Skolens kultur- og læremiddelcenter - skal skolebiblioteket lukke og slukke? Karsten Gynther Leder af EDUCATION LAB - Forskningsprogram for TEKNOLOGI og UDDANNELSESDESIGN Forskning og Innovation University College Sjælland
Program 9.00 9.15: Dagens program 9.15 10.15: Oplæg: Når nye teknologier udfordrer, fag, skole og skolens interne funktionsydelser. 10.15 10.40: Pause 10.40 10.50: Introduktion til Stanford Universitys Design Thinking - metode 10.50 12.00: Deltagerne udvikler prototyper for en ændret skolebiblioteksfunktion på eget skolebibliotek/læringscenter mv. med udgangspunkt i en design thinking metode. Design Thinking proces: 10.50 11.00: Fase 1: Empathize 11.00 11.10: Fase 2: Define 11.10 11.20: Fase 3: Ideate 11.20 11.35: Fase 4: Prototype 11. 35 12.00: Fase 5:Test Slide 2
Slide 3
Skole og fag er udfordret Den teknologiske udvikling har ændret kernen i de to centrale begreber i lærerarbejdet: fag og undervisning. Nye digitale teknologier udfordrer både skolen udefra som indefra og begge udfordringer/transformationer rammesætter skolebiblioteksfunktionen på en ny måde. Udefra: Nye former for adgang til viden, kommunikation og samarbejde gennem en åben og fri adgang til viden gennem internettet og tilhørende medier og værktøjer. Indefra: Transformation af en række skolefag de sidste 10 år jf. Fælles Mål for folkeskolens fag. Slide 4
Skolen i vidensamfundet/skolen i tid og rum Skole Slide 5
Skolen i vidensamfundet/skolen i tid og rum Pædagogiske potentialer ved digital adgang til viden: Skole Kobling mellem skole og autentiske virkelighedsnære miljøer Simulering og eksperiment Problembaseret læring Differentiering og multimodalitet Fokus på twenty first century skills (OECD 2010, ITL- Research 2011) Slide 6
De største didaktiske udfordringer for skolen i vidensamfundet jf. The Horizon report 2011 Overfloden af frit tilgængelige internetbaserede ressourcer og netværk betyder at information er alle vegne og evnen til at skabe mening og vurdere troværdigheden af information er afgørende. De nye muligheder for adgang til viden udfordrer gængse undervisnings- og arbejdsformer (didaktiske designs.) Alle forventer at kunne lære hvornår de vil og hvor de vil gennem let og ubegrænset adgang ikke kun til netbaseret information men også til muligheden for at få hjælp fra sociale netværk. De teknologier vi bruger er i stigende grad cloudbaserede elever/studerende er lige glade med hvor indhold er lagret og hvilke device, der benyttes for at få adgang til viden. Elever/studerende arbejder i stigende grad sammen. Kollaborative forfatterskaber, publiceringsmåder og videndelende fællesskaber breder sig, men der er ikke udviklet nye evaluerings- og krediteringsværktøjer, som kan matche de nye måder at producere viden på. (The Horizon Report, 2011)
En søgehistorie
Skolen i vidensamfundet Nye digitale praksisformer Nye digitale læremiddelkulturer Nye lærer og elevroller Fraværet af en didaktik som kan matche skolens udfordringer
Skolens nye digitale praksisformer for vidensudveksling Skolens 5 grundlæggende digitale praksisformer: at søge at samle at re-mediere at producere og videndele at kommunikere
Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget af faginstitutioner og en kæde af professionelle voksne, der producerer, vurderer og distribuerer læremidler til børn Nye læremiddelkulturer Kontingente læremiddelkæder med vilkårlige institutioner, funktioner, relationer, roller, og alder i produktion og valg af læremidler Forlagsproducerede (primært bøger) Internetbaserede Kommercielle Offentliggjorte - brugergenerede (web 2,0) open source freeware Budgettunge Gratis Præget af vaner og gatekeepers i Let tilgængelige læremidler gatekeeperne bypasses form af bibliotekarer og IT-chefer Styret af en læremiddeltradition et Styret af et deltagerperspektiv (lærere og elever) institutionsperspektiv Driftsikre Indholdet er fagligt og pædagogisk legitimeret (I folkeskolen bl.a. gennem forankring i Fælles Mål ) Høj valideringsgrad Tilbyder sikring og styring gennem ekstern didaktisering Eksempel: Lærebogen Driftsikkerheden er usikker og afhængig af kontekst (rammefaktorer som netadgang, antal pc er mv.) Indholdsrelevansen afhænger af brugerens informationskompetencer (lærer eller elevens) Usikker valideringsgrad (Brugergenereret indhold og brugergenereret validering) Eleverne bliver læreproces designere og læreren må i sit didaktiske design forholde sig til dette. Eksempel: Wikipedia
Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget af faginstitutioner og en kæde af professionelle voksne, der producerer, vurderer og distribuerer læremidler til børn Nye læremiddelkulturer Kontingente læremiddelkæder med vilkårlige institutioner, funktioner, relationer, roller, og alder i produktion og valg af læremidler Forlagsproducerede (primært bøger) Internetbaserede Kommercielle Offentliggjorte - brugergenerede (web 2,0) open source freeware Budgettunge Gratis Præget af vaner og gatekeepers i Let tilgængelige læremidler gatekeeperne bypasses form af bibliotekarer og IT-chefer Styret af en læremiddeltradition et Styret af et deltagerperspektiv (lærere og elever) institutionsperspektiv Driftsikre Indholdet er fagligt og pædagogisk legitimeret (I folkeskolen bl.a. gennem forankring i Fælles Mål ) Høj valideringsgrad Tilbyder sikring og styring gennem ekstern didaktisering Eksempel: Lærebogen Driftsikkerheden er usikker og afhængig af kontekst (rammefaktorer som netadgang, antal pc er mv.) Indholdsrelevansen afhænger af brugerens informationskompetencer (lærer eller elevens) Usikker valideringsgrad (Brugergenereret indhold og brugergenereret validering) Eleverne bliver læreproces designere og læreren må i sit didaktiske design forholde sig til dette. Eksempel: Wikipedia
Skole og fag er udfordret Den teknologiske udvikling har ændret kernen i de to centrale begreber i lærerarbejdet: fag og undervisning. Nye digitale teknologier udfordrer både skolen udefra som indefra og begge udfordringer/transformationer rammesætter skolebiblioteksfunktionen på en ny måde. Udefra: Nye former for adgang til viden, kommunikation og samarbejde gennem en åben og fri adgang til viden gennem internettet og tilhørende medier og værktøjer. Indefra: Transformation af en række skolefag de sidste 10 år jf. Fælles Mål for folkeskolens fag. Slide 14
Den tredje bølge af it-integrationsforsøg i folkeskolen: IT i fagene Første bølge handlede primært om lærernes basale itfærdigheder. Anden bølge handlede om generel integration af it i undervisningen. I disse år ser vi starten på den tredje integrationsbølge: integration af it i skolens fag med udgangspunkt i faglige og fagdidaktiske overvejelser. Slide 15
Fagene har ændret sig Jf. Fælles Mål er der ingen tvivl om, at udviklingen af nye digitale teknologier har betydet, at en række skolefag har ændret sig enten indholdsmæssigt eller i sine metoder. Matematik er i dag et eksperimentelt fag, Dansk arbejder med nye tekstformer, Sprogfagene har fået adgang til nye autentiske modtagere, Naturfagene indsamler og behandler data på nye måder Slide 16
Hvad kræver det at realisere Fælles Mål? Et opdateret fagsyn En fagdidaktisk kompetence En undervisningspraktisk kompetence Tilstrækkelige teknologiske ressourcer (Gynther og Christiansen, 2010, Christiansen (red) 2012) Slide 17
Forudsætninger for at realisere Fælles Mål Et opdateret fagsyn En fagdidaktisk kompetence En undervisningspraktisk kompetence En professionsfaglig kompetence Tilstrækkelige teknologiske ressourcer Slide 18
Læremiddelkompetence I den professionsfaglige kompetence indgår en faglig læremiddelkompetence knyttet til tre typer af digitale læremidler: Slide 19
Nye læremidler i skolen Tre nye typer af digitale fagspecifikke læremidler har inden for de sidste 5 år fundet vej til skolerne: Fagspecifikke læremidler: Gratis, netbaserede, faglige ressourcer, Fagspecifikke digitale værktøjer og programmer, Digitale fagsystemer med abonnement. Lærerne anvender meget tid på at finde, lære at bruge, planlægge, hvordan de skal anvendes og efterfølgende inddrage dem i undervisningen. Slide 20
Reduktion af kompleksitet kriterier for valg (fravalg) af læremidler er den centrale udfordring hvordan vælger man som skole og som lærer blandt alle de mange muligheder? hvordan reducerer lærerne og skolerne kompleksiteten af de mange muligheder, som man som lærer og skole kan tilkoble sig? Hvilke kriterier skal man anvende, når man skal vælge? Og hvordan skal man internt i skolen strukturere arbejdet med at finde, vurdere og vælge hvilke læremidler man skal anvende i de forskellige fag, og hvordan skal denne viden spredes til alle skolens lærere? Slide 21
Undersøgelsen viser: Der er ingen lærere der anvender en medietypologi som relevant kriterium, der kan anvendes til at reducere kompleksiteten af de mange muligheder. Den opdaterede lærer anvender ikke forskellen mellem bøger og digitale læremidler som brugbart kriterium for lærerens valg af læremidler. Mediet i sig selv indeholder for læreren ikke nogen selvstændige faglige potentialer. Fagene er for lærerne den optik, de bruger, når de mange nye læremiddelmuligheder skal vurderes. Lærernes grundlæggende læreridentitet er deres fag, og de finder, vurderer og vælger læremidler ud fra faglige og fagdidaktiske kriterier de gør det ud fra en faglig læremiddelkompetence. Slide 22
Den faglige læremiddelkompetence består af en række delkompetencer: En kompetence til at analyse og vurdere læremidlers potentiale i et specifikt fag En kompetence til i sin planlægning at kunne se og omsætte en netbaseret læringsressource til et relevant fagligt læremiddel for en konkret elevgruppe (lærerens kompetence til at didaktisere og re-didaktisere læremidler i forskellige fag) En praktisk kompetence til at sætte læremidlet i spil i en konkret undervisningssituation i faget En kompetence i at evaluere og drøfte læremidlers kvaliteter med andre fagkollegaer. (Hansen, 2010) Slide 23
Fagene har flyttet sig har skolerne har lærerne? På alle danske skoler findes lærere, som har en meget høj professionsfaglig kompetence, der sætter dem i stand til at integrere it i deres fag på en måde, som Fælles Mål lægger op til. Der ligger her et meget stort organisatorisk potentiale for skolerne. Den nødvendige professionsfaglige kompetence er imidlertid ikke til stede hos lærerkorpset som helhed. Slide 24
Kompetenceudviklingsstrategier i skolen i dag? Lærerne anvender faglige og fagdidaktiske kriterier som baggrund for valg af læremidler og det interessante spørgsmål er hvordan lærerne i skolen i dag tilegner sig denne faglige læremiddelkompetence? Hvordan har de lærere, som allerede har denne kompetence tilegnet sig den? Hvordan spredes denne viden til andre kollegaer på skolerne? og hvordan arbejder skolen systematisk og strategisk med at understøtte dette? Slide 25
Kompetenceudvikling strategier og resultater Lærernes uformelle strategier: At søge og eksperimentere selv Deltagelse i netbaserede, faglige fora og websites Uformel kollegial videndeling på skolen Skolens formaliserede støtte- og videndelingsstrukturer: Kurser It-vejleder funktionen Skolebiblioteket Formaliseret forpligtende faglig videndelign (f.eks. i Fagudvalg/fagteams og gennem et forpligtigende samarbejde med de faglige vejledere) Slide 26
Skolens ressource- og vejledningsstrategi matcher ikke lærernes udfordringer Skolernes primære ressourcefunktioner på læremiddelområdet er skolebiblioteket og it-vejlederne. Begge er etableret med udgangspunkt i en almen læremiddelkompetence - og de to funktioner har indbyrdes lavet en arbejdsdeling mellem sig med udgangspunkt i en medietypologi: bog/it. Slide 27
IT vejlederfunktionen matcher ikke lærerens behov for faglig vejledning Datamaterialet er meget entydigt vedrørende hvilke opgaver it-vejlederne varetager og der er ingen forskel på svarene når man spørger lærerne, skolelederne og itvejlederne selv: En person man kan spørge når it delen softwaredelen driller. (Skoleleder) Jeg kontakter it-vejlederne, hvis der er problem med intra eller hvis koderne ikke virker eller hvis der er noget på intra som vi ikke kan finde ud af. (Lærer) Hvis en siger: jeg kan ikke få det her program til at køre, så er det it-vejledning. (It-vejleder) Slide 28
IT-vejlederne har ikke en faglig læremiddelkompetence Det er et spørgsmål om en it-vejleder har den fagfaglige viden om de særlige hjemmesider som er gode i et fag. (Lærer) Jeg tror ikke man opfatter it-vejlederne som nogen som skal vejlede vedrørende det faglige. (Lærer) Engelsklæreren er langt bedre til at vurdere det pædagogiske og det faglige indhold i et engelskprogram. Vi kan se om det kan køre på maskinerne, om det er kompatibelt med det vi har i forvejen og det ikke dør. (itvejleder) Slide 29
Skolebiblioteket en institution hvis legitimitet er udfordret af nye digitale læremidler Det er meget sværere at være bibliotekar nu end for 20 år siden men især inden for de sidste 6-8 år. F.eks. har vi problemer på vores materialeudvalgsmøder, når vi sidder skolebibliotekarerne i kommunen, fordi der har vi været vant til at anmelde bøger og det gør vi stadigvæk, og det har vi meget ud af, men anmelde it-baserede materialer, det er vanskeligt. Problemet er at det ikke kun en kompetence, der skal flere forskellige kompetencer til. Og det betyder at det tager meget længere tid. Jeg kan gå ind og se på et eller andet program og så kan jeg bedømme nogle ting, men der er andre ting, noget fagligt for eksempel, i andre fag jeg ikke har - som jeg ikke kan bedømme og der er jeg så nødt til at have en kollega til at se på det, inden jeg kan sige god for det her program som helhed, ikke også? Det er simpelthen så stort. (Skolebibliotekar) Slide 30
Skolebiblioteket er til bøger Skolebibliotekarerne udtaler selv at de mangler de nødvendige kompetencer og en af årsagerne er, at skolebiblioteket som institution i vid udstrækning stadig er til bøger : Biblioteket har mest bøger og it-materialerne ligger mest hos it-vejlederne, så det holder vi os udenfor her på skolen. Interviewer: Håber du det bliver ved med at være sådan?. Hvis jeg skal svare ærlig, så JA! Interviewer: Hvorfor?. Fordi det er det, jeg brænder for, alt det der it, det er noget jeg er nødt til, men jeg synes ikke det er sjovt på samme måde som at gå ned i bøgerne og filmene. DET synes jeg er sjovt, det andet er bare et nødvendigt onde. (Skolebibliotekar) Slide 31
En institution i krise Man bør ophæve skellet mellem it og bøger. For mig er det bare medier. Her er det alt for biblioteksagtigt. (Skoleleder) Vores bibliotek ER et bibliotek, det er ikke et pædagogisk servicecenter det er som vi husker biblioteket fra vi var børn. Det er vanskeligt at få bibliotekaren til at indse at biblioteket også kunne låne andet ud end bøger. (Skoleleder) Jeg kunne godt tænke mig at der blev afsat af nogle af midlerne til andre ting. I bibliotekarens hoved er udlån noget, man kan bladre i. Det har været en kamp blot at få et Smartboard op på biblioteket. (Skoleleder) Vi har en meget traditionel tænkning omkring anvendelse af vores skolebiblioteker. Og det her med videnssøgning, som er den måde vi søgte viden på 10-15 år siden. Vi har ingen progressiv til anvendelse af skolebiblioteket. (Skoleleder) Vi er en skole hvor der er meget fokus på bogen. Vi har et stort bibliotek, men skolebiblioteket er faktisk en barriere for en øget integration af it. (Skoleleder) Slide 32
Skolebiblioteket som læringscenter - en problematisk strategi Undersøgelsen afdækker to hovedårsager til, at strategien med at bygge et pædagogisk servicecenter/læringscenter op omkring skolebibliotekarerne og it-vejlederne ikke virker. 1) Den stærke faglige identitet, der er knyttet til arbejdet som skolebibliotekar. 2) Det pædagogiske servicecenter integrerer to (eller flere funktioner) som begge bygger på en almen læremiddelkompetencer - mens lærerne efterspørger faglige læremiddelkompetencer Slide 33
Kompetenceudvikling strategier og resultater Lærernes uformelle strategier: At søge og eksperimentere selv Deltagelse i netbaserede, faglige fora og websites Uformel kollegial videndeling på skolen Skolens formaliserede støtte- og videndelingsstrukturer: Kurser It-vejleder funktionen Skolebiblioteket Formaliseret forpligtende faglig videndelign (f.eks. i Fagudvalg/fagteams og gennem et forpligtigende samarbejde med de faglige vejledere) Slide 34
Formaliseret og forpligtende kollegial faglig videndeling - en mangelvare i danske skoler Den kollegiale faglige videndeling er på mange skoler ikke sat i formelle og forpligtende rammer. Mange lærere undlader at opsøge den viden, som findes hos mere kompetente fagkollegaer. Der tegner sig et billede af, at alle former for formaliseret og forpligtigende faglig videndeling i skolens fag i disse år står svagt i den danske folkeskole. Fagudvalg (fagteams) er på mange skoler ikke prioriteret af ledelser og lærere på en måde, så de i dag kan løfte denne videndelingsopgave. Slide 35
Formaliseret og forpligtende kollegial faglig videndeling - en mangelvare i danske skoler Det samme gælder de faglige vejledningsfunktioner. Mange skoler har ikke formaliseret et forpligtende samarbejde mellem for eksempel de faglige vejledere og resten af underviserne inden for samme faggruppe. Slide 36
En skolekultur, som har nedprioriteret skolens kerneydelse: undervisning i fag Spørger man lærerne, ser det ud som om, at skolens kerneydelse undervisning i fagene i de senere år har været nedprioriteret i forhold til andre indsatsområder. I et historisk perspektiv fortæller flere lærere for eksempel om en skole, som for 15 år siden i langt højere grad havde fokus på fagene, og hvor fagudvalgene havde større betydning. En skoleleder siger om fagteams: Vi har droppet fagteams, fordi fagteams er små oaser, som hylder egen faglighed, her pudser lærerne deres fjer (Christiansen (red.) (2012) Slide 37
En skolekultur, som har nedprioriteret skolens kerneydelse: undervisning i fag Ser man alene på: Hvilke typer af samarbejde, som lærerne er forpligtiget til at prioritere, På skoleledelsernes forventningsstrukturer til lærernes arbejde På danske kommuners valg af indsatsområder, Så tegner der sig et billede af en skolekultur, hvor det fagfaglige samarbejde ikke har samme opmærksomhed fra ledelsesside som andre af skolens sammenknytningsstrategier. Slide 38
Skolens sammenknytningsstrategier Skolelederne gør et stort arbejde for at binde deres skole sammen. To forskellige strategier: At binde skolen sammen på tværs : gennem fælles projekter som LP projektet, Cooperative Learning eller gennem samarbejde i årgangsteam på tværs af fag. At binde skolen sammen på langs : gennem skolens fag og faglige teams/fagudvalg Skoleledelser på alle niveauer har de sidste 15 år prioriteret den tværgående strategi. Slide 39
Konsekvenser af en skolekultur som har nedprioriteret skolens fag Skolens kerneydelse varetages ikke organisatorisk men bliver (fortsat) et anliggende for den enkelte lærere og dennes professionsfaglighed. Skolens formål ( 1. Folkeskolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder ) ses ikke som et mål for organisationen skole men et mål for den enkelte lærers arbejde. Slide 40
To syn på skolen som organisation: Lærer-elev relationsmodellen og Virksomhedsmodellen Elev Lærer Elevens læring afhænger af lærers professionsfaglighed Elevgruppe Skole Elevgruppens læring afhænger af den professionsfaglighed som skolen samlet besidder Slide 41
Digital forandringsledelse: IT i fagene et organisatorisk forandringsperspektiv At pejle mod et mål om at alle skolens lærere skal kunne integrere it i deres fag med udgangspunkt i et opdateret fagsyn repræsenteret af Fælles mål. At se den tredje bølge af IT integration i skolen: IT-fagdidaktik, i et organisatorisk perspektiv, hvor viden om IT fagdidaktik er distribueret mellem skolens lærere og at en lærergruppe i et fag har et fælles ansvar for at indløse skolens formål knyttet til gruppens fag/fagområder. Strategisk at forholde sig til dette syn på skolen og som leder at facilitere en innovations -og implementeringsproces med alle deltagere, hvor: A) Lærernes arbejde (opgaver, ansvar, videndeling, samarbejde) organiseres på nye måder når det gælder integration af IT i fagene. B) Skolens støttefunktioner organiseres på nye måder Slide 42
Slide 43 Pause frem til kl. 10.30
Program 9.00 9.15: Dagens program 9.15 10.15: Oplæg: Når nye teknologier udfordrer, fag, skole og skolens interne funktionsydelser. 10.15 10.30: Pause 10.30 10.50: Introduktion til Stanford Universitys Design Thinking - metode 10.50 12.00: Deltagerne udvikler prototyper for en ændret skolebiblioteksfunktion på eget skolebibliotek/læringscenter mv. med udgangspunkt i en design thinking metode. Design Thinking proces: 10.50 11.00: Fase 1: Empathize 11.00 11.10: Fase 2: Define 11.10 11.20: Fase 3: Ideate 11.20 11.35: Fase 4: Prototype 11. 35 12.00: Fase 5:Test Slide 44
Design Thinking en måde at arbejde med innovation på din skole Stanfords 5 fasede innovationsmodel:
Slide 46 Prototyping og rapid prototyping en måde at undgå fejlslagne ressourcekrævende projekter
Prototype En prototype er en tidlig udgave eller model, som er udviklet til at afprøve et koncept eller en proces. En visual prototype kan visualisere, beskrive, simulere hvordan en given proces vil kunne foregå, men er ikke funktionsduelig. En funktionsduelig prototype kan demonstrere en proces eller dele af en proces I praksis. Slide 47
Prototype udviklingsmetoder Konstruktion af visuelle prototyper kan f.eks. tage afsæt i metoder som: Brainstorm Scenarier Skitser Funktionelle prototyper er f.eks.: Brugerafprøvning af materialer (læremidler) før egentlig undervisningsbrug Rollespil med brugere af scenarier for potentiel undervisning Afprøvning af delaktiviteter (delvis pilottest) Slide 48
Rapid prototyping Rapid prototyping er en proces, hvor man hurtigt udvikler og evaluerer en eller flere prototyper med henblik på tidligt i processen at kunne evaluere og justere dem. Et eksempel på rapid prototyping: http://marshmallowchallenge.com/welcome.html Slide 49
Design Thinking en måde at arbejde med innovation på din skole Stanfords 5 fasede innovationsmodel:
Fase 1: Empathize (undersøg problemstilingen) 6 min. Diskuter status på jeres egen skole i relation til den diagnose der blev stillet vedr. skolens støttefunktioner på læremiddelområdet: Er det en korrekt diagnose at Folkeskolen på ledelsesniveau har nedprioriteret skolens fag de sidste 15 år til fordel for andre sammenknytningsstrategier? (I DK, i jeres kommune, på jeres skole) Er det en korrekt diagnose at IT vejleder funktionen og Skolebiblioteksfunktionen på jeres skole har svært ved at håndtere udfordringen vedr den tredje it-integrationsbølge i skolen: it i fagene. Er det en korrekt diagnose at formaliseret forpligtende faglig videndeling ikke er det bærende organisationsprincip for skolen som organisation?
Fase 2: Define (14 min) Definer udfordringen på jeres skoler når det gælder jeres nuværende skolebiblioteksfunktion/læringscenter Proces: Hver deltager beskriver meget kort den største udfordring på sin skole. (1 min pr deltager i alt maks 5 min) De andre deltagere spørger ind til / kommenterer kritisk/konstruktivt udfordringen. (grædefasen.) (3 min) Hver deltager får evt mulighed for at gen beskrive sin udfordring (kort) (2min) Når alle har fremlagt sin udfordring (og fået respons) prioriterer gruppen den vigtigste udfordring dvs vælger den udfordring gruppen vil arbejde videre med. (4 min)
Fase 3: Ideate (idegenerering) (10 min) Proces: Lav en hurtig brainstorm vedr ideer til tiltag på jeres skoler, som kan medvirke til at løse den beskrevne udfordring. (Valg af tiltag afspejler jeres forandringsteori) (3 min.) Diskuter ideerne i forhold til: Er ideerne legitime, realiserbare og effektive. (4 min) Udvælg den/de ideer I mener bedst kan realiseres på jeres skoler. (3 min)
Fase 4: Prototyping (15 min.) Proces: Lav en visuel prototype af jeres ide. Dvs formuler et scenarie, eller en fortælling, eller en model, eller en forløbsplan eller en tegning som kan indgå i formidlingen af jeres ide. Lav en pitch hvor I på 2-3 min. mundtligt kan fremlægge jeres ide for resten af holdet med henblik på respons. (Inddrag visualiseringen i jeres pitch) Beslut hvem/hvordan I vil fremlægge jeres prototype
Fase 5: (Test) Fremlæggelse og respons Fremlæg jeres prototype og få respons fra holdet.
Referencer Christiansen, Rene B. (red.) (2012): IT og digitale læremidler i Vordingborg Kommunes skoler. Læremiddel.dk (In Press) Darsø, Lotte (2012): Innovationspædagogik. Samfundslitteratur. Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0. Akademisk forlag Gynther og Christiansen, (2010): Barrierer og potentialer for integration af IT i fagene i Folkeskolen i Slagelse Kommune. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/wpcontent/uploads/2012/07/barrierer_og_potentialer_for_integration_af_it_i_folk eskolens_fag_i_slagelse_kommune1.pdf OECD (2010): The Nature of Learning. http://www.educ.ethz.ch/pro/litll/oecdbuch.pdf The Horizon Report (2011): http://www.nmc.org/pdf/2011-horizon-report.pdf Link til d-school: http://dschool.stanford.edu/ Slide 56