Engroserhvervene efter krisen

Engroserhvervene efter krisen AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT TINA FRUELUND, CAND.MAG, CHEF- KONSULENT MICHAEL OSTENFELD, CAND.ING OG ANALYSEKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Engrosbranchen er blevet hårdt ramt af krisen. Fra omsætningen i engroserhvervene toppede i andet kvartal af 2008 til den nåede bundniveauet i 1. kvartal af 2009, er der sket en kvartalsvis nedgang på 57 mia. kr., svarende til 21 pct. Nedgangen er ujævnt fordelt imellem engros-underbrancherne. Enkelte har oplevet fremgang trods krisen. Andre er blevet hårdt ramt, eksempelvis de tekniske engroserhverv, som typisk er underleverandører til industrien. Engroserhvervene udgør et markant bidrag til værditilvæksten. Inden for de private byerhverv tegnede engrosvirksomhederne sig for ca. 6 pct. af det samlede beskæftigelse i 2008, men for ca. 12 pct. af værditilvæksten. Engrosvirksomhederne har været meget tilpasningsdygtige og bl.a. afsøgt nye markeder i udlandet, indgået i strategiske partnerskaber og etableret nye lagerstyringsmetoder for at tilpasse sig markedssituationen efter krisen. Derfor har engrosbranchen et godt udgangspunkt for at få gang i væksten igen. Alligevel står engroserhvervene over for en stor vækstudfordring. Efterspørgslen i samfundsøkonomien er fortsat lav, og engrosvirksomhederne møder dagligt en lang række administrative byrder og krav, som reducerer deres konkurrenceevne. Omsætningen ligger underdrejet i forhold til niveauet før krisen, som vist i figur 1. Figur 1 Månedlig omsætning i engrosbranchen, 2001-2010, mia. kr. 100 80 60 40 20 Engros samlet Tekniske engrosvirksomheder (højre akse) 0 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Kilde: Danmarks Statistik, FIKS2, PRIS6, og egne beregninger. Der er vist halvårligt rullende gennemsnit, korrigeret for prisudviklingen og sæsonudsving Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #24

Engrosbranchen hårdt ramt af krisen Engroserhvervene er blevet hårdt ramt af krisen. Fra omsætningen i engroserhvervene nåede sit højeste niveau i andet kvartal af 2008 med ca. 267 mia. kr. til den nåede bundniveauet i første kvartal af 2009 med ca. 209 mia. kr. er der sket en kvartalsvis nedgang på ca. 57 mia. kr. - svarende til et fald på 21 pct. (korrigeret for prisudviklingen). Som det fremgår af figur 2, som viser omsætningen per fuldtidsansat inden for engrosbranchen, har den gennemsnitlige omsætning per fuldtidsansat været stigende i årene 2005-2008. Derefter er der sket et voldsomt fald som følge af krisen. Fra omsætningen inden for engroserhvervene toppede i andet kvartal af 2008 til den nåede sit bundniveau i første kvartal af 2009 er der sket et dyk på 21 pct., svarende til ca. 57 mia. kr. i kvartalet. Figur 2 Omsætning per beskæftiget i engrosbrancherne, mio. kr. 7 6 Engros samlet Teknik 5 4 3 2 1 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Kilde: Danmarks Statistik, FIKS1 og RAS9, samt egne beregninger Som det fremgår af figur 3, der viser beskæftigelsen i engrosbranchen og samfundsøkonomien, har beskæftigelsesudviklingen inden for engrosbrancherne som forventeligt været negativ på grund af krisen. Fra 2008 til 2009 forsvandt ca. 2.800 job - svarende til en nedgang i beskæftigelsen på ca. 1,7 pct. Dermed er engroserhvervene hårdere ramt end økonomien samlet, som har oplevet en tilbagegang i beskæftigelsen på 0,9 pct. Figur 3 Beskæftigelse i engrosbrancher og i økonomien i alt (indeks 2001=100) 105 100 95 90 Engros Tekniske engrosvirksomheder Økonomien samlet 85 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Kilde: Danmarks Statistik, RAS9 og egne beregninger. Indeks 2001=100, svarende til hhv. 33.033, 163.961 og 2.772.868 beskæftigede Beskæftigelsesudviklingen inden for engroserhvervene har været negativ som følge af krisen. Fra 2008 til 2009 forsvandt der ca. 2.800 jobs, svarende til en nedgang på ca. 1,7 pct. DANSK ERHVERV 2

Krisens vindere og tabere Engrosbranchen har oplevet en samlet nedgang, men der er dog væsentlige forskelle på, hvor hårdt forskellige underbrancher er ramt af krisen. I figur 4 ses en oversigt over, hvordan omsætningen inden for en række engroserhverv var i 2009 i forhold til 2008. Der er stor forskel på, hvordan forskellige engrosunderbrancher har klaret sig. Figur 4 Udvalgte engros-underbranchers salg i 2009. Indeks 2008=100 Sukker, chokolade og sukkervarer Ure, smykker og guld- og sølvvarer Læge- og hospitalsartikler Tobaksvarer Tekstiler, beklædning mv. Brændstoffer, malme, kemiske produkter mv. Frugt og grøntsager Parfumerivarer og kosmetik Medicinalvarer og sygeplejeartikler Computere, ydre enheder og software Fotografiske og optiske artikler Fisk og fiskeprodukter Elektriske husholdningsartikler Hårde hvidevarer Vin og spiritus Tekstiler Indspillede videoer, cder, dvder mv. Engros i alt Kontormaskiner og andet kontorudstyr Bøger, papir og papirvarer Kontormøbler Elektronisk udstyr Fodtøj Træ, trælast og byggematerialer Maskiner, teknisk udstyr, skibe, fly Maskiner, udstyr mv. til tekstilindustrien Kaffe, te, kakao og krydderier Værktøjsmaskiner Affaldsprodukter Radio og tv mv. 105 103 103 99 98 98 97 96 95 92 92 90 89 88 88 87 85 84 82 81 80 80 75 75 73 69 68 65 64 63 Kilde: Danmarks Statistik FIKS1 og egne beregninger. Indeks 2008=100 Mens engroshandlen med sukker, chokolade og sukkervarer, læge- og hospitalsartikler samt ure, smykker, guld- og sølvvarer er steget fra 2008 til 2009, er de typer engroshandel, der handler med byggeri og tekniske varer, blevet hårdt ramt af krisen. Eksempelvis er salget inden for engroshandlen med bl.a. byggematerialer, affaldsprodukter, og værktøjsmaskiner faldet med over 30 pct. fra 2008 til 2009. DANSK ERHVERV 3

Engrosbranchen oplever store produktivitets-forbedringer Engrosområdet har traditionelt været næsten usynligt i offentlighedens og politikernes bevidsthed. Branchen er kendetegnet ved business-to-business forretning, og den type virksomheder har ofte ikke brug for et brand, fordi de lever af tæt kundekontakt og en fast kundekreds. Den manglende offentlige bevågenhed står i kontrast til branchens positive bidrag til værdiskabelse. Selvom engrosbranchen står for ca. 6 pct. af beskæftigelsen i private byerhverv, tegner den sig i dag for ca. 12 pct. af den samlede værditilvækst, som det fremgår af figur 5. Figur 5 Engrosbranchens andel af bruttoværditilvækst og andel af beskæftigelsen i private byerhverv, 2008 15% 10% 5% 0% 11,8% Andel af værditilvækst 5,9% Andel af beskæftigelsen Engrosbranchen tegner sig for ca. 6 pct. af beskæftigelsen i private byerhverv, men for ca. 12 pct. af den samlede værditilvækst i private byerhverv Kilde: Danmarks Statistik, REGN3 Ser man på produktivitetsudviklingen siden start-halvfemserne, har engroserhvervene oplevet en væsentlig større produktivitetsstigning end andre private byerhverv, som vist i figur 6. Figur 6 Årlig gennemsnitlig produktivitetsstigning i engrossektoren og private byerhverv i alt, i perioden 1993-2008 3% 2% 1% 0% 1,1% I alt 2,6% Engroshandel Den årlige gennemsnitlige produktivitetsstigning i perioden 1993-2008 var over dobbelt så høj i engrossektoren som samlet for private byerhverv Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet Når engrosbranchen er blevet hårdt ramt af krisen, skyldes det i høj grad, at det er en meget konjunkturfølsom branche. Så længe efterspørgslen i industrien og andre væsentlige kundegrupper ligger underdrejet, kan engroserhvervene ikke for alvor overvinde krisen. De tekniske engrosbrancher på vej ud af krisen De følgende afsnit gennemgår barrierer og muligheder for vækst for de tekniske DANSK ERHVERV 4

engroserhverv baseret på en medlemsundersøgelse i branchefællesskabet Dansk Erhverv Teknik i. Da de tekniske engrosvirksomheder i stor udstrækning er leverandører til industrien, er de særligt konjunkturfølsomme, og deres reaktion på krisen giver derfor et tydeligt fingerpeg om situationen i engrosbranchen som helhed. Udfordringer og barrierer i engrosbranchen På trods af, at engroserhvervene inden for teknikområdet så småt kan se enden på krisen, oplever de stadig en lavere efterspørgsel end før krisen. Og der er fortsat en række store udfordringer og barrierer for deres fremtidige vækst, der skal overvindes. Som vist i figur 7 efterlyser de tekniske engrosvirksomheder især uddannelses- og efteruddannelsestilbud målrettet deres behov, mindre administrativ indrapportering samt bedre muligheder for at få adgang til likviditet og finansiering som det, der kan få dem tilbage på vækstsporet. Desuden peger de på øget standardisering på EU-niveau og lettere adgang til viden og forskningsmiljøer. Figur 7 I hvilken grad vil følgende tiltag kunne forbedre virksomhedens vækstmuligheder? Uddannelser som i højere grad er målrettet virksomhedens behov Mindre administrativ indrapportering Flere efteruddannelsestilbud der afspejler teknikbranchernes udvikling Bedre muligheder for likviditet/finansiering Øget standardisering på EU-niveau Lettere adgang til viden og forskningsmiljøer Lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft 9% 32% 30% 42% 42% 45% 44% Engroserhvervene oplever en række barrierer for væksten. Udover den lave efterspørgsel koster forskellige administrative regler mange ressourcer, ligesom den dårlige adgang til finansiering og likviditet er et stort problem for mange virksomheder. Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse 2010. n = 116 til 121. Der er vist respondenter, som svarer i høj grad eller i nogen grad. De tekniske engroserhverv pålægges en række administrative krav, regler og reguleringer, som kan være tidskrævende eller omkostningsfulde, såsom punktafgifterne og krav om statistiske indberetninger, der i sidste ende svækker deres konkurrenceevne. Regelforenklinger vil kunne bidrage til væksten i den tekniske engrossektor. De danske regler er ofte udtryk for overfortolkning af EU-regler, og en højere grad af standardisering på EU-niveau vil kunne påvirke væksten i engroserhvervene positivt. Desuden er regler såsom punktafgifter og kørselsregler med til at gøre det dyrere og mere besværligt at drive en engrosvirksomhed. Mange af de tekniske engrosvirksomheder oplever væsentlige problemer med at få DANSK ERHVERV 5

adgang til finansiering. Mangel på likviditet kan i sidste ende føre til konkurs, ligesom det kan have den konsekvens, at gunstige investeringsmuligheder bliver forpasset. Særligt mindre virksomheder, som der er mange af i den tekniske engrosbranche, har svært ved at låne penge. De tekniske engrosvirksomheder har ligeledes oplevet en stigning i antallet af kunder, der forlænger deres betalingsfrister. Det kan, sammen med den manglende adgang til finansiering fra bankerne, lægge et stort pres på små og mellemstore virksomheder Engroserhvervenes vej til vækst De tekniske engrosvirksomheder har samlet set været gode til at tilpasse sig de ændrede vilkår efter krisen ved at tænke nyt og effektivisere deres forretninger. Det fremgår af en medlemsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv blandt de tekniske engrosvirksomheder, som gennemgås nedenfor. Internationalisering Der bliver færre, men større enheder på mange produktmarkeder i fremtiden, og samtidig udfordres de aktører, der satser på opkøb og volumen, af nye og mindre engrosvirksomheder, som specialiserer sig. Som det fremgår af figur 8 viser Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, at 18 pct. af de tekniske engrosvirksomheder i høj grad og 24 pct. i nogen grad vil opnå øget vækst gennem internationalisering. Figur 8 Engroserhvervene vil opnå øget vækst gennem internationalisering I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse 2010. n=116. Ved ikke svar ikke vist. 18% 24% 25% 28% Engrosvirksomhederne har tilpasset sig krisen vha. mere internationalisering, kundenærhed, anvendelse af ny teknologi og indgåelse af strategiske partnerskaber Anvendelse af ny teknologi Engroserhvervene kan opnå store gevinster ved en mere optimal brug af ny teknologi, der kan øge hastigheden og effektiviteten i hele værdikæden. Mange af de tekniske engrosvirksomheder er kommet langt med implementeringen af it-systemer i hele værdikæden. Det samme gælder anvendelse af netbaseret salg og direkte ordregivning via lagersystemer. Ifølge Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse vil 44 pct. af de tekniske engrosvirksomheder i høj eller i nogen grad anvende øget digitalisering til at øge deres vækst. Strategiske partnerskaber Godt hver fjerde virksomhed indgår i strategiske partnerskaber med andre virksomheder, og 14 pct. har planer om det. Det kan blandt andet forbedre deres DANSK ERHVERV 6

muligheder for at byde ind på større opgaver. Positive forventninger Engroserhvervene ser positivt på fremtiden. I en række spørgeskema-målinger foretaget af Dansk Erhverv i perioden 2008-2010 var det i alle tilfælde over 50 pct. netto, der forventede en stigning i omsætningen, som det fremgår af figur 9. Figur 9 Engrosvirksomhedernes forventninger til fremtidig omsætning, netto 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% Efteråret 2008 Vinter 2009/10 Forår 2010 Sommer 2010 Kilde: Dansk Erhvervs engrosundersøgelser fra 2010 og 2008, og økonomiske prognoser for vinteren 2009/2010 og foråret 2010. n mellem 99 og 133. Der er vist nettotal, dvs. andelen som forventer en stigning fratrukket andelen, som forventer et fald. De økonomiske prognoser tager udgangspunkt i alle engrosvirksomheder, engrosundersøgelserne fra 2008 og 2010 kun de tekniske engrosvirksomheder Trods krisen ser engrosvirksomhederne lyst på fremtiden. Medlemsundersøgelser gennemført i perioden efteråret 2008 sommeren 2010 viser, at over halvdelen forventer at øge deres omsætning. Fokus på leverandørforhold Engrosvirksomhederne inden for teknik har stort fokus på service over for deres kunder. Ifølge Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse peger 93 pct. af de tekniske engrosvirksomheder på, at individuelle prisforhandlinger i høj eller i nogen grad er vigtige for deres forretningsmodel. I 2008 før krisen var tallet 81 pct. Det er ligeledes kendetegnende for disse virksomheder, at de har en bred palet af leverandørforhold - gående fra at levere standardvarer uden tilpasning til kunden til levering af varer, som kræver særlig ekspertise eller udstyr at transportere og montere. Økonomisk set har branchen nået bunden, men så længe samfundsøkonomien ligger underdrejet, kan engrosvirksomhederne ikke for alvor komme tilbage på vækstsporet. Det overordnede billede er, at engrosvirksomhederne har foretaget de nødvendige tilpasninger efter krisen. Engrosbranchen har dog formået en positiv udvikling de senere år hvad angår den gennemsnitlige årlige produktivitetsstigning, og har klaret sig godt i forhold til andre private byerhverv. Derfor har engrosvirksomhederne et godt udgangspunkt for at udvide deres forretninger, når der kommer gang i økonomien igen. DANSK ERHVERV 7

OM DENNE UDGAVE Engroserhvervene efter krisen er 24. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 17. december 2010. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER Danmarks Statistik: FIKS1, FIKS2, PRIS6, GF2, RAS9, REGN3, Nationalregnskabet. Desuden Dansk Erhvervs økonomiske prognoser for vinteren 2009/2010, foråret 2010 samt Dansk Erhvervs medlemsundersøgelser af de tekniske engroserhverv fra 2008 og 2010. De tekniske engroserhverv er belyst dels ud fra medlemsundersøgelser af Dansk Erhverv Teknik, og dels ud fra talmateriale fra Danmarks Statistik, idet brancher i dette tilfælde er afgrænset som kategorien 46006 Engroshandel med andre maskiner i DB07, 127-gruppering. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne surveyundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefkonsulent Michael Ostenfeld på mio@danskerhverv.dk eller tlf. 33 74 6112. REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, cand. jur. (ansv.), MBA, analysechef Geert Laier Christensen (redaktør), Underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., Chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., Chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., Skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., Chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, cand. merc. Jur., Pressekonsulent, Lisa Sandager, cand. merc, Journalist i Dansk Erhverv Teknik samler de tekniske engrosvirksomheder inden for råvarer, maskiner, værktøj, elektronik og lignende, i et branchefællesskab som omfatter 15 brancheforeninger og tilsammen ca. 500 medlemsvirksomheder. Branchefællesskabet har til formål at synliggøre og profilere leverandør- og engrosleddet samt skabe synergi og interessefællesskab på tværs af brancher og virksomheder. DANSK ERHVERV 8