne etableret i vårbyg, helsæd, grønkorn eller silomajs i foråret 2018) til samtidig opfyldelse af både MFO og græsudlæg til opfyldelse af kravet om 80% græs, roer, græsudlæg eller græsefterafgrøder. Hvis græsudlægget består af rent græs kan det samtidig også opfylde kravene til tilmeldte pligtige afgrøder, frivillige målrettede efterafgrøder (i de udpegede områder) og husdyrefterafgrøder. Alle regelsæt skal være overholdt, og det kræver bl.a., at udlægget først må destrueres efter 1. marts det efterfølgende år. Overlap mellem de forskellige typer af efterafgrødeordninger I tabellen nedenfor ses en oversigt over, hvordan de forskellige typer af efterafgrøder kan overlappe. TABEL 6: OVERLAP MELLEM EFTERAFGRØDEORDNINGER Typer efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder MFOefterafgrøder Frivillige målrettede efterafgrøder 80% græsefter-afgrøder mv. på kvægundtagelsesbrug Pligtige efterafgrøder Nej Ja Nej Ja Husdyrefterafgrøder Nej Ja Nej Ja MFO-efterafgrøder Ja Ja Nej Ja Frivilling målrettede efterafgrøder 80 pct. græsefterafgrøder mv. på kvægundtagelsesbrug Nej Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja

VALG AF OG SAMMENHÆNG MELLEM EFTERAFGRØDER Valg af, og sammenhæng mellem efterafgrøder Veletablerede efterafgrøder er i stand til at opbygge organisk stof i jorden og optage overskydende kvælstof til frigivelse i næste vækstsæson. En god og tidlig etablering er vigtig for at sikre en god udvikling af efterafgrøden i efteråret og overholde kravene til dækningsgrad. I de fleste sædskifter på de fleste lokaliteter vil græsudlæg i sået vårsæd om foråret give den bedste etablering og dermed mest sikkert opnå den krævede dækningsgrad i efteråret. Se nedenstående tabel. TABEL 7: ANBEFALET VALG AF EFTERFAGØRDER IFT PRIMÆR SÆDSKIFTER PÅ DEN ENKELTE BEDRIFT. Nematode resistens Øvrige efterafgrøder MFOefterafgrøder Kan indgå i sædskifter* TKV Udsæsmængde Kg/ha Olieræddike Siletina X Korn, frø, raps 10,5-11,5 10-15 Ikarus coated X Korn, frø, raps 18,0-20,0 10-15 Ikarus, Alm. X Korn, frø, raps 10,0-11,0 10-15 Gelloutine X X Alle inkl. roer 10,5-11,5 10-15 Defender X X Alle inkl. roer og kartofler 10,5-11,5 10-15 Gul sennep Odysseus X X Korn, frø og raps 5,5-6,5 7-10 Blandinger ** MFO 90-10 X X X Alle, undtagen raps 10-15 Blågul X X X Alle inkl. roer 10-15 Rent græs Alm. sildig rajgræs X X Alle, undtagen frøgræs 3,4-4,0 8-10 Rødsvingel X X Hundegræs X X Alle, undtagen frøgræs Alle, undtagen frøgræs 1,0-1,3 5-8 1,0-1,3 4-6 * Hold mindst 5 frie år mellem raps i sædskifter. ** MFO efterafgrødeblandinger skal bestå af mindst to arter af godkendte afgrøder.

EFTERAFGRØDER - DE VIGTIGSTE REGLER oversigt over de vigtigste regler for de forskellige typer efterafgrøder Tabellen nedenfor er en oversigtstabel over de vigtigste regler for de fem forskellige typer efterafgrøder. Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder MFOefterafgrøder Frivillige målrettede efterafgrøder 80% græsefterafgrøder mv. på kvægundtagelsesbrug Skal efterafgrøder være i blanding, F.eks Blågul el. MFO 90-10 Nej Nej Ja, dog ikke hvis MFO-græsudlæg Nej Nej Må efterafgrøder bestå af én art F.eks Olieræddike el. Gul sennep Ja Ja Nej Ja Ja, hvis græsudlæg Må græsudlæg med kløver el. lucerne anvendes Nej Nej Ja Nej Ja, hvis under 50% kløver el. lucerne Må rent græsudlæg anvendes F.eks alm. sildig rajgræs, rødsvingel el. hundegræs Ja Ja Ja Ja Ja Krav om efterfølgende afgrøde Ja, vårafgrøde Ja, vårafgrøde Ja, dog ikke MFOgræsudlæg Ja, vårafgrøde Nej, men græsudlæg skal blive liggende til 1. marts Konsekvens ved manglende opfyldelse Nedsat N-kvote / træk i efterafgrødebanken Nedsat N-kvote / træk i efterafgrødebanken Nedsat grøn støtte Nedsat minimumstøtte og nedsat N-kvote Max. tildeling af kg N bliver nedsat til 170 kg N pr. ha. Det kan betyde bøde og KO specielt for økologiske bedrifter : Kravet om pligtige efterafgrøder gælder også for økologiske bedrifter, mens de er fritaget for kravet om etablering af husdyrefterafgrøder, hvis de er autoriserede ved planperiodens start eller omfattet af en ansøgning herom. Økologiske arealer er desuden undtaget fra kravet om MFO. Økologiske bedrifter og bedrifter omfattet af en ansøgning om autorisation 1. februar 2018, kan ikke søge tilskud til (frivillige) målrettede efterafgrøder.

noter

noter

YDERLIGERE INFORMATION Nordic Seed Kornmarken 1 8464 Galten Tlf. 88 87 51 00 www.nordicseed.com Pictures Freudenberger Feldsaaten Kontakt vores forhandlere for yderligere information: