Forskere og praktikere Palle Ørbæk AMI 20-11-2006
Videnskab og praksis Videnskab Forenkling, perspektiv analyse, modeller, distance Forklaring, bagvedliggende årsager Almen gyldighed universelle løsninger Mål på tilforladelighed Kollektiv kompetence Ny viden - Sandhed Handling - politik Kompleks virkelighed engagement, intuition Handling mod påvirkelige sammenhænge Konkret situation specifikke problem Tradition, erfaring Individuel kompetence Regler Løsninger Aftaler
Arbejdsmiljøet og arbejdsfastholdelse Samfundet: Politiske, Økonomiske, Juridiske og Sociale forhold Arbejdsmiljø Psykosocialt, fysisk, kemisk, biologisk Interventioner 6 2 1 3 4 5 Helbred Fravær Iarbejde Interventioner Andre forhold Køn, alder, familie, livsstil, uddannelse, fritid personlighed Interventioner Samfundet: Sundhedsvæsen, Rehabilitering
DET SOCIALE MILJØ SYGEADFÆRD PSYKISK STRESS HOLDNINGER SMERTE
Personen med ondt i ryggen Handikap Undviger brug Depression Ondt i ryggen Bedring Helbredelse Undvigelse Smerteoplevelse Katastrofefølelse + - Konfrontation Frygt bevægelser og/eller forværring Ingen frygt
Personen med ondt i ryggen Handikap Undviger brug Depression Ondt i ryggen Bedring Helbredelse Undvigelse Smerteoplevelse Katastrofefølelse + - Konfrontation Frygt bevægelser og/eller forværring Ingen frygt
Nogle udfordringer Agere mod de (på)virkelige sammenhænge mellem helbred, sygefravær og førtidigt arbejdsophør Operationalisere begrebet stress til forebyggende aktiviteter Tilrettelægge arbejde, som er tilgængeligt for personer med lavere arbejdsevne
Flere udfordringer Effektivt understøtte forebyggende og rehabiliterende indsatser på virksomhederne Sikre succes i samspillet mellem arbejdsgiver, medarbejder og øvrige aktører for at få de fleste til at forblive i (vende tilbage) arbejde
Yderligere udfordringer Reducere forhold i arbejdsmiljøet som leder til nedslidning og (ældre) lønmodtageres førtidige arbejdsophør Bruge og øge vores viden om positive faktorer i arbejdsmiljøet, som giver trivsel og får ældre til at fortsætte på arbejdsmarkedet
Kriterier for sammenhæng Specificitet Giver eksponeringen altid samme effekt/sygdom Har effekten/sygdommen altid samme årsag Palle Ørbæk
Kriterier for sammenhæng Overensstemmelsens styrke Eksperiment Kvasieksperiment (naturlige/intervention) Observationsundersøgelser (epidemiologi) Kohorte eller fald/referent Tværsnitsundersøgelser Faldbeskrivelser Palle Ørbæk
Kriterier for sammenhæng Forudsigelighedsformåen Kan observerede sammenhæng forudsige nye fakta Sammenhæng Foreneligt med eksisterende teori Foreneligt med eksisterende viden/erfaring biologiske sammenhæng statistiske sammenhæng eksponerings-effekt modeller Palle Ørbæk
Fysiske risikofaktorer i arbejdsmiljøet og deres betydning for ryg besvær (NRC, 2001) Risikofaktor Tunge løft (MMH) Hyppig foroverbøjning, drejning Helkropsvibrationer Nul (Antal studier) Positive (Antal studier) AF% (Range) 4 24 11-66 2 15 19-57 1 16 18-80
Arbejdsmodel nedslidning Intervention Funktionsevne Kliniske tegn Samfund socialt system Arbejde Fritid Smerte Træthed Opfattelse Arbejdsmiljø Coping Coping Kognitive faktorer Nedslidning Forværre Reparere Forløb Fravær Ophør Fasthold Fysiske ressourcer Kognitive: Fear Avoidance Self-efficacy Opståen Prognose Effekten
Sundhedsstyrelsen om screening Kende testsystemets validitet, effektivitet og prædikative værdi af testresultater? Vurdering af etiske og psykologiske konsekvenser Stigmatisering, konsekvenser for falsk positive og falsk negative? Økonomisk vurdering? Detaljerede beskrivelser af programmet herunder information af målgruppe?
Etisk råd om screening Vi mangler viden om sociale og psykiske virkninger af at deltage i screeninger Vi mangler viden om konsekvensen af falske undersøgelsesresultater Målgruppen skal kende risikoen for at få et falsk undersøgelses-resultat ved de enkelte undersøgelser og ved deltagelse i hele programmet Anbefaler at det oplyses, hvor mange man forventer indkaldt til yderligere undersøgelser
Etisk råd om screening Formålet med screeningsprogrammet bør være klart Hvor mange skal være med i screenings-programmet før én person får gavn af programmet? Hvor stor gavn af at screene i forhold til ikke at screene? Præcis information i invitationen af potentiel deltager om: formål, gavn, ulemper absolut risikoreduktion for den enkelte risici ved behandling konsekvens af ikke at behandle frivilligt og afvisning er uden konsekvenser
Arbejdsmodel nedslidning Intervention Funktionsevne Kliniske tegn Samfund socialt system Arbejde Fritid Smerte Træthed Opfattelse Arbejdsmiljø Coping Coping Kognitive faktorer Nedslidning Forværre Reparere Forløb Fravær Ophør Fasthold Fysiske ressourcer Kognitive: Fear Avoidance Self-efficacy Opståen Prognose Effekten