Holdninger til handicappede. En surveyundersøgelse af generelle og specifikke holdninger. Henning Olsen. Socialforskningsinstituttet 00:14

Holdninger til handicappede En surveyundersøgelse af generelle og specifikke holdninger Henning Olsen Socialforskningsinstituttet 00:14

Holdninger til handicappede Den voksne befolknings holdninger til handicappede er for første gang undersøgt i Danmark. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en opdeling af holdninger i generelle og specifikke, hvor de generelle holdninger udtrykker, hvad de adspurgte mener i bred almindelighed, mens de specifikke fokuserer på konkrete sociale situationer, hvor den adspurgte og en handicappet indgår. Resultaterne giver et nuanceret og komplekst billede af den voksne befolknings holdninger, fx opdelt efter køn, alder, geografisk placering og efter, om den adspurgte forstår sig selv som handicappet. Billedet tegner bl.a. et holdningshierarki, hvor de holdninger, som fremkaldes af kommunikationshandicappede er mest positive. De holdninger, som fysisk handicappede fremkalder, kommer på en andenplads i forhold til positiv imødekommenhed, mens psykisk handicappede viser sig at støde på de mest negative holdninger. Socialforskningsinstituttet 00:14 220,00 inkl. moms ISSN 1396-1810 ISBN 87-7487-647-3

00:14 Holdninger til handicappede

Holdninger til handicappede En surveyundersøgelse af generelle og specifikke holdninger Henning Olsen København 2000 Socialforskningsinstituttet 00:14

Holdninger til handicappede En surveyundersøgelse af generelle og specifikke holdninger Forskningsleder: Inger Koch-Nielsen Forskningsgruppen om socialpolitik og marginalisering Undersøgelsens følgegruppe: Terkel Andersen, Center for Små Handicapgrupper Jørgen Bak, De Samvirkende Invalideorganisationer Steen Bengtsson, Socialforskningsinstituttet Lene Kann-Rasmussen, Det Centrale Handicapråd Gunvør Munck, Socialministeriet Poul Erik Pedersen, De Samvirkende Invalideorganisationer Frode Svendsen, Socialministeriet Mogens Wiederholdt, Center for Ligebehandling af Handicappede ISSN 1396-1810 ISBN 87-7487-647-3 Sats og tilrettelæggelse: Socialforskningsinstituttet efter principlayout af Bysted A/S Omslagsfoto: Michael Daugaard/BAM Oplag: 1.000 Trykkeri: Holbæk Center-Tryk A/S Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 1052 København K Tlf. 33 48 08 00 Fax 33 48 08 33 E-mail sfi@sfi.dk www.sfi.dk Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

Forord Efter ønske blandt andet fra Det Centrale Handicapråd og Socialministeriet har Socialforskningsinstituttet gennemført en undersøgelse af voksnes holdninger til handicappede. Undersøgelsen afdækker både generelle og specifikke holdninger til handicappede. Mens generelle holdninger er almene forestillingsbilleder, forudsætter specifikke holdninger, at holdningsbæreren er potentiel aktør i forhold til handicappede. Desuden afdækkes kundskabsog adfærdsparametre, der er bestemmende for holdninger til handicappede. Handicappedes ligestillede sociale integration forudsætter, at mennesker, som handicappede søges integreret med, har overvejende positive eller i det mindste ikke modvillige holdninger over for handicappede, fx i lokalmiljøer og i arbejdslivet. Ikke mindst derfor er der behov for troværdige informationer om befolkningens holdninger til handicappede. Da der ikke tidligere i Danmark er gennemført undersøgelser af befolkningens generelle og specifikke holdninger til handicappede, har Det Centrale Handicapråd, Socialministeriet og andre peget på behovet for en landsdækkende undersøgelse heraf. Undersøgelsen er gennemført og rapporten skrevet af seniorforsker, cand. polit. Henning Olsen. Stud.scient.pol. Nanna Meilbak har været tilknyttet undersøgelsen som studentermedarbejder og har blandt andet varetaget det omfattende edb-arbejde, herunder konstruktion af holdningsskalaer og gennemførelse af logistiske regressionsanalyser efter forfatterens anvisninger. Cand.polit. Hans Helmuth Bruhn har virket som statistisk konsulent, bl.a. ved gennemførelsen af logistiske regressionsanalyser. Til undersøgelsen har været knyttet en følgegruppe repræsenterende Socialministeriet, Det Centrale Handicapråd, Center for Små Handicapgrupper, Center for Ligebehandling af Handicappede og De Samvirkende Invalideorganisationer (se navneoversigten). Manuskriptet er desuden kommenteret af lektor, mag.scient.soc. Bjarne Hjorth Andersen (Sociologisk Institut, Københavns Universitet). Både følgegruppe og referee takkes for konstruktive bemærkninger og forslag. Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriet, Vanførefonden og Sahva Fonden. København, november 2000 Jørgen Søndergaard 3

Indhold Begrebsdefinitioner... 9 Kapitel 1 Hovedresultater og deres anvendelse... 13 1.1. Indledning... 13 1.2. Generelle holdninger... 14 1.2.1. Overordnede generelle holdninger... 15 1.2.2. Generelle holdninger inden for særlig områder... 16 1.2.3. Sammenfattende om generelle holdninger... 18 1.3. Specifikke holdninger... 20 1.3.1. Specifikke holdninger til social integration... 20 1.3.2. Specifikke holdninger inden for særlige områder... 22 1.3.3. Sammenfattende om specifikke holdninger... 24 1.4. Generelle og specifikke holdninger... 26 1.5. Specifikke holdninger, adfærd og viden... 29 1.6. Resultaternes anvendelse... 33 Kapitel 2 Baggrund og begreber... 41 2.1. Indledning... 41 2.2. Undersøgelsens baggrund... 41 2.3. Begrebet handicap... 45 2.4. Begrebet holdning... 48 Kapitel 3 Tema, problemstillinger, design og metode... 57 3.1. Indledning... 57 3.2. Undersøgelsens tema og problemstillinger... 57 3.3. Undersøgelsens design og metode... 59 Kapitel 4 Overordnede generelle holdninger... 69 4.1. Indledning... 69 4.2. Befolkningens forståelse af handicap... 69 4.3. Overordnede generelle holdninger... 73 4.3.1. Handicappedes forhold i almindelighed... 73 4.3.2. Handicappedes sociale integration... 75 4.3.3. Handicappedes ligestilling... 78 4.3.4. Diskrimination af handicappede... 79 4.3.5. Handicappede som forældre... 82 4.4. Tværgående overordnede holdninger... 85 5

Kapitel 5 Generelle holdninger inden for særlige områder... 95 5.1. Indledning... 95 5.2. Generelle holdninger til det offentliges indsats... 95 5.3. Generelle holdninger til handicappede i arbejdslivet... 106 5.4. Tværgående generelle holdninger... 109 5.5. Generelle holdninger og forståelse af handicap... 113 Kapitel 6 Specifikke holdninger til social integration...121 6.1. Indledning... 121 6.2. Specifikke holdninger til social integration... 121 6.2.1. Fødsel og barndom... 121 6.2.2. Voksenlivet... 127 6.3. Tværgående specifikke holdninger til social integration... 134 Kapitel 7 Specifikke holdninger inden for særlige områder...143 7.1. Indledning... 143 7.2. Specifikke holdninger til hjælp og omsorg... 143 7.3. Specifikke holdninger til handicappede på arbejdspladsen.. 146 7.4. Tværgående specifikke holdninger... 153 7.5. Specifikke holdninger og art af handicap... 158 Kapitel 8 Generelle og specifikke holdninger...171 8.1. Indledning... 171 8.2. Generelle og specifikke holdninger... 172 8.2.1. Overordnede holdninger... 172 8.2.2. Holdninger inden for særlige områder... 181 8.2.3. Kontekstuel sensitivitet... 188 8.3. Holdningers komponenter... 189 Kapitel 9 Befolkningens viden om handicappedes almene betingelser. 203 9.1. Indledning... 203 9.2. Viden om handicappedes almene betingelser... 203 9.3. Kilder til viden... 204 Kapitel 10 Befolkningens adfærd over for handicappede...215 10.1. Indledning... 215 10.2. Barndom og opvækst... 215 10.3. Sociale kontakter med handicappede... 218 10.4. Handicappede på arbejdspladsen... 222 6

Kapitel 11 Specifikke holdningers bestemmende parametre...233 11.1. Indledning... 233 11.2. Fødsel og barndom... 234 11.3. Voksenlivet... 238 11.4. Hjælp og omsorg... 244 11.5. Arbejdslivet... 247 11.6. Tværgående tendenser... 253 Tabel- og figuroversigt...269 Litteraturliste...281 Socialforskningsinstituttets udgivelser siden 1.1. 1999...289 Vedrørende læsning af tabeller En streg (-) betyder, at procenten er nul. Nul (0) betyder, at procenten er under 0,5. Procenter anført i parentes betyder, at procentbasis er under 25. Tre prikker (...) betyder, at procentbasis er under 10. 7

Begrebsdefinitioner Ad hoc-holdning respondentens umiddelbare artikulation i interviewsituationen af en ikke tidligere i hukommelsen tilegnet objektevaluering; ikke-genskabelse af evaluering af et objekt uden for den evaluerende. Affektiv holdning emotionel, følelsesmæssig og/eller stemningsbaseret evaluering af et objekt uden for den evaluerende; se også: kognitiv og konativ holdning. Essens, handicap som lidelse, sygdom eller defekt; særlig kropslig og/eller psykisk egenskab ved individet. Fordom negativ/aversiv ikke-vidensbaseret evaluering af et objekt eller af grupper af objekter uden for den evaluerende. Generel holdning objektevaluering, der ekskluderer den evaluerende som aktør i forhold til objektet; almen dekontekstualiseret evaluering af et objekt uden for den evaluerende. Genskabelse af information rekonstruktion i interviewsituationen af tidligere i hukommelsen tilegnet information. Handicap en relativt autonom legemlig og/eller psykisk mangel eller svaghed, der fører til en i sidste instans socialt konstrueret funktionshæmning. Handicap i alle tilfælde, hvor handicap er i anførselstegn (kapitel 2-11), baseres analyserne på respondenternes egne betydningskonstruktioner af handicap. Holdning kognitiv, affektiv og/eller konativ evaluering af et objekt uden for den evaluerende; posture of the mind (Oskamp, 1977). Holdningskomponent kognitiv, affektiv og/eller konativ evaluering af et objekt uden for den evaluerende. 9

Holdningsobjekt konkrete og abstrakte genstande uden for den evaluerende, fx fysiske genstande, enkeltpersoner, persongrupper, institutioner, organisationer, principper, regelsæt og begreber - endda holdninger. Holdningsspørgsmål spørgsmål sigtende mod respondenters genskabelse af kognitiv, affektiv og/eller konativ information om evaluering af et objekt uden for den evaluerende. Ikke-holdning fravær af kognitiv, affektiv og/eller konativ evaluering af et objekt uden for den evaluerende. Informationsgenskabelse se: genskabelse af information. Kognitiv holdning evaluerende opfattelser eller overbevisninger rettende sig mod objekter uden for den evaluerende; se også: affektiv og konativ holdning. Kognitiv magelighed respondentens afgivelse af tilfældigt svar; manglende/utilstrækkelig genskabelse af information, herunder om evaluering af objekter. Komparativt-relationelt handicap en i sidste instans socialt konstrueret funktionshæmning. Komponent se: holdningskomponent. Konativ holdning potentiel handleparathed, men ikke faktisk adfærd; forudbestemmelse til specifik form for adfærd; se også: affektiv og kognitiv holdning. Måleproblem validitets- og/eller reliabilitetsproblem i surveyundersøgelse, fx grundet respondenters sprogforståelse og hukommelse. Objekt se: holdningsobjekt 10

Parat-holdning respondentens interviewsituationelle genskabelse (rekonstruktion) af informationer om evaluering af et objekt uden for den evaluerende. Skala/skalering en flerhed af holdningsspørgsmål/holdningspåstande, der ved besvarelse sigter mod konstruktion af et aggregeret mål for evaluering af et objekt uden for den evaluerende. Specifik holdning objektevaluering, der forudsætter den evaluerende som tænkt aktør i forhold til evaluering af et objekt uden for den evaluerende; kontekstuelt forestillingsbillede om et objekt uden for den evaluerende. 11

Kapitel 1 Hovedresultater og deres anvendelse 1.1. hypotetisk deltager i forhold til det, der Indledning evalueres, fx: Hvad er det nærmeste sted i Ordet holdning er velkendt i hverdagsspro- forhold til Dem, en handicappet passagerer get, hvor det anvendes i flere betydninger. kunne sidde på en længere togrejse, hvis De Når en far siger om sit barn, at det har en skulle føle Dem tilpas under rejsen? rank holdning, omtaler faderen barnets måde at føre kroppen på. Når en kvinde be- Andre forskere rejser det spørgsmål, om skriver sin samlever som en mand med holdninger har én eller flere bestanddele, fx holdninger, er det ikke mandens krop, hun fornuftsprægede opfattelser, følelser eller pohar i tankerne, men en fast personlighed. tentiel handleparathed. Men de tilbyder ikke Hvis samleveren omvendt indtager vaklen- samme svar. Ét svar er, at holdninger på ét de holdninger i mange spørgsmål, opfattes og samme tidspunkt er opfattelser, følelser han som havende ubeslutsomme personlig- og potentielle handleparatheder, mens anhedstræk. Når samleveren glæder sig over dre begrænser holdninger til én eller to af en vens imødekommende holdninger til bestanddelene. Det sidste sker med henvishandicappede, er det vennens indstilling til ning til, at socialpsykologer og andre forhandicappede, som er glædens grundlag. I skere gentagne gange har påvist uoverensen undersøgelse af voksnes holdninger til stemmelser mellem, hvad mennesker tror handicappede er det sidstnævnte betydning, om noget, føler for noget og hvordan de der tænkes på. mener at ville handle i forhold til noget. I denne undersøgelse forstås holdninger som I forskningskredse er der forskellige opfat- opfattelser, følelser og handleparathed, dog telser af holdninger. Der synes dog at være uden at der nødvendigvis er overensstemenighed om, at holdninger er evalueringer, 1) melse mellem de tre bestanddele. fx af enkeltpersoner, befolkningsgrupper, adfærd og fysiske genstande. Men herefter Også ordet handicap har flere betydninger, skilles vandene. Mens nogle forskere finder, der alle hidrører fra et gammelt engelsk bytat holdninger ikke er andet end evaluerin- tespil: hand in cap. I forhold til en underger, går andre et skridt videre og opfatter søgelse af holdninger til handicappede manogle holdninger som almene forestillings- ner det til eftertanke, at ordet fra begyndelbilleder. Billederne er almene, fordi den, der sen henviser til et spil om penge. Én nutievaluerer, er uden for billedet. Når den, der dig betydning er at give stærke mere modevaluerer, ikke selv er deltager i det, der stand end svage for at udligne de to parters evalueres, er forestillingsbilleder generelle muligheder for at vinde. Det gælder fx visse holdninger, fx ved besvarelse af følgende former for sport og væddeløb. I denne unspørgsmål: Er handicappedes forhold efter dersøgelse kommer andre betydninger dog Deres mening alt i alt så gode her i landet, på tale. I hverdagssproget forstås handicap som det er muligt?. Omvendt forudsætter undertiden som kropslige og psykiske svagspecifikke holdninger, at den evaluerende er heder, mangler eller ligefrem defekter. 13

mæssigt skabte bygningsværker og der- for foranderlige. Essensen er varige fysiske og/eller psykiske træk, mens handicappets skabelse er konkrete sociale og samfunds- mæssige sammenhænge, hvori handicappe- de indgår. De indledende ord om to temmelig drilske ord antyder, at det ikke er et enkelt foreha- vende at måle befolkningens holdninger til handicappede. Ét er imidlertid sikkert: holdninger er ikke umiddelbart tilgængelige. Holdninger er ikke som nyudsprungne blomster på en mark. De er ikke synlige og kan ikke plukkes. Da holdninger er men- tale fænomener, må udspørgere på omvejs- besøg i et antal hjerner. Kun ved at lytte til, hvad mennesker har at sige om egne evalueringer eller mangel på samme, kan holdninger måles. Den undersøgelse, hvis hovedresultater findes på de følgende sider, bygger på udspørgeres lidt over 1.000 be- søg i 18-75-årige hjerner. Antallet af be- søg, der har ført til besvarelse af omkring 100 spørgsmål, er så stort, at målingerne angår alle, der bor i Danmark i den pågæl- dende alder. 1.2. Generelle holdninger Forståelse af, hvad det er at være handicap- pet, er i sig selv én slags generel holdning. Adspurgt herom er de fleste voksne i stand til at forklare ordet, mens et mindretal har uklare eller ingen forståelser af ordets be- tydning. Blandt uklare forståelser er fx hen- visninger til bestemte former for handicap. De forståelser, der oftest nævnes, svarer i hovedtræk til de nævnte relationsopfattel- ser. Handicappede ses fx som mennesker, der afviger fra det normale eller gennem- snitlige, som ikke kan klare sig uden hjælp fra andre, eller som har nedsat eller ingen Andre gange har ordet bredere henvisninger, fx til socialt og samfundsmæssigt betingede funktionshæmninger. Til enhver tid og i sociale sammenhænge af enhver slags findes der altid særlige opfattelser af, hvad det vil sige at være handicappet og desuden er forskellige opfattelser virksomme på ét og samme tidspunkt. Betydningen af, hvad det vil sige at være handicappet, skabes og genskabes stedse, fx ved handicappedes og andres tvister om den rigtige forståelse. Heller ikke i forskningskredse er der enighed om, hvad det er at være handicappet. Ligesom holdningsbegrebet ikke har én videnskabelig betydning, gælder det samme handicap. Dog synes egenskabsopfattelser, der sætter fokus på den varige lidelse eller skade, at være på tilbagetog, mens forskellige relationsopfattelser, hvis afsæt er forholdet mellem nedsatte fysiske eller psykiske forudsætninger og omgivelsernes sociale krav, er i fremvækst. Den sidste slags opfattelser betvivler ikke handicaps fundamentale betingelser i form af varige fysiske og/eller psykiske problemer, men lader samtidig begrebet henvise til sociale og samfundsmæssige betingelser. Blandt nyere teoretiske tilgange, som er relevante for synet på handicap, skal nævnes socialkonstruktivismen, der findes i flere afskygninger. Nogle forskere afviser, at sociale fænomener har essens, dvs. en kerne. I så fald er det at være handicappet alene sociale bygningsværker, hvilket dog forekommer at være en for ekstrem opfattelse. Derimod er det mindre urimeligt at hævde, at det at være handicappet ikke i sidste instans skabes af varige fysiske og/eller psykiske problemer, men af sociale og samfundsmæssige betingelser. Forstået på dén måde har handicap essens, men er også samfunds- 14

erhvervsevne og derfor vanskeligt ved at op- den generelle tendens, at meget få voksne er 2) nå en placering i arbejdslivet. neutrale eller direkte afvisende over for sociale fællesskaber, hvori handicappede ind- Opfattelsen af, at handicappede er menne- går. Ligeledes på dette område er kvinder sker med hjælpebehov, findes især blandt mere positive end mænd. Desuden spiller voksne uden eller med begrænset erhvervs- også alder en vis rolle. Mennesker, der har uddannelse. Derimod opfatter langvarigt passeret ungdomsårene, er mest positive uddannede især handicappede som unor- 4) over for handicappedes sociale integration. male eller afvigende. Andre ikke mindst unge tilslutter sig ikke sjældent egen- Social integration og ligestilling er forbundskabsopfattelser og henviser til forskellige ne kar. Hvis handicappede og andre skal former for essens, fx: det er mennesker ligestilles, bør handicappede både indgå i med fysiske eller psykiske mangler og det sociale fællesskaber og dér have samme reter mennesker med medfødte eller erhverve- tigheder og muligheder som andre. Næsten de defekter. De fleste voksne, der er i alle har holdninger til spørgsmålet, og et stand til at forklare, hvad handicap er, for- betydeligt overtal ikke mindst kvinder står dog handicap som sociale bygnings- er af den opfattelse, at handicappedes ligeværker. stilling lader en del eller ganske meget tilbage at ønske. Inden for dette område er han- 1.2.1. dicappede desuden mere kritiske end andre, Overordnede generelle holdninger ligesom også uddannelse spiller ind. Navn- Voksnes generelle holdninger til handicap- lig mange med lang erhvervsuddannelse er pede handler om almene evalueringer af uden indvendinger over for handicappedes forhold uden for den, der evaluerer. Nogle nuværende ligestilling eller mangel på samevalueringer angår overordnede forhold, me, mens voksne med kort eller mellemmens andre retter sig mod specielle områ- lang erhvervsuddannelse hører til de mest der. Når det handler om voksnes holdnin- kritiske. Holdningerne til ligestilling afhænger til handicappedes forhold i almindelighed, 5) ger også af hvor i landet, man bor. er størstedelen af den voksne befolkning det gælder ikke mindst kvinder forholds- Hvis handicappede skal have samme muligvis eller særdeles kritiske over for de betin- heder som andre, forudsætter det, at handigelser, handicappede tilbydes. Desuden er cappede ikke udsættes for negativ forskelshandicappede mere kritiske end andre, lige- behandling. Stort set alle i Danmark har som også geografisk placering spiller en holdninger til diskrimination af handicapperolle. Læseren vil erfare, at geografisk pla- 3) de med udtalte afvisninger af negativ for- cering langtfra er uden betydning for hold- skelsbehandling. Navnlig kvinder er stærkt ninger til handicappede. afvisende. Blandt mænd spiller alder også en rolle. I dén del af befolkningen er unge Når handicappede indgår i forskellige socia- mindre kritiske end andre over for negativ le sammenhænge sammen med andre, er diskrimination. Desuden er der lidt flere handicappede socialt integrerede. Bortset fra udtalte kritikere af diskrimination blandt at et mindretal ikke er i stand til at forholde handicappede. Endelig spiller også geograsig til seks holdningspåstande herom, er 6) fisk placering en rolle. 15

Befolkningens overordnede generelle hold- 1.2.2. ninger er med andre ord meget eller overve- Generelle holdninger jende positive over for handicappede. Går inden for særlige områder man imidlertid på tværs af holdningerne og Generelle holdninger inden for særlige omfx ser på andelen af voksne, der på ét og råder handler om det offentliges indsats samme tidspunkt mener, at handicappedes over for handicappede samt holdninger til forhold kan blive bedre, har positive hold- handicappede i arbejdslivet. Hvad det ofninger til handicappedes sociale integration fentliges indsats angår, er ét vigtigt spørgsog samtidig har en opfattelse af, at ligestil- mål, om politikerne gør tilstrækkeligt for lingen er for ringe, er tendensen ikke den handicappede. Et beslægtet spørgsmål angår samme. Andelen med positive overordnede tildeling af økonomiske ressourcer til hanholdninger falder nemlig til et noget lavere dicappede. Andre emner er tilfredshed med niveau, når der stilles betingelser om tvær- den offentlige omsorg og service. Set med positive holdninger. Blot hver tredje voksen handicapøjne er det også af betydning, opfylder de tre nævnte krav. hvad befolkningen mener om indsatsen for, at handicappede har mulighed for at bevæfattelse, Det er derfor tvivlsomt, om voksne i almin- ge sig omkring på egen hånd. delighed kan siges at have positive eller i det mindste ikke-modvillige generelle holdnin- Selv om ikke alle kan tage stilling, er der ger til handicappede. Det beror på, om der udbredt utilfredshed i befolkningen med tænkes på holdninger inden for enkeltom- hensyn til, hvad danske politikere gør for råder eller på tværgående holdninger. handicappede. Stort set ingen er af den op- at politikerne gør for meget, mens Kvinder har tværpositive holdninger mar- langt de fleste det gælder ikke mindst kant oftere end mænd. Som kvinde er man kvinder finder, at politikerne gør lidt for almindeligvis mere kritisk over for handi- lidt eller alt for lidt. Desuden spiller såvel cappedes generelle forhold, handicappedes alder som handicap en rolle. Mennesker, sociale integration og ligestilling. Desuden der har lagt de yngre år bag sig, er mere forspiller både alder og uddannelse en rolle beholdne over for politikernes indsats end for, hvilke holdninger en voksen har. Tvær- andre, ligesom handicappede er mere skeppositive holdninger findes især blandt voks- tiske. Både uddannelse og geografisk plane, der har lagt de første voksenår bag sig, cering spiller også en rolle. Langvarigt udmens unge navnlig unge mænd sjældent 8) dannede er atter de sjældneste kritikere. bifalder holdninger af dén type. Anskuet som samlet gruppe er handicappede deri- Nogle danskere tilslutter sig forslag om mod ikke mere tværpositive end andre reduktion af de offentlige udgifter eller er 7) mennesker. Hvad endelig uddannelse an- fortalere for nulvækst. Gælder det også går, er tværpositive holdninger mest ud- udgifter til handicappede? Stort set ingen bredt blandt mennesker med kort eller mel- voksne ønsker at reducere statens og komlemlang erhvervsuddannelse, mens langva- munernes handicapudgifter, mens omkring rigt erhvervsuddannede indtager sidste- halvdelen peger på udækkede udgiftsbehov. pladsen. Hvis regeringen skulle påtænke at reducere handicapudgifterne, er det i udtalt uover- 16

ensstemmelse med befolkningens ønsker. Navnlig kvinder efterlyser øgede udgifter på området. Ligesom unge er mindre kritiske end andre over for det offentliges handicapindsats som sådan, er de også mindre indstillet på at ville øge de offentlige handicapudgifter. Endelig spiller også geografisk 9) placering en rolle, men ikke, om man er handicappet. Godtnok peger handicappede, der bor sammen med andre handicappede, oftere end ikke-handicappede på udækkede udgiftsbehov, men dette gælder ikke handicappede som helhed. Er befolkningen ligeså kritisk, når det handler om generelle holdninger til offentlig omsorg og service over for handicappede, fx hjemmehjælp og hjælpemidler? Da ikke alle mennesker har erfaringer med den slags omsorg, er et betragteligt mindretal uden holdninger. Men blandt voksne med holdninger er kritikerne også her i overtal. Dog peger et lille mindretal på forskellige tænkelige alternativer til offentlig omsorg og service, fx øget hjælp fra familie eller venner. Navnlig kvinder og dernæst mænd i moden alder finder den offentlige handicapomsorg mangelfuld. Endelig spiller også handicap og uddannelse en rolle for synet på omsorgen. Navnlig handicappede mænd er mere skeptiske end andre over for den offentlige omsorg. Der er også en tendens til, at langvarigt uddannede sjældnere end andre finder omsorgen utilfredsstillende. Såvel handicaporganisationer som regering er optaget af at finde løsninger på tilgængelighedsproblemet, så handicappede selv kan komme omkring og ind forskellige steder, fx i offentlige bygninger. Selv om et mindretal intet mener herom, er der efter befolkningens opfattelse åbenbare mangler. At der bør gøres mere for at løse problemet bifaldes navnlig af kvinder. Alder spiller også ind. Unge navnlig unge mænd er atter mindre kritiske end folk i moden alder. Mere påfaldende er det dog, at handicappe- de ikke er mere kritiske end andre. Heller ikke uddannelse påvirker den opfattelse, man har af tilgængelighedsproblemets alvorlighed, hvorimod offentligt ansatte funktionærer som helhed er mest kritiske. Endelig har også geografisk placering en vis 10) betydning. Befolkningens generelle holdninger til det offentliges indsats er altså meget eller over- vejende kritisk. Går man imidlertid på tværs af holdningerne og fx ser på andelen af voksne, der på ét og samme tidspunkt finder, at politikerne gør for lidt, at der bruges for få økonomiske midler inden for handicapområdet, og at den offentlige om- sorg er utilfredsstillende, ændres tendensen. Andelen med kritiske holdninger falder nemlig til et noget lavere niveau, når der stilles betingelser om tværkritiske holdninger. Blot hver fjerde voksen opfylder de tre betingelser. Det skal dog samtidig nævnes, at tværkritiske holdninger forekommer markant hyppigere end tværgående ikke- kritiske. Alligevel er det tvivlsomt, om voksne i almindelighed kan siges at have kritiske generelle holdninger til det offentli- 11) ges indsats over for handicappede. Kvinder er oftere end mænd tværkritiske over for den offentlige handicapindsats. Desuden spiller også alder, handicap og geografisk placering en rolle. Tværkritiske holdninger findes navnlig blandt menne- sker i moden alder, mens unge navnlig unge mænd er mindre kritiske. Endelig skal nævnes, at handicappede anskuet un- der ét er en anelse mere tværkritiske end 17

andre over for det offentliges handicapind- egen virksomhed end på hensynet til handisats, ligesom også geografi spiller en rolle. 12) cappede. Forholdsvis kritiske over for den slags tænkning er også voksne uden eller Det andet særlige holdningsområde er han- med kort og mellemlang erhvervsuddanneldicappede i arbejdslivet. Er voksne alt i alt af 13) se. den opfattelse, at handicappedes arbejdsmuligheder er tilstrækkelige, eller er der be- Hver for sig peger svarene på de tre holdhov for ændringer? Hvis befolkningen er ningsspørgsmål på overvejende positive gekritisk over for handicappedes muligheder nerelle holdninger til handicappede i arpå arbejdsmarkedet, gælder det så også, hvis bejdslivet. Det samme gælder, hvis man fx ansættelse af handicappede udelukker andre går på tværs af de to første spørgsmål. Da er fra at få arbejde? Hvad mener voksne om hver anden fortsat tværgående positiv og private arbejdsgivere, der tænker mere på næsten ingen af den opfattelse, at handicapvirksomhedsøkonomi end på hensynet til pedes arbejdsmuligheder er tilstrækkelige. handicappede, når de ansætter nye medar- Samtidig finder de det forkert at ansætte bejdere? Selv om ikke alle kan tage stilling handicappede, hvis det skulle udelukke antil spørgsmålet om handicappedes arbejds- dre fra at få arbejde. Navnlig kvinder, hvor muligheder, finder over halvdelen nogen- tværpositive er i overtal, ønsker handicaplunde lige mange mænd og kvinder at pedes arbejdsmuligheder fremmet yderligemulighederne er utilstrækkelige. Som tidli- 14) re. Derimod spiller det ingen rolle, om gere er unge fx uddannelsessøgende man i egen selvforståelse er handicappet mindre handicapvenlige end andre, mens eller ikke. især pensionister og efterlønsmodtagere efterlyser øget plads til handicappede i ar- 1.2.3. bejdslivet. Det samme gælder offentlige og Sammenfattende om generelle holdninger private funktionærer. De generelle holdningsmålinger sammenfattes i oversigt 1.1. Betragtet under ét er Går man tættere på og spørger, om hold- køn oftere forklarende end alle andre bagninger til det at ansætte handicappede, der grundsforhold, fx uddannelse og geografisk udelukker andre fra at få arbejde, kan kun få placering. Inden for stort set alle generelle ikke tage stilling, og et flertal forbliver posi- holdningsområder overhaler kvinder det tive. Her er kvinder mere positive end andet køn med hensyn til velvillige holdmænd, mens der hverken er forskelle med ninger over for handicappede. Dertil komhensyn til alder, handicap, uddannelse, mer, at der ret ofte er forskelle med hensyn hovedbeskæftigelse eller geografisk pla- til alder og handicap/ikke-handicap. Sidstcering. Altså er der bortset fra kønsspeci- nævnte sondring bidrager ligeså ofte som fikke forskelle på tværs af befolknings- alder til at forklare variationer i holdninger. grupper overvejende enighed om, at danske Generelle holdninger, der er velvillige over virksomheder skal ansætte handicappede, for handicappede er altså langtfra lige udselv om det kan udelukke andre fra arbejde. bredte i forskellige befolkningsgrupper. Der er også overvejende kritiske ikke mindst kvindelige røster i forhold til pri- Derimod er det mere tvivlsomt, om voksne vate arbejdsgivere, der måtte tænke mere på i almindelighed kan siges at have velvillige 18

Oversigt 1.1. Generelle holdninger til handicappede. Særskilt efter holdningstendenser og tendensernes *) overhyppighed i særlige befolkningsgrupper. Holdningstendens Overhyppighed Overordnede holdninger Handicappedes almindelige forhold Handicappedes sociale integration Handicappedes ligestilling... Diskrimination af handicappede... Tværpositive holdninger... Kan blive en del/meget bedre Særdeles/meget integrativ (mange ved ikke-svar) Ret/meget ringe ligestilling Særdeles/meget kritisk Hver tredje 18-75-årig Kvinder; handicappede; københavnere Kvinder; 35-54-årige Kvinder; handicappede; mellemuddannede; sjællændere Kvinder; 25-75-årige mænd; handicappede; ikke-fynboer Kvinder; 35-75-årige mænd; mellem- uddannede Det offentliges indsats Politikernes indsats for handicappede Offentlige udgifter til handicappede Offentlig omsorg for handicappede Indsats for at kunne komme omkring Tværpositive holdninger... Kvinder; 35-75-årige mænd; handicap- pede; ikke-erhvervsuddannede; ikke-faglærte og pensionister mv.; københavnere Kvinder; 25-75-årige mænd; sjællændere Kvinder; 35-75-årige mænd; handicappede mænd; ikke-højtuddannede Kvinder; 45-64-årige; offentlige funktionærer; ikke-fynboer Kvinder; 25-75-årige; handicappede mænd; københavnere Politikerne gør lidt for lidt/ alt for lidt Alt for få/lidt for få penge Ret/meget utilfredsstillende (mange ved ikke-svar) Der gøres for lidt (mange ved ikke-svar) Hver fjerde 18-75-årig Handicappede i arbejdslivet Handicappedes arbejdsmuligheder.. Ret/helt utilstrækkelige 25-75-årige; funktionærer og pensionister Ansæt handicappede selv om det Helt/overvejende enig Kvinder udelukker andre fra at få arbejde Arbejdsgivere tænker mest på penge De tænker forkert Kvinder; ikke-erhvervsuddannede og mellemuddannede; arbejdere; pensionister Tværpositive holdninger... Hver anden 18-75-årig Kvinder Tværpositive generelle holdninger... Hver tiende 18-75-årig Kvinder; 35-75-årige mænd * Ved overhyppighed forstås grupper, der er mest positive/mindst forbeholdne. Tværpositive overordnede holdninger: handicappedes almindelige forhold, social integration og ligestilling. Tværpositive holdninger til det offentliges indsats: politikernes indsats, offentlige udgifter og offentlig omsorg. Tværpositive holdninger til handicappede i arbejdslivet: arbejdsmuligheder og ansættelse af handicappede, der udelukker andre fra arbejde. Tværpositive generelle holdninger: social integration, ligestilling, politikernes indsats, offentlig omsorg, arbejdsmuligheder samt ansættelse af handicappede trods udelukkelse af andre. holdningsmål ad gangen eller på tværgåen- de mål. Gør man det sidste, er befolknin- generelle holdninger til handicappede. Det afhænger i al fald af, om man ser på ét 19

gens generelle holdninger ikke udtalt velvil- mænd som kvinder overvejende negative lige over for handicappede. Kun omkring holdninger til gennemførelse af handicaphver tiende er som vist i oversigt 1.1 på graviditeter. Om generelle holdninger er ét og samme tidspunkt af den opfattelse, at nævnt, at kvinder ofte har mere positive der er mangler med hensyn til handicappedes holdninger end mænd. Det gælder dog ikke sociale integration, ligestilling, politikernes med hensyn til handicapgraviditeter. indsats, den offentlige omsorg over for han- Hvor unge inden for en række generelle dicappede, handicappedes arbejdsmulighe- holdningsområder er mere kritiske over for der samt ansættelse af handicappede trods handicappede end mennesker i moden almulig udelukkelse af andre fra at få arbejde. der, gælder det ikke holdninger til handicapgraviditeter. Her er ældre mest forbe- 1.3. holdne. Handicappede er ikke mere åbne Specifikke holdninger 15) end andre over for den slags graviditeter. Den, der evaluerer nogen eller noget, har Derimod har uddannelse en vis betydning, specifikke holdninger, når han eller hun ind- da mellemuddannede er mindre forbeholdtænker sig selv som aktør i forhold til det, ne end andre. der evalueres. Specifikke holdninger kommer derfor tættere end generelle på potenti- Når børn først er kommet til verden hanel handleparathed. Holdningerne i det føl- dicappede eller ikke er et andet vigtigt gende handler først om handicappedes mu- spørgsmål, om handicappede forældre er ligheder for social integration fra livets be- bedre eller dårligere end andre mennesker gyndelse og frem til voksenalderen. Der til at opdrage børn. Heller ikke dette spørgsindledes med to temaer om fødsel og barn- mål har alle voksne en fast mening om, dom graviditeter med handicappede fo- men neutrale og ikke mindst skeptiske stre og handicappedes egnethed som foræl- holdninger er fremherskende, fx til spastidre. Så fortsættes med tre slags specifikke ske og udviklingshæmmede forældre. Kvinholdninger i voksenlivet: holdninger til ind- der er en anelse mere positive end mænd gåelse af handicapægteskaber, til placering over for handicappede forældre, ligesom af bofællesskaber for handicappede samt til også alder spiller en rolle. Her er unge at sidde i umiddelbar nærhed af en handi- mindst positive. Blandt ældre er der en cappet på en længere togrejse. tendens til mindre skepsis over for handicappede som forældre. Mange unge har alt- 1.3.1. så ikke reservationer over for at sætte handi- Specifikke holdninger til social integration cappede børn i verden, men ser til gengæld I sidste instans handler social integration nødigt, at handicappede forældre opdrager også om retten til liv. Det er også et etisk børn. Heller ikke her spiller det en rolle, spørgsmål, om handicappede fostre skal 16) om man er handicappet eller ikke. kunne komme til verden. Er det godt for forældre og for det danske samfund, at han- Der findes mange måder, hvorpå handicapdicappede fostre ikke bliver til børn, eller pede kan diskrimineres i voksenlivet og derkræver verden mangfoldighed for at være en med udelukkes fra social integration. Man verden? Selv om ganske mange ikke kan for- kan fx afvise at omgås en slægtning, der gifholde sig til spørgsmålet herom, har såvel ter sig med en kørestolsbruger. Man kan 20

forsøge at undgå at blive nærmeste nabo til altid accepteret som ligestillet passager, hvis et bofællesskab af psykisk udviklingshæm- pågældende fx skal ud på en længere togrejmede. Eller under en længere togrejse kan se? Også dette spørgsmål har næsten alle en man undgå at sidde i nærhed af en spasti- fast mening om, og kun et mindretal noker. Når det handler om voksnes villighed genlunde lige mange mænd og kvinder er til at omgås nære slægtninge, der indgår æg- uden forbehold overhovedet, når de skal teskab med en handicappet, har langt de fle- tilbringe fem timer i nærheden af en handiste holdninger hertil. Ret få er uden forbe- cappet. Mange har tydelige forbehold over hold over for mødet med et nyt handicap- for den slags social kontakt og ønsker fx pet familiemedlem. De oftest forekommen- hverken spastikeren, den udviklingshæmde holdninger er overvejende neutrale. mede eller manio-depressive inden for syns- Hverken køn eller alder spiller en rolle, og hørevidde. Det gælder ikke mindst unmens handicappede er mindre forbeholdne ge, navnlig unge mænd. Heller ikke her er end andre. Desuden er der uddannelses- der forskelle med hensyn til den ret grove mæssige og geografiske forskelle. Voksne 18) sondring mellem handicappede og andre. med kort eller mellemlang erhvervsuddan- I sidste instans spiller også geografisk planelse giver udtryk for den højeste grad af 19) cering en rolle. forventet velbefindende over for et nyt handicappet familiemedlem, mens langvarigt Bortset fra direkte negative holdninger til uddannede er mindst positive. Også geo- gennemførelse af handicapgraviditeter, er 17) grafisk placering spiller en rolle. der tegnet et billede af overvejende neutrale undertiden mere forbeholdne specifikke En anden måde, man kan diskriminere på, holdninger til handicappedes sociale inteer ved at modsætte sig oprettelse af et bofæl- gration. At befolkningens mulige handlelesskab for handicappede i nærheden af, hvor parathed i forhold til handicappede ikke er man bor. Påfaldende få er uden meninger uden forbehold kan tydeliggøres ved at sætom dette spørgsmål, og voksne, der fx bifal- te fokus på tværgående positive holdninger til der bofællesskaber for blinde, døve, spasti- handicappedes sociale integration. Hvor kere eller udviklingshæmmede som nærme- mange har fx på ét og samme tidspunkt inste nabo, er i overtal. En majoritet af den gen indvendinger mod en indgiftet handidanske befolkning omtrent lige mange cappet, mod bofællesskabers placering i u- mænd og kvinder har med andre ord in- middelbar nærhed af, hvor man bor, og gen betænkeligheder over for otte forskelli- mod at sidde i nærheden af en handicappet ge handicapbofællesskabers geografiske pla- på en længere togrejse? Svaret er omkring cering. Hvad alder angår, er yngre mænd hver sjette voksen. Ikke overraskende falder mindre imødekommende end andre af sam- andelen med positive holdninger til et nome køn. Endelig er mennesker i Hovedsta- get lavere niveau, når der stilles betingelser dens forstæder mere kritiske end den øvrige om flere samtidige positive specifikke holdbefolkning. ninger. Langt færre omkring hver tiende har dog tværnegative holdninger. 20) Handicappede har samme formelle ret som andre til at lade sig befordre med offentlige transportmidler, men bliver en handicappet 21

1.3.2. arbejde sammen med og til gavn for handi- Specifikke holdninger cappede er af betydeligt omfang. Omkring inden for særlige områder hver femte er stærkt/ret interesseret i at ud- Blandt særlige former for specifikke hold- føre den slags arbejde eller gør det allereninger, som skal nævnes, er ydelse af hjælp de. Det kan betvivles, om alle, der tilkendeog omsorg over for handicappede samt er- giver interesse for at udføre frivilligt handihvervsaktives holdninger til handicappede, caparbejde, i praksis kommer til at udføre hvor de arbejder. Hvordan er befolkningens det. Ikke desto mindre peger holdningerne specifikke holdninger til at træde hjælpende på manges potentielle hjælpsomhed. Navntil over for handicappede slægtninge, ven- lig kvinder er interesseret i at udføre frivilner o.l., der måtte have behov herfor? ligt handicaparbejde. Hvad alder angår til- Hjælpsomhed kan desuden være at hjælpe kendegiver især unge og ældre betydelig inandre handicappede end ens nærmeste. 22) teresse, mens yngre er mere forbeholdne. Hvem er fx interesseret i at udføre frivilligt Endvidere ønsker relativt flere handicappearbejde sammen med handicappede? de at udføre frivilligt arbejde, hvorimod interessen ikke varierer med art af uddan- Næsten alle har en holdning til at træde nelse. Endelig har også geografisk placering hjælpende til over for handicappede slægt- 23) en vis betydning. ninge og venner. Langt de fleste mener sig parate til at udføre midlertidig praktisk Et andet særligt holdningsområde er handihjælp og at tilbyde følelsesmæssig omsorg, cappede på ens arbejdsplads. Der er tidligere hvorimod færre er åbne over for en handi- peget på, at voksnes generelle holdninger til cappets indflytning af højst én måneds va- handicappede i arbejdslivet er overvejende righed. Hvis man mindst skal hjælpe to et positive. Heraf følger ikke nødvendigvis familiemedlem, en ven eller en nabo og lige så positive holdninger, når fokus sættes samtidig hjælpe praktisk, følelsesmæssigt og på erhvervsaktives potentielle handleparatmed midlertidig indflytning, er hver anden hed i forhold til handicappede kolleger. maksimalt hjælpsom. Det gælder omtrent Voksne kan meget vel mene, at handicaplige mange mænd og kvinder. Mens der pede i almindelighed bør have ligeså gode ikke er forskelle mellem kønnene, spiller al- arbejdsmuligheder som mennesker uden der imidlertid en rolle. Ikke overraskende er handicap, men gælder det stadig, når det ældre mindst hjælpsomme. En del menne- handler om handicappede på ens egen arsker i dén alder har selv hjælpebehov og bejdsplads? Til trods for positive generelle derfor vanskeligt ved at hjælpe andre. I an- holdninger er det ikke sikkert, at den enkeldre sammenhænge har unge ikke mindst te byder handicappede velkommen, hvor unge mænd vist sig mest forbeholdne pågældende selv arbejder. Hvis en medarover for handicappede. Det gælder imidler- bejder skal være med til at afgøre, hvilken af tid ikke hjælpsomhed over for handicappe- to lige kvalificerede ansøgere, der skal ande slægtninge og venner snarere tværti- sættes, kan det så fx være en blind eller en mod. Hvad sondringen mellem handicap- kørestolsbruger, som får jobbet? Hvis en pede og andre angår, bidrager den ikke til handicappet kommer i betragtning til en 21) forklaring, mens geografi gør. Befolknin- ledig stilling, er kollegerne da villige til at gens interesse for at udføre frivilligt ulønnet samarbejde? 22

Når erhvervsaktive spørges, om handicap- hvem skulle så have stillingen? Således adpede bør have samme muligheder som andre spurgt er erhvervsaktives holdninger til for at få arbejde på deres respektive arbejds- handicappede kolleger mindre imødekomsteder, er positive specifikke holdninger do- mende, og forbavsende mange er ude af minerende såvel blandt mænd som kvinder. stand til at besvare spørgsmålet. Når kun få Erhversaktive, der mener, at handicappede mener sig i stand til at ansætte én af to anbør have mindst ligeså gode muligheder, er søgere, kan det blandt andet skyldes, at det i markant overtal. Meget få er af den opfat- er en situation, de ikke tidligere har været i. telse, at handicappedes muligheder ikke bør Dertil kommer, at det blandt erhvervsaktivære mindst ligeså gode som andres. Mens ve, der kan tage stilling, langtfra i alle tilfælalder og handicap ikke spiller en rolle for de er den handicappede, som vil få stillinvoksnes holdninger, har uddannelse en vis gen. Mens køn og alder ikke spiller en rolle, betydning. Erhversaktive, hvis baggrund har uddannelse en vis betydning. Erhvervsalene er folkeskolen, er mest kritiske over aktive med faglig erhvervsuddannelse bag for at få handicappede kolleger, mens folk sig er mest kritiske over for at ansætte en med lang erhvervsuddannelse inden for dette handicappet. særlige område hører til de mest positive. Endelig spiller også geografisk placering en Et sidste spørgsmål angår, om man når 24) rolle, dog kun blandt mænd. handicappede først er ansat på virksomheden er imødekommende over for at arbejring Går man en anelse tættere på erhvervsaktive de sammen med og hjælpe disse kolleger. og spørger, om de som tænkte chefer ville Dette spørgsmål opleves som mere persongøre det lettere at ansætte handicappede, er ligt vedkommende, hvorfor næsten alle har det typiske svar imødekommende såvel holdninger til det. Selv om erhversaktive, blandt mænd som kvinder, mens nogle sva- der er imødekommende over for at indgå i rer mere undvigende. Tre femtedele vil gøre et samarbejde med og eventuelt hjælpe en det lettere, mens hver fjerde er uden hold- handicappet kollega, er i overtal, har hver ninger eller mener, at det må komme an på fjerde forbehold eller er helt afvisende over arten af handicap. Her spiller køn ikke no- for et sådant samarbejde. Handicappede gen rolle. Det gør derimod alder. Navnlig møder altså fortsat ganske megen modstand unge og yngre mænd er mere forbeholdne i arbejdslivet både fra mænd og kvinder. end andre. Om man i egen selvforståelse er Alder spiller en vis rolle for forbeholdenes handicappet eller ikke, er ikke afgørende for udbredelse. Blandt erhvervsaktive mænd og ens svar, mens uddannelse spiller en rolle kvinder under ét er yngre mest forbeholdne blandt mænd. Navnlig erhvervsaktive med eller afvisende, mens det modsatte gælder kort/mellemlang erhvervsuddannelse ønsker midaldrende. Ses der samtidig på køn, er at gøre det meget lettere at ansætte handi- unge og yngre mænd mest forbeholdne. I cappede. sidste instans spiller også geografisk place- en rolle. 25) Endnu tættere på erhvervsaktives potentielle handleparathed kommer følgende spørgs- At erhvervsaktives potentielle handleparatmål: Hvis der var to lige kvalificerede ansø- hed i forhold til handicappede kolleger ikke gere den ene handicappet, den anden ikke er uden forbehold, kan tydeliggøres ved at 23

sætte fokus på udbredelsen af tværgående fokuserer på hypotetiske former for socialt positive holdninger. Hermed menes er- samspil, hvori handicappede indgår, mindhvervsaktive, der er af den opfattelse, at de skes eller forsvinder i næsten alle tilfælde som tænkte chefer ville gøre det lettere at kvinders overtilbøjelighed til at give udtryk ansætte handicappede samt er uden forbe- for sympatiske holdninger. Alene derfor hold over for at arbejde sammen med og har opdelingen mellem generelle og specihjælpe handicappede kolleger. Målt således fikke holdninger vist sig afgørende. har blot omkring hver anden erhvervsaktiv tværpositive specifikke holdninger til han- At positive specifikke holdninger til handidicappede i arbejdslivet. Den overvejende cappede ikke er lige udbredte i forskellige men ikke udtalt positive tendens under- befolkningsgrupper, er én vigtig iagttagelse. streges af, at kun få har tværnegative hold- Hertil kommer, at det i høj grad kan beninger. tvivles, at voksne i almindelighed skulle have positive holdninger af den type til 1.3.3. handicappede. Det har inden for en række Sammenfattende om specifikke holdninger enkeltområder vist sig, at holdninger langt- De specifikke holdningsmålinger sammen- fra er imødekommende, men neutrale eller fattes i oversigt 1.2. Geografisk placering præget af betænkeligheder. Dertil kommer, spiller ofte en rolle for specifikke holdnin- at kun få voksne har tværpositive specifikke gers udbredelse. Det gælder fx indgåelse af holdninger til handicappede. Som vist i ægteskab med en handicappet og hjælp- oversigt 1.2 har blot hver tiende voksen på somhed over for en handicappet slægtning ét og samme tidspunkt meget/overvejende eller ven. Tillige yder faktorer som alder og positive holdninger over for et nyt handihandicap/ikke-handicap bidrag til forkla- cappet familiemedlem, et bofællesskab af ring. Alder spiller fx en rolle for synet på, handicappede, en længere togrejse sammen om handicappede er egnede som forældre med en handicappet samt hjælpsomhed samt på villigheden til at arbejde sammen over for en handicappet slægtning eller ven. med en handicappet kollega. Også sondrin- På den anden side har endnu færre dog gen mellem handicappede og andre bidra- tværgående negative holdninger. ger i flere tilfælde til beskrivelse af specifikke holdningers forskellige udbredelse. Der er hidtil sat fokus på specifikke holdninger til handicappede i almindelighed. Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at køn Imidlertid afhænger specifikke holdninger i i alt væsentligt ikke ser ud til at spille en høj grad af det handicap, voksne har i tanrolle for specifikke holdningers udbredel- kerne, når de ytrer holdninger. Når emnet i 26) se. Ved de generelle holdningsmålinger et tværgående mål er holdninger til handiviste køn sig oftere forklarende end alle an- capgraviditeter tillige med handicappede dre baggrundsforhold. Så længe man ved som forældre, findes en rangorden af speciholdningsmålinger forbliver inden for ram- fikke holdninger et holdningshierarki merne af almene forestillingsbilleder, giver hvor kommunikationshandicappede fx kvinder åbenbart oftere end mænd udtryk blinde og døve er højest placeret, dvs. for socialt anstændige holdninger. Men fremkalder den største andel af tværpositive når holdningmålinger ændrer retning og holdninger. Dernæst følger fysisk handicap 24