Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Klumme Marsvin i cyberspace i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af: Kom godt i gang Undersøg Opgave Planlæg Skriv Evaluer KOM GODT I GANG Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. FAGLIGE MÅL Eleverne præsenteres for de faglige mål for forløbet, og de får en kort præsentation af genren. Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen i overensstemmelse med Fælles mål. Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en klumme. Eleverne skal: vide, at i en klumme udtrykker en person sin egen holdning til et emne fra hverdagen vide, at en klumme som regel tager udgangspunkt i en personlig oplevelse kunne skrive en begyndelse, der præsenterer emnet og fanger læserens opmærksomhed kunne skrive eksempler, der belyser emnet kunne reflektere over emnet og give forslag til løsninger/forbedringer kunne skrive personligt, humoristisk, provokerende og lege med sproget kunne anvende billedsprog. Side 1 / 12
Om genren En klumme er en tilbagevendende, kort tekst, der bringes i en avis, et magasin eller lignende. Den er ofte skrevet af en eller flere faste skribenter. I klummen udtrykker skribenten en personlig holdning til et emne fra hverdagen. Et emne, der kan genkendes af de fleste mennesker. En klumme behandler kun ét emne, og klummen tager udgangspunkt i en konkret situation, som skribenten har oplevet, og som har rørt, provokeret eller på anden måde bevæget skribenten så meget, at hun/han føler trang til at give sin mening offentligt til kende. Skribenten fremsætter sin holdning og underbygger den med eksempler fra hverdagen. I løbet af klummen reflekterer skribenten over emnet, ser det i forskellige sammenhænge, måske fra nye vinkler og giver forslag til løsning eller forbedringer. En klumme skal gerne sætte tanker og overvejelser i gang hos læseren. En klumme er ikke det samme som et læserbrev, der primært beklager sig over et specielt emne. Klummens emne er normalt af almen interesse, og skribentens tanker og overvejelser er af en kvalitet, som kan gøre læseren klogere på emnet og evt. se det i andre og nye sammenhænge. Sproget er personligt ofte talesprogsagtigt og en smule provokerende. I en klumme er alle oplysninger sande. Se også genreplakaten for en klumme her. UNDERSØG Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på en klumme. Den skal eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. Se eksempelteksten her. Eleverne skal undersøge tekstens opbygning, sprog, formål og særlige kendetegn ved at svare på undersøgelsens spørgsmål. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt. Side 2 / 12
Eleverne kan arbejde alene, med en makker eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de vil dele med. Elevernes svar bliver automatisk opsamlet og gemt, og de kan finde deres opsamling i Min opsamling. Her har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres svar, vil det fremgå af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten og genren. Samtale om teksten og genren Når eleverne er færdige med undersøgelsen, bør klassen tale om den, og om de svar eleverne har givet på spørgsmålene. Samtalen er vigtig, for her får eleverne sammen med læreren talt om teksten og genren og får sat ord på genrekendetegn for en klumme. Samtalen giver også læreren mulighed for at sikre sig, at eleverne har fået den nødvendige forståelse for og viden om genren. Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen. Kommentarer til de enkelte spørgsmål i undersøgelsen Spørgsmålene i undersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov: Emnet Hvad er det for et emne, skribenten skriver om? Emnet er: Facebook. Hvorfor tror du, at han skriver om det emne? Klummeskribenten har bemærket og undret sig over, at Facebook i medierne bliver omtalt som farligt. Er emnet så almindeligt, at de fleste mennesker kender til det og har en mening om det? Begrund dit svar. Side 3 / 12
Emnet må siges at være særdeles alment, da rigtig mange mennesker er på Facebook i Danmark. Det er et emne, som rigtig mange har en mening om, både dem, der er på Facebook, og dem, der bevidst har valgt Facebook fra. Han vil tage til genmæle mod bekymringsindustrien, som han kalder det, og gendrive, at Facebook skulle være farlig. Opbygning Klummen har rubrikken Marsvin i cyberspace. Er det en god rubrik? Når du begrunder dit svar, kan du tænke over, om den vækker opmærksomhed og dækker indholdet. Rubrikken vil helt sikkert vække opmærksomhed. Læserne vil undre sig over, hvordan marsvin kan være i cyberspace og vil læse videre for at få svaret. Først når klummen er læst, og læserne har erfaret, at ordet marsvin er brugt som et billede, giver rubrikken mening. Og i den betydning dækker rubrikken også indholdet. Synes du, at startsætningen giver lyst til at læse klummen? Begrund dit svar Jeg kan ikke sige, jeg ikke blev advaret: Velkommen til den største tidsrøver efter børn og søvn, lød den første hilsen fra en gammel ven for mere end et år siden. Sådan lyder startsætningen. Den er direkte og overraskende og vil give lyst til at læse om, hvad det er, skribenten er blevet advaret imod. I begyndelsen bliver læseren også orienteret om, at klummens emne er Facebook, og at den skulle være farlig. Eksempler Nævn nogle af de eksempler, skribenten giver på emnet/problemet. Eksempler på, at Facebook i medierne fremstilles som værende farlig: Facebook overtræder persondataloven. Skoler må lave politik om elevernes brug af Facebook. HK udgiver pjecer om Facebook i arbejdstiden. I går i Esbjerg mødtes idéhistorikere, jurister og andre hjerner sågar til et helt seminar om det, de kaldte Facebooks muligheder, trusler og perspektiver. Hvorfor nævner han eksemplerne? Eksemplerne er med til at vise, at det er et emne, som er alment i medier og i samfundet som sådan, så det er noget vi bør forholde os til. Side 4 / 12
Holdning Hvad er klummeskribentens egne erfaringer med emnet? Skribenten er på Facebook for at finde frem til gamle venner og høre om deres nye liv. For ham og flertallet af facebookbrugere bruges der meget tid på Facebook i den første tid, hvor det har nyhedens interesse, men den stilner hurtigt af. Selv udtrykker han det sådan: Det er en uforpligtende overspringshandling og nostalgisk tidsfordriv at surfe sig vej til gamle venner og deres nye liv. De fleste af os har det med Facebook ligesom et barn, der lige har fået et marsvin og i starten skal hen og se til det hele tiden, tage det op og fodre det med gulerødder, men hvor nyhedens interesse hurtigt stilner af. I barnets tilfælde betyder det, at marsvineburet ender med at lugte af skid og våde aviser. På Facebook betyder det, at mailbakken indimellem har forstoppelse, og at man ikke nødvendigvis opdaterer sin statuslinje, hver gang man skal i Kvickly eller tager en opvask. Hvad er hans holdning til det? Hans holdning er, at Facebook for flertallet er en helt uskadelig fritidsbeskæftigelse og en overspringshandling. Facebook er bestemt ikke farlig, som bekymringsindustrien hævder. Hvor i teksten giver han udtryk for sin egen holdning? Han bygger op til at slå sin egen holdning fast ved de første gange, hvor han giver udtryk for sin holdning, at bruge flertalsformen os, som det fremgår af citaterne herunder: Facebook (er) for de fleste af os dybest set bare syvkabale med vennerne. De fleste af os har det med Facebook ligesom et barn, der lige har fået et marsvin og i starten skal hen og se til det hele tiden, tage det op og fodre det med gulerødder, men hvor nyhedens interesse hurtigt stilner af. Til allersidst i klummen slår han så sin holdning fast med denne formulering: Jeg føler mig ikke truet af Facebook og har stadig tid til både børn og søvn og har også fortsat venner ude i virkeligheden. Det er jo for fanden bare et marsvin. Skriv nogle eksempler på hans refleksioner over emnet, hans tanker og kommentarer. Eksempler fra teksten: Læg især mærke til ordet trusler. Jeg kan allerede nu høre den store sang om de onde mænd henne i Amerika, der for tid og evighed ejer alle de billeder og informationer, som du i et dristigt øjeblik har smidt på Facebook. Jeg kan også gætte mig til panderynkerne, når eksperterne med de nyeste tal har fået at vide, at to millioner danskere er på Facebook, Side 5 / 12
og at hver af os i gennemsnit skulle bruge 10 timer om ugen på det sociale netværk. Må jeg ikke bare et øjeblik slå på glasset og sige rolig nu. Det kan godt være, Facebook for nogle er en sand cyberbandit og tidsrøver, men medmindre du ligefrem har planer om at lave en Facebook-gruppe med navnet Idioter, der har en fest med at afsløre deres kontonumre, er Facebook for de fleste af os dybest set bare syvkabale med vennerne. Slutning Hvordan slutter skribenten klummen af? Han slutter af med en konklusion, hvor han slår sin egen holdning fast og giver de bekymrede et lille hip med ordene: Det er jo for fanden bare et marsvin. Hvordan synes du, den slutning virker? Det virker som et klimaks, han har lagt op til gennem sine kommentarer i klummen. Læseren får slået fast, at det for ham er en uskadelig fritidsbeskæftigelse, der ikke har nogen betydning for hans liv og tilværelse med familie, venner og arbejde, og han får manet i jorden, at Facebook er noget, man skal være bange for. Og så får de bekymrede lige en lille overbærende bemærkning med til sidst. Sprog Giv eksempler på: at klummen er skrevet i jegform. Allerede i startsætningen er det første eksempel på brug af jegform: Jeg kan ikke sige, jeg ikke blev advaret, og der er mange flere i klummen. at sproget i klummen er personligt og talesprogsagtigt. At sproget i klummen er personligt og talesprogsagtigt viser sig i brugen af adverbier som bare, jo, sågar, desværre, og i udtryk som de onde mænd henne i Amerika, ude i virkeligheden, idioter der har en fest med at afsløre deres kontonumre og i talemådelignende udsagn som holde tråd i, slå på glasset, krydset min vej, fælden klappede, brug af bandeordene for fanden da og lugte af skid og de hjemmelavede ord bekymringsindustrien og cyberbandit. at skribenten bruger billedsprog. Allerede i rubrikken møder vi ordet marsvin, som skribenten bruger billedligt. Billedet med marsvinet dukker op igen i sammenligningen som et barn, der har fået et marsvin og i Side 6 / 12
slutsætningen det er da for fanden bare et marsvin. Andre billeder er mailbakken har fået forstoppelse og Facebook er for de fleste bare syvkabale med vennerne. Klummeskribenten leger med sproget. Leg med sproget er et vigtigt element i en klumme. I en klumme kan skribenten udfolde sig sprogligt og lege med ordene ved at bruge humoristiske ordspil, skæve vendinger, hjemmelavede ord og udtryk og sproglige billeder. Hvordan synes du, at tonen i teksten er? Begrund med eksempler fra teksten. Tonen er let ironisk og mildt overbærende med udtryk som de onde mænd, ude i virkeligheden, henne i Amerika, det er jo for fanden da bare et marsvin. Skribenten synes bestemt ikke, at Facebook er noget at blæse op til at være farligt. Modtager Hvem er klummens modtager? Begrund dit svar. Modtagerne er avisens læsere, og især de læsere der har interesse for Facebook, så modtagergruppen er stor. Giv eksempler på, at skribenten henvender sig direkte til læseren, og forklar hvorfor han gør det. Et par steder i klummen henvender skribenten sig direkte til læseren, fx læg især mærke til ordet trusler, og må jeg ikke bare et øjeblik slå på glasset og sige rolig nu. Og i udtrykket medmindre du... Den direkte henvendelse engagerer læseren. Formål Hvad er skribentens formål med klummen? Formålet med klummen er at få folk til at se, at Facebook for de fleste er en harmløs fritidsbeskæftigelse og måske at få bekymringsindustrien til at overveje, om den ikke skyder over målet. En klummeskribent vil gerne sætte tanker og overvejelser i gang om det aktuelle emne hos læseren. Synes du, at det lykkes i denne klumme? Begrund dit svar. Tonen og stilen i klummen vil sikkert tiltale læserne, som nok vil smågrine undervejs i læsningen af de bekymrede mennesker, der holder konferencer om Facebooks trusler og laver forbud mod brug af Facebook på skolen og arbejdspladser. Så læserne vil sikkert overveje med. Afrund samtalen med at lade eleverne sætte ord på, hvilke genretræk de skal opfylde, når de skriver en klumme. Brug evt. genreplakaten for en klumme. Elevernes genreplakat ligger, så der er adgang til den fra Side 7 / 12
samtlige sider i forløbet, mens læreren har adgang til den fra infoboksen i mosaikken. Se også genreplakaten for en klumme her. SPROGKASSEN Sprogforløb, der kan bruges i forbindelse med forløbet om klumme: Beskrivende sprog Ordforråd 2 Div. forløb fra Sætninger og Ord og betydning OPGAVE Gennem arbejdet med eksempelteksten og den efterfølgende samtale er eleverne blevet klar til selv at planlægge og skrive en klumme. Sådan lyder opgaven i elevdelen: Skriv en klumme om piercing eller tatoveringer. Giv din klumme en rubrik. Side 8 / 12
Når opgaven præsenteres for eleverne, kan der tales om: den genre eleverne skal skrive i hvilken skriverrolle eleverne skal have hvad formålet med teksten er hvem, der skal være modtager af teksten hvor teksten skal bringes hvilke krav opgaven stiller. PLANLÆG Inden eleverne går i gang med at skrive deres klumme, skal de planlægge den. Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten: A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive en klumme. Ved at svare på spørgsmålene i assistenten, får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres klumme. Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at de får opfyldt genrekendetegnene for en klumme. Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet. Planlægningsassistenten er en del af forløbet, så elever, der vælger assistenten, skal blot klikke Næste. B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for en klumme og evt. tankekortet til at planlægge hvad og hvordan, de vil skrive. Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge. Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonferencer med nogle af eleverne. Side 9 / 12
SKRIV Eleverne er nu klar til at skrive deres klumme. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv. 1) Åbn skrivemål Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iskriv lavet skrivemål til hver genre. Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen. Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav. Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal sættes særligt fokus på. Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for en klumme her. 2) Åbn skriveprogram Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer. Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever. Før eleverne gør klar til at udgive deres klummer, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme. Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige. 3) Se guide til layout Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes, når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren. 4) Upload din tekst Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload Side 10 / 12
sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i deres tekst, skal de huske først at gemme ændringerne lokalt, og dernæst skal de uploade den nye version af teksten. Elever, der har behov for hjælp til upload, kan klikke en kort instruktion frem på siden. EVALUER Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en anden til at evaluere den. Gennem iskriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere klassekammerater. De valgte elever vil modtage en notifikation øverst på deres startside. Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu lægge sidste hånd på sin tekst. Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv. LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelse og evt. give karakterer for dem, er der i iskriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her. I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver genre og opgave i iskriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave, og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold med. Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særlig opmærksom på i sit arbejde med skriftlig dansk. Side 11 / 12
SKRIVEMÅL - klumme Skriv en rubrik, der skaber opmærksomhed og dækker indholdet i klummen. Skriv i jegform. Tag udgangspunkt i en konkret situation. Præsenter dit emne. Skriv eksempler, der belyser emnet. Skriv dine tanker og refleksioner omkring emnet. Skriv personligt gerne provokerende og humoristisk. Slut af med en sammenfatning, løsning eller morale. Skrivemål, du altid skal opfylde: Del teksten i passende afsnit. Varier dit ordvalg. Varier din sætningsopbygning. Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx Retskrivningsordbogen på www.dsn.dk Side 12 / 12
Genrekendetegn KLUMME Formål At udtrykke sin mening om et emne, der optager skribenten, og få læseren til at tænke over emnet. Opbygning og kendetegn Begyndelsen skal fange læserens opmærksomhed. Klummen tager udgangspunkt i en konkret situation, som skribenten har oplevet. Emnet præsenteres og beskrives. Skribenten fremsætter sin holdning og underbygger den med eksempler fra hverdagen. Skribenten kommenterer eksemplerne og reflekterer over emnet. Klummen slutter af med at give en løsning på emnet og/eller en konklusion. En klumme skal sætte tanker og overvejelser i gang hos læseren. Sprog Tydelig jegfortæller. Brug af scener til at anskueliggøre emnet. Sproget er personligt og ofte talesprogsagtigt. Tonen må gerne være skarp, humoristisk og provokerende, men ordentlig. Evt. sproglige billeder og talemåder. Jeg MENER En klumme er en tilbagevendende, kort tekst i en avis eller et magasin, ofte skrevet af den samme skribent. I teksten udtrykker skribenten i en personlig form sin holdning til et emne fra hverdagen. Alinea
Marsvin i cyberspace Dagens klummeskribent, Lars Daneskov, funderer over Facebook»Jeg føler mig ikke truet af Facebook og har stadig tid til både børn og søvn.«jeg kan ikke sige, jeg ikke blev advaret: Velkommen til den største tidsrøver efter børn og søvn, lød den første hilsen fra en gammel ven for mere end et år siden. Sekundet senere klappede fælden. Jeg var kommet på Facebook. Jeg gjorde det naivt og i al uskyldighed for at holde tråd i gamle venner, kolleger og folk, jeg har krydset vej med. Nu forstår jeg, at Facebook er farlig. Facebook overtræder persondata loven. Skoler må lave politik om elevernes brug af Facebook. HK udgiver pjecer om Facebook i arbejdstiden. I går i Esbjerg mødtes idéhistorikere, jurister og andre hjerner sågar til et helt seminar om det, de kaldte Facebooks muligheder, trusler og perspektiver. Læg især mærke til ordet trusler. Jeg kan allerede nu høre den store sang om de onde mænd ovre i Amerika, der for tid og evighed ejer alle de billeder og informationer, som du i et dristigt øjeblik har smidt på Facebook. Jeg kan også gætte mig til panderynkerne, når eksperterne med de nyeste tal har fået at vide, at to millioner danskere er på Facebook, og at hver af os i gennemsnit skulle bruge 10 timer om ugen på det sociale netværk. Må jeg ikke bare et øjeblik slå på glasset og sige rolig nu. Det kan godt være, Facebook for nogle er en sand cyberbandit og tidsrøver, men medmindre du ligefrem har planer om at lave en Facebook-gruppe med navnet Idioter, der har en fest med at afsløre deres kontonumre, er Facebook for de fleste af os dybest set bare syvkabale med vennerne. Det er en uforpligtende overspringshandling og nostalgisk tidsfordriv at surfe sig vej til gamle venner og deres nye liv. De fleste af os har det med Facebook ligesom et barn, der lige har fået et marsvin og i starten skal hen og se til det hele tiden, tage det op og fodre det med gulerødder, men hvor nyhedens interesse hurtigt stilner af. I barnets tilfælde betyder det, at marsvineburet ender med at lugte af skid og våde aviser. På Facebook betyder det, at mailbakken indimellem har forstoppelse, og at man ikke nødvendigvis opdaterer sin statuslinje, hver gang man skal i Kvickly eller tager en opvask. Derfor må jeg desværre skuffe hele bekymringsindustrien: Jeg føler mig ikke truet af Facebook og har stadig tid til både børn og søvn og har også fortsat venner ude i virkeligheden. Det er jo for fanden bare et marsvin. KLUMME 1:1 Alinea Af: Lars Daneskov / metroxpress.dk / 9. september 2009
VURDERING Elevens navn DATO Opgave Samlet karakter Fremragende Fremragende Fortrinligt Godt Jævnt Tilstrækkeligt Utilstrækkeligt Ingen eller få uvæsentlige fejl Mindre væsentlige mangler En del mangler Adskillige væsentlige mangler Minimalt acceptabelt Uacceptabel besvarelse KARAKTER 12 10 7 4 2 00/-3 VURDERING AF INDHOLD Lærerens bemærkninger Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering Genrekravene er opfyldt Indholdet er struktureret korrekt og hensigtsmæssigt Indholdet er relevant og tilstrækkeligt Sproget er forståeligt entydigt og varieret Retstavning og tegnsætning VURDERING AF LAYOUT/ORDEN Besvarelsens grafiske opsætning fx margen, afsnitsinddeling, skrifttype og størrelse m.m. Passende layout til genren fx spalter m.m.