Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark



Relaterede dokumenter
Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Hvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke?

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

Frede Olesen. Kronikere: Udfordringer for almen praksis.

Er lægestanden i en faglig kulturkrise?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Hvordan håndterer vi kronisk sygdom og multisygdom set fra et kommune- og praksisperspektiv

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Frede Olesen. Praktiserende læge, prof., dr. med. Forskningsenheden for Almen Praksis Århus. Patientens perspektiv på omsorg for kronisk sygdom

Den praktiserende læges kerneopgaver

Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé Århus C

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

set fra almen praksis

2 Minutter er et nyhedsbrev fra»cancer i Praksis«

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Hvordan håndterer vi kronisk sygdom og multisygdom set fra et kommune- og praksisperspektiv

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle

Center of Excellence Silkeborg

Den danske indsats - status. Frede Olesen

System og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark. Allmennmedisinsk forskning ut av skyggen

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Pakkeforløb for kræft

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

REHABILITERING af patienter med lungekræft

Perspektiver på diagnostik og patientbehandling Fagligt Symposium 29. november 2018 kl

Hvorfor er det så svært at gå korrekt til lægen med symptomer på kræft?

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Almen praksis 30 år efter Alma-Ata-deklarationen

PLO-kursus. forebyggelsesydelser m.m. De praktiserende læger hvad med dem? Hotel Føroyar lørdag d. 7. oktober 2006 kl

Social ulighed i kræftudredningen

Cancer som akut sygdom. Praksisdag Syd 23. maj 2008

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

KOL i Almen Praksis. Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne

Ulighed set fra primærsektoren

Forskning under»tidlig opsporing af kræft«

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Definisjoner og dilemmaer

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Informationer fra røntgenafdelingen mv.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Er din praksis gearet til tidlig opsporing af kræft? For alle. Nordjysk Praksisdag 2016

Region Midtjylland Regionssekretariatet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis

Nøgletal for sundhed November 2006

Patientforsinkelser ved kræftsygdomme. Hvorfor forsinkes lægesøgning ved symptomer på kræft? Anette Fischer Pedersen, ph.d.

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Social ulighed i kræftoverlevelse

Stinne Holm Bergholdt 1

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl

Faglige visioner Palliation

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

PATIENTRAPPORTEREDE DATA (PRO) - HVAD ER DET OG HVORFOR? - HVORDAN KOMMER VI VIDERE?

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Kræ$pakker - kliniske eksempler

Samarbejdet om patienter med kronisk sygdom Udfordringer og muligheder. Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Arbeidsflyt, teknologi, kompetanse og økonomi: alt henger sammen. IT-overlege Finn Mathiesen, Vejle Sygehus. Teknik Workflow Organisering Innovation

Kræftrehabilitering.

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Transkript:

, Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk

Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder forskerdrevet Logistik forløb ledelse Epidemiologisk inkompetence Den diagnostiske filterfunktion/syg rask/hvilken sygdom Samarbejdet første linje anden linje Forebygelse

Kræftens bekæmpelses 3 krav i akutplan: forudencentralisering og maskinkapacitet 1: bedre adgang til relevante diagnostiske undersøgelser fra primærsektoren og uden ventetid tid Pas på dobbeltgate keeping (dette emne er ved at få stigende fokus) 2: diagnostiske centre ved alle store sygehuse Multidisciplinær akut specialistvurdering på de store sygehuse Man kan henvise en patient med spørgsmålet: patienten er syg jeg kan ikke finde årsag 3: fast track pakker ved begrundet mistanke om kræft Udarbejdes nationalt af de multidisciplinære grupper Regionale multidisciplinære kræftstyregrupper

Diagnostik den historiske udvikling Den faglige og volumenmæssige udviklingsintensitet Rask med symptom/syg? Behandling

16 24 år Symptomer hos unge og gamle oplevede selvrapport. seneste 14 dg. (%) 25 44 år 30,6 Hovedpine Meget generende symptomer 30,2 43,8 38,2 45 64 år 20,4 40,7 65 + 10,3 38,9 SIF-survey

Lægesøgning 1000 personer i en måned 750 har symptomer 500 tager medicin 250 søger læge 10 sendes t. hosp. 1 på uni-hosp. Kamper Jørgensen, SIF, N Engl J. Med.2001 2021-24

Kontakter til sundhedsvæsnet i løbet af et år POPULATION (total) 51.024.716 9.4/PERSON/ÅR ALMEN PRAKSIS DAGTID: KONS. + BESØG: 22.847.386 TELEFON: 14.754.775 E-MAIL: 800.805 805 VAGTLÆGE TELEFON: 1.573.468 I KONS.: 961.813 INDLAGT-HOSPITAL 1.179.122 AMBULATORÍER 2.841.393 HENVIST TIL SPECIALIST 2.822.108 BESØG: 344.259 TOTAL/ÅR: 42.227.972 SELVHENVISTE T. SPECIALIST 1.954.121 7.8/PERSON/ÅR Total specialbeh: 8.796.744 1.6/person/år Kilde: Sundhedsstyrelsen, Danmarks statistik, Danske Regioner 2006/2007 Peter Vedsted

Borgere i væsnet i et år næsten 40% er fællespatienter Tærskel for lægekontakt Uden om almen praksis 2% Gatekeeper 14% SYGEHUS 666.990 BEFOLKNING 5 427 459 88% ALMEN PRAKSIS 4.760.941?%?% 78% 19% AMBULATORIUM 892.670 38% 17% 45% SPECIALLÆGE 826.489?% KOMMUNALE SUNDHEDSVÆSEN Sundhedsstyrelsen 2007 og Peter Vedsted

Den trinvise omsorg Afdelinger Distriktspsykiatri Egen læge/hjemmepleje Egenomsorg Rette patient på rette sted? Kan man sygdommens epidemiologi

Grænser og aktivitetsvariation Sygehus 1 0,81 Almen praksis 10 9 Egenomsorg 90 91

En læges venteværelse 50% er kronikere - ofte flere lidelser 30% er nye sygdomme > 20% er MUS MUS: medicinsk uforklarede symptomer

Definition af kroniske lidelser livskvalitet afhænger af varig indsats fra SUV og SOC væsen varig, flere invalideår, kortere liv Funktionsniveau Danmark Kronikerindsatsen Levetid

Den diagnostiske tragt fx lungekræft Primærsektor Sekundærsektor Sundhedsvæsnets frontlinie Afklarende diagnostik (90-99% 99% raske) Endelig diagnostik og behandlingsvalg Behandling x i almen praksis 200 rtg. lunger 4 med mistanke 1 med kræft Lungedata fra Torben Palshof

Symptomer på kræft Eksempel med tyktarmskræft 2,000 mennesker 280-660 har blødt fra endetarmen e på et tidspunkt i livet 280-380 har blødt fra endetarmen det seneste år 44 for første gang 14-30 går til læge med dette symptom 1 har tyktarmskræft Tegnet fra: McAvoy BR. MJA. 2007;187:115-7

Hvor ofte fører et alarmsymptom til kræft? Mænd Kvinder Antal Kræft PPV 3 år Kræft PPV 3 år Blod i urin 11.108108 472 74% 7,4% 162 34% 3,4% Synkebesvær 5.999 150 57% 5,7% 81 24% 2,4% Blodigt opspyt 4.812 220 75% 7,5% 81 43% 4,3% Blod i afføring 15.289 184 2,4% 154 2,0% Jones R et al. BMJ 2007;334;1040

Lungekræft: total delay i sundhedsvæsnet 0 Delay in days 200 300 400 500 60 00 700 80 Delay within the health care system 25% 50% 75% 68 days 94 days 147 days 0 100 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Patients Marianne Bjerager. phd afhandling Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, 2006. Delay in diagnosis and treatment of lung cancer

Delay i primærsektoren Delay in primary health care Delay in day ys 0 100 0 200 30 00 400 50 00 Delay in primary health care 25% 50% 75% Delay in days 0 100 200 300 400 500 25% 50% 75% 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Patients 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Patients Falsk negativt røntgen Atypiske sympt. Marianne Bjerager. phd afhandling Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, 2006. Delay in diagnosis and treatment of lung cancer

Total dela ay (mean) 50 100 0 150 20 00 Fordeling af patient, læge og system delay Patient, doctor and systems delay 0 Alarm 49,7% 49.7% Almen 23.9% U karakteristisk 26.4% Lægens s var vedr. symptom tolkning General 23,9 % Non char. symptoms 26,4% Patientdelay Systemdelay Prim Lægedelay Systemdelay Sec

Kræftens bekæmpelses 3 krav i akutplan: forudencentralisering og maskinkapacitet 1: bedre adgang til relevante diagnostiske undersøgelser fra primærsektoren og uden ventetid tid Pas på dobbeltgate keeping (dette emne er ved at få stigende fokus) 2: diagnostiske centre ved alle store sygehuse Multidisciplinær akut specialistvurdering på de store sygehuse Man kan henvise en patient med spørgsmålet: patienten er syg jeg kan ikke finde årsag 3: fast track pakker ved begrundet mistanke om kræft Udarbejdes nationalt af de multidisciplinære grupper Regionale multidisciplinære kræftstyregrupper

Kræftens bekæmpelses 3 krav i akutplan: ad bedreadgangtilrelevant relevant diagnostiskafklaring afklaring 1: bedre adgang til relevante diagnostiske undersøgelser fra primærsektoren og uden ventetid tid Pas på dobbeltgate keeping (dette emne er ved at få stigende fokus) En udokumenteret refleksreaktion Spilder megen speciallægetid Farlig for patienter Forsømt udviklingen aftidlig diagnostisk teknologi Bivirkninger ved gate keeping?

To tre diagnostiske centre per region hjælp, jeg kan ikke finde ud af det.

Hvad gør vi nu? Håber og tror på langt bedre resultater trods en fortsat for slap tilgang gtil forebyggelse