Bilag IT- og Telestyrelsen Maj 2004
Bilag A Præsentation af IT- - og Telestyr elestyrelsen elsen 7 1. Organisation og opgaver 7 2. Mission 7 3. Vision 7 4. Etablering af KIT 7 Bilag B Offentlig fentlig it-anvendelse 9 1. Indledning 9 2. It-arkitektur og XML 10 2.1 Grønbog og hvidbog om it-arkitektur 10 2.2 It-arkitektur projektsamarbejde 11 2.3 IT-Arkitekturkomiteen 11 2.4 Kommunikation og kompetenceudvikling om it-arkitektur 12 2.5 XML-standardisering 13 2.6 Infostrukturbasen 14 2.7 XML-pilotprojekter 14 2.8 XML-komité 15 3. Fælles løsninger 15 3.1 Projekt fælles services 15 3.2 Statens it-net - et koncept for fælles kommunikationsvej 16 3.3 Fællesstatslig it-benchmarking 17 3.4 Softwarestrategi 18 3.5 Ret til data 18 Bilag C Effektiv fektiv offentlig fentlig kommunikation 21 1. Indledning 21 2. Videncenter for it og kommunikation 21 3. danmark.dk 22 4. Øresunddirekt 22 5. NetPub 23 6. Kontaktcenteret 23 7. Sammenlignelig Bruger Information 24 8. NetTidende, Statstidende og Tingbladet 24 9. Fælles Offentlig Adressedatabase 25 10. DanmarksDebatten 25 11. Venedigklubben 26 Bilag D Bredbånd 27 1. Indledning 27 2. Kortlægning af hurtige adgangsveje - medio 2003 27 2.1 Tilgængelighed af hurtige adgangsveje i Danmark - medio 2003 28 2.2 Udbredelse af hurtige adgangsveje i Danmark - medio 2003 29 3. International benchmarking 30 3.1 International Benchmark - medio 2003 30 3.1.1 Tilgængelighed 31 3.1.2 Udbredelse 31 3.1.3 Priser 32 3.2 IT- og Telestyrelsens månedsstatistik for ADSL og kabelmodem - Telecom Markets 33 3.3 eeurope 2005 benchmark 33 4. Bredbånd - ITU og OECD-aktiviteter 34 5. Bredbånd - Nordisk informationsnetværk 34 Bilag E It-sikkerhed 35 1. Indledning 35 2. Rådet for it-sikkerhed 35 3. Kampagner om it-sikkerhed 36 4. Digital signatur 36 5. OCES - projektet 37 6. Projekt om fælles standard for it-sikkerhed i det offentlige 39 7. Beredskabsområdet 40 7.1 Den Nationale Sårbarhedsudredning 40 7.2 Projekt Statsligt it- og teleberedskab 41 7.3 Strømsvigtet den 23. september 2003 41 8. Uformel arbejdsgruppe for it-sikkerhed 42 Bilag F Det tilgængelige netværkssamfund 43 1. Indledning 43 2. Tilgængelighed 43 2.1 Etablering af Kompetencecentret it for alle 43 2.2 Rådgivningsarbejdet i KIA 43 2.3 Investeringspuljen 43 3. Større kendskab til teleydelser for handicappede 44 4. Internationalt arbejde 44 4.1 eeurope handlingsplan 2002 og 2005 44 4.2 INCOM 45 4.3 NFTH 45 Bilag G Telemark elemarkedet edet - konkurr onkurrencefr encefremme emme og samtrafik afik 47 1. Indledning 47 2. Ny lovgivning 47 2.1 Internationalt samarbejde 48 2.2 Revision af bekendtgørelser 49 3. Telekonkurrenceredegørelsen - samlet omtale af analyse og initiativer 50 4. Standardtilbud 52 4.1 LRAIC i nye standardtilbud 52 4.2 Opsigelsesvilkår 52 5. Tilsyn med indgåede samtrafikaftaler 53 5.1 ADSL-undersøgelsen - resultat og opfølgningsaktiviteter 53 5.2 Manglende indsendelse af samtrafikaftaler - Sonofon 54 6. Markedsundersøgelser 55 7. Regnskabsmæssigt tilsyn 58 7.1 Gennemgang af forretningsområderegnskaber for 2001/2002 58 7.2 Gennemgang af TDC s forretningsområderegnskaber 58 7.3 Gennemgang af Sonofons forretningsområderegnskaber 58 7.4 Gennemgang af Banestyrelsens forretningsområderegnskab for 1999-2001 59 7.5 Omkostningsdokumentation for standardtilbud generelt 60 7.6 Annulleringsgebyr II i standardtilbud for rå kobber 61 7.7 Opsætning af KAP i standardtilbud for rå kobber 62 7.8 Andre tillægsydelser i standardtilbud for rå kobber 62 2
7.9 Tillægsydelser i standardtilbud for delt rå kobber 63 7.10 Ledsaget adgang i standardtilbud for samhusning 63 8. Priser for samtrafik 64 8.1 LRAIC-model pr. 1. januar 2003 64 8.2 Terminering i mobilnet (Song Networksagen) 68 9. Klagebehandling og mægling 68 9.1 Afgørelser ved klagenævn og domstole 68 9.2 Faste kredsløb 69 9.3 Mægling 70 9.4 Rimelig anmodning om samtrafik 70 9.5 Ændring af PSTN-forbindelse til rå kobber 70 9.6 Rå kobber over 2 Mbit/s 72 9.7 Web-speed på gensalgsvilkår 72 9.8 Centraltilhørsforhold 73 9.9 Intern kabling 73 9.10 Serviceaftaler i forbindelse med rå kobber samtrafikaftaler 73 9.11 Flytteblanket på ADSL-området 74 9.12 Faste kredsløb til usædvanlig adresse 75 9.13 Annualisering af prisen for opsætning af kabelafslutningspunkt 76 9.14 Flytning af ADSL-kunder 76 9.15 Mulig diskrimination ved prisforhøjelse fra TDC Mobil 76 10. Samarbejde med Konkurrencestyrelsen 78 11. Information og rådgivning 79 11.1 Samtrafikforum 79 11.2 Forhåndsbesked ( 77) 80 11.3 Ny vejledning om indsendelse af samtrafikaftaler 81 11.4 Indsendelse af aftaler om samtrafik til IT- og Telestyrelsen 81 11.5 Oversendelse af aftalen til Konkurrencerådet 82 11.6 IT- og Telestyrelsens behandling af de indsendte aftaler 82 11.7 IT- og Telestyrelsens behandling af samtrafikaftaler efter overgangsperiode 82 12. Rigsrevisionsundersøgelse af IT- og Telestyrelsens administration af ADSL-området 82 13. Telestatistik 83 Bilag H Telemark elemarkedet edet - forbrugerforhold og forsyningspligt 85 1. Indledning 85 2. Klageområdet 86 2.1 Klagetemaer 86 2.2 Ny klagestruktur 87 2.3 Tekniske undersøgelser 87 3. Implementering af direktivpakken 88 4. Forsyningspligt 88 4.1 Generelt 88 5. Maksimalpriser 90 5.1 Fastsættelse af maksimalpriser 2002 og 2003 90 5.2 Tilbagerulning af prisregulering 90 5.3 Nye regler om fastsættelse af maksimalpriser for faste kredsløb 91 6. Egen-drift tilsyn 92 7. Forbrugeroplysning 93 7.1 Internetkvalitetsguide 93 7.2 Prisguide 93 7.3 Prispjece 94 7.4 Bredbåndsinformation 96 8. Kvalitetsmåling i teleprodukterne 96 9. Nummeroplysningsdatabaser 96 9.1 Nye bestemmelser om nummeroplysningsdatabaser 96 9.2 Nummeroplysningssager vedrørende slutbrugere 97 10. Opkald til 112 fra mobiltelefoner 97 11. Radio- og teleterminaludstyr (R&TTE) 98 11.1 R&TTE-lovgivningen 98 11.2 Underretninger i forbindelse med påtænkt markedsføring 98 11.3 Overensstemmelsesvurdering 99 11.4 Markedskontrol 99 11.5 Tilsyn og kontrol 100 Bilag I Radio og tv 101 1. Indledning 101 2. Den femte og den sjette FM-kanal 101 3. Digital radio - DAB 101 4. Digitalt jordbaseret tv - DVB-T 102 5. Øget sendestyrke til lokalradio 102 6. Nye sendemuligheder på mellem- og kortbølge 103 7. Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. 103 Bilag J Frekv ekvensadministr ensadministration ation og mobiltilladelser 105 1. Indledning 105 2. Frekvensadministration 105 2.1 Det frekvenspolitiske rammemandat 105 2.2 Regulering af frekvensbåndet 410-430 MHz 106 2.3 Frekvensplan 2003 106 2.4 Frekvensnyt 107 2.5 FWA - 3,5 GHz 108 2.6 FWA - 24,5-29,5 GHz 109 2.7 Tilladelsesfri anvendelse af radiofrekvenser på det maritime-, luftfartsog radioamatørområdet 110 3. Mobilkommunikation 110 3.1 FWA/TETRA: lempelser 110 3.2 Tilsyn 112 3.3 3G 114 3.4 Termineringssagen 114 3.5. Overdragelser 115 4. Internationalt samarbejde 116 4. 1 IRG/ERG 116 4.2 ITU 117 4.3 ITU s globale radiokonference WRC-03 117 4.4 CEPT 120 4.5 CEPT/ECC 121 4.6 Radio Spectrum Committee 121 4.7 RSPG 122 4.8 ETSI/NSO 123 4.9 Færre europæiske standarder 123 4.10 Relation til Grønland på tele- og radiokommunikationsområdet 123 4.11 Udvalget vedrørende teleforhold Danmark - Grønland 123 3
Bilag K Nummerforhold og domænenavne 125 1. Indledning 125 2. Nummerforhold 125 2.1 Direktivimplementering 125 2.2 Administration af nummerområdet 125 2.3 PT3-WGNNA 127 2.4 Kortnumre 127 2.5 Konkurs 128 2.6 NSPC 128 2.7 ENUM - Ét nummer til det hele 128 3. Nummerportabilitet 129 3.1 Krydsportabilitet 129 4. Domæneområdet 132 4.1 Domæneudvalg 132 4.2 ICANN - Internet Corporation for Assigned Names and Numbers 133 4.3 GAC - Governmental Advisory Committee 134 4.4 Top level domænet.eu 134 4.5.info 135 3.5 Regnskab for gebyrer 161 3.6 Regnskab for markedsstyrede aktiviteter 161 3.7 Personale 161 4. Påtegning 162 Bilag 0 Ordliste og oversigt over IT- - og Telestyr elestyrelsens elsens netsteder 163 Netsteder, der drives af IT- og Telestyrelsen 163 Ordliste 164 Bilag L Maste/grav aveområdet 137 1. Indledning 137 2. Graveloven 137 2.1 Direktivimplementering 137 3. Masteloven 138 3.1 Oversigt over radiodækningsplaner 138 3.2 16-sager 138 3.3 18-sager 139 3.4 Andre bestemmelser i masteloven 139 3.5 Fyns Amt og Hvidovre Kommune 139 3.6 Direktivimplementering 140 3.7 Mastevejledningen 140 3.8 Foredrag og orientering 141 3.9 Redegørelse om sundhedsmæssige forhold vedrørende radiobølger i mobilnet 141 4. Planlovsområdet 141 Bilag M Klagenævnsbehandling 143 1. Klageinstansernes ansvarsområde 143 1.1 Teleklagenævnet 143 1.2 Telebrugernævnet 143 2. Statistik 144 3. Telebrugernævnets afgørelser 144 4. Teleklagenævnets afgørelser 144 Bilag N Årsrapport 147 1. Beretning 147 1.1 Præsentation af IT- og Telestyrelsen 147 1.2 Årets finansielle og faglige resultater 148 1.3 Vurdering og forventninger til det kommende år 148 2. Målrapportering 149 2.1 Indledning 149 2.2 Kort gennemgang af eksterne mål 149 2.3 Skema over mål 149 2.4 Strategisk vigtige mål og ikke opfyldte mål 153 3. Regnskab 157 3.1 Indledning 157 3.2 Driftsregnskab - beskrivelse og vurdering 158 3.3 Bevillingsafregning 158 3.4 Akkumuleret resultat 159 4
Tabel- og figurov oversigt Tabel 1: Kontaktcenteret i tal 2003 24 Tabel 2: xdsl-abonnementer fordelt på selskaber 53 Tabel 3: LRAIC-priser, pr. 1.1. 2003, rå kobber og delt rå kobber 65 Tabel 4: LRAIC-priser, pr. 1.1. 2003, samtrafikpriser 65 Tabel 5: LRAIC-priser, pr. 1.1. 2004, rå kobber og delt rå kobber 65 Tabel 6: LRAIC-priser, pr. 1.1. 2004, samtrafikpriser 65 Tabel 7: Samtaletrafikafgifter medio 2003, EU-landene 66 Tabel 8: Udvikling i antal klagesager 86 Tabel 9: Forbrug pr. kvartal 95 Tabel 10: CEPT/ECC. Vedtagne beslutninger, anbefalinger og rapporter 120 Tabel 11: Antal EN er i forhold til øvrige specifikationer 123 Tabel 12: Oversigt over udvikling i anvendelse af nummerressourcen 126 Tabel 13: IT- og Telestyrelsens afgørelser påklaget til Teleklage- og Telebrugernævnet fordelt efter nævn og lovgrundlag 144 Tabel 14: IT- og Telestyrelsens afgørelser påklaget til Teleklage- og Telebrugernævnet fordelt efter nævn samt om IT- og Telestyrelsens afgørelse er blevet stadfæstet eller ej 144 Tabel 15: IT- og Telestyrelsens afgørelser påklaget til Teleklage- og Telebrugernævnet fordelt på lovgrundlag samt om IT- og Telestyrelsens afgørelse er blevet stadfæstet eller ej 145 Tabel 16: Oversigt over IT- og Telestyrelsens finansielle resultat 148 Tabel 17: Projektbevillinger 152 Tabel 18: Regnskab for IT- og Telestyrelsen 2003 157 Tabel 19: Bevillingsafregning 158 Tabel 20: Specifikation af bevillingsafregning 159 Tabel 21: Akkumuleret resultat 159 Tabel 22: Specifikation af videreførselsbeløb 159 Tabel 23: Gebyrordning 161 Tabel 24: Markedsstyrede aktiviteter 161 Tabel 25: Antal årsværk 161 Tabel 26: Antal medarbejdere (tilgang/afgang) 162 Figur 1: Organisation IT- og Telestyrelsen 6 Figur 2: Konceptet for Statens it-net 16 Figur 3: ADSL, kabelmodem og FWA, medio 2003 28 Figur 4: Antal adgangsveje pr. kommune, medio 2002 - medio 2003 28 Figur 5: Kabelmodem tilgængelighed, medio 2002 - medio 2003 28 Figur 6: ADSL og kabelmodem, samlet udbredelse pr. kommune 29 Figur 7: Antal ADSL- og kabelmodemforbindelser i Danmark 29 Figur 8: ADSL tilgængelighed, medio 2002 - medio 2003 31 Figur 9: Kabelmodem tilgængelighed, medio 2002 - medio 2003 31 Figur 10: Samlet udbredelse af hurtige internetforbindelser, medio 2003 32 Figur 11: Tidsplan for gennemførelsen af markedsundersøgelser 57 Figur 12: Udviklingen i samtrafikpriserne i perioden 1996-2004 65 Figur 13: Månedlig pris for leje af rå kobber og delt rå kobber i EU 66 Figur 14: Besøgstal på teleprisguide.dk 94 Figur 15: Væsentligste frekvensanvendelser i frekvensbåndet 30 MHz - 960 MHz 108 Figur 16: Væsentligste frekvensanvendelser i frekvensbåndet 960 MHz - 3400 MHz 108 Figur 17: Væsentligste frekvensanvendelser i frekvensbåndet 3,4 GHz - 39,5 GHz 108 Figur 18: Electronic Communications Committee 120 Figur 19: Porteringer 130 Figur 20: Resultataftale 149 5
Figur 1: IT- og Telestyrelsens organisation, april 2004 KONCERN-IT UNDERDIREKTØR DIREKTØR UNDERDIREKTØR DIREKTIONS- OG INFORMATIONS- SEKRETARIATET ADMINISTRA- TIONS- SEKRETARIATET Teleafdelingen IT- og Medieafdelingen Frekvensog Teknikafdelingen IT-SIKKERHEDS- KONTORET BRUGER- KONTORET IT-STRATEGISK KONTOR TEKNISK KONTOR MARKEDS- KONTORET MEDIECENTRET FREKVENS- KONTORET IT- OG MOBIL- KONTORET 6
Bilag A Præsentation af IT- og Telestyrelsen 1. Organisation og opgaver IT- og Telestyrelsen er en styrelse placeret i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IT- og Telestyrelsen har ca. 250 medarbejdere. IT- og Telestyrelsen løser opgaver inden for it- og telekommunikationsområdet. Det gælder bl.a. i relation til fremme af it-sikkerhed, borgerens og det offentliges anvendelse af it og internet, sikring af konkurrence og udvikling af det danske telemarked, administration af knappe ressourcer på teleområdet, sikring af forbrugerbeskyttelse samt det offentliges informations- og kommunikationsvirksomhed. En hensigtsmæssig og sikker it- og teknologianvendelse blandt borgere og virksomheder. 4. Etablering af KIT I 2003 blev der på Videnskabsministeriets område oprettet et Koncern-IT, dvs. at it-afdelingerne fra henholdsvis Forskningsstyrelsen, Statens Forskningsog Uddannelsesbygninger, Videnskabsministeriets departement samt IT- og Telestyrelsen blev sammenlagt i Koncern-IT. Koncern-IT er placeret i IT- og Telestyrelsen. 2. Mission IT- og Telestyrelsen skal aktivt medvirke til at skabe de bedst mulige rammebetingelser for borgere og virksomheder for at virkeliggøre visionen om Danmark som et netværkssamfund. 3. Vision IT- og Telestyrelsen har som hovedopgave at udvikle og gennemføre initiativer inden for centrale områder af regeringens it- og telepolitiske strategi. En strategi, der har til formål at sikre: En tilgængelig, effektiv, sikker og billig digital infrastruktur for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder Konkurrence, forbrugerbeskyttelse og effektiv forvaltning af knappe ressourcer på teleområdet En innovativ og koordineret udmøntning af statslige it-initiativer samt andre it-projekter, hvor Videnskabsministeriet medvirker i et partnerskab Optimale rammebetingelser for en digital reform af den offentlige sektor Bilag A 7
8
Bilag B Offentlig it-anvendelse 1. Indledning Den offentlige sektor står i disse år over for store udfordringer: Arbejdsgange skal omlægges og serviceydelser digitaliseres med henblik på at fremme den digitale forvaltning. Målet er at effektivisere og rationalisere den offentlige sektor ved hjælp af it og sikre, at borgere og virksomheder sættes i centrum for de offentlige ydelser, uanset hvilken myndighed der i sidste ende har ansvar for levering af ydelsen. Den politiske udmelding er klar: Ny teknologi skal være med til at skabe øget samarbejde på tværs af den offentlige sektor og traditionelle sektorafgrænsninger. Under hensyntagen til borgernes retssikkerhed skal det sikres, at der kan udveksles informationer mellem offentlige it-systemer, så borgerne oplever den offentlige sektor som en effektiv og velfungerende helhed. Dermed undgås dobbeltarbejde, og borgerne slipper for at afgive de samme informationer flere gange. (Regeringens moderniseringsredegørelse Med borgeren ved roret, 2002). En forudsætning for dette er, at de offentlige it-systemer hænger sammen. Standarder for dataudveksling, digitale signaturer eller for den sags skyld elektroniske patientjournaler giver ikke megen mening, hvis ikke de er fælles for hele den offentlige sektor. En anden forudsætning er, at der i den offentlige sektor skabes en fælles forståelse og etableres fælles fodslag, når det gælder metoden til at nå disse mål. Fælles standarder giver ikke det fulde udbytte, hvis ikke de overholdes. Skal sammenhængen i de offentlige itsystemer blive en realitet, er det med andre ord nødvendigt på visse områder at lade fællesskabet træde i karakter og sikre, at de enkelte institutioner overholder fælles standarder og retningslinjer. På en række centrale områder er der allerede i dag et tæt samarbejde om udviklingen. IT- og Telestyrelsen samarbejder med en lang række offentlige og private interessenter omkring f.eks. udviklingen af overordnede retningslinjer og principper for opbygning af it-systemer (itarkitektur). Det gælder f.eks. udvikling og udbredelse af standarder for dataudveksling (XML). For at sikre sammenhæng, fleksibilitet og for at bevare de strategiske udviklingsmuligheder er det vigtigt, at de offentlige myndigheder ved systemanskaffelser selv tager stilling til de spørgsmål, som er afgørende for systemernes værdi over hele levetiden og for muligheden for at indgå i et samarbejde med andre systemer. En vigtig del af dette er aktivt at tage ansvar for principperne for opbygning af itsystemerne, den såkaldte it-arkitektur. Itarkitektur er de principper, der fastlægger den grundlæggende organisering af et eller flere it-systemer, herunder principper for systemernes design og udvikling og for deres indbyrdes sammenhæng. Det bliver dermed myndighedens ansvar at sikre, at it-arkitekturen ikke snævert dækker et enkelt system, men derimod et kompleks af systemer, så de bliver gearet til sammenhæng. IT- og Telestyrelsen arbejder for, at opmærksomhed om dette ansvar udbredes blandt de offentlige myndigheder. Derfor har regeringen besluttet, at der skal etableres en fælles offentlig ramme for it-arkitektur, der koordinerer opbygningen af it-systemer i den offentlige sektor i Danmark. IT- og Telestyrelsen er direkte involveret i disse fora. Herigennem skal det sikres, at offentlige itsystemer hænger sammen og bedst muligt understøtter de forretningsmæssige behov. Bilag B 9
2. It-arkitektur og XML Danmarks Statistiks undersøgelse af offentlig it-brug i 2002 viste, at nogle af de største barrierer for digital forvaltning var problemer med at få de offentlige itsystemer til at spille sammen. På tværs af stat, amter og kommuner var det således omkring 7 ud af 10 myndigheder, som savnede fælles offentlige løsninger og infrastruktur, og nogenlunde lige så mange savnede fælles standarder for dataudveksling. Lidt over halvdelen af de adspurgte statslige institutioner forventede endvidere en stigning i it-udgifterne i 2002 til 2003 til integration af eksisterende applikationer. Digital forvaltning handler om nye og bedre måder at gøre tingene på. Målet er effektivisering og bedre og mere sammenhængende tjenester. Hvis vi for alvor skal have nytteværdi af it-investeringerne, skal de offentlige it-systemer geares til at spille bedre sammen - f.eks. med hensyn til udveksling og genbrug af data og sammenhæng i håndteringen af sikkerhed og brugere. Det kræver, at man gør op med teknologiske øer og i stedet arbejder inden for rammerne af en såkaldt serviceorienteret arkitektur, hvor it-systemer kan tale sammen, udveksle data og betjene hinanden med specielle funktioner. F.eks. kan en borgers stamdata ligge ét sted, og autorisation af brugere kan håndteres ét sted, men såvel disse data som autorisationsog brugerstyringsfunktionen kan anvendes af flere andre systemer. En fælles ramme for it-arkitektur er et vigtigt middel, hvis der skal skabes den nødvendige sammenhæng. Etableringen af en fælles ramme for it-arkitekturen betyder, at løsningerne beskrives ud fra en fælles begrebsramme, og at den enkelte it-løsning organiseres, således at den kan indgå i et funktionelt samspil med de øvrige. En central del af det samlede arkitekturarbejde er den såkaldte informationsarkitektur (hvilke informationer/data indeholder applikationen, og hvordan er deres indbyrdes relationer). Arbejdet med XML-standardisering, som blev startet i 2001, er en forløber for dette og udgør nu en integreret del af arkitekturarbejdet. XML-arbejdet skal sikre, at der udvikles fælles sprog, når der skal udveksles data. 2.1 Grønbog og hvidbog om it-arkitektur I september 2002 sendte Videnskabsministeriet en grønbog om it-arkitektur i offentlig høring. Sigtet med grønbogen var at sætte det fælles behov for en offentlig it-arkitektur på dagsordenen og lægge op til en debat om fælles offentlige principper for it-arkitektur. Grønbogens formål var at stille spørgsmålene: Skal det offentlige have en fælles ramme for it-arkitektur? Hvordan skal den se ud? Hvordan sikres det, at den rent faktisk bliver brugt? Næste trin var en hvidbog, som skulle give svar på disse spørgsmål. I juni 2003 offentliggjorde Videnskabsministeriet, på vegne af Det Koordinerende Informationsudvalg, en hvidbog om it-arkitektur. Hvidbogen indeholder tre hovedanbefalinger: 1. Den offentlige sektor - enkeltmyndigheder og fælles projekter - bør tage et mere aktivt ansvar for egen it-arkitektur 2. Der bør etableres en fælles it-arkitekturramme for planlægning af offentlige it-systemer med særligt henblik på sikring af interoperabilitet 3. Der bør ske en markant indsats for at udbrede viden om og udvikle kompetencer om it-arkitektur og de fælles offentlige initiativer. Den fælles it-arkitekturramme skal indeholde følgende elementer: Fælles koordinering, herunder etablering af en it-arkitektur- 10
komité med reference til Det Koordinerende Informationsudvalg Fælles metoderamme i form af proces, begreber og beskrivelsesstandarder for it-arkitektur Fælles valg af standarder og infrastruktur m.v., bl.a. i form af en referenceprofil og principper for itarkitekturen Fælles værktøjer i form af bl.a. fælles databaser og biblioteker over aftalemodeller, procesbeskrivelser, datadefinitioner, softwarekomponenter samt beskrivelser af infrastrukturløsninger. 2.2 It-arkitektur projektsamarbejde Regeringen har indarbejdet hvidbogens anbefalinger som en del af statens itpolitik. Hvidbogens anbefalinger indgår desuden som en del af Projekt Digital Forvaltning, således at den fælles itarkitekturramme kommer til at dække stat, amter og kommuner. Projekt Digital Forvaltning er iværksat i juni 2001 af regeringen, kommuner og amter for at realisere en ny digital model for den offentlige sektor. Projektet, som fortsætter til udgangen af 2006, ledes af en fælles bestyrelse, der er sammensat af departementscheferne for fem ministerier, de administrerende direktører i Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen, en repræsentant for København og Frederiksberg kommuner og Jørgen Rosted (personligt udpeget). Videnskabsministeriet og Den Digitale Taskforce, der er forankret i Finansministeriet, betjener bestyrelsen. Den Digitale Taskforce fungerer desuden som bestyrelsens sekretariat. It-arkitekturarbejdet konfronteres således fra starten af med den forvaltningsmæssige virkelighed gennem bl.a. en række projekter i regi af Den Digitale Taskforce. Gennem samarbejde med Den Digitale Taskforce videregiver IT- og Telestyrelsen viden og metoder i arkitekturarbejdet til deltagerne i projekter inden for bl.a. socialsektoren. Erfaringerne fra disse projekter virker tilbage på IT- og Telestyrelsens arbejde med at udarbejde vejledninger, f.eks. i form af håndbøger og anbefalinger, bl.a. i form af en såkaldt referenceprofil. Den er et dokument med en række fælles anbefalinger til forskellige tekniske standarder. Referenceprofilen kan anvendes af alle i forbindelse med f.eks. udbud og udviklingsprojekter. 2.3 IT-Arkitekturkomiteen Som en del af opfølgningen på hvidbogen blev der i september 2003 etableret en ITarkitekturkomité. IT-Arkitekturkomiteen er en teknisk komité sammensat af eksperter fra stat, amter og kommuner, og den refererer på linje med den tilsvarende XML-komité til Det Koordinerende Informationsudvalg. IT- og Telestyrelsen har formandskabet og stiller sekretariatsbistand til rådighed for komiteen. IT-Arkitekturkomiteen har til opgave at sikre sammenhæng, prioritering og fremdrift i arbejdet med en fælles itarkitekturramme give anbefalinger om anvendelse af relevante standarder give anbefalinger om udvikling og anvendelse af fælles infrastrukturservices medvirke til udvikling af fælles koncepter, principper, metoder og værktøjer for it-arkitektur facilitere deling af viden og erfaringer om it-arkitektur yde assistance og rådgivning til aktørerne i de decentrale processer omkring it-arkitektur medvirke til, at myndighederne har adgang til relevante kompetencer. På komiteens hjemmeside www.oio.dk/arkitektur/itakomite kan man læse mere om komiteen og det løbende arbejde. Bilag B 11
Det nationale it-arkitekturarbejde, bl.a. i IT-Arkitekturkomiteen, sker i tæt afstemning med den internationale udvikling på området for at fremtidssikre de nationale løsninger. Det danske it-arkitekturarbejde, herunder standardisering af fælles sprog i form af bl.a. XML-skemaer til udveksling af data, sker således så vidt muligt i samarbejde og dialog med tilsvarende aktiviteter i udlandet. Et eksempel er udarbejdelsen af den såkaldte referenceprofil, som er en oversigt over tekniske standarder for it og kommunikation. Referenceprofilen indeholder anbefalinger for anvendelsen af de tekniske standarder for it og kommunikation og kan benyttes som referencepunkt for it-projekter i stat, amter og kommuner såvel som af private virksomheder. IT- og Telestyrelsen deltager i EU s ekspertgruppe, som arbejder på en fælles europæisk ramme for it-arkitektur (European Interoperability Framework). Det fælles europæiske arbejde har til formål at sikre behovet for pan-europæisk interoperabilitet med særlig henblik på paneuropæiske tjenester. Den danske referenceprofil er en dansk implementering af den fælles europæiske ramme, men går også videre og i større detalje end dette. Første version af den danske referenceprofil blev offentliggjort af IT- og Telestyrelsen i slutningen af januar 2004 efter forudgående behandling i IT-Arkitekturkomiteen. Referenceprofilen, der løbende opdateres, findes på www.oio.dk/arkitektur/referenceprofilen. IT- og Telestyrelsen deltager ligeledes i den verdensomspændende organisation ICA, International Council for Information Technology in Government Administration (www.ica-it.org), hvor IT- og Telestyrelsen leder samarbejdet om erfaringsudveksling om it-arkitektur. ITog Telestyrelsen var desuden medstifter af en særlig komité for digital forvaltning - egovernment Technical Committee - i den internationale, frivillige standardiseringsorganisation OASIS, Organization for the Advancement of Structured Information Standards (www.oasisopen.org). Her samarbejder IT- og Telestyrelsen med eksperter fra en række af de lande, som er længst fremme inden for digital forvaltning, it-arkitektur og specielt XML-standardisering. I OASIS sker samarbejdet med deltagelse af leverandører og eksperter fra den private sektor, og der søges mest mulig sammenhæng med tilsvarende tiltag inden for den private sektor, herunder e-handel. 2.4 Kommunikation og kompetenceudvikling om it-arkitektur Som led i arbejdet med at udbrede viden om den nye måde at arbejde med it-arkitektur i det offentlige, har IT- og Telestyrelsen gennemført en omfattende ekstern kommunikation med mange oplæg på konferencer, artikler og bilaterale møder. Denne dialog har bidraget til, at området it-arkitektur i stigende grad betragtes som værende af strategisk betydning for udviklingen og moderniseringen af den offentlige forvaltning. Marts 2004 udsendte IT- og Telestyrelsen på vegne af IT-Arkitekturkomiteen en pjece om it-arkitektur for ledere, Itarkitektur - en forudsætning for digital forvaltning. Pjecen retter sig primært mod offentlige topchefer og politikere og er udarbejdet i erkendelse af, at it-arkitekturarbejdet skal forankres på ledelsesniveau i det offentlige, og at det skal ses som et fællesoffentligt forandringsarbejde, der kræver engagement på alle niveauer. I efteråret 2003 fremlagde IT- og Telestyrelsen et udkast til en håndbog om itarkitektur til debat med henblik på udsendelse af en endelig version i foråret 2004. Håndbogen retter sig primært mod eksperter fra den it-ansvarlige topchef til egentlige it-arkitekter. Håndbogen fokuserer særligt på den strategiske arkitekturproces, dvs. det strategiske arbejde, 12
der skal sikre en optimal teknologiunderstøttelse af de forretningsmæssige behov og målsætninger. Håndbogen er udarbejdet i samarbejde med en række af landets bedste it-arkitekter, ligesom en lang række organisationer har været involveret i en høring. Håndbogen er et centralt element i metodeudviklingen inden for området og skal opfattes som en regel/vejledningssamling, der løbende opdateres. For at sikre viden og dialog om det fælles arbejde med it-arkitektur og for at fremme erfaringsudveksling om it-arkitekturarbejdet blev der i slutningen af 2003 etableret et Forum for Arkitektur. Det er hensigten, at der hvert år skal afholdes et antal arrangementer i dette forum, hvor it-arkitekter og andre eksperter fra myndigheder, fællesoffentlige projekter, rådgivere, leverandører og uddannelsesinstitutioner kan mødes og udveksle erfaringer. Der er indledt en bred dialog med aktører på uddannelsesområdet, herunder universiteter, som arbejder inden for området både med undervisning og forskning. Det er en vigtig del af indsatsen omkring itarkitektur at sikre strategisk vigtige kompetencer, både i det offentlige og hos leverandører og rådgivere, ligesom det både handler om efteruddannnelse og specialkurser for etablerede praktikere og om de kommende generationers it-arkitekter. Et foreløbigt eksempel er et offentlig privat partnerskab om forskning (et ph.d.-stipendiat) om it-arkitektur på IT- Universitetet. Der er tale om et samfinansieret projekt og partnerskab mellem IT- og Telestyrelsen, IT-Universitetet, KMD A/S og IBM A/S. Et andet eksempel er, at der i februar 2004 blev oprettet et nyt fag om it-arkitektur på IT-Universitetet, hvor to af IT- og Telestyrelsens medarbejdere bidrager som eksterne lektorer. 2.5 XML-standardisering En vigtig forudsætning for, at visionerne om en serviceorienteret arkitektur kan realiseres, er, at offentlige myndigheder stiller deres data og tjenester til rådighed på en let og billig måde ved hjælp af XML. XML (extensible Markup Language) er valgt som standard for udveksling af data i den offentlige sektor. XML er et tekstbaseret dataformat, som har en række afgørende fordele, bl.a. at det kan læses både af mennesker og maskiner, og at det er uafhængigt af en specifik teknisk platform. Med XML behøver man ikke skifte eksisterende systemer ud, og implementeringen er relativt enkel og billig, så også mindre myndigheder og virksomheder kan være med. Standarden nyder bred opbakning internationalt og fremmer konkurrencen. Regeringen anbefaler, at nye it-systemer udvikles med henblik på samarbejde og genbrug, og at de derfor skal overholde en række fælles principper om interoperabilitet, åbenhed, sikkerhed, udvidelseskapacitet (dvs. skalerbarhed) og fleksibilitet. Amter og kommuner støtter anbefalingerne. XML-standardiseringen tager udgangspunkt i, at XML-grænseflader i den offentlige såvel som den private sektor skal udvikles og standardiseres efter fælles retningslinjer, udtrykt ved et sæt af regelsamlinger og vejledninger. XMLstandardiseringen sker via en aktiv medvirken fra offentlige myndigheder og private virksomheder, og det har krævet (og vil fortsat kræve) en aktiv informationsindsats omkring projektet fra IT- og Telestyrelsens side. Aktiviteterne for IT- og Telestyrelsen i 2003 har i høj grad været fokuseret omkring etablering af Infostrukturbasen (som er samlingspunkt for alle beskrivelser af offentlige data, interfaces, informationer om, hvilke data der er tilgængelige, og oplysning om, hvordan man får adgang til informationen), standardisering af de basale byggeklodser, der skal ligge i Infostrukturbasen, understøttelse af pilotprojekter, kommunikation, erfarings- Bilag B 13
udveksling samt udvikling af organisationen omkring projektet. Målet har været at forberede en egentlig driftsfase, hvor XML-integrationsprojekter af egen drift retter sig mod XMLstandardiseringsprojektet med henblik på at udvikle XML-grænseflader i koordination med resten af den offentlige sektor - og hvor det er relevant - med den øvrige omverden. F.eks. er de danske regler for udarbejdelse af XML-skemaer og de konkrete XML-skemaer for nøgledata i de offentlige it-systemer baseret på og afstemt med det internationale standardiseringsarbejde i regi af OASIS og FN. 2.6 Infostrukturbasen Infostrukturbasen, der drives af IT- og Telestyrelsen, omfatter bl.a. alle de elementer, der vedrører beskrivelser af data og dokumenter, adgange til data m.v. Via denne service kan brugerne hente XMLskemaer og få hjælp til at lave egne XMLskemaer. Konceptet for Infostrukturbasen er, at en given myndighed, institution eller virksomhed leverer informationer om deres data (metadata i form af XML-skemaer) samt beskrivelser af, hvordan man kan få adgang til de data (grænsefladebeskrivelser). Disse informationer uploader den enkelte institution til Infostrukturbasen. Udvekslingen af data imellem institutioner (offentlige og private) kan herefter foregå uafhængigt af Infostrukturbasen. Infostrukturbasen består af fire væsentlige elementer: En informationssektion (infosite), hvor man f.eks. finder nyheder, generel information om standardiseringsinitiativet, kogebøger, liste over danske og internationale standardiseringskomiteer og en guide til infostrukturbasen En samarbejdssektion (communities), som indeholder online samarbejdsværktøjer til dialog og dokumentdeling En database (repository), som f.eks. indeholder XML-skemaer, beskrivelser af processer og snitflader En opslagsservice, der indeholder beskrivelser af dataservices, som offentlige myndigheder og institutioner og private virksomheder stiller til rådighed. Med udgangen af 2003 var der næsten 400 registrede brugere, næsten 1.100 XML-datadefinitioner i databasen, og 50 projektrum var oprettet i samarbejdssektionen. 2.7 XML-pilotprojekter IT- og Telestyrelsen har i 2003 medvirket til at sikre realiseringen af visionerne om kommunikation via standardiserede XMLelementer gennem deltagelse i adskillige offentlige it-projekter. Her kan nævnes: Definition af økonomidata og integration mod Den Offentlige Indkøbs Portal, Trafik- Information vedrørende jernbanenettet, Udlændingeportal, Sundhedsportal, Standardisering af den Offentlige Information Servers data, Arbejdsmarkedsportal, SygedagpengeBlanketter, Virk.dk, Kreditvurderingsoplysninger, Ressourceprofil for arbejdsmarkedet, Undervisningsministeriets Eksamensdatabase og Retsinfoservice til visning af lovmateriale. Formålet med projektdeltagelsen har dels været at vise, at visionerne omkring kommunikation via standardiseret XML kan lade sig gøre, dels at sikre at der i praksis udrulles projekter, der kommunikerer via en fælles-offentlig XMLstandard, dvs. OIOXML. XML er et universelt og meget simpelt sprog, skabt til at skabe andre sprog ud af. Alle kan i princippet skabe deres egne XML-sprog og særlige XML-dialekter. Derfor er der en stor risiko for, at der udvikles for mange dialekter. For at undgå dette er der i Danmark iværksat et projekt, som 14
skal fremme og koordinere udviklingen af XML-baserede sprog i de mange forskellige digital forvaltningsprojekter i Danmark. XML lavet efter de danske retningslinjer kaldes i daglig tale for OIOXML (OIO står for Offentlig Information Online, jf. www.oio.dk). Hertil kommer, at andre kan genbruge de udarbejdede XML-elementer, idet disse lægges i Infostrukturbasen. 2.8 XML-komité I september 2003 blev XML-komiteen nykonstitueret i forbindelse med opfølgningen på hvidbogen om it-arkitektur og etableringen af IT-arkitekturkomiteen. ITog Telestyrelsen varetager formandskab og yder sekretariatsbistand til begge komiteer. XML-komiteen skal sikre sammenhæng og fremdrift i arbejdet med XML-standardisering af grænseflader til dataudveksling. En vigtig opgave er udvikling og opdatering af retningslinjer for XMLgrænseflader samt at udstikke retningslinjer for og overvåge XML-sekretariatets godkendelse af foreslåede XMLstandarder. Komiteen skal desuden rådgive om planlægning og prioritering af XML-standardiseringsarbejdet og om udvikling af Infostrukturbasen og nye initiativer knyttet til XML-grænseflader. Desuden skal komiteen facilitere deling af viden og erfaringer om anvendelse af XML, yde assistance og rådgivning til aktørerne i de decentrale processer omkring XML samt medvirke til, at myndighederne har adgang til relevante kompetencer. Komiteen kan høres om tekniske forhold i relation til adgang til data. Komiteen er sammensat af eksperter fra stat, amter og kommuner. Man kan læse mere om komiteen og det løbende arbejde på www.oio.dk/ XML/standardisering/XML-komite. 3. Fælles løsninger De øgede krav om digital forvaltning og elektronisk borgeradgang har forstærket behovet for at skabe sammenhæng i statens it-anvendelse. Intentionerne er, at staten i højere grad skal agere som en koncern omkring sin IKT-anvendelse og udvikling. Samtidig har generelle krav om rationaliseringer ført til et stigende behov for konkret at sætte fokus på de potentielle besparelser - økonomiske som personalemæssige - der følger af den øgede it-brug. Det skal give merværdi at investere i it, og det skal kunne ses på bundlinjen, hvad enten det er i form af serviceforbedringer eller konkrete effektiviseringer. Danmarks Statistiks undersøgelse af offentlig it-brug i 2002 bekræfter dette, idet den viste, at nogle af de vigtigste barrierer for it generelt og digital forvaltning er, at it-udgifterne bliver højere end forventet, det er svært at rekruttere it-medarbejdere, og der er mangel på fælles offentlige løsninger. Projekt fælles løsninger skal gennem samarbejde på tværs i staten medvirke til at fjerne disse barrierer. 3.1 Projekt fælles services De enkelte it-afdelinger i staten løser både opgaver, der er specifikke for deres egen organisation, men også i vidt omfang samme type opgaver som alle andre it-afdelinger i staten. For fællesopgaverne vil der kunne spares både tid og penge ved, at it-afdelingerne udveksler viden og erfaringer og i muligt omfang genbruger allerede udarbejdede dokumenter, programmer m.v. Som et digitalt værktøj til hjælp for videndeling og erfaringsudveksling åbnede IT- og Telestyrelsen i juni 2003 et ekstranet, www.it-netvaerk.oio.dk. 200 itansvarlige har indtil nu tilmeldt sig og har tværgående adgang til ministeriernes it-handlingsplaner, vejledninger, politikker, retningslinjer, kravspecifikationer og programmer. Endvidere stilles mødemateriale fra Statens it-råd og Statens it- Bilag B 15
forum samt sagsmateriale fra igangværende arbejdsgrupper til rådighed på ekstranettet. Erfaringsudvekslingen og videndelingen søges endvidere fremmet ved, at IT- og Telestyrelsen afholder seminarer og gåhjem møder af særlig interesse for itansvarlige. Ekstranettet bruges også her til at afdække, hvilke emner de it-ansvarlige anser som de vigtigste. Der er bl.a. afholdt seminarer om it-arkitektur og digital signatur. Sideløbende hermed har IT- og Telestyrelsen taget initiativ til samarbejde om fælles systemanskaffelser, herunder indkøb, i samarbejde med Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S. De konkrete anskaffelser/indkøb forventes udvalgt efter bilaterale møder med alle ministerier hen over efteråret 2003/ foråret 2004. 3.2 Statens it-net - et koncept for fælles kommunikationsvej IT- og Telestyrelsen har i 2003, i samarbejde med en række statslige institutioner, udarbejdet et strategisk oplæg om opbygning af et fælles net med en fælles sikkerhedsfunktion og adgang til eksterne it-serviceleverandører. Her er vist konceptet for Statens it-net. Internt datanet i ministeriet Internt datanet i ministeriet Internt datanet i ministeriet Internt datanet i ministeriet Internt datanet i ministeriet Figur 2: Konceptet for Statens it-net Det fælles tjenestenet Fælles tjenester Fælles tjenester Fælles tjenester Fælles tjenester Statens it-net vil i princippet være en stor omstillingsfunktion, som sørger for sammenkobling af de deltagende parter. Nettet leveres populært sagt til de deltagende parter som et stik i væggen, hvortil eget net og udstyr tilkobles. I stedet for at etablere punkt til punkt forbindelser, når to parter skal kommunikere med hinanden, sørger en omstillingsfunktion i det fælles net for en opkobling mellem parterne. Brugerne Videnskabsministeriet, IT- og Telestyrelsen, Slots- og Ejendomsstyrelsen m.fl. Leverandørerne Kilde: IT- og Telestyrelsen, marts 2004. 16
Fordelene ved Statens it-net ligger primært inden for tre områder: 1. Ringe sårbarhed og bedre forsyningssikkerhed 2. Fælles adgang og services 3. Stordriftsfordele. Statens it-net vil i givet fald give direkte besparelser i forbindelse med storindkøb i fællesskab og reduktion i prisen for indkøb af fremtidige tjenester, herunder indkøb af sikkerhedsløsninger. Gevinster vil i høj grad kunne indløses decentralt som besparelser på de lokale budgetter til leje af fibre, internetadgang, leje af datakommunikationssystemer og linjer, ligesom der vil kunne hentes gevinster fra fælles tjenester som eksempelvis CERT (Computer Emergency Response Team) og sikker e-postkasse samt andre fælles løsninger. Teknisk set er Statens it-net en løsning, som vil kunne gøre det muligt at forbinde de mange lokale net i statens institutioner dels med hinanden og dels med eksterne it-serviceleverandører, som leverer tjenester i form af outsourcede it-systemer og andre tjenester internetadgang. Det vil betyde, at leverandørerne i fremtiden vil have lettere adgang til statens institutioner ved introduktion af nye it-løsninger. Forbindelserne tænkes opbygget med anvendelse af eksisterende net i form af kabler, fibre eller trådløst net. Der vil således i givet fald ikke skulle graves nye kabler eller fibre ned. Etableringen af Statens it-net vil betyde, at de tilkoblede institutioner skal samarbejde om en række tekniske forhold. Typiske områder, hvor de tilkoblede institutioner skal samarbejde, er planlægning af de fælles spilleregler for netværket, herunder krav til sikkerhedsløsninger og modeller. Internationalt set er Statens it-net på linje med en række lignede initiativer i andre lande. F.eks. arbejdes der i øjeblikket i Tyskland, Irland, Grækenland og Østrig på at skabe et sikkert net til det offentlige. I UK blev der allerede for fire år siden etableret Government Secure Intranet, som tilbydes alle offentlige institutioner, og som omfatter kommunikation på flere sikkerhedsniveauer, adgang til internettet og service til eksterne arbejdspladser. I tilknytning til arbejdet med Statens itnet har IT- og Telestyrelsen i 2003 arbejdet sammen med Slots- og Ejendomsstyrelsen og Statens og Kommunernes Indkøbsservice om de kommercielle aftaler for anskaffelse af datakommunikationsydelser, herunder Multifunktionelle fællesnet, som dækker over netværkstjenster til kommunikation mellem to eller flere lokationer i stat, amter eller kommuner. 3.3 Fællesstatslig it-benchmarking En arbejdsgruppe under Statens it-forum, med deltagelse af repræsentanter fra 10 ministerier og styrelser, udarbejdede i efteråret 2002 en rapport med et forslag til benchmark af statens it-anvendelse. I forlængelse af arbejdsgruppens rapport blev det besluttet at gennemføre et pilotprojekt med benchmark af fire ministeriers it-driftudgifter. Ud over en konkret benchmark af it-udgifterne i de fire ministerier resulterede dette arbejde i en række anbefalinger til en statslig it-benchmark. IT- og Telestyrelsen har bidraget i hele den oven for beskrevne proces. Herudover bidrager IT- og Telestyrelsen i arbejdet med at udarbejde et fælles grundlag for opgørelse af it-udgifter i staten udarbejde en vejledning om itbenchmark i staten omhandlende de måleområder, der er beskrevet i rapporten fra den fællesstatslige arbejdsgruppe om it-benchmark i samarbejde med en eller flere leverandører af it-benchmarkværktøjer at stille ét eller flere webbaserede værktøjer til rådighed for statens institutioner. Bilag B 17
3.4 Softwarestrategi Regeringen har udarbejdet en softwarestrategi for den offentlige sektor. Hovedformålet med strategien er at medvirke til konkurrence på software-markedet og sikre, at offentlige myndigheder kan vælge software ud fra princippet om bedst og billigst - dette uanset om der er tale om open source eller leverandør-ejet software. Som hjælp til at vurdere hvilken software, som er bedst og billigst, er Videnskabsministeriet og IT- og Telestyrelsen, i samarbejde med KL og Amtsrådsforeningen, i gang med at udvikle en omkostnings- og værdimodel for desktop-software samt planlægge en række pilotforsøg, hvor modellen anvendes til at måle og vurdere omkostninger og udbytte ved at flytte fra ét software produkt til et andet. Omkostnings- og værdimodellen skal anvendes til at opnå større viden om omkostningsstrukturer og værdien af investeringer i software. I første omgang vil modellen være et redskab til at vurdere de totale omkostninger samt udbytte ved brug af desktop-software. Omkostnings- og værdimodellen/-erne vil bl.a. omfatte indkøbspris, drifts, supportog hardwareomkostninger, integrationsomkostninger samt migrationsomkostninger ved omskoling af it-medarbejdere og brugere, og tilpasning af software. Desuden vil modellen/-erne også omfatte generelt udbytte og brugertilfredshed ved de forskellige typer af software. Modellen/-erne vil stå til rådighed for alle interesserede parter på www.oio.dk, når de er færdige. IT- og Telestyrelsen har bidraget til både modeludviklingen og pilotforløbet. 3.5 Ret til data Projektets mål er at muliggøre den politisk fastsatte ret for offentlige myndigheder til data lagret elektronisk hos hinanden. Projektets sigte er at mindske de barrierer, der hindrer en let adgang for myndigheder til elektroniske data i andre offentlige myndigheders informationssystemer. Bestræbelserne på at skabe den bedst mulige adgang til offentlige data sker inden for de rammer, der er fastlagt i rapporten Digital forvaltning (Rapport fra udvalget om digital forvaltning, maj 2002), herunder særligt de juridiske rammer, der sikrer hensynet til personbeskyttelse, jf. Persondataloven og Datatilsynets praksis. I rapporten er det tilkendegivet, at retten til data omfatter: Adgang til data, der er lagret digitalt Myndighedernes ret til egne data, herunder alle de data- og grænsefladebeskrivelser, som er nødvendige for uafhængigt af database-værten at etablere digitale forvaltningsløsninger, der kan hente og aflevere data. Anvendelse og genanvendelse af data i offentlige edb-registre er et væsentligt element i realiseringen af de potentialer, der kan identificeres med digital forvaltning, idet adgang til kurante data vil lette den almindelige sagsbehandling i den offentlige sektor betydeligt, alene fordi ressourcer til genindsamling og indtastning spares, hvis data allerede er tilgængelige i elektronisk form hertil kommer kvalitetsgevinster, der også kan omsætte sig i effektiviseringsgevinster - forbundet med træk på fælles valide databaser, som vil bidrage til at sikre, at sagsbehandlingen foregår på basis af det bedst mulige datagrundlag - til gavn for såvel borgere og virksomheder som sagsbehandlerne let adgang til data hos offentlige institutioner muliggør endvidere, at den offentlige sagsbehandling kan foretages væsentligt hurtigere til fordel for borger og virksomhed, ligesom det bliver lettere for offent- 18
lige og private institutioner at lave elektroniske services, der trækker på data fra flere kilder. Adgang til data er også en forudsætning for etableringen af intelligente selvbetjeningssystemer. Det vil eksempelvis sige løsninger, der assisterer brugeren bl.a. ved at præsentere de sagsrelevante oplysninger om vedkommende, som det offentlige allerede er i besiddelse af. Konkrete aktiviteter, som IT- og Telestyrelsen arbejder med inden for projektet, er: Sagsforberedelse/-behandling af klager fra offentlige myndigheder over manglende adgang til data fra andre myndigheder for Det Koordinerende Informationsudvalg Medvirken i forbindelse med direktiv om Public Sector Information Kravspecificering af et netsted til understøttelse af Ret til Data, hvor alle myndigheder på tværs af den offentlige sektor skal indberette, hvilke registre/datasamlinger, de forvalter inden for deres myndighedsområde. Dette ud fra en erkendelse af, at det er umuligt at integrere data, som man ikke ved, eksisterer. Samtidig undgår man, at der etableres og vedligeholdes dubletter af eksisterende registre. Netstedet vil blive åbnet i 2004. Bilag B 19
20
Bilag C Effektiv offentlig kommunikation 1. Indledning IT- og Telestyrelsen har i 2003 sat fokus på at udvikle og sikre høj kvalitet i den offentlige kommunikation. Det sker under overskriften Effektiv offentlig kommunikation, EOK. Indsatsen retter sig både mod det offentliges kommunikation på nettet og mod den offentlige kommunikation bredt. Der er tale om første trin i en målrettet indsats for at øge kvaliteten af offentlige kampagner, sprog i offentlige henvendelser, målrettethed på det offentliges netsteder osv. Kort sagt en bred vifte af initiativer, der samlet skal skabe en mere effektiv offentlig kommunikation. I EOK sammenhæng blev der i 2003 iværksat en række EOK-miniseminarer, hvor erfaringer fra det offentlige blev samlet med oplæg fra offentlige myndigheder. En simpel, men meget effektfuld videndeling. I 2003 blev der afholdt mere end 12 miniseminarer med ca. 40 deltagere pr. gang. Referat og eventuelle præsentationer er efterfølgende lagt ud på www.oio.dk (offentlig information online). I 2004 satses der markant på en række nye EOK-initiativer med fokus på kommunikation, sprog, uddannelse m.v. Også i 2003 stod IT- og Telestyrelsen for benchmarking-initiativet Bedst på Nettet. I 2003 blev knap 2.200 offentlige hjemmesider kvalitetsvurderet, hvilket er en yderligere stigning fra 2002, hvor tallet var ca. 1.900 hjemmesider. Stigningen skyldes, at mange institutioner, der ikke automatisk tilbydes en kvalitetsvurdering, selv tilmeldte sig i 2003. Siden starten på projektet i 2001 er antallet af kvalitetsvurderede hjemmesider steget med 23 pct. I 2003 satte Bedst på Nettet særligt fokus på handicaptilgængelighed i anledning af det internationale handicapår. Det betød for mange offentlige myndigheder, at de netop på grund af de skærpede krav til tilgængelighed ikke kunne holde niveauet fra tidligere års vurderinger. I 2003 fik kun 25 ud af ca. 2.200 hjemmesider topkarakteren 5 netkroner. Til gengæld fik næsten alle bedømte hjemmesider mindst tre netkroner, hvilket er en imponerende høj standard. Ud over den tværgående vurdering giver Bedst på Nettet også mulighed for at offentlige institutioner kan drage nytte af hinandens erfaringer og løsninger og implementere dem på egne hjemmesider. Samlet har Bedst på Nettet bidraget til den markante kvalitetsudvikling, der har fundet sted på de offentlige hjemmesider i de seneste år. Det afspejler sig i gennemsnitsvurderingen på tre netkroner. 2003 var også kendetegnet ved en hidtil uset interesse fra institutionernes side for at komme i direkte dialog med IT- og Telestyrelsen om de enkelte vurderinger. Flere end 1.500 institutioner har således stillet spørgsmål til og kommenteret deres egne vurderinger. Med udgangen af 2003 afsluttedes det 3-årige projekt Bedst på Nettet. Projektet fortsætter i 2004 med et revideret vurderingsgrundlag. Nyt fokuspunkt bliver - ud over tilgængelighed, service og design, kommunikation. Dvs. en vurdering af, hvor gode hjemmesiderne er til at præsentere et budskab. Desuden vil Bedst på Nettet fremover indeholde et øget element af selvangivelse. 2. Videncenter for it og kommunikation Den 1. januar 2003 samlede IT- og Telestyrelsen en række eksterne kommunikationsaktiviteter og etablerede en videncenterfunktion for it og kommunikation. Målet var at styrke formidlingen og koordineringen af IT- og Telestyrelsens og Videnskabsministeriets samlede viden om digital forvaltning og kommunikation med relevans for den offentlige sektor. Bilag C 21