November 2009 Slutevaluering Flere førtidspensionister i job - 4 kommune projekt
Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Sammenfatning af resultater og erfaringer 4 2.1. Resultater i projektet... 5 2.2. Erfaringer fra projektet... 11 3. Resultater og erfaringer i projektet 20 3.1. Information og henvendelser... 21 3.2. Samtaler og afklaring for jobsøgende førtidspensionister... 25 3.3. Jobformidling og jobmatch... 28 3.4. Cases om fire førtidspensionister i job... 39 3.5. Udvikling af interne kommunale samarbejdsflader... 41 3.6 Udvikling af eksterne samarbejdsflader... 43 3.7. Vellykkede modeller til en jobindsats for førtidspensionister... 46-2 -
1. Forord Dette er slutevalueringen i Projekt Flere førtidspensionister i job 4 kommuneprojekt. Projektet blev igangsat i april 2008 med støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og er afsluttet november 2009. Projektet er foregået i samarbejde med fire kommuner: Ballerup, Gentofte, Odense og Århus. Desuden har der været indgået en aftale med et landsdækkende vikarbureau (Vikargruppen Danmark) og en anden aktør (Ramsdal) om jobformidling til målgruppen. DISCUS har varetaget den overordnede projektledelse og har evalueret projektet. Formålet med projektet var at afprøve forskellige muligheder for mest effektfuldt at overkomme barriererne for at øge førtidspensionisternes tilknytning til arbejdsmarkedet, primært på ordinære vilkår. I evalueringen præsenteres resultater og erfaringer fra de afprøvede initiativer til fremme af førtidspensionisters tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet viser, at: en øget informationsindsats om muligheden for job ved siden af pensionen skaber interesse for job blandt førtidspensionister, både på ny og gammel ordning førtidspensionister har brug for afklaring af egne ressourcer og jobønsker sammenholdt med krav og muligheder på det aktuelle arbejdsmarked førtidspensionisternes behov for en indsats er forskelligt o o o nogle er meget aktive og finder selv jobbet nogle har brug for en jobformidlingsindsats en del job skræddersyes via dialog mellem jobkonsulent, den enkelte og virksomheden andre har så begrænsede ressourcer og/eller urealistiske jobønsker, at der er behov for en længere afklaringsproces der kan skabes job til førtidspensionister med de nødvendige hensyn - både hvad angår deltid og hvad angår øvrige skånehensyn også under finanskrisen det lykkes for de mest aktive og selvhjulpne førtidspensionister at finde og bestride ordinære deltidsjob de øvrige har behov for job med løntilskud den bedste og mest effektive indsats i en kommune sker gennem en model med o o o politisk fokus med inddragelse af LBR og Handicapråd samt med en økonomisk prioritering af indsatsen ledelsesmæssigt fokus med måltal i jobcentrets virksomhedsplan, ledelsesopbakning i de kommunale afsnit, der har kontakt med målgruppen m.m. praktisk niveau med en kvalificeret jobkonsulent/tovholder forankret i jobcentret, der står for udbredelse af kendskab til indsatsen i organisationen, for en informationsindsats og for tilbud til førtidspensionister om økonomisk rådgivning, afklaringssamtale, jobsøgningsstøtte og samarbejdet med anden aktør om særlig afklaring. - 3 -
2. Sammenfatning af resultater og erfaringer Projekt Flere førtidspensionister i job blev igangsat i april 2008 med støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og afsluttes november 2009 med denne slutevaluering. Projektets praksisperiode med målrettet informationsindsats og jobformidlingsaktiviteter for førtidspensionister er forløbet henover et år fra 1. september 2008 til 31. august 2009. I denne evalueringsrapport fremstilles projektets resultater og erfaringer. Projektets formål var at afprøve initiativer til fremme af førtidspensionisters tilknytning til arbejdsmarkedet med fokus på ordinære deltidsjob og på målgruppen af yngre førtidspensionister. I samarbejde med 4 kommuner (Ballerup, Gentofte, Odense og Århus) har projektet afprøvet effekten af følgende: En generel informationsindsats til førtidspensionister om de nye regler på området 1 og om jobmuligheden som førtidspensionist En specifik information om muligheder for afklaring og konkret jobsøgningsstøtte for førtidspensionister i de fire kommuner Nye afklarings- og jobformidlingsmetoder (bl.a. brug af vikarbureau og anden aktør) Nye samarbejdsflader såvel internt i kommunerne som eksternt ifht. organisationer o.a. Forskellige modeller for en jobindsats for førtidspensionister. Projektets to centrale mål har været, at der i projektperioden samlet set blev formidlet mindst 150 job til førtidspensionister blev givet information om jobmuligheden som førtidspensionist og om de nye regler på området til mindst 25.000 førtidspensionister. De 25.000 førtidspensionister svarer til det samlede antal førtidspensionister i de fire kommuner. Foruden midler til en generel informationsindsats til førtidspensionister og til projektstyring er hovedparten af projektmidlerne fordelt til de fire kommuner, som har afprøvet forskellige modeller for information og jobformidling til førtidspensionister. Den væsentligste forskel på modellerne er, om kommunen har valgt at frikøbe en kommunal projektkonsulent og koordinator (herefter kaldet projektkonsulent) med placering i jobcentret - eller om der er valgt en udliciteringsmodel, hvor en anden aktør er købt til at varetage jobformidlingsopgaven. En del af midlerne i projektet er desuden gået til forsøg med at anvende et landsdækkende vikarbureau (Vikargruppen Danmark) til direkte jobformidling af vikarjob og ordinære deltidsjob til interesserede førtidspensionister. Alle fire kommuner har valgt at indgå aftale med vikarbureauet i første halvdel af praksisperioden. 1 Regeringens Jobplan (gældende fra 1. juli 2008) indeholder bl.a. nye regler for førtidspensionister på gammel ordning (dvs. førtidspensionister, der har fået pension efter de regler, der var før 1. januar 2003). Loven giver førtidspensionister på gammel ordning sikkerhed for retten til pension, uanset om de i en årrække skifter pensionen ud med en arbejdsindtægt. - 4 -
2.1. Resultater i projektet I dette afsnit sammenfattes projektets resultater, hvad angår: 2.1.1 Informationsindsatsen 2.1.2 Henvendelser fra førtidspensionister 2.1.3 Job til førtidspensionister 2.1.4 Om førtidspensionisterne 2.1.1. Informationsindsatsen De fire kommuner har sammensat en informationsstrategi med information til førtidspensionister gennem en række forskellige initiativer nogle direkte til førtidspensionisterne i kommunen (postomdelt) andre mere indirekte, som førtidspensionisterne har haft mulighed for at se i medierne eller få fra forskellige aktører omkring dem. 1.720 førtidspensionister har modtaget personligt informationsbrev fra deres kommune I Gentofte, Odense og Århus har kommunen udsendt personlige breve til hele gruppen eller til delgrupper af kommunens førtidspensionister. I alle tre kommuner har første sending været prioriteret unge førtidspensionister under 40 år. I Odense og Gentofte har supplerende sendinger været målrettet førtidspensionister over 40 år. 16.300 førtidspensionister har i kommunale blade til førtidspensionister haft mulighed for at læse om projektet og om andre førtidspensionister i job I tre kommuner (Ballerup, Gentofte og Århus) postomdeles kvartalsvis et blad til alle kommunens førtidspensionister. De tre kommuner har en eller flere gange i projektperioden annonceret i disse blade om projektet og/eller bragt artikler om førtidspensionister, der er kommet i job. Antallet af førtidspensionister i de tre kommuner er i alt på 16.300. De fire kommuners godt 25.000 førtidspensionister har haft mulighed for at se projektets annoncer i gratis husstandsomdelte ugeaviser I annoncerne er der informeret generelt om muligheden for job som førtidspensionist og specifikt om kommunens tilbud om afklaringssamtaler og jobsøgningsstøtte. Førtidspensionister har modtaget information om projektet via nøglepersoner i kommunen Støttekontaktpersoner, sagsbehandlere og kontaktpersoner i lokalpsykiatrien o.a. har informeret om projektet og uddelt materiale til interesserede førtidspensionister. Dette gælder især i de tre kommuner (Ballerup, Gentofte og Århus), hvor der har været en frikøbt projektkonsulent i jobcentret og i mindre omfang i Odense, hvor kommunen har udliciteret hele jobindsatsen til anden aktør. Pjecer om projektet har også været lagt frem på kommunernes biblioteker, hos de praktiserende læger og på væresteder, hvor der kommer mange førtidspensionister. - 5 -
Der har i projektperioden været 8.415 besøg på www.foertidspensionister-i-job.dk I al skriftlig information til de fire kommuners førtidspensionister er der blevet henvist til websiden www.foertidspensionister-i-job.dk. De 8.415 registrerede besøg er fratrukket besøgende, der har logget sig ind på projektets registreringssider på samme webadresse, og opgørelsen tæller derfor ikke projektkonsulenternes brug af siden. 2.1.2. Henvendelser fra førtidspensionister Førtidspensionister er interesserede i job En vigtig erfaring fra projektet er, at en del førtidspensionister har vist sig interesserede i job. I projektet har ca. 3 % af kommunernes førtidspensionister henvendt sig som jobinteresserede i løbet af projektets praksisperiode på et år (svarende til 634 henvendelser). Dette tal skal ses i lyset af, at 2,5-3 % af førtidspensionisterne i de fire deltagende kommuner før projektstart allerede var ansat i skånejob (hvilket ligger over landstallet på 2,2 %). Projektets grundlæggende antagelse om, at der blandt førtidspensionister findes ønsker og drømme om at udfylde en plads på arbejdsmarkedet, har således vist sig at holde stik. 634 førtidspensionister har henvendt sig til projektet På baggrund af informationsindsatsen har 634 interesserede førtidspensionister henvendt sig i kommunerne. Der kan være gengangere blandt disse. Halvdelen (308 svarende til 49 %) har i første omgang ønsket information om mulighederne for job som førtidspensionist. Den anden halvdel (299 svarende til 47 %) har også ønsket hjælp til jobsøgning. 4 % (27) ønskede blot en beregning af en lønindtægts betydning for deres pension. 330 førtidspensionister har ved første henvendelse tilmeldt sig projektet som jobsøgende 330 har ønsket at få afklaret deres jobmuligheder og har tilmeldt sig projektet som jobsøgende. Der er udarbejdet en profil af de 330 tilmeldte førtidspensionister. Se mere om profilen i afsnit 3.2 (fuld længde) og længere fremme i denne sammenfatning. Overraskende mange førtidspensionister på ny ordning har henvendt sig Blandt de 330 førtidspensionister, som har tilmeldt sig projektet, har der været en næsten ligelig fordeling mellem førtidspensionister på henholdsvis ny og gammel ordning. Samme fordeling gælder for de førtidspensionister, der er kommet i job. På baggrund af de nye regler i Jobplanen fra juli 2008, der giver førtidspensionister på gammel ordning sikkerhed for retten til pension, var forventningen ved projektets start, at flere førtidspensionister på gammel ordning ville være interesserede i job end førtidspensionister på ny ordning. Dette har vist sig ikke at holde stik. 2.1.3. Job til førtidspensionister Det er lykkedes at etablere 174 job til førtidspensionister Dermed er projektets målsætning om etablering af 150 job til førtidspensionister nået - og godt halvdelen (52 %) af de 330 tilmeldte førtidspensionister er kommet i job. - 6 -
Undervejs i projektet blev to af kommunernes måltal opjusteret, da ekstra projektmidler blev overført til en ekstraordinær indsats. Disse mål blev også nået. Se profilen af de 174 førtidspensionister, der er kommet i job i afsnit 3.3.3 (fuld længde) og længere fremme i denne sammenfatning. Kommune Måltal 2 Resultater Antal førtidspensionister 3 Ballerup 25-30 (30) 31 Ca. 2.400 Gentofte 30 26 Ca. 1.200 Odense 50 15 Ca. 9.000 Århus 50 (90) 102 Ca. 12.700 I alt 155 (200) 174 Ca. 25.300 Hvert femte job er et ordinært deltidsjob I projektet har der været fokus på muligheden for ordinære deltidsjob til førtidspensionister. De 174 etablerede job i projektet fordeler sig med 75 % (129) skånejob, 20 % (35) ordinære deltidsjob og 5 % (10) vikarjob. Éen førtidspensionist er i projektperioden blevet godkendt til fleksjob. I en fjerdedel af jobbene er der etableret virksomhedspraktik forud for ansættelsen Over halvdelen af virksomhedspraktikkerne har varet under en måned (typisk op til 14 dage) og halvdelen over en måned (typisk 1-2 måneder). Mentorordningen og de handicapkompenserende ordninger er kun lidt brugt i projektet Mentorordningen har været anvendt i 12 tilfælde og de handicapkompenserende ordninger i et tilfælde. Langt hovedparten af jobbene er etableret i private virksomheder 62 % af førtidspensionisterne er blevet ansat i private virksomheder. Jobbene er spredt på mange brancher. De typiske er: handel, hotel restauration og sociale og pædagogiske institutioner. De øvrige er blevet ansat på offentlige arbejdspladser (25 %) eller i foreninger (13 %). Halvdelen af førtidspensionisterne arbejder 10-20 timer om ugen 49 % af førtidspensionisterne arbejder 10-20 timer om ugen. 40 % arbejder under 10 timer om ugen og 10 % over 20 timer om ugen. Langt størstedelen af førtidspensionisterne i job har også skånehensyn i jobbet (fx hvilepauser, fritagelse for stressende arbejdsfunktioner eller tunge løft). 2 Tal i parentes hos Ballerup og Århus angiver et opjusteret måltal efter tilførsel af ekstra projektmidler til ekstra jobkonsulenter og forløb hos anden aktør. 3 Tal fra 2006-7 -
- 8 -
Op mod halvdelen af førtidspensionisterne arbejder 3-4 dage om ugen 43 % af førtidspensionisterne arbejder 3-4 dage om ugen og 28 % 1-2 dage om ugen. Det tyder på, at en eller flere ugentlige fridag(e) er vigtigt for de fleste førtidspensionister i job. Førtidspensionister på gammel ordning arbejder flere timer om ugen end førtidspensionister på ny ordning Blandt førtidspensionister på gammel ordning er det 14 %, der arbejder 20-30 timer om ugen, mens det kun gælder for 5 % af førtidspensionisterne på ny ordning. Lønniveauet for førtidspensionister i job fordeler sig ligeligt på 3 niveauer Timelønnen for førtidspensionister i job fordeler sig med ca. en tredjedel på tre lønniveauer: Under 50 kr./time. Mellem 50-99 kr./time. Og 100 kroner eller mere i timen. Som forventeligt er lønniveauet højere i de ordinære deltidsjob end i skånejobbene. 2.1.4. Om førtidspensionisterne Både blandt alle de tilmeldte førtidspensionister og førtidspensionisterne i job har op mod halvdelen fået førtidspension pga. en psykisk lidelse 46 % af de 330 tilmeldte førtidspensionister har oplyst, at de har fået pension pga. en psykisk lidelse. 47 % blandt førtidspensionisterne, der er kommet i job, har fået pension pga. en psykisk lidelse. 4 Førtidspensionister med en psykisk lidelse ansættes lidt sjældnere i ordinære deltidsjob 38 % af førtidspensionisterne i ordinære deltidsjob har fået pension pga. en psykisk lidelse. 48 % af førtidspensionisterne i skånejob har fået pension pga. en psykisk lidelse. Det er overvejende enlige førtidspensionister, der ønsker job 68 % af de tilmeldte førtidspensionister er enlige. Samme tendens er gældende blandt førtidspensionisterne, som er kommet i job (64 %). Dette understøtter viden fra interview med førtidspensionister i projektet og fra tidligere undersøgelser, der viser, at de sociale aspekter ved at have et job vægtes højt. Projektets fokus på de yngre førtidspensionister har båret frugt Projektet har primært haft fokus på de unge førtidspensionister (under 40 år). 1/3 af de tilmeldte førtidspensionister er under 40 år, mens 2/3 er ml. 40 og 60 år. Samme fordeling ses blandt de førtidspensionister, som er kommet i job. På landsplan er 14 % af alle førtidspensionister under 40 år og 86 % er over 40 år. Set i forhold til aldersfordelingen blandt førtidspensionister på landsplan, er projektet nået ud til en pæn andel af de unge under 40 år. 4 Der er udarbejdet en tillægsundersøgelse i tilknytning til projektet blandt 37 tilmeldte førtidspensionister, som har fået pension efter de nye regler (efter 2003) og på baggrund af en psykisk lidelse. Denne undersøgelse kan downloades på www. discus.dk - 9 -
- 10 -
2.2. Erfaringer fra projektet Her sammenfattes erfaringer fra projektet hvad angår: 2.2.1 Informationsindsats og henvendelser, her under o generel information om de nye regler for førtidspensionister på gammel ordning og om jobmuligheden som førtidspensionist o specifik information om muligheder i projektet for afklaring og jobsøgningsstøtte 2.2.2 Afklaring og samtaler 2.2.3 Jobformidling og jobmatch 2.2.4 Udvikling af samarbejdsflader 2.2.5 Variation i resultaterne 2.2.1. Informationsindsats (generelt og specifikt) og henvendelser Erfaringerne fra tidligere undersøgelser på dette område er, at en informationsindsats via web, trykte medier og postomdelte foldere når bredt ud, samt at den bedste information sker drypvis eller på lige nøjagtig det tidspunkt, hvor modtageren af informationen er modtagelig for budskabet. Derfor har strategien i alle fire kommuner været at supplere en generel informationsindsats med en række mere specifikke, lokale informationsinitiativer i løbet af projektperioden. Den specifikke informationsindsats er sket både direkte til den enkelte førtidspensionist og indirekte via aktører, der er i kontakt med førtidspensionister og kan give informationen, når det vurderes relevant. Annoncering i gratis, husstandsomdelte ugeaviser kommer bredt ud og giver mange henvendelser Informationen har både omfattet generel information om de nye regler på området (Jobplanen) og om jobmuligheden for førtidspensionister, såvel som specifik information om muligheder for afklaring og konkret jobsøgningsstøtte i kommunen eller hos anden aktør. Kommunale blade målrettet førtidspensionister er et oplagt medie til information om førtidspensionister og job I tre af de fire kommuner (Ballerup, Gentofte og Århus) findes der kommunale blade målrettet førtidspensionister, som postomdeles hvert kvartal eller halvår. I projektperioden har alle tre kommuner annonceret og/eller bragt artikler om projektet og om førtidspensionister, der er kommet i job. Annoncerne har givet mange henvendelser til projektkonsulenten, og responsen fra førtidspensionister viser, at disse blade har været et vigtigt medie til udbredelse af den gode historie, om førtidspensionister i job. Breve og pjecer sendt direkte til førtidspensionister første sending til de yngre I tre kommuner er der sendt personlige informationsbreve vedlagt informationspjecer ud til større eller mindre grupper af førtidspensionister i kommunen. I brev og pjece informeres generelt om mulighederne for job og specifikt om projektets tilbud. De første sendinger var målrettet de yngre førtidspensionister (under 40 år). Den direkte informationsindsats har - 11 -
haft positiv effekt i Gentofte og Århus kommune, mens det i Odense kun gav få henvendelser til den anden aktør, som havde jobformidlingsopgaven i kommunen. Pjecer tilgængelige, hvor førtidspensionister færdes I supplement til den direkte udsendelse af pjecer sammen med informationsbreve er pjecerne endvidere omdelt til foreninger, praktiserende læger, væresteder, kommunens ydelseskontor, biblioteker mm. Hensigten har været at gøre information om projektet tilgængelig for både de professionelle, der arbejder der, og førtidspensionisterne, der kommer på disse steder. Personbåret information har stor betydning I de tre kommuner, hvor projektkonsulenten har været frikøbt i jobcentret (Ballerup, Gentofte og Århus) har der været lagt en stor indsats i at inddrage kommunale nøglemedarbejdere, der har kontakt til førtidspensionisterne, for at disse kunne informere de relevante førtidspensionister om projektets tilbud. Nøglemedarbejderne har fx været sagsbehandlere, støttekontaktpersoner, bostøtter, hjemmevejledere, medarbejdere i distriktspsykiatri og på dagtilbud og væresteder. I den fjerde kommune (Odense), hvor der ikke har været en projektkonsulent i jobcentret, har der ikke været det samme fokus på samarbejde med disse nøglepersoner i kommunen, hvilket har betydet, at der ikke har været så mange henvendelser fra jobinteresserede førtidspensionister. Der er senere i forløbet gjort forsøg på at skabe nogle forbindelser mellem projektkonsulenten hos anden aktør og relevante medarbejdere i kommunen, men samarbejdet har aldrig nået samme niveau som i de tre øvrige kommuner. 2.2.2. Afklaring og samtaler Et vigtigt omdrejningspunkt i projektet har været afklaringssamtaler for førtidspensionister hos de tre frikøbte kommunale projektkonsulenter, hos projektkonsulenten hos anden aktør og hos vikarbureauet. Undervejs i projektet er der gjort mange nye erfaringer med førtidspensionisters behov for afklaring, og hvad det kræver at hjælpe førtidspensionister til en afklaring om jobønsker og muligheder. Åben samtaleform, med fokus på det jobrettede virker bedst Afklaringssamtalen er et afgørende redskab i indsatsen for at få flere førtidspensionister i job. Her viser projektet, at det er vigtigt hurtigt i samtalen at få skabt et tillidsfuldt samtaleforum, hvor førtidspensionisten tør fortælle åbent om sin situation, men hvor der til stadighed primært er fokus på det jobrettede indhold. Der, hvor denne balance lykkes, oplever såvel projektkonsulenterne i kommunerne som hos anden aktør, at samtalen både giver et godt billede af såvel førtidspensionistens arbejdsevne som kompetencer, skånebehov og jobønsker - og sætter en proces i gang hos den enkelte førtidspensionist. Projektkonsulenternes erfaringsbaggrund er væsentlig Det har vist sig, at en afgørende faktor i projektets resultater med afklaring og jobformidling for førtidspensionister er projektkonsulenternes kendskab til målgruppen og evner til at - 12 -
kommunikere med og vejlede personer med meget varierende behov for afklaring og støtte til jobformidling. Projektkonsulenterne i de tre kommuner (Ballerup, Gentofte og Århus) og hos anden aktør (i Odense) har haft den nødvendige erfaringsbaggrund, hvorimod vikarbureauet ikke har haft tilsvarende forudsætninger og kompetencer til at gå ind i opgaven. Forventningsafstemning er i nogle tilfælde nødvendigt Nogle førtidspensionister har manglende sygdomserkendelse og urealistiske forventninger til egen formåen eller til mulighederne på arbejdsmarkedet. Derfor kan det være nødvendigt at sætte en proces i gang over flere afklaringssamtaler, hvor førtidspensionisten også får hjemmeopgaver (fx at overveje alternative jobønsker samt søge i jobopslag i trykte og elektroniske medier). I nogle tilfælde har afklaringen ført til, at det ikke er muligt at finde et job, selvom førtidspensionisten ønsker det. I de tilfælde er førtidspensionisten undertiden blevet anbefalet frivilligt arbejde eller beskyttet beskæftigelse. Førtidspensionister har forskellige behov i afklaringsfasen Gruppen af jobsøgende førtidspensionister er meget uhomogen, og førtidspensionister har meget forskellige behov for støtte i afklarings- og jobsøgningsfasen. Projektet har identificeret tre grupper 1. Selvfindere : har stort drive og høj grad af egen-aktivitet og behøver kun en smule information eller sparring. 2. Samspillere : har jobforudsætninger, men begrænset erfaring med jobsøgning og svært ved at tage teten. De har brug for i samspil med jobkonsulenten at finde inspiration til jobsøgningen. 3. Støttekrævende : har svage jobforudsætninger, få ressourcer og begrænset erfaring med jobsøgning. De har brug for et længere tilløb til job med en tæt og intensiv afklaring på både fagligt og socialt plan. 2.2.3. Jobformidling og jobmatch Forsøgsprojektet blev igangsat under en periode med stor mangel på arbejdskraft. En antagelse i projektet var, at førtidspensionister i en sådan tid kunne være en ekstra ressource for virksomhederne. Undervejs i projektperioden vendte den økonomiske situation. Alligevel er 174 job blevet etableret i de fire kommuner, heraf er størstedelen (128) etableret i perioden 1. februar 2009-1. september 2009 under finanskrisen. Det betyder, at over halvdelen (52 %) af de 330 tilmeldte førtidspensionister er kommet i job. Den anden halvdel er enten fortsat jobsøgende eller har foreløbig opgivet at finde et job. Jobindsats for førtidspensionister skal løbes i gang over en længere periode Det har vist sig, at det tager nogen tid, før indsatsen for førtidspensionister giver resultater i form af job. Dels skal organiseringen af indsatsen falde på plads, så arbejdsgange er tydelige for alle involverede i kommunen. Dels skal mange førtidspensionister gennem en afklaringsfase, inden de kommer i job. Og sidst, men ikke mindst skal der opbygges et passende virksomhedsnetværk - og/eller jobmulighederne for førtidspensionister skal afdækkes blandt jobkonsulentens eksisterende virksomhedskontakter. - 13 -
Førtidspensionister efterspørger typisk skånejob Erfaringen er, at førtidspensionister selv er mest indstillede på at finde et job med løntilskud. Mange er usikre på, om de kan leve op til kravene fra arbejdsgiver i et ordinært deltidsjob fx arbejdstempoet eller kompetenceniveauet. Ordinære deltidsjob er for de mest selvstændige førtidspensionister Erfaringen er, at de førtidspensionister, der er kommet i ordinære deltidsjob, er meget selvstændige i jobsøgningsprocessen, og at projektkonsulenten sjældent er direkte involveret i virksomhedskontakten. Projektkonsulenterne oplever, at er de først kommet på banen overfor virksomhederne i en jobformidlingskontakt, opstår der en forventning om, at jobbet kan etableres med løntilskud, og dette bliver en forhindring for at etablere jobbet som ordinært deltidsjob. Jobformidling til førtidspensionister adskiller sig fra tilgangen til andre målgrupper Virksomhedskontakten angående førtidspensionister, der ønsker job, adskiller sig på mange punkter ikke fra anden opsøgende virksomhedskontakt. Når det gælder jobformidlingen til førtidspensionister, er der især to punkter, hvor tilgangen adskiller sig fra tilgangen til andre målgrupper i jobcentret: Ingen pligt til at tage et rimeligt tilbud om job Den vigtigste forskel er, at der ikke gælder de samme pligt- og rettighedskrav i beskæftigelsesindsatsen for førtidspensionister. Førtidspensionister har fx ikke pligt til at tage et rimeligt tilbud om job og sanktioneres ikke, hvis de afslår. Det betyder, at motivationen er det bærende, og der skal arbejdes med andre tilpassede procedurer og metoder. Brug for kreativ og individuel hensyntagen i jobskabelsen Førtidspensionisters interesse for job er baseret på en meget personlig motivation og frivillighed, hvilket kræver høj grad af individuel hensyntagen i jobskabelsen. Job til førtidspensionister skal ofte skræddersyes, så der er også ofte behov for kreativ tænkning i jobmatchningen. De kommunale projektkonsulenter har vist sig at være gode til at tænke i individuelle og kreative løsninger. En del af forklaringen på kommunernes gode resultater skal derfor også findes i det forhold, at det er de rigtige konsulenter, man har sat på opgaven (med indsigt i målgruppen, i mulighederne på arbejdsmarkedet og med det rette systemkendskab). Vikarbureau som jobformidler til førtidspensionister har kun givet få jobmatch I første halvdel af projektet er der gjort forsøg med et vikarbureau som jobformidler til førtidspensionister. Forestillingen om, at der kunne foretages umiddelbart jobmatch mellem førtidspensionister og et vikarbureaus eksisterende jobportefølje, har kun i ganske få tilfælde vist sig realistisk. Der har i projektet vist sig tre barrierer: - 14 -
1. Vikarbureauet har ikke haft det nødvendige forhåndskendskab til målgruppen og har derfor haft svært ved at gå ind i den nødvendige afklaringsproces med den enkelte førtidspensionist. 2. Samtidig har en del af de førtidspensionister, som har henvendt sig til vikarbureauet, haft meget snævre og specifikke jobønsker, der ligger uden for det pågældende vikarbureaus traditionelle virksomhedsnetværk (fx blomsterbinding, undervisning) og jobtyper (fx når det gælder den daglige arbejdstid - og mødetid). 3. Det ligger ikke inden for et vikarbureaus kompetence eller forretningsgrundlag at skræddersy jobbet til vikaren. Potentiale i at fremme førtidspensionisters selvstændige jobsøgning Projektet viser, at der ligger et potentiale i at understøtte og fremme førtidspensionisters selvstændige jobsøgningsaktiviteter fx ved at opfordre førtidspensionister til at bruge eget netværk, søge uopfordret og til at bruge de almindelige job-databaser med fokus på opslåede ordinære deltidsjob eller fleksjob. Egen jobsøgning har indgået i alle afklaringssamtaler hos både projektkonsulenter i kommunerne og hos anden aktør. Brug for mere fokus på mentorordning og handicapkompenserende ordninger Generelt kender projektkonsulenterne i kommunen til ordningerne, men flere erkender, at de ikke har været tilstrækkelig opmærksomme på mulighederne. I projektet har ordningerne været et tema på et af erfa-seminarerne for projektkonsulenterne. Derefter kom der lidt mere gang i anvendelsen af mentorordningen (anvendt i 12 job), mens de handicapkompenserende ordninger kun har været anvendt i et job (personlig assistance). Gode erfaringer med virksomhedspraktik, men usikkerhed om muligheden Det er muligt at etablere virksomhedspraktik for førtidspensionister som en del af en forrevalidering, når betingelserne for revalidering i øvrigt er opfyldt (jf. Lov om en aktiv socialpolitik). Trods gentagne forsøg på at klarlægge denne lovhjemmel for kommunerne, har der i flere kommuner været sået tvivl om muligheden for virksomhedspraktik for førtidspensionister. Derfor har virksomhedspraktik kun været anvendt i en kommune. Virksomhedspraktikkerne er kun anvendt i Århus, hvor der er gode erfaringer med en kort praktikperiode forud for etablering af job (typisk op til 14 dage eller en måned). En ulønnet praktikperiode betyder meget for arbejdsgiveren som et redskab til at fjerne den sidste usikkerhed. Men det betyder også meget for førtidspensionisten, som også kan være usikker på, om jobbet er det rigtige, og om arbejdsopgaverne er til at håndtere. Efterværn kan være nødvendigt og kan forebygge afbrudte job Ligesom alle andre job, ændrer skånejob sig også, og førtidspensionister kan ligesom andre medarbejdere få brug for nye udfordringer i deres arbejde. Mange førtidspensionister finder selv ud af i en snak med deres arbejdsgiver at aftale sig frem til det, der er behov for, for at arbejdsforholdet kan fortsætte til alles tilfredsstillelse. Men nogle førtidspensionister har brug for, at jobkonsulenten deltager, rådgiver eller mægler, når det gælder om at finde en løsning. Udover den lovpligtige opfølgning på skånejob har der i projektet vist sig et behov for at følge nogle job særlig tæt i form af efterværn eller anden opfølgning. - 15 -
2.2.4. Udvikling af interne og eksterne samarbejdsflader En vigtig projekterfaring er, at det er helt afgørende, at der bruges tid og ressourcer i en kommune/jobcenter på at sikre et hensigtsmæssigt samarbejde mellem de relevante afdelinger og aktører i kommunen, før selve jobformidlingsindsatsen for førtidspensionister går i gang. Samtidig kan der være store fordele ved at informere eller inddrage eksterne aktører, der er tæt på førtidspensionister. De følgende interessenter og aktører har hver for sig spillet en rolle ved jobformidlingen og informationsindsatsen. - 16 -
Ydelsescenter - en vigtig samarbejdspartner i en jobrettet indsats for førtidspensionister Afklaring af en arbejdsindtægts betydning for førtidspensionen samt førtidspensionistens samlede økonomi er væsentlige elementer i afklaringen af førtidspensionistens mulighed og motivation for at tage et job. Derfor er det væsentligt i en jobrettet indsats for førtidspensionister at få etableret nogle klare snitflader og samarbejdsaftaler til kommunens ydelsescentre. Dette er sket i alle fire kommuner, og mange førtidspensionister har undervejs i forløbet fået assistance fra ydelsescentret i deres kommune. Samarbejde mellem socialcenter og jobcenter er vigtigt I mange kommuner ligger myndighedsansvaret for og dermed kontakten til førtidspensionister i socialcentret, adskilt fra jobcentret, som varetager hele beskæftigelsesindsatsen. I de tre kommuner (Ballerup, Gentofte og Århus) er der derfor i projektet etableret tættere samarbejde mellem disse afdelinger på initiativ af jobcentret. Dette har betydet, at der har været en samstemmende information til førtidspensionister om muligheden for job. Samarbejde med privat anden aktør om jobformidling til førtidspensionister For nogle førtidspensionister er der behov for et længere afklarings- og jobsøgningsforløb før job er en mulighed her kan et forløb hos en privat anden aktør være relevant. I projektet er der samarbejdet med flere private aktører om jobformidling til førtidspensionister(ramsdal A/S, Huset Venture, Jobcenter Marselis og Gallohuset). Samarbejdet bygger grundlæggende på to samarbejdsmodeller en model med fuld udlicitering af opgaven og førtidspensionisters direkte henvendelse til anden aktør, og en model med delvis udlicitering og visitation gennem jobcentrets projektkonsulent. Projektet viser, at modellen, hvor en projektkonsulent i jobcentret foretager den første sortering eller visitationssamtale betyder, at de private aktører får en målgruppe at arbejde med, som passer til deres koncept og kernekompetencer. Modellen med direkte henvendelse har vist sig at koste meget tid og ressourcer hos de private aktører, og for førtidspensionisterne har det i nogle tilfælde medført frustrationer over tilbagevisitation og/eller over at deltage i et forløb, der ikke matcher deres behov. Vigtigt at informere lokale handicaporganisationer via LBR og Handicapråd I flere kommuner har der været en strategi for primært via kommunernes LBR eller Handicapråd at informere lokale handicaporganisationer om projektet med tilbud om jobsøgningsstøtte til førtidspensionister. Især i Ballerup og Gentofte, hvor LBR har bevilget supplerende midler til projektet, er der gjort meget ud af løbende at orientere LBR, og i Ballerup også Handicaprådet, om udviklingen i projektet. Opbakning fra lokale førtidspensionistforeninger bør sikres I Odense og Århus har man valgt at orientere den lokale afdeling af Førtidspensionistforeningen om projektet, primært for at sikre en positiv holdning til kommunens tilbud om jobsøgningsstøtte til interesserede førtidspensionister. Her såvel som i al anden information er der lagt vægt på, at det er et frivilligt tilbud. Foreningen har efterfølgende formidlet information om projektet. - 17 -
2.2.5. Vellykkede modeller for en jobindsats for førtidspensionister I projektet har der været afprøvet forskellige modeller for en jobindsats for førtidspensionister. Den væsentligste forskel går på, om der er valgt en model med frikøb af en jobkonsulent/tovholder med organisatorisk forankring i jobcentret eller en model med fuld udlicitering af opgaven til anden aktør. Den bedste model bygger på frikøb af en jobkonsulent i jobcentret Det har tydeligt vist sig, at modellen med frikøb af en jobkonsulent/tovholder organisatorisk forankret i jobcentret er den bedste model. Det skyldes primært at jobkonsulenten får sin daglige gang og tilknytning til jobcentret og den øvrige beskæftigelsesrettede indsats og samtidig har jobkonsulenten adgang til et tæt samarbejde med relevante kommunale afdelinger og nøglepersoner. Udliciteringsmodel giver udfordringer med offentlig/privat koordinering af opgaven Odense Kommunes projektmodel med fuld udlicitering af jobindsatsen for førtidspensionister til privat anden aktør har på nogle områder voldt problemer, især når det gælder den målrettede information til førtidspensionister. Fraværet af en projektkonsulent internt i jobcentret har medført, at der ikke er sket den samme personbårne informationsindsats til kommunens sagsbehandlere i fleks- og skånejobafsnit i jobcentret, til socialcenter og ydelsescenter og til Ældre Handicap forvaltningen, som det er tilfældet i de øvrige tre kommuner. Den største udfordring har derfor hidtil været at få et tilstrækkeligt antal henvendelser fra interesserede førtidspensionister til anden aktør. Desuden taler resultaterne hos anden aktør, set ifht. de kommunale projektkonsulenters resultater, ikke for fuld udlicitering af opgaven (se skema under punkt 2.1.3. ). Ballerup-modellen (små kommuner) og Århus-modellen (store kommuner) er gode og velafprøvede modeller for en jobindsats for førtidspensionister Begge modeller bygger på frikøb af en jobkonsulent/tovholder med organisatorisk forankring i jobcentret. Derudover er en væsentlig del af succesen i både Århus-modellen og Ballerup-modellen et stort ledelsesmæssigt og politisk fokus på området. Det er kendetegnende for begge modeller, at der er taget initiativer på tre niveauer for at sikre den bedste indsats: 1. Politisk niveau: o Flerårig tradition for socialpolitisk holdning til at prioritere området o Betragtning af jobindsats for førtidspensionister som investering på sigt frem for her og nu o Politisk fokus på projektet i LBR og Handicapråd og på om hensigterne udmøntes. 2. Ledelsesmæssigt niveau: o Tovholder/inspirator på strategisk niveau eller ledelsesniveau o Førtidspensionister og job som indsatsområde i jobcentrets virksomhedsplan. (fx med måltal for skånejob i jobcentret) o Fokus på brug af anden aktør til etablering af skånejob til specifikke målgrupper. - 18 -
o Synliggørelse af job som mulighed for førtidspensionister af forskellige informationskanaler o Etablering af ubureaukratisk sagsgang ved visitation fra sagsbehandlere til indsatsen hos jobkonsulenten (kun Århus) o Tværgående indsatsgruppe i projektperioden med ledelsespersoner fra relevante afdelinger sikrer koordinering på tværs i kommunen. 3. Praktisk niveau: o Engageret jobkonsulent/tovholder med forankring i jobcentret o Specialiseret indsats samlet på en person/et team med særlige kompetencer på området (Indsigt i målgruppen og i mulighederne på arbejdsmarkedet samt systemkendskab) o Udbredelse af kendskabet til indsatsen i organisationen (jobcentret og andre afdelinger i kommunen, som har kontakt til førtidspensionister) o Tilbud til førtidspensionister om: økonomisk rådgivning, afklaringssamtaler, jobsøgningsstøtte, forløb hos anden aktør og efterværn/opfølgning efter etablering af job. - 19 -
3. Resultater og erfaringer i projektet Intro Dette er evalueringens hovedafsnit. Her præsenteres resultater og erfaringer med informationsindsats, jobformidlingsaktiviteter og etablering af samarbejdsflader i de fire kommuner (Ballerup, Gentofte, Odense og Århus). Det samlede mål for projektet har været at etablere mindst 150 job til førtidspensionister. I hver af de fire kommuner har der derfor været måltal for, hvor mange job til førtidspensionister der skulle etableres i projektperioden. Måltallene i de fire kommuner er fastsat med hensyntagen til antallet af førtidspensionister i kommunen. Det andet centrale mål i projektet har været at nå ud til ca. 25.000 førtidspensionister med information om jobmuligheder for førtidspensionister og om projektets tilbud om afklarings- og jobsøgningsstøtte i de enkelte kommuner. Det mål er fastsat ud fra de fire kommuners samlede antal førtidspensionister. Kommune Måltal 5 Resultater (antal etablerede job) Antal førtidspensionister 6 Ballerup 25-30 (30) 31 Ca. 2.400 Gentofte 30 26 Ca. 1.200 Odense 50 15 Ca. 9.000 Århus 50 (90) 102 Ca. 12.700 I alt 155 (200) 174 Ca. 25.300 De fire kommuner har afprøvet forskellige modeller for information og jobindsats for førtidspensionister. I tre kommuner (Ballerup, Gentofte og Århus) er der valgt en model med frikøb af en jobkonsulent/koordinator (herefter kaldet projektkonsulent) med forankring i jobcentret. I Odense Kommune har man ønsket at afprøve en udliciteringsmodel, hvor en anden aktør er købt til at varetage jobformidlingsopgaven. Desuden er der i første halvdel af projektet gjort forsøg med at anvende et landsdækkende vikarbureau (Vikargruppen Danmark) til direkte jobformidling af vikarjob og ordinære deltidsjob til interesserede førtidspensionister. Alle fire kommuner har i første halvdel af projektet valgt at samarbejde med vikarbureauet. I de følgende afsnit fremstilles projektets resultater og erfaringer i fuld længde. Afsnittene omfatter kvantitative data fra webregistreringer af henvendelser samt data vedrørende de førtidspensionister, der har været jobsøgende og som er kommet i job - suppleret med kvalitative data fra interview med projektkonsulenterne i de tre kommuner og med ledelsespersoner (fra kommunerne og anden aktør i Odense), som har været involveret i og fulgt projektet. For at sikre størst mulig adskillelse af de kvantitative og kvalitative data står de kvalitative interview-data hver gang i grå tekstbokse. Afsnittet er struktureret i følgende temaer: 5 Tal i parentes hos Ballerup og Århus angiver et opjusteret måltal efter tilførsel af ekstra projektmidler til ekstra jobkonsulenter og forløb hos anden aktør. 6 Tal fra 2006-20 -
1. Information og henvendelser 2. Samtaler og afklaring for jobsøgende førtidspensionister 3. Jobformidling og jobmatch 4. Cases om fire førtidspensionister i job 5. Udvikling af interne kommunale samarbejdsflader 6. Udvikling af eksterne samarbejdsflader 7. Vellykkede modeller til en jobindsats for førtidspensionister Der gøres opmærksom på, at afsnittet Vellykkede modeller til en jobindsats for førtidspensionister (afsnit 3.7.) kan være væsentligt for forståelsen af de præmisser, der gør sig gældende i hver af de fire kommuner. 3.1. Information og henvendelser Informationsindsatsen lokalt Erfaringen fra tidligere projekter er, at den bedste informationsindsats sker løbende gennem forskellige informationsinitiativer, da de fleste modtagere af informationen er mest modtagelige for budskabet, på det tidspunkt hvor informationen er relevant for dem. Derfor har strategien i alle kommuner været at anvende en række forskellige lokale informationsinitiativer i projektperioden. Både information direkte til førtidspensionisten og indirekte til nøglepersoner, der er i kontakt med førtidspensionister og kan give informationen, når det vurderes relevant. Informationsinitiativerne i de fire kommuner har været: Direct mail: breve og informationsfoldere udsendt direkte til førtidspensionister Information og annoncering i postomdelte kommunale blade målrettet førtidspensionister Informationsmøder for førtidspensionister Annoncering og omtale af projektet i gratis, husstandsomdelte ugeaviser Personbåret information via nøglepersoner, der er tæt på førtidspensionister Informationsfoldere omdelt til foreninger, praktiserende læger, væresteder, kommunens ydelseskontor mm. På baggrund af informationsindsatsen har 634 førtidspensionister henvendt sig til projektkonsulenten i deres kommune, til privat anden aktør eller vikarbureauet og har dermed vist interesse for job. De 634 henvendelser svarer til ca. 3 % af de fire kommuners førtidspensionister. Det tal skal ses i lyset af, at 2,5-3 % af kommunernes førtidspensionister før projektstart var ansat i skånejob (landstallet er 2,2 %). De 634 henvendelser fordeler sig således på de fire kommuner: Århus o 284 har henvendt sig til kommunen o 88 har henvendt sig til vikarbureau (Vikargruppen Danmark) Ballerup o 63 har henvendt sig til kommunen - 21 -
o 26 har henvendt sig til vikarbureau (Vikargruppen Danmark) Gentofte o 50 har henvendt sig til kommunen o 13 har henvendt sig til vikarbureau (Vikargruppen Danmark) Odense o 85 har henvendt sig til Ramsdal o 25 har henvendt sig til vikarbureau (Vikargruppen Danmark) Førtidspensionister er interesserede i job Allerede tidligt i projektet stod det klart for alle i projektet, at førtidspensionister er interesserede i job. Det er de registrerede henvendelser et synligt bevis på. Projektets grundlæggende antagelse om, at der i gruppen af førtidspensionister findes ønsker og drømme om en arbejdsmarkedstilknytning, har vist sig at holde stik. Den umiddelbare interesse har ikke for alle været nok til at igangsætte en reel jobsøgning og for langt færre har jobsøgningen udmøntet sig i job. En erfaring er derfor, at det må forventes, at kun ca. halvdelen har motivationen til at fortsætte jobsøgningen og ca. en 1/4-1/3 har en arbejdsevne, der kan anvendes i et skånejob eller ordinært deltidsjob. Størstedelen (82 %) af de 634 henvendelser fra førtidspensionister er sket på baggrund af information i gratis husstandsomdelte ugeaviser eller på baggrund af information gennem kommunen. 297 (47 %) henvender sig på baggrund af information gennem en lokal ugeavis eller informationsfolder 223 (35 %) henvender sig på baggrund af information gennem kommunen (direct mail, information via sagsbehandler, eller kommunale blade målrettet førtidspensionister) 61 (10 %) husker ikke, hvor de har modtaget information 23 (4 %) henvender sig på baggrund af information, de har modtaget af familie og bekendte 19 (3 %) henvender sig på baggrund af anden information 9 (1 %) henvender sig på baggrund af information gennem internettet 1 har henvendt sig på baggrund af information via handicaporganisation Annoncering i gratis, husstandsomdelte ugeaviser En generel erfaring fra informationsindsatsen i de enkelte kommuner er, at annoncering i gratis, husstandsomdelte ugeaviser kommer bredt ud og giver mange henvendelser. I de kommuner, hvor der er anvendt annoncering i disse medier, har man ved første annoncering oplevet en overvældende interesse fra målgruppen, hvorefter interessen ved senere annoncering har været dalende. Flere projektkonsulenter fremhæver derfor vigtigheden af, at man organisatorisk er klar til at tage imod førtidspensionisterne, når man påbegynder en sådan informationsindsats. - 22 -
Information i kommunale blade målrettet førtidspensionister I tre kommuner (Ballerup, Gentofte og Århus) postomdeles kvartalsvist et blad til alle kommunens førtidspensionister (og folkepensionister). De tre kommuner har en eller flere gange i projektperioden annonceret eller bragt artikler om førtidspensionister, der er kommet i job. Annoncerne har givet mange henvendelser og disse blade har været et vigtigt medie til udbredelse af den gode historie. Breve og pjecer til førtidspensionister første sending til de yngste I tre kommuner (Gentofte, Odense og Århus) er der sendt personlige informationsbreve vedlagt informationspjecer ud til større eller mindre grupper af førtidspensionister i kommunen. I brev og pjece informeres generelt om mulighederne for job og specifikt om projektets tilbud. De første sendinger har været målrettet de yngste førtidspensionister. Senere i projektet er der udsendt breve til øvrige aldersgrupper af førtidspensionister. Den direkte informationsindsats har haft positiv effekt i Gentofte og Århus kommuner, mens det i Odense kommune kun gav få henvendelser til anden aktør, som havde jobformidlingsopgaven i kommunen. I supplement til den direkte udsendelse er pjecerne omdelt til foreninger, praktiserende læger, væresteder, kommunens ydelseskontor mm. Hensigten har været at gøre information om projektet tilgængelig for både de professionelle, der arbejder der og for de førtidspensionister, der kommer på disse steder. Personbåret information I de tre kommuner, hvor projektkonsulenten har været frikøbt i jobcentret (Ballerup, Gentofte og Århus) har der været lagt en stor indsats i at inddrage kommunale nøglemedarbejdere, der har kontakt til førtidspensionisterne, for at disse kunne informere de relevante førtidspensionister om projektets tilbud. Disse nøglemedarbejdere har fx været sagsbehandlere, støttekontaktpersoner, bostøtter, hjemmevejledere, medarbejdere i Distriktspsykiatri og på dagtilbud og væresteder. I den fjerde kommune, hvor der ikke har været en projektkonsulent i jobcentret, har der ikke været det samme fokus på samarbejde med disse nøglepersoner i kommunen, hvilket har vist sig at være problematisk i en jobindsats for førtidspensionister. Der er senere i forløbet gjort forsøg på at skabe nogle forbindelser mellem projektkonsulenten hos anden aktør og relevante medarbejdere i kommunen, men dette har aldrig nået samme niveau som i de tre øvrige kommuner. - 23 -
Webbaseret information I al skriftlig formidling til førtidspensionister er der henvist til projektets hjemmeside www.foertidspensionister-i-job.dk, hvor der findes information om jobmuligheder for førtidspensionister, økonomi, regler og gode eksempler på førtidspensionister, der har fundet job. Der findes også beskrivelser af projektet i de fire kommuner samt kontaktoplysninger på kommunens projektkonsulent. Der har været 8415 besøg på hjemmesiden i projektperioden. Af de 634 førtidspensionister, der har henvendt sig, har halvdelen (49 %) i første omgang ønsket information om mulighederne for job som førtidspensionist. Den anden halvdel (47 %) har også ønsket hjælp til jobsøgningen. En lille gruppe har blot ønsket beregning af en lønindtægts betydning for pensionen. 308 (49 %) har ønsket information om mulighederne for job som førtidspensionist 299 (47 %) har ønsket hjælp med jobsøgning 27 (4 %) har ønsket beregning af de økonomiske konsekvenser af en lønindtægt ved siden af pensionen Henvendelsernes indhold Både projektkonsulenter og medarbejdere hos anden aktør og vikarbureau oplever, at førtidspensionisterne, der henvender sig, først og fremmest er interesseret i at høre nærmere om projektet, og hvad der kan tilbydes. Hvis førtidspensionisten efter denne første henvendelse fortsat er interesseret i job, tilbydes vedkommende en personlig samtale, hvor mulighederne for job drøftes nærmere. Projektkonsulenterne oplever også, at nogle førtidspensionister er interesserede i at få beregnet, hvad et eventuelt job vil betyde for vedkommendes økonomi. For medarbejdere hos anden aktør og vikarbureau har det derfor været væsentligt, at der har været klare retningslinjer for henvisning til kommunens ydelsesafdeling, så der sikres let adgang til en individuel beregning. Efter første henvendelse har en stor del af førtidspensionisterne (34 %) ønsket at komme til en samtale med projektkonsulenten i kommunen. Andre har ønsket at afprøve jobsøgning hos vikarbureauet, hos en anden aktør eller at fortsætte jobsøgning på egen hånd. En lille gruppe har ikke ønsket andet end oplysninger per telefon. 218 har ønsket samtale med projektkonsulent i kommunen 154 har ønsket henvisning til jobsøgning hos vikarbureau 86 har ønsket at fortsætte jobsøgningen på egen hånd 58 har i første omgang ikke ønsket andet end oplysninger per telefon 51 har ønsket henvisning til jobsøgning hos anden aktør 61 har ønsket andet - 24 -