KRYDS THORSMINDEVEJ VESTERMØLLEVEJ TRAFIKSIKKERHEDSANALYSE Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik Side 1 af 17 Alskovvej 21, 7470 Karup J Tlf. 2295 7797, jan@luxenburger.dk www.luxenburger.dk CVR-nr. 34383200 d. 11. juli 2014
INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING OG RESUME... 3 Resume... 4 Vejbeskrivelse... 4 Uheld... 4 Hypoteser... 4 Løsningsforslag... 4 BESKRIVELSE AF LOKALITETEN... 5 Thorsmindevej - primærvej... 5 Vestermøllevej Øst - sekundærvej... 6 Vestermøllevej Vest... 7 Trafiktal og hastigheder... 9 UHELDSBILLEDE OG HYPOTESER... 9 Hypoteser... 10 LØSNINGSFORSLAG... 11 Fravalgte løsninger... 11 Opsætning af A99,2 tavler... 12 Løsningsforslag 1: Venstreforsætning af krydset... 12 Effekt og anlægsudgift... 12 Løsningsforslag 2: etablering af stoppligt og bump på sidevejen... 13 Effekt og anlægsudgift... 14 KONKLUSION... 14 BILAG 1: UHELDSDATA... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BILAG 2: EFFEKTBEREGNING... 15 BILAG 3: ANLÆGSOVERSLAG LØSNING 1... 16 BILAG 4: ANLÆGSOVERSLAG LØSNING 2... 17 Side 2 af 17
INDLEDNING OG RESUME Lemvig Kommune har ønsket en trafiksikkerhedsanalyse af det 4-benede kryds Thorsmindevej / Vestermøllevej ved Fjaltring, på baggrund af en række alvorlige uheld i krydset. Krydset er i den forbindelse besigtiget den 16. juni af Hanne Underbjerg, Lemvig Kommune, og Jan Luxenburger, Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik. Krydset er beliggende i åbent land på rute 181 (Thorsmindevej), umiddelbart uden for landsbyen Fjaltring sydvest for Lemvig. Figur 1: Oversigtskort over krydset (kilde: Vejman.dk) Side 3 af 17
Resume Vejbeskrivelse Krydset Thorsmindevej / Vestermøllevej er beliggende i åbent land, umiddelbart sydvest for landsbyen Fjaltring, på rute 181. Krydset er et 4-benet kryds uden primærkanalisering og med sekundærheller. Krydset er afmærket med ubetinget vigepligt samt forvarsling af vigepligt og rumlefelter; desuden er der opsat A11-tavler på primærvejen. Oversigtsforholdene er gode, men kan muligvis hindres lidt af afgrøder på markerne eller rabatgræs. Hastighedsgrænsen på stedet er 80 km/t og der er ingen vejbelysning, bortset fra ensidig belysning på sekundærvejen mod vest ind mod byen. Uheld Der er siden 2009 registreret 4 ulykker, heraf 3 personskadeulykker og et materielskadeuheld. 1 uheld skete dog som følge af at føreren afgik ved døden under kørsel, og er derfor ikke medtaget i de efterfølgende effektberegninger. Alle uheldene er 510-uheld med sidevejstrafikanter fra øst og primærtrafikanter fra nord. Hypoteser Hypoteser i forhold til uheldsbilledet er, at sekundærtrafikanterne er stedkendte og undlader at orientere sig tilstrækkeligt, fordi trafikmængden på primærvejen er begrænset. Dette sås bekræftet ved besigtigelsen, hvor flere sidevejstrafikanter sås at fortsætte over krydset med kun let nedsat hastighed. Oversigten er umiddelbart god, men afgrøder og højt rabatgræs kan skjule primærtrafikanters forlygter et kort øjeblik, hvilket kan være kritisk, når orienteringen foretages rullende, dvs. uden at nedsætte hastigheden synderligt. Løsningsforslag Som løsningsforslag foreslås i 2 løsninger: - Løsning 1: venstreforsætning af krydset - Løsning 2: Fuld stop samt bump på begge sideveje Rundkørsel er fravalgt som løsningsforslag på baggrund af anlægsprisen. Effektberegning på løsningen giver en førsteårsforrentning på 53 %, hvilket er acceptabelt, men med en anlægspris på 3 mio. kr. vurderes løsningen at være urealistisk i forhold til lokaliteten og trafikmængden. Løsning 1 giver ved effektberegning en førsteårsforrentning på 76 %, med en anlægssum på 820.000 kr. Løsning 2 har stort set samme effekt, men er anslået til 165.000 kr. hvilket giver en førsteårsforrentning på 373 %. På denne baggrund anbefales det at udføre løsning 2 opsætning af fuld stop samt etablering af sidevejsbump. Side 4 af 17
BESKRIVELSE AF LOKALITETEN Krydset Thorsmindevej/ Vestermøllevej er et 4-benet kryds uden primærkanalisering, beliggende i åbent land, på rute 181 (Thorsmindevej) som er primærvejen. Krydset ligger umiddelbart uden for byzonegrænsen til landsbyen Fjaltring, som har adgang til Thorsmindevej via Vestermøllevej. Figur 2: Ortofoto af krydset Thorsmindevej / Vestermøllevej (kilde: Miljøportalen). Thorsmindevej - primærvej Thorsmindevej forløber i nord/sydlige retning omkring krydset, og giver forbindelse til Lemvig og Thyborøn mod nord, og Thorsminde og Søndervig mod syd. Vejen er udlagt som en 2-sporet landevej, afmærket med vognbanelinjer og smalle kantbaner, som er afmærket med 10 cm kantlinjer. Vejforløbet på Thorsmindevej er helt lige over en lang strækning på begge sider af krydset. Vejen ligger let hævet over terræn, med græsrabatter. Hastighedsgrænsen er 80 km/t. Krydset med Vestermøllevej er forvarslet med A11-tavle på Thorsmindevej fra begge retninger. Tavlerne er opsat i 2011 på baggrund af en tidligere besigtigelse i forbindelse med en dødsulykke. Der er ingen vejvisningstavler der indikerer, at der kommer et kryds. Side 5 af 17
Figur 3: Thorsmindevej set mod nord, km 43,250 Vestermøllevej Øst - sekundærvej Øst for Thorsmindevej kommer Vestermøllevej fra åbent land, som 1-sporet vej beliggende i niveau med det øvrige terræn. Vejen forløber gennem flere kurver inden man når frem til Thorsmindevej, og der ligger enkelte ejendomme op til vejen. Der er ingen kørebaneafmærkning på vejen. Op mod krydset er køresporene dog adskilt med vognbanelinjer, varslingslinje og spærreflade op til den kantstensbegrænsede sekundærhelle. Der er desuden udlagt to rumlefelter i termoplast inden krydset (udlagt 2013) samt opsat tavle A99 Anden fare med undertavlen Farligt kryds. I krydset er der opsat B11-tavle i begge vejsider, ligesom krydset er forvarslet med B11 150 meter før krydset. Der er god oversigt i begge retninger fra Vestermøllevej, og dette er gældende på en længere strækning op til krydset. Høj bevoksning i rabat eller på mark kan dog enkelte steder skjule et køretøj, men som bilist oplever man umiddelbart at der er fuld oversigt selvom det måske ikke altid er tilfældet. Figur 4: Krydset med Thorsmindevej set fra Vestermøllevej mod Fjaltring. Bemærk B11-tavler i 2 forskellige størrelser. Side 6 af 17
Figur 5: Oversigt fra stopposition på Vestermøllevej Øst, set mod nord Figur 6: Oversigt mod syd fra stopposition Vestermøllevej øst Vestermøllevej Vest Vestermøllevej vest for krydset er en forlængelse af Fjaltringbyvej, og byzonegrænsen ligger umiddelbart op til krydset. Vejen fra byen er uden kørebaneafmærkning, men også her er der udlagt spærreflade før sekundærhellen i krydset, og vejen har et lille knæk mod venstre umiddelbart før krydset. Krydset er forvarslet med B11-tavle 70 meter før, og der er opsat dobbelte B11-tavler ved vigelinjen. Vejen er desuden ensidigt belyst helt op til krydset. Også her er oversigten ved vigelinjen god i begge retninger. På grund af bebyggelse opnås oversigten dog ikke så tidligt som på modsatte side af krydset. Side 7 af 17
Figur 7: Krydset med Thorsmindevej set fra Vestermøllevej i Fjaltring, mod øst Figur 8: Oversigt mod syd fra Vestermøllevej vest Figur 9: Oversigt mod nord fra Vestermøllevej vest Side 8 af 17
Trafiktal og hastigheder Lemvig Kommune har i januar 2014 foretaget en trafiktælling på Thorsmindevej i km 43, dvs. ca. 400 meter syd for krydset med Vestermøllevej. Tællingen er foretaget over syv dage, og viser en årsdøgntrafik på Thorsmindevej på 423 køretøjer i døgnet. Gennemsnitshastigheden er på hverdage målt til 73 km/t, og hhv. 82 og 84 km/t lørdag / søndag. 85 % fraktilen for hverdage er 100 km/t, og 105 / 107 km/t for lørdag / søndag. I betragtning af at der er tale om en landevej med et helt lige forløb, gode oversigtsforhold og ringe trafik, virker gennemsnitshastigheden lav, sammenlignet med tilsvarende steder i området. I juni / juli er der desuden foretaget en trafiktælling på Vestermøllevej Øst over en uge. Tællingen viser en årsdøgntrafik på 255 køretøjer i døgnet. Gennemsnitshastigheden er lav, idet tællingen er foretaget tæt på krydset, og ligger således på 31 km/t og med en 85 % fraktilhastighed på 53 km/t. UHELDSBILLEDE OG HYPOTESER Et uheldsudtræk i Vejman.dk for Thorsmindevej (650554 km 43,300 43,500) resulterer i 3 uheld for perioden 1/1 2009 26/6 2014. Der er ikke registreret uheld i 2014, men Lemvig Kommune har kendskab til endnu et personskadeuheld for 2014, som dog ikke er stedfæstet endnu. De registrerede uheld findes som bilag 1. 3 af uheldene er personskadeuheld og 1 uheld et materielskadeuheld, med i alt 1 dræbt, 1 alvorligt tilskadekommen og 4 lettere tilskadekomne. Uheldsudtræk for Vestermøllevej giver ingen resultater. Alle uheldene er 510-uheld (inklusive det uregistrerede uheld) med sidevejstrafikanter fra øst, dvs. fra landområde, og alle primærtrafikanter er sydgående. Alle uheldene er sket i dagslys, og spiritus var ikke involveret. Lemvig Kommune har oplyst, at personskadeuheldet med 1 dræbt skyldtes, at føreren af køretøjet fra sekundærvejen fik et ildebefindende og afgik ved døden under kørslen, hvorfor ulykken skete. Det bemærkes, at alderen på føreren i de 3 registrerede uheld var relativt høj for sekundærtrafikantens vedkommende, hhv. 75, 80 og 73 år. Uheldene er indtegnet på kollisionsdiagrammet nedenfor. Side 9 af 17
Figur 10: Kollisionsdiagram Thorsmindevej / Vestermøllevej 2009-26/6 2014. 3 personskadeuheld (sort+rød) og 1 materielskadeuheld (hvidt), seneste uheld for 2014 endnu ikke stedfæstet. Bemærk at 1 personskadeuheld skyldtes at føreren afgik ved døden inden ulykken (vist med rødt). Uheldsbilledet er meget entydigt. Ser man på en 10-årig periode, finder man yderligere 2 uheld. Heraf er 1 uheld et 510-uheld, medens det andet uheld er en bagendekollision på primærvejen i forbindelse med venstresving. Uheldet fra 2011 (vist med rødt) er ikke medtaget i den efterfølgende effektberegning, da føreren var afgået ved døden inden kollisionen. Hypoteser Ved besigtigelsen blev det trods ringe trafik konstateret, at sidevejstrafikanter ikke holder stille for at orientere sig ved krydset, men derimod foretager orienteringen rullende og fortsætter lige over krydset. Lemvig Kommune oplyser, at sidevejstrafikanterne i uheldene var lokalkendte. Den ringe trafikmængde på Thorsmindevej kombineret med meget gode oversigtsforhold kan medføre, at stedkendte trafikanter undlader at orientere sig grundigt dels fordi der sjældent er trafik på primærvejen, og dels fordi oversigten er god til begge sider. Fænomenet er velkendt, og eksempelvis beskrevet i Trafiksikkerhedshåndbogen, Vejdirektoratet juni 2013, s. 84. Da sidevejstrafikanterne er stedkendte, vurderes hypotesen om at krydset ikke erkendes tilstrækkeligt fra sidevejen, ikke at være brugbar. Krydset er forvarslet og tydeligt afmærket, og da man samtidig kører ind mod et bebygget område, er det tydeligt at man nærmer sig et kryds. Side 10 af 17
Endelig er der mulighed for, at en primærtrafikant befinder sig i en blind vinkel for sekundærtrafikanten, på grund af bilens B-stolpe. Dette kan, sammen med en generel tendens til at orientere sig lemfældigt, medvirke til at primærtrafikanten overses. Der er ikke umiddelbart en indikation af, at ulykkerne skyldes meget høj hastighed hos primærtrafikanterne, og at sekundærtrafikanterne derfor troede, at de kunne nå over. I et af uheldene (2014 endnu ikke stedfæstet) oplyser Lemvig Kommune således, at primærtrafikanten bremsede for at svinge til højre. Thorsmindevej indbyder dog til høje hastigheder, hvilket kan forværre konsekvenserne af, at sidevejstrafikanterne ikke overholder deres vigepligt. Gennemsnitshastigheden er dog under de tilladte 80 km/t på Thorsmindevej. LØSNINGSFORSLAG I det følgende præsenteres 2 løsningsforslag som kan forbedre trafiksikkerheden i krydset, inklusive anlægsoverslag. Personskadeuheldet fra 2011, hvor fører afgik ved døden inden uheldet, er ikke medtaget i de efterfølgende effektberegninger. Fravalgte løsninger Signalregulering af krydset er umiddelbart et oplagt tiltag, men er fravalgt som løsning, da vejreglernes kriterier for etablering af signalanlæg ikke ses opfyldt herunder at trafikintensiteten er stor, at der er lange ventetider, mange bløde trafikanter, dårlige oversigtsforhold eller behov for samordning med andre signalanlæg. Det vurderes at etablering af et signalanlæg i åbent land kan medføre andre sikkerhedsproblemer som fx rødkørsler og bagendekollisioner, på grund af sidevejens ringe størrelse, og at anlægget kan være overraskende for trafikanterne, specielt på primærvejen. Rundkørsel er fravalgt som foranstaltning på baggrund af en anslået anlægsomkostning på 3 mio. kr. Håndbog i Trafiksikkerhed, Vejdirektoratet juni 2014, angiver dog en forventet effekt af ombygning af 4- benet kryds til rundkørsel i åbent land til en 60 % reduktion af alle ulykker og 83 % af alle personskader. Betragter man krydset over en 5-års periode finder man 2 personskadeuheld og 1 materielskadeuheld (uheld hvor føreren var død før ulykken er fravalgt), og hvis man anvender ovenstående effekt finder man med de transportøkonomiske nøgletal 1 en førsteårsforrentning på omkring 53 %. Beregningen er vedlagt som bilag 2. Løsningen med rundkørsel kan overvejes som tiltag, da forrentningen er rimelig, fordi løsningen har stor effekt på uheldene. Ulempen er dog, at den medfører nogen reduktion i fremkommeligheden på strækningen, ligesom den generelt er omkostningstung i forhold til den begrænsede trafikmængde på stedet, og løsningen virker måske lidt overdimensioneret i betragtning af trafikmængden og lokaliteten. Endelig er interaktive løsninger med varsling/hastighedsbegrænsning ved sidevejstrafik fravalgt, da ulykkerne først og fremmest skyldes at sidevejstrafikanterne ikke overholder deres vigepligt. En lukning af en af sidevejene vurderes i samråd med Lemvig Kommune ikke at være en mulig løsning. 1 Enhedspris pr. rapporteret personskade 2,7 mio. kr. og materielskadeomkostninger pr. rapporteret ulykke 717.835 kr. (DTU Transport, 2013) Side 11 af 17
Opsætning af A99,2 tavler Som erstatning for de nuværende A99-tavler med undertavlen Farligt kryds (og de af borgerne opstillede skilte) anbefales, at man i stedet opsætter midlertidige tavler A99,2 med oplysning om uheldskryds, i alle 4 krydsben, indtil en eventuel ombygning af krydset. Løsningsforslag 1: Venstreforsætning af krydset Krydset er i dag udlagt med relativt brede sekundærheller. Ved at mindske bredden på hellerne og samtidig erhverve et mindre areal på begge sider af primærvejen vurderes det muligt at skabe en venstreforsætning, som er tilstrækkelig til at forhindre at man kan køre lige over krydset uden at overholde sin vigepligt. Vejreglerne (Planlægning af vejkryds i åbent land, Vejregelrådet 2012) anbefaler en forsætning på mindst 30 40 meter. Af hensyn til anlægsudgiften foreslås her en mindre forsætning, som vist nedenfor. Forsætningen vil medføre behov for flytning af 2 belysningsmaster på Vestermøllevej vest for krydset. Samtidig foreslås at der i begge sidevejstilslutninger opsættes B11-tavler i begge vejsider i stor størrelse, ligesom rumlefelterne op mod krydset genetableres, men i form af V11-symboler med profileret termoplast. På primærvejen foreslås de eksisterende A11-tavler suppleret med tavler i modsatte vejside. Derudover kan opsætning af vejvisningstavler på primærvejen overvejes, for at tydeliggøre krydset for primærtrafikanterne. Figur 11: principskitse, løsningsforslag 1 forsætning af kryds Effekt og anlægsudgift Trafiksikkerhedshåndbogen (Vejdirektoratet, juni 2014) angiver effekten af en forsætning som en 20 % reduktion af alle ulykker og 33 % reduktion af alle personskader, for kryds hvor sidevejstrafikken udgør mere end 30 % af den samlede trafik i krydset. Side 12 af 17
Anlægsudgiften er anslået til 0,82 mio. kr., og effekten giver en besparelse på 0,6 ulykker og 1 personskade. Herved opnås en førsteårsforretning på 76 %. Effektberegningen er angivet i bilag 2 og anlægsoverslag i bilag 3. Løsningsforslag 2: etablering af stoppligt og bump på sidevejen Denne løsning skal forstærke oplevelsen af ubetinget vigepligt for sekundærtrafikanten, hvilket foreslås gjort ved ændring af vigepligten fra ubetinget vigepligt til stoppligt. De eksisterende rumlefelter på sekundærvejen foreslås bibeholdt, og forvarsling af vigepligten ændres så de eksisterende vigepligtstavler til forvarsling forsynes med undertavlen UB 11,1 STOP. Det vurderes at fuld stop er en anvendelig løsning, selvom oversigtsforholdene umiddelbart er gode. På grund af bevoksning mv. kan trafikanterne fejlagtigt antage at der er fuld oversigt, og herved overse fx primærtrafikanters kørelys. Med de kendte effekter af en sådan skiltning, og eftersom oversigtsforholdene giver anledning til problemer, er det vurderet at løsningen er anvendelig på dette sted. Samtidig foreslås etablering af et sidevejsbump, markeret med skaktern. Løsningen er skitseret nedenfor for den østlige sidevej, men det kan overvejes at udføre tiltagene i begge sider af krydset. Bump med skakternsmarkering Figur 12: Principskitse, løsningsforslag 2. Eksisterende rumlefelter er ikke vist. Løsningen er anvendelig på begge sideveje. Som for forslag 1 anbefales det også her at supplere med ekstra A11-tavler på primærvejen samt at overveje muligheden for etablering af vejvisning for at synliggøre krydset. Side 13 af 17
Som yderligere supplement kan man overveje at etablere sigthindrende beplantning på begge sider af Vestermøllevej fra øst. Beplantning vil også være med til at gøre krydset tydeligt for trafikken på primærvejen. Der skal naturligvis fortsat være tilstrækkelig oversigt fra stopposition ved stoplinjen. På grund af vejr- og vindforhold på stedet kan det dog muligvis være vanskeligt at finde beplantning, der hurtigt og effektivt vokser sig tæt nok til at hindre oversigten. Effekt og anlægsudgift Trafiksikkerhedshåndbogen, Vejdirektoratet juni 2014, angiver en effekt af stoppligt som værende 30 % reduktion af alle uheld og 30 % reduktion af personskader. Der er ikke fundet effektstudier af bump, hvorfor effekten heraf ikke er indregnet. Anlægsoverslag for etablering af løsningen på begge sideveje er ca. 165.000 kr. Anvendes halvdelen af ovenstående effekt, opnås en besparelse på 0,90 uheld og 0,9 personskader. Herved opnås en førsteårsforrentning på 373 %. Der foreligger dog ikke oplysninger om, hvorvidt effekten af tavlerne aftager over tid, og da foranstaltninger ikke fysisk tvinger sidevejstrafikanten til at stoppe op, kan man risikere at effekten aftager med tiden, ikke mindst fordi sidevejstrafikanterne ofte er stedkendte og oplever, at der sjældent er trafik på Thorsmindevej. Effektberegningen er angivet i bilag 2, og anlægsoverslag findes som bilag 4. KONKLUSION Med baggrund i ovenstående analyse kan følgende tabel opstilles over de behandlede løsninger: Anlægsoverslag Sparede ulykker Sparede personskader Førsteårsforrentning Rundkørsel (fravalgt) 3 mio. kr. 1,8 2,5 53 % 1. Forsætning 820.000 kr. 0,6 1 76 % 2. Fuld stop + bump 165.000 kr. 0,9 0,9 373 % Figur 13: Tabel over løsningsforslag og effekt På baggrund heraf anbefales løsning 2 etablering af fuld stop samt sidevejsbump. Løsning 2 anbefales fordi effekten på samtlige ulykker er større end for løsning 1, og effekten på personskader er næsten den samme som for løsning 1, der har en væsentligt højere anlægspris. Løsning 2 giver således langt den bedste førsteårsforrentning, med næsten samme effekt som løsning 1. Rundkørsel er som tidligere nævnt fravalgt som løsning, på grund høje etableringsomkostninger. Forrentningen er acceptabel, men i betragtning af trafikmængden på lokaliteten, vurderes løsningen at være urealistisk. Således anbefales løsning 2 som tiltag. Tiltaget kan som før nævnt suppleres med ekstra A11-tavler samt evt. vejvisning på primærvejen, og sigthindrende beplantning på sekundærvejen mod øst. Samtidig anbefales det at afmærke krydset med midlertidige tavler, medmindre krydset ombygges i nær fremtid. Side 14 af 17
BILAG 2: EFFEKTBEREGNING Foranstaltning Anlægsskøn Pul. Mul. psk dr alv Sparede Ul Psk 1-års forrentning Fravalgt løsning: rundkørsel Løsning 1: forsætning Løsning 2: fuld stop + bump 3.000.000 2 1 3 0 1 1,8 2,5 53 % 820.000 2 1 3 0 1 0,6 1 76 % 165.000 2 1 3 0 1 0,9 0,9 373 % Beregningen er foretaget for en 5-årig periode. Effekt af tiltag er baseret på Håndbog, Trafiksikkerhed, Vejdirektoratet juni 2014. Uheldet i 2011 hvor føreren afgik ved døden inden kollisionen, er ikke medregnet. For beregning af omkostninger ved uheld, er følgende enhedspriser anvendt (DTU Transport, 2013): Enhedspris pr. rapporteret personskade 2,7 mio. kr. Materielskadeomkostninger pr. rapporteret ulykke 717.835 kr. (DTU Transport, 2013) Side 15 af 17
BILAG 3: ANLÆGSOVERSLAG LØSNING 1 Side 16 af 17
BILAG 4: ANLÆGSOVERSLAG LØSNING 2 Side 17 af 17