HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG 1. En plan for at modvirke tendenser til segregering i institutioner og skoler. Den segregerede skole er dårlig for de tosprogede børns skoleresultater og kulturmøde og integration 2. En målrettet anvendelse af de kommunale tosprogsressourcer de skal anvendes til undervisning i dansk som andetsprog, styrket forældresamarbejde med de tosprogede forældre og udviklingsarbejder på området. De skal ikke delvist anvendes til et generelt ressourceløft på skolen. Lad et mindre antal lærere på skolen blive specialister og få et solidt timetal inden for området i stedet for at sprede ressourcen ud på mere eller mindre ufaglige tolærerordninger 3. En kraftig satsning på efteruddannelse i dansk som andetsprog og kulturmødeproblematikker. Finansiér satsningen ved at eleverne får lidt færre lektioner i en kortere overgangsperiode, mens lærerne efteruddanner sig, så de ved noget om det, de skal undervise i. Gode viljer er ikke nok de skal suppleres med faglighed 4. Kvalitetssikring. En årlig dokumentation af hvorledes henholdsvis tosprogede og etsprogede elever klarer sig i kommunens skoler fx målt på resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve og de kommende nationale tests. Resultaterne skal vise en fremgang år for år. Gør de ikke det, skal indsatsen revurderes. Hvis bestemte skoler år for år har særligt gode resultater med deres tosprogede elever, har vi måske identificeret skoler, der griber arbejdet an på en måde, som de svagere præsterende skoler kan lære af. Hvis bestemte skoler år for år har særligt dårlige resultater med deres tosprogede elever, har lærere, skoleleder, skolebestyrelse og kommunen et vigtigt emne at tale sammen om. 5. Nyttiggørelse af børnenes modersmål: Ansættelse af flere tosprogede lærere, der kan fungere som identifikationsfigurer og brobyggere samt sikre at børnenes modersmål kan bruges til noget i skolens undervisning. Stil krav om at de går i gang med en dansk læreruddannelse, hvis de ikke allerede har den. 6. Inddrage daginstitutionerne i en uddannelsestænkning: hvordan kan daginstitutionerne bidrage til tosprogede børns læring? Hvordan får vi flere tosprogede forældre til at bruge specielt fritidshjemmene? 7. En sammenhængende og intensiveret indsats for de sent ankomne tosprogede de skal bringes frem til et fagligt og sprogligt niveau, så de kan klare sig i de ordinære ungdomsuddannelser. Vi ved, at det typisk varer 4-7 år tilbuddet skal afspejle denne viden. Hellere uddannelse end langvarig bistandshjælp. Søren Hegnby sh@uuf.kk.dk www.tosprogede.kk.dk
DEN ADMINISTRATIVE POSITION Forvaltningen sikrer at politiske beslutninger sker på baggrund af faglig rådgivning Forvaltningen sikrer at politiske beslutninger er i overensstemmelse med landets love Forvaltningen implementerer politiske beslutninger Forvaltningen sikrer informationsflow mellem skoler og politikere Forvaltningen står inde for kvaliteten af det pædagogiske arbejde i skoler/institutioner i forhold til politikerne
FORKLARINGER / ANBEFALINGER Niels Egelund ud fra sammenligning med bedre resultater i Sverige: Accept af forskellighed i samfundet og skolen Modersmålets betydning Mere målrettet pædagogik (bedre lærer- og pædagoguddannelser) Peter Mortimore og OECD-teamet: Fokus på omsorg i stedet for akademiske udfordringer For lave forventninger til elever fra underprivilegerede miljøer Standarder og evalueringskultur Effektiv skole Se på modersmålets betydning Virginia Collier & Wayne Thomas: Langsigtet anvendelse af elevernes modersmål Effektiv skole med fokus på potentialet for mønsterbrydning Monitorering af uddannelsesresultater
KVALITETSSIKRING I DEN DECENTRALE FOLKESKOLE Udgangspunktet er derfor en styringsforståelse, hvor det politiske niveau fastlægger overordnede målsætninger, fælles indsatsområder samt ressourceniveauet. Skolerne har stor metodefrihed inden for de politisk udstukne rammer men skal dokumentere sine resultater. Forvaltningen understøtter skolernes arbejde og griber ind ved utilfredsstillende resultater. I denne styringsforståelse skal der gives aktørerne indsigt i og mulighed for indgriben på alle niveauer: Klasseniveau (elever og lærer) Skoleniveau (skoleleder og skolebestyrelse) Kommuneniveau (forvaltning og politikere) Uddrag af politisk indstilling i Københavns Kommune Hele indstillingen kan ses på dette link: http://www2.kk.dk/of/dagsorden.nsf/5dbfa4d192272851c125685c004492db/7fe3983e9bfdff2ac125 6f3c00320835?OpenDocument
KØBENHAVN 40.000 skolebørn 10.000 i privatskole 30.000 i folkeskole o 20.000 etsprogede børn o 10.000 tosprogede børn 65 folkeskoler højt udgiftsniveau dyr skolestruktur med mange små skoler Københavnske udfordringer det segregerede børneliv i daginstitution, skole og boligområde tosprogede elevers skoleresultater? o Københavner-PISA 13. januar
NATIONAL EVALUERING AF DA2 I FOLKESKOLEN (UC2/KLEO) Evalueringsrapportens vigtigst kritikpunkter er Lærerne mangler kompetencer til at undervise i dansk som andetsprog Kommuner og skoler mangler overblik over undervisningen De tosprogede elever henvises ikke til undervisningen efter en sagkyndig vurdering Lærere og skoler har for lave forventninger til tosprogede elevers præstationer De tosprogede elever opnår generelt ringere skoleresultater end etsprogede elever Ikke alle tosprogede elever med behov for undervisning i dansk som andetsprog får denne undervisning Skolerne bruger de tildelte ressourcer til mange andre formål end undervisning i dansk som andetsprog
NIELS EGELUND: Tosprogede og dansksprogede Har de unge funktionelle læsefærdigheder på et sådant niveau, at de er i stand til at leve op til de krav der stilles i ungdoms- og erhvervsuddannelser? 18% af alle unge har ikke disse færdigheder. 49% af de tosprogede har ikke disse færdigheder. Baseret på analyse af PISA 2001
OECD-TEAMET Manglen på lighed bekymrer os også. Sammenlignet med uddannelsessystemerne i referencelandene ser det ikke ud til, at Danmark giver sine elever en lige chance for at opnå succes. Lærerne har gode ansættelsesvilkår, og systemet har rigeligt med ressourcer. Men af en eller anden årsag har disse positive forhold alligevel ikke givet de ønskede resultater for de mindst priviligerede elever de, som kan drage størst fordel af undervisningssystemet...vi har set lærere, der helliger sig børns sociale eller følelsesmæssige problemer i stedet for at fokusere på den rolle, de er uddannet til at spille. Vi forstår denne holdning, især blandt de, der arbejder med børn fra de mest underprivilegerede familier...vi mener, at det på langt sigt er en vellykket undervisning, der vil give den mest effektive fordel for de elever, der kæmper med sociale og familiemæssige problemer. Hvis en tilsvarende holdning har udviklet sig i et eller andet omfang blandt danske undervisere, vil resultatet være skoler, der er varme, støttende steder hvor eleverne godt kan lide at komme men som har en kultur, der ikke er tilstrækkeligt intellektuelt stimulerende. Disse for lave forventninger kan meget vel gælde for tosprogede elever eller elever med baggrund i et underprivilegeret miljø, som lærerne ønsker at beskytte. Det har således direkte relevans for målet om lighed. OECD-rapport om grundskolen i Danmark 2004
Middelpræstation i læsning (PISA 2001) for indfødte elever, andengenerations indvandrerelever samt førstegenerations indvandrerelever A: Indfødte elever B: Andengenerations indvandrerelever C: præstationsforskel (A-B) D: førstegenerations indvandrerelever E: Præstationsforskel (A-D) Danmark 504 409-95 433-71 Sverige 523 485-38 450-73 Norge 510 464-46 449-61 Finland 548 Ej kendt Ej kendt 468-80 Canada 538 539 +1 511-27 England 528 510-18 456-72 OECD 506 467-39 446-60 Bearbejdet efter OECD-rapport 2004, s. 82
Integrationsministeriets tænketank i samarbejde med AKF FRAFALD FRA UNGDOMSUDDANNELSERNE Frafald fra erhvervsfaglig uddannelse i % Frafald fra gymnasial uddannelse i % Efterkommere 58,0 13,4 Indvandrere (0-5) 57,8 15,7 Indvandrere (6-12) 61,4 19,3 Danskere 32,2 8,8 Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet (Integrationsministeriet 2004)