Sønderborg Kommune Virkemiddelkatalog Opslagværk tillæg til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S
INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 OVERSIGT OVER FYSISKE VIRKEMIDLER 8 3 FYSISKE VIRKEMIDLER 13 3.1 Visuelle virkemidler 13 3.1.1 Belægning 14 3.1.2 Beplantning 14 3.1.3 Belysning 15 3.1.4 Vejudstyr og facader 16 3.2 Skiltning 16 3.2.1 Lokal hastighedsbegrænsning 17 3.2.2 Variable tavler 17 3.2.3 Byzonetavler 18 3.2.4 Advarselstavler 19 3.2.5 Vigepligtstavler 20 3.2.6 Kant- og baggrundsafmærkning 20 3.2.7 Vejvisning 21 3.3 Hastighedsdæmpende foranstaltninger 22 3.3.1 Forvarslinger 23 3.3.2 Indsnævringer 24 3.3.3 Bump 25 3.3.4 Hævede (kryds-)flader 26 3.3.5 Heller og forsætninger (chikaner) 26 3.4 Kryds-, stræknings- og kurveombygning 28 3.4.1 Signalkryds 28 3.4.2 Rundkørsler 29 3.4.3 Kanalisering af prioriterede kryds 30 3.4.4 Vejlukninger / ensretninger 31 3.4.5 Strækningsombygning 32 3.4.6 Kurver 33 3.5 Afmærkning 33 3.5.1 Længdeafmærkning 34 3.5.2 Tværafmærkning 35 3.5.3 Tekst og symboler 38 3.5.4 Flader 39 3.6 Virkemidler for lette trafikanter 40 3.6.1 Cykelsti 40 3.6.2 Cykelbane/cykelstrimmel 41 3.6.3 Krydsning/sammenfletning mellem sti og vej 42 3.6.4 Fortov 44 3.7 Drift og vedligeholdelse 44 3.7.1 Rabatopfyldning 45 3.7.2 Afmærkning 45 3.7.3 Generel vedligeholdelse af vejareal, vejudstyr og udenomsarealer 46 3.8 Øvrige virkemidler 47 3.8.1 Byporte 47 Sønderborg Kommune 2009 3
3.8.2 Shared Spaces 48 4 OMRÅDESPECIFIKKE VIRKEMIDLER 50 4.1 Hastighedszoner 50 4.2 Opholds- og legeområder 51 4.3 Pladser og torve 52 5 ANDRE VIRKEMIDLER 53 5.1 Kampagner 53 5.2 Undervisning / skolepolitikker 54 5.3 Information 54 5.4 Kontrol 54 6 UDVALGTE EKSEMPLER 55 6.1 Virkemidler på strækninger i åbent land 55 6.1.1 Smalle veje 55 6.2 Virkemidler på strækninger i bymæssig bebyggelse 56 6.2.1 Byporte 56 6.2.2 Trafiksikkerhed ved busstoppesteder 59 6.2.3 Trafiksikkerhed for cyklister under trange vejforhold 59 6.3 Virkemidler i kryds i bymæssig bebyggelse 60 6.3.1 Overkørsler i små prioriterede kryds 60 6.3.2 Støttehelle for lette trafikanter 60 6.4 Virkemidler i kurver i åbent land 61 7 RELEVANTE LINKS 65 4 Sønderborg Kommune 2009
1 INDLEDNING Sønderborg Kommune har besluttet at udarbejde et virkemiddelkatalog som tillæg til trafiksikkerhedsplanen. Virkemiddelkataloget indeholder en oversigt over hvilke generelle fysiske virkemidler kommunen kan arbejde med til løsning af forskellige trafiksikkerhedsproblemer. Derudover omfatter kataloget et forslag til hvilke andre tiltag, der kan iværksættes som en del af kommunens trafiksikkerhedsarbejde fx kampagner. Kataloget kan anvendes som inspiration til løsning af forskellige trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger. Ønskes et bestemt virkemiddel etableret i kommunen skal regler for virkemidlets brug og etablering undersøges nærmere ved at bruge henvisningerne til bekendtgørelser og vejregler, der står listet i de grå kasser med overskriften Yderligere oplysninger. Virkemiddelkataloget tager udgangspunkt i at kategorisere de fysiske virkemidler efter følgende: Virkemidler i åbent land og virkemidler i bymæssig bebyggelse Virkemidler efter vejkategori Opdeles på trafikvej/gennemfartsvej*, fordelingsvej, lokalvej samt sti Virkemidler efter vejudformning Opdeles på strækning, kryds og kurve * I kataloget bruges generelt betegnelsen trafikveje for overordnede veje både i bymæssig bebyggelse og i åbent land. Kataloget beskriver indledningsvist ved hvert virkemiddel, der ikke er alment gældende, anvendelsen af virkemidlet. Dette gøres dels ud fra kategoriseringen, dels ud fra virkemidlets fordele og ulemper. Til beskrivelse af virkemidlets brug anvendes følgende figur med afkrydsning i de felter, hvor virkemidlet primært kan anvendes. Der er lavet en lille figur som anvendes i de pågældende afsnit. Sønderborg Kommune 2009 5
Figur 1 Kategorisering af virkemidlets anvendelse. Den lille figur anvendes i de pågældende afsnit. For hvert af virkemidlerne er der udarbejdet et groft anlægsskøn, baseret på generelle erfaringer med prisniveauet for den enkelte type forslag. I anlægsskønnet er ikke indregnet omkostninger i forbindelse med projektering, opmåling, tilsyn og arealerhvervelse. Anlægsskønnene må kun betragtes som vejledende, idet der ikke er foretaget nogen egentlig projektering på de enkelte forslag. Desuden er anlægsprisen stærkt afhængig af bl.a. geotekniske forhold, materialevalg, om der benyttes egen entreprenørafdeling eller eksterne entreprenører osv. Alle priser er ekskl. moms, med udgangspunkt i prisniveau år 2007. Kataloget omfatter følgende virkemidler: Fysiske virkemidler Visuelle virkemidler Skiltning Hastighedsdæmpende foranstaltninger Kryds-, stræknings- og kurveombygning Afmærkning Virkemidler for lette trafikanter Drift og vedligeholdelse Øvrige virkemidler Områdespecifikke virkemidler Hastighedszoner Opholds- og legeområder Pladser og torve Holdnings- og adfærdsbaserede virkemidler Kampagner Undervisning / skolepolitikker Information Kontrol 6 Sønderborg Kommune 2009
Indledningsvist tager kataloget udgangspunkt i en tabeloversigt med trafikale problemstillinger og de virkemidler, der kan anvendes til løsning af problemstillingen. I den viste tabel er der henvist til afsnittet med den overordnede præsentation af virkemidlet. Til sidst i kataloget er listet relevante links, hvor der kan findes yderligere informationer om trafiksikkerhed og trafiksikre løsninger samt bl.a. effekter af forskellige trafiksikkerhedsløsninger. Sønderborg Kommune 2009 7
2 OVERSIGT OVER FYSISKE VIRKEMIDLER Følgende oversigt kan anvendes som opslagsværk for en given trafiksikkerhedsmæssig problemstilling. I kolonnen Virkemiddel er henvist til den overordnede præstation af virkemidlet i kataloget. En stjerne(*)-markering henviser til, at der er præsenteret et udvalgt eksempel i afsnit 6. I = strækning, X = kryds, C = kurve Fordelingsvej Trafiksikkerheds-problem Virkemiddel Trafikvej Lokalvej Stinet By Land By Land By Land By Land Høj hastighed Skiltning (C55) (Afsnit 3.2.1) Bump (Afsnit 3.3.3) Hævet (kryds- ) flade (Afsnit 3.3.4) Forsætning af kørebane (Afsnit 3.3.5) Indsnævring af kørebane (Afsnit 3.3.2) Forbedret sidehældning (Afsnit 3.4.6) Signalkryds (Afsnit 3.4.1) Rundkørsel (Afsnit 3.4.2) Byporte (Afsnit 3.8.1) Placering af Byzonetavler (Afsnit 3.2.3) Fartviser (stationær/mobil) IXC IXC IXC IXC IXC IXC I I I IX IX IX IX IX IX IX IX IX IX IX IX IX IX IX C C* C C* C C* X X X X X X X X I* I* I* I I I IX (X) IX (X) IX 8 Sønderborg Kommune 2009
I = strækning, X = kryds, C = kurve Fordelingsvej Trafiksikkerheds-problem Virkemiddel Trafikvej Lokalvej Stinet By Land By Land By Land By Land (Afsnit 3.2.2) Skiltning (C55) (Afsnit 3.2.1) Skiltning (Atavler) (Afsnit 3.2.4) Skiltning (Btavler) (Afsnit 3.2.5) Generel vedligeholdelse (Afsnit 3.7) Dårlige oversigtsforhold Vejafmærkning (spærrelinier) (Afsnit 3.5) IXC IXC IXC IXC IXC IXC IXC IXC IXC X X X IXC IXC IXC IXC IXC IXC IXC IXC IC IC IC IC IC IC Farligt kryds Skiltning (C55) (Afsnit 3.2.1) Skiltning (Atavler) (Afsnit 3.2.4) Skiltning (Btavler) (Afsnit 3.2.5) Tværafmærkning (Afsnit 3.5.2) Signalanlæg (Afsnit 3.4.1) Rundkørsel (Afsnit 3.4.2) Kanalisering (Afsnit 3.4.3) X X X X X X X X X X X X X X X X X X X IX X IX X (IX) (X) I X X X X (X) (X) X X X X (X) (X) Vejlukning (Afsnit 3.4.4) IX (IX) Tekst og symboler på kø- X X X X X X Sønderborg Kommune 2009 9
I = strækning, X = kryds, C = kurve Fordelingsvej Trafiksikkerheds-problem Virkemiddel Trafikvej Lokalvej Stinet By Land By Land By Land By Land rebanen (A11) (Afsnit 3.5.3) Beplantning (Afsnit 3.1.2) Generel vedligeholdelse (Afsnit 3.7) X X X X X X X X X X X X X X X X Meget gennemfartstrafik Skiltning (vejvisning) (Afsnit 3.2.7) Skiltning (Ctavler) Bump (Afsnit 3.3.3) Hævet (kryds- ) flade (Afsnit 3.3.4) Forsætning af kørebane (Afsnit 3.3.5) X X X X X X X X X X X X (I) (I) I I (X) (X) X X I I I I Indsnævring af kørebane (Afsnit 3.3.2) I I Ensretning (Afsnit 3.4.4) (I) (I) I (I) Vejlukning (Afsnit 3.4.4) I I Skolevej Skiltning (C55) (Afsnit 3.2.1) I I I I I I Skiltning (Variable tavler) (Afsnit 3.2.2) Skiltning (Atavler) (Afsnit 3.2.4) I I I I Cykelsti IC IC IC IC IC IC IC IC 10 Sønderborg Kommune 2009
I = strækning, X = kryds, C = kurve Fordelingsvej Trafiksikkerheds-problem Virkemiddel Trafikvej Lokalvej Stinet By Land By Land By Land By Land (Afsnit 3.6.1) Cykelbane/- strimmel (Afsnit 3.6.2) Fortov (Afsnit 3.6.4) Tekst og symboler på kørebanen (A22) (Afsnit 3.5.3) Hastighedsbegrænsende foranstaltninger (Afsnit 3.3) IC IC IC* IC IC* IC IXC IXC IXC IXC IXC (IXC) IX IX IX IX IX IX IX IX IX IX Smalle veje Skiltning (C55) (Afsnit 3.2.1) Skiltning (Atavler) (Afsnit 3.2.4) Længdeafmærkning (Afsnit 3.5.1) Strækningsombygning (Afsnit 3.4.5) Tekst og symboler på kørebanen (A43) (Afsnit 3.5.3) Generel vedligeholdelse (rabatopfyldning) (Afsnit 3.7.1) I I I I I I I I I* I I* I I I I I I I I I IX IX IX IX Tung trafik Skiltning (vejvisning) (Afsnit 3.2.7) X X X X X X Sønderborg Kommune 2009 11
I = strækning, X = kryds, C = kurve Fordelingsvej Trafiksikkerheds-problem Virkemiddel Trafikvej Lokalvej Stinet By Land By Land By Land By Land IX IX IX IX IX IX Skiltning (Ctavler) Fartdæmpning (Afsnit 3.3) I(X) I(X) Mange lette trafikanter Skiltning (Atavler) (Afsnit 3.2.4) Cykelsti (Afsnit 3.6.1) Cykelbane/- strimmel (Afsnit 3.6.2) Fortov (Afsnit 3.6.4) Fartdæmpere (Afsnit 3.3) Belysning (Afsnit 3.1.3) I I I I I I IX IX IX IX IX IX IX IX IX IX IX* IX IX* IX IX (IX) IX (IX) IX* (IX) IX* (IX) IXC X IXC X IXC X IXC (IXC) 12 Sønderborg Kommune 2009
3 FYSISKE VIRKEMIDLER Yderligere oplysninger Vejregel 2. Trafikarealer, by - hæfte 10. De fysiske virkemidler for bedre trafiksikkerhed skal virke naturlige for lokaliteten (åbent land/bymæssig bebyggelse) og vejklassen. Dvs. at der i forbindelse med trafikveje/gennemfartsveje skal tilgodeses ønsket om en god fremkommelighed kombineret med god sikkerhed for bilisterne. For fordelingsvejene skal der sikres en rimelig fremkommelighed og rimelig tilgængelighed samtidig med, at det foregår så sikkert som muligt for alle trafikanttyper. For lokalveje tilgodeses sikkerheden for alle men især de lette trafikanter. De fysiske virkemidler omfatter også stinettet og stinettets krydsning med vejnettet. På stinettet færdes de lette trafikanter og af trafiksikkerhedshensyn skal der ved stinettets krydsning/sammenfletning med vejnettet tages særlige hensyn til de lette trafikanter. De fysiske virkemidler til forbedring af trafiksikkerheden og trygheden spænder fra at være rent visuelle, at give trafikanterne en øget tryghed ved at færdes i trafikken til at give fx bilister et fysisk gene eller risiko ved fx at køre for stærkt. 3.1 Visuelle virkemidler Visuelle virkemidler kan være meget effektive og billige at etablere, hvorfor de altid bør foretrækkes, hvis den ønskede effekt kan forudses. Ofte er dette dog svært, da visuelle virkemidler appellerer til trafikanternes generelle adfærd i trafikken. Visuelle virkemidler omfatter design og dimensioner af gaderum/trafikanlæg, der passer til hvilken trafik, der skal færdes på lokaliteten og som kan understøtte det visuelle indtryk af et trafikanlæg. De visuelle virkemidler kan omfatte følgende: Belægning Beplantning Belysning Vejudstyr og facader Det gives ikke en skønnet pris på visuelle virkemidler. Sønderborg Kommune 2009 13
3.1.1 Belægning Afvigende belægning (mønstre, ru, visuelt regulerende el. lign) på kørebane, cykelsti og fortov primært i bymæssig bebyggelse og omkring centerfunktioner, hvor der fx er mange lette trafikanter. Synliggørelse af en fartdæmper for den kørende trafik. Indretning af gaderummet til de forskellige trafikantarter Effekten af differentieret brug af belægning er meget lig de effekter, der behandles i afsnit 3.8.2 Shared Spaces. Det opfordres til at nedsætte hastigheden. Det undgås helt eller delvis at bruge afmærkning og skiltning, hvorved gaderummet kan gøres æstetisk flottere Signalgivningen kan begrænses (det er dog vigtigt af fartdæmpere forvarsles). Trafikantarter blandes og effekten er op til trafikanternes adfærd i trafikken. På nogle trafikanter kan vejarealet forekomme utrygt. 3.1.2 Beplantning Beplantning i kurve, der understøtter forløb Tiltagende tæthed i beplantning, der understøtter byzonen. Visuel indsnævring af gaderummets og vejarealets dimensioner, hvilket ofte vil medvirke til øget agtpågivenhed og lavere hastighed. Æstetisk forbedring af gademiljø fx i forbindelse med parkering langs vejen. Synliggørelse af et kryds i åbent land ved forskellige beplantningsmetoder. Optisk ledning med langsgående beplantning for at give et vejforløb en ønsket optisk ledning fx over en bakketop eller i en kurve. Beplantning kan anvendes overalt, hvor forholdene taler for det. Visuel forbedring af gademiljø omkring parkerede biler. Synliggørelse af kryds og vejforløb Hastighedssænkende 14 Sønderborg Kommune 2009
Kræver vedligeholdelse for at bibeholde ønsket effekt og undgå afledt negativ effekt såsom at medvirke til dårlige oversigtsforhold i kryds, skjule/hindre udsyn for krydsende lette trafikanter eller skjule lette trafikanter i mørke/tusmørke. Træer er faste genstande, hvorfor træer skal placeres udenfor sikkerhedszonen som er afhængig af vejens hastighedsklasse eller adskilles fra kørebanekanten med autoværn. 3.1.3 Belysning Almindelig gadebelysning I forbindelse med vejanlæg fx rundkørsler I forbindelse med krydsningspunkter for lette trafikanter fx fodgængerfelter, hvor bilisternes opmærksomhed skal rettes mod vejudformningen og/eller krydsende trafikanter. Undersøgelser viser, at belysning som gadebelysning medfører en reduktion af antallet af fodgængerulykker i mørke især i områder, hvor den tilladte hastighed er større end 50 km/t, men også belysning af fodgængerfelter giver en reduktion i antallet af fodgængerulykker. Belysning har desuden en tryghedsskabende effekt på lette trafikanter på stier, i stitunneler og hvor kørebanen skal krydses. Belysning af fodgængerfelter kan medvirke til, at fodgængere oftere krydser vejen i fodgængerfeltet frem for nært ved. Yderligere oplysninger Trafiksikkerhetshåndboken (TØI). Ulykkesreduktion ved anlæggelse af gadebelysning Ulykkesreduktion ved belysning af fodgængerfelter. Lette trafikanter bliver mere synlige i mørke De lette trafikanter føler sig mere trygge ved at krydse veje, hvor stedet er belyst og færdes på sti og i stitunneler. Større driftsomkostninger. Sønderborg Kommune 2009 15
3.1.4 Vejudstyr og facader Overdrevet brug af vejudstyr som fx færdselstavler kan virke distraherende for bilisterne og medvirke til manglende eller forkert opmærksomhed i trafikken. Ligeledes kan spraglede facader være en årsag til manglende koncentration i trafikken. Omvendt kan smuk og harmonisk vejudstyr og rolige facader gøre det naturligt at bevæge sig langsomt. Primært tænkt anvendt i bymæssig bebyggelse og i eller nær de større byers centrum. Undgå generelt overdrevet brug af fx færdselstavler og vejvisningstavler. Se mere om skiltning i afsnit 3.2. Smukke og harmoniske gaderum. Eventuel nedsat hastighed. Moderat brug af skilte kan give bedre trafiksikker effekt og forenkle signalgivningen. Spraglede facader og iøjefaldende skiltning udenfor vejarealet er ofte private initiativer (kan forsøges reguleret igennem fx lokalplaner el. lign.) 3.2 Skiltning Fysiske virkemidler i form af skiltning kan medvirke til at give trafikanter en forvarsling om, at der sker noget forude, som trafikanten skal være særligt opmærksom på. Desuden kan skiltning medvirke til at bilister ikke foretager utilsigtede og pludselige manøvrer, der kan være til fare for andre trafikanter. Dog kan skiltning også overdrives og få en uønsket effekt. Dette er bl.a. omfanget af vejvisning men også som generel visuel forvirring i gadebilledet som behandlet i afsnit 3.1.4. Skiltning som virkemiddel kan omfatte følgende: Kombineret skilt Sortplet-skiltning Lokal hastighedsbegrænsning Variable tavler Byzonetavler Advarselstavler Kant- og baggrundsafmærkning Vejvisning Skiltning kan også omfatte fx kombinerede skilte, hvor der gøres opmærksom på et uheldsproblem fx et farligt kryds. 16 Sønderborg Kommune 2009
Udenlandske erfaringer viser, at en sortpletskiltning har en positiv sikkerhedsmæssig effekt. Anvendelse af skilte, der ikke fremgår af afmærkningsbekendtgørelsen, skal godkendes af Trafikministeriet. Yderligere oplysninger Vejregel 5. Færdselsregulering Færdselstavler / Vejvisning / Variable tavler 3.2.1 Lokal hastighedsbegrænsning Den lokale hastighedsbegrænsning skiltes med tavle C55 og anvendes generelt overalt, hvor der ønskes en lavere hastighed end den generelle hastighedsgrænse eller på større veje på byernes trafikvejnet, hvor områdets karakter og hensynet til lette trafikanter ikke taler imod, at der ønskes en højere hastighed end byzonen tillader. Forbudstavle C55 Yderligere oplysninger om brug af den lokale hastighedsbegrænsning kan findes i hastighedsplanen. Yderligere oplysninger Cirkulære om lokale hastighedsbegrænsninger (http://www.retsinfo.dk/_getdoc_/accn/c19850007209-regl) 3.2.2 Variable tavler Kræver at informationen ikke kan formidles ved brug af faste tavler og at trafiksikkerheden ikke reduceres i forhold til anvendelse af faste tavler. Mulighed for at påvirke trafikanternes adfærd afhængig af vejog trafiksituation. Mobile eller stationære fartvisere anvendes primært i forbindelse med indkørsler fra åbent land til bymæssig bebyggelse, hvor der er et konkret problem med for høj hastighed. Stationære fartvisere kan i særligt uheldsbelastede kryds anvendes i åbent land og kun hvis der er lokal hastighedsbegrænsning. Digital P-vejvisning anvendes i større byer, hvor den parkeringssøgende trafik er et problem for trafikafviklingen omkring centrum. Variable tavler kan bl.a. anvendes som: Fartvisere (mobile/stationære) Advarselstavler (bl.a. i forbindelse med skoleveje) Lokal hastighedsbegrænsning (bl.a. i forbindelse med skoleveje) Sønderborg Kommune 2009 17
P-vejvisning Yderligere oplysninger Vejregel 5. Færdselsregulering - Variable tavler. Cirkulæreskrivelse af 22. februar 2000 om anvendelse af elektronisk fartviser. Rammer for anvendelse af variable tavler: Bekendtgørelse om vejafmærkning, 2 og 21. Vejdirektoratet eller Transport- og Energiministeriet skal i hvert tilfælde godkende variable vejtavler inden de tages i brug jf. Bekendtgørelse om vejafmærkning, 59 og 63. Erfaringer med digitale fartvisere har påvist et fald i hastigheden primært for de bilister, der kører hurtigst. P-vejvisning mindsker den parkeringssøgende trafik ved gennem information at lede bilisterne til et parkeringsområde med frie pladser. Kræver mere tilsyn og vedligehold end faste tavler. Skønnet pris Variabel tavle ved skole. NB. 30 km/t kræver tilladelse fra Justitsministeriet. Fartviser: ca. 70.000 kr. 3.2.3 Byzonetavler Byzonetavle E55 Markering af overgangen til tættere bebygget området. Opsættes, hvor sammenhængende bebyggelse langs vejen giver trafikanterne indtryk af at færdes i et byområde. Opsætning eller flytning af byzonetavlen skal afgøres af politiet efter forhandling med vejbestyrelsen. Hvis der er tale om en lille samling huse kan vejbestyrelsen selv beslutte at opsætte en blå stednavnetavle. Byzonetavlen har ringe trafiksikkerhedsmæssig effekt i sig selv, men kan kombineres med visuelle virkemidler såsom beplantning (se nærmere under byporte afsnit 3.8.1) og/eller deciderede fartdæmpere såsom bump eller hævet flade, hvorved der kan opnås en hastighedsdæmpende effekt (se afsnit 3.3). Markering af byzone med mindre hastighedsdæmpende effekt. 18 Sønderborg Kommune 2009
Lille hastighedsdæmpende effekt. Skønnet pris Byzonetavle (per skilt): ca. 5.000 kr. 3.2.4 Advarselstavler Anvendes som forvarsling og giver trafikanter en oplysning om en fare forude, der ikke kan erkendes på rimelig afstand. De enkelte advarselstavler anvendes efter behov, men der bør være rimelighed i signalgivningen til trafikanterne, således at advarselstavler ikke overses. Opsætning af advarselstavler bør nøje overvejes mht. hvilken fare der bør forvarsles og hvorvidt en advarsel på en lokalitet medfører, at der også skal opsættes samme advarselstavler lignende steder på andre lokaliteter. I Sønderbrog Kommune kan det være relevant at anvende tavlerne A11, A41 og A43 som virkemiddel mod de mange uheld i kryds og kurver, samt den generelle utryghed på de mange smalle veje. Advarselstavler kan anvendes alene men det anbefales at suppleres advarselstavlerne med øvrige virkemidler, der virker mere effektivt på de enkelte lokaliteter (se afsnit 6 Udvalgte eksempler). Yderligere oplysninger Bekendtgørelse om vejafmærkning Vejregel 5. Færdselsregulering - Færdselstavler - hæfte 1. Billig og nem at etablere. Bør suppleres med andet virkemiddel for at få god effekt. Skønnet pris Advarselstavle (per skilt): ca. 5.000 kr. Sønderborg Kommune 2009 19
3.2.5 Vigepligtstavler Vigepligtstavle B13 Stop Gode erfaringer med at anvende vigepligttavlen B13 i tilfælde, hvor kørende med ubetinget vigepligt skal stoppe før fremkørsel i et uheldsplaget kryds, og hvor dårlige oversigtsforhold fra primærvejen, høj hastighed og/eller geometriske forhold, der giver et indtryk af den mindre betydende vej som gennemkørende, gør at vigepligtsforholdene i krydset ikke respekteres eller erkendes. Stop -tavlen suppleres med tværafmærkning S13 Stoplinie (se afsnit 3.5.2). Afgørelse om opsætning af B13 træffes af politiet i samarbejde med vejbestyrelsen. Yderligere oplysninger Bekendtgørelse om vejafmærkning Vejregel 5. Færdselsregulering - Færdselstavler - hæfte 2. Stop -tavlen forøger trafikanternes mulighed for at se/erkende et kryds. Overdrevet brug af stop -tavlen kan mindske effekten. Skønnet pris Vigepligtstavle B13 (per skilt): ca. 5.000 kr. Samlet for kryds ca. 20.000 kr. 3.2.6 Kant- og baggrundsafmærkning N41 Kantpæle O41 Retningspile Primært i kurver i åbent land, hvor kørebanekantens forløb eller bratte ændringer i kørebanens forløb skal fremhæves. Fremhævelse af kørebanekanten med kantpæle (N41) sker generelt med 100 meters mellemrum, men skal sættes ned til en mindre afstand i kurver med radius < 2000 meter. Kantpælene anvendes endvidere til markering af vejtilslutninger, til- og frakørsler, parkeringspladser, vigepladser, holdepladser og tværsnitsændringer på vejene. Baggrundsafmærkning O41-42 Retningspile anvendes primært i åbent land i skarpe kurver, hvor kantpæle ikke er tilstrækkelige til at fremhæve kurvens forløb (se afsnit 6 Udvalgte eksempler) 20 Sønderborg Kommune 2009
Yderligere oplysninger Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning Vejregel 5. Færdselsregulering - Færdselstavler - hæfte 7. Anvendelse af reflekser er effektivt som virkemiddel på strækninger, i kryds og i kurve i åbent land til fremhævelse af vejforløb og ændringer i vejforløbet i mørke. Kantpæle bør jævnligt vedligeholdes pga. påkørsel samt afvaskes, så ønsket effekt opretholdes. Skønnet pris Kantpæl (per stk.): 500 kr. Retningspil (dobbelt / per stk.): 5.000 kr. 3.2.7 Vejvisning Vigtig bestanddel af vejudstyret, der bidrager til at trafikanterne kan finde vej og undgår utilsigtede og pludselige manøvre, der kan være årsag til trafikuheld og utryghed. Kan lede enkelte/udvalgte trafikantgrupper ad den mest hensigtsmæssige vej til deres mål fx uden omvejskørsel eller gennemfartskørsel. Det kan hindre tung trafik gennem boligområde o. lign. Anvendes overalt, hvor der er et behov. Vejvisning kan dog overdrives eller misvedligeholdes, så en modsat effekt opnås. Fx viser erfaringer at bilister har svært ved at overskue mere en fire vejvisningsoplysninger på samme tid. Forkert placeret vejvisning skjules af andre trafikanter eller misforstås, så bilister foretager fejlkørsler eller pludselige manøvre. Ved større kryds er det vigtigt at forvarsle vigtige mål ad sidevejen, så bilister har mulighed for eventuelt at vise af og placere sig korrekt i tide. Sønderborg Kommune 2009 21
Yderligere oplysninger Vejregel 5. Færdselsregulering - Vejvisning Enkel foranstaltning til bedre trafikafvikling, der kan planlægges. Vejvisningen kan forenkles og dermed også gavne oversigtsarealer og vejæstetikken samt kommunens driftsbudget. Omfattende regler og vejvisningen bør ses i én sammenhæng, der bør give anledning til en samlet plan for vejvisningen. Skønnet pris Vejvisningsplan (overslag): ca. 250.000 kr. Vejvisningstavle (pilvejviser / per styk): ca. 5.000 kr. Vejvisningstavle (orienteringstavle / per stk.): ca. 20.000 kr. 3.3 Hastighedsdæmpende foranstaltninger Hastighedsdæmpning af den kørende trafik kan foruden skiltning med en lokal hastighedsbegrænsning (C55) eller skiltning med hastighedszoner (E68.4) ske ved hjælp af en kombination af visuelle virkemidler som kørearealets dimensioner og forløb samt belægning, beplantning og belysning som beskrevet i afsnit 3.1. Hvis der er behov for yderligere hastighedsbegrænsende foranstaltninger kan der etableres egentlige fartdæmpere. Hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af fartdæmpere omfatter følgende virkemidler: Forvarslinger Indsnævringer Heller og forsætninger (chikaner) Bump Hævet (kryds-)flade Inden etablering af fartdæmpere bør der foretages nogle planlægningsmæssige forudsætninger samt udarbejdes en strækningsskitse. Desuden skal der foretages nogle valg omkring placering, markering og udformning af fartdæmperne. 22 Sønderborg Kommune 2009
Det er meget vigtigt at afmærke hastighedsdæmpende foranstaltninger, så foranstaltningen er synlig for trafikanterne både i form af forvarsling og i forbindelse med selve foranstaltningen. Især er afmærkning af en hastighedsdæmpende foranstaltninger i forbindelse med overgangen fra åbent land til bymæssig bebyggelse vigtig for trafiksikkerheden. En afmærkning af foranstaltningen kan foruden skiltning gøres med fx beplantning, belægningsskift og belysning. Der findes i alt 14 typer af fartdæmpere. I kataloget beskrives et udvalg af disse. I afsnit 6 Udvalgte eksempler gives der anbefalinger for enkelte effektive fartdæmpere. Yderligere oplysninger Bekendtgørelse om hastighedsdæmpende vejbump (BEK nr. 825) Vejregel 2. Byernes trafikarealer - hæfte 7 - Fartdæmpere 3.3.1 Forvarslinger Generelt før fartdæmpere, således at fartdæmperen ikke overses af bilisten. Inden andre farer, hvor bilisten bør være opmærksom på fx vejens forløb. Under forvarsling hører også advarselstavler (se afsnit 3.2.4). Forvarslingen i forbindelse med fartdæmpere kan i sig selv virke hastighedsdæmpende, men det er primært en afledt effekt af fartdæmperen foruden. Forvarsling før en fartdæmper anvendes primært i bymæssig bebyggelse på veje af lavere klasse, men kan også anvendes i åbent land på veje af lavere klasse, hvor der kan etableres fartdæmpere. En forvarsling kan være skiltning, beplantning, belysning eller rumlestriber. Rumlestriber bør dog ikke anvendes tæt på boligbebyggelse, da de kan give anledning til væsentlige støjgener (se mere i afsnit 3.5.2). Kan give bilisten en orientering om vejens forløb forude og dermed bidrage til, at bilisten sætter hastigheden ned. Rumlestriber som forvarsling kan medfører gener i form af pulserende støj for nærliggende beboelse. Rumlestriber skal jævnligt vedligeholdes pga. slid. Et skilt har ikke i sig selv stor hastighedsdæmpende effekt. Sønderborg Kommune 2009 23
Skønnet pris Forvarslingstavler (E16.3 / E16.4 / per stk.): ca. 5.000 kr. Rumlestriber (S18 / forvarsling): ca. 10.000 kr. 3.3.2 Indsnævringer I bymæssig bebyggelse på alle vejklasser, men forudsætter at der er modkørende trafik for at have en effekt. Indsnævring af 2-sporede veje, hvor begge spor indsnævres, kan anvendes ved hastigheder på 50 km/t og derunder, mens indsnævring til 1 spor anvendes ved hastigheder på 40 km/t eller derunder og hvor trafikintensiteten er mindre end 300 biler i timen. Indsnævringer kan ske ved anlæg af midterhelle og/eller sideheller og kan ske som en punktvis indsnævring eller over en længere strækning. Indsnævring kan ske i forbindelse med et fodgængerfelt, så lette trafikanter ikke har så langt at gå, når de skal krydse kørebanen, og hvor bilisters opmærksom rettes mod de eventuelle krydsende lette trafikanter. Indsnævringer bør etableres med cykelsluse for at forbedre trygheden for cyklister. Det anbefales at etablere en kantstensafgrænset cykelsluse, så bilister ikke kan anvende det ekstra vejareal som køre-/venteareal eller parkeringsareal samt ikke utilsigtet kommer til at trykke cyklister og dermed aflede en utryghed hos cyklisterne. En indsnævring kan kombineres med bump eller hævet flade. Midterhelle i forbindelse med en indsnævring forhindrer overhaling. Generelt virker indsnævringer hastighedsbegrænsende ved en vis mængde trafik samt kan skærpe bilisters opmærksomhed afhængig af indsnævringens udformning. Letter fodgængeres krydsning af vejen. Nedsætter vejens kapacitet. Kan medføre gener for cyklister, og bør ikke benyttes, hvor der er mange cyklister og ingen cykelsti/cykelsluse. Kan give anledning til at modkørende bilister kører om kap for at komme først gennem indsnævringen. Parkerede biler kan udgøre et problem, idet de kan vanskeliggøre eller spærre adgangen til en eventuel cykelsluse samt give utryghed for cyklister. 24 Sønderborg Kommune 2009
Skønnet pris Indsnævring uden beplantning og belysning: ca. 25.000-45.000 kr. 3.3.3 Bump Paddehattebump Primært i bymæssig bebyggelse på lokalveje eller fordelingsveje og er en af de mest effektive fartdæmpere. Kan udformes som cirkelformede bump, sinusbump, modificerede cirkelbump, modificerede sinusbump, kuppelformede bump, trapezformet bump (hævet flade), kombibump, pudebump, pukkelbump ( paddehattebump ) - afhængigt af trafikmængde og den ønskede hastighed samt hvilken trafik vejstrækningen skal betjene. Fx bør der tages hensyn til vejstrækninger med rutebuskørsel. Anvendes til at nedsætte hastigheden på en vejstrækning og/eller at gøre vejstrækningen uindbydende for gennemfartstrafik. Skal udformes således at bumpet og omgivelserne synsmæssigt klart adskiller sig fra den øvrige strækning. Eventuelt skal der forvarsles. Kan kombineres med belægningsskift og andre visuelle virkemidler samt skiltning (se afsnit 3.1). Kan også anvendes på stier, hvis der er gener med hurtigkørende knallertkørere. Yderligere oplysninger Typegodkendte bump: Vejregel 2. Trafikarealer, by hæfte 7 Stor hastighedsdæmpende effekt ved brug af bump. Er forholdsvist billige at anlægge. Et trafikteknisk virkemiddel, der bedst forener hastighedsdæmpning og forsvarlig trafikafvikling. Kan være til gene for store køretøjer. Bump på veje med buskørsel i rute bør undgås, hvis ikke der vælges fx paddehattebump som busser kan passere uden særlig påvirkning. Støj og vibrationsgener. Sønderborg Kommune 2009 25
Skønnet pris Bump (per styk): ca. 25.000-35.000 kr. 3.3.4 Hævede (kryds-)flader I bymæssig bebyggelse på alle veje med en hastighed på 50 km/t eller derunder på både strækninger og i kryds. Kan med god effekt anvendes til at fremhæve et kryds eller fodgængerovergange. Kan være en del af områdespecifikke fysiske virkemidler fx på torve og pladser (se afsnit 4). Skal udformes således at den og omgivelserne synsmæssigt klart adskiller sig fra den øvrige strækning. Eventuelt skal der forvarsles. Kan kombineres med belægningsskift og andre visuelle virkemidler samt skiltning (se afsnit 3.1). Kan anvendes på stier, hvor der er behov for markering af kryds eventuelt pga. meget cykel- og knallerttrafik og høje hastigheder. Stor hastighedsdæmpende effekt. Kan give et byrum et bedre æstetisk udtryk. Kan være til stor gene for store køretøjer og bør ikke anvendes, hvor der er meget bustrafik (rutebiler) og tung trafik. Anlægsomkostninger er større end bump uden tilsvarende større effekt. Skønnet pris Hævet flade: ca. 50.000-75.000 kr. (ca. 900 kr./m 2 ) Midterhelle i forbindelse med en forsætning. Gennembruddet til fodgængere er etableret med et forløb til højre. 3.3.5 Heller og forsætninger (chikaner) Hastighedsdæmpende foranstaltning på strækninger og i kryds og kan anvendes både i bymæssig bebyggelse og åbent land. De to fysiske virkemidler kan etableres hver for sig eller som en kombination. 26 Sønderborg Kommune 2009
Kan anvendes som støttepunkt for krydsende fodgængere, hvilket dog kræver en minimumsbredde på 2 meter af hensyn til cykler og barnevogne. Desuden anbefales det at etablere gennembruddet for fodgængere med et forløb til højre, således at fodgængerne orienteres den retning, hvorfra biltrafikken kommer. Forsætninger af kørespor uden reduktion af køresporsantallet og uden niveauændring anvendes fortrinsvis på 2-sporede trafikveje. Det kan være vanskeligt at udforme forsætninger, så de virker hastighedsdæmpende på bilister, hvis store køretøjer skal kunne passere forsætningen. Hertil skal forsætningen udformes som en kombiforsætning, der har indlagt overkørbare arealer. Forsætninger med midterhelle forhindrer overhaling og kan ved hjælp af visuelle virkemidler såsom beplantning styrke oplevelsen af byrummet (se afsnit 3.1.2) Anvendes ved hastigheder op til 50-60 km/t og bør skiltes. Desuden bør der anvendes affasede kantsten pga. fare for påkørsel. Hastighedsdæmpende alt efter udformning og kan udformes, så der opnås et flot visuelt miljø. Kan forhindre overhalinger. Kan forbedre trygheden for lette trafikanter, der skal krydse kørebanen, hvis der etableres støtteheller, hvorved kørebanen kan krydses i to tempi. Svært for store køretøjer at passere forsætninger, hvorfor disse ikke må være for kraftige eller etableres som kombiforsætning. Det betyder, at biler kan passere forsætningen med højere hastighed end tilsigtet, hvorfor effekten af en forsætning bliver lav. Kombiforsætning kan give støjgener. En kombination af en forsætning med midterhelle kræver et relativt stort areal. Skønnet pris Forsætning med midterhelle: 150.000-200.000 kr. Krydsningshelle for fodgænger (uden vejudvidelse): ca. 40.000 kr. Sønderborg Kommune 2009 27
3.4 Kryds-, stræknings- og kurveombygning Fysiske virkemidler i form af ombygninger af veje og kryds kan være en effektiv foranstaltning, hvor vejens og krydsets funktion og udseende tilrettes bedre til en ønsket situation. Desuden kan ombygninger af veje ændre vejstrukturen og fordele trafikken mere hensigtsmæssigt på vejene, således at den største del af trafikken fordeles på trafikvejene og så fremdeles. Kvarterer kan fredeliggøres og uønsket trafik fx gennemfartstrafik kan fjernes effektivt. Yderligere vil en planlægning af krydsningspunkter forbedre erkendelsen af krydset og medvirke til at afvikle trafikken bedre fra sidevejene. Følgende afsnit giver en oversigt over effektive virkemidler i forbindelse med kryds, strækninger og kurver. Afsnittet omhandler: Signalanlæg Rundkørsler Kanalisering af prioriterede kryds Vejlukninger/ensretninger Kurver Yderligere oplysninger Vejregel 1. Trafikarealer, land - hæfte 4.0. Vejregel 2. Trafikarealer, by - hæfte 4. 3.4.1 Signalkryds Anvendes til regulering af trafikken ind i vejkryds og over fodgængerfelter, men kan også anvendes som hastighedsdæmpende foranstaltning samt forbedre lette trafikanters krydsning både i forbindelse med fast omløbstid og i forbindelse med anmeldelse. Etableres på veje med en tilladt hastighed på højst 70 km/t. Ved nyanlæg i byer bør der kun reguleres med signalanlæg på veje med en ønsket hastighed på 60 km/t eller derunder. Bør kun etableres, hvor mere fleksible reguleringsformer fx rundkørsel, kanalisering og prioritering vil være afviklingsmæssigt utilstrækkelige. Et signalreguleret kryds skal altid belyses. Et signalanlæg kan opbygges som et al-rødt anlæg, hvor der kun ved anmeldelse åbnes for den pågældende trafikstrøm med grønt lys. Hvis lanternes signaler i et eksisterende signalanlæg kan være svære at se kan der opsættes baggrundsplader. I signalkryds med meget cyklisttrafik gavner det trafiksikkerheden, at give cyklister før-grønt med separate cyklistsignaler. 28 Sønderborg Kommune 2009
Sikrer effektiv trafikafvikling. Er kapacitetsmæssigt stærk. Trafiksikkerhedsmæssigt godt virkemiddel i forhold til trafikerede prioriterede kryds. God erkendelse af krydset. Kan etableres som effektiv hastighedsdæmpende. Mindre smidig trafikafvikling. Kræver mere vedligeholdelse end fx rundkørsler. Al-rødt anlæg kan give en farlig afledende effekt, når bilister bliver vant til krydset. Her kan bilister forvente grønt lys ved anmeldelse og dermed få en rullende start, men en tidligere anmeldelse fra den krydsende vejgren kan give alvorlige krydsuheld. Skønnet pris Signalanlæg (nyt): ca. 800.000-1,5 mio. kr. Ombygning: ca. 200.000 kr. Baggrundsplader: ca. 2.000 kr. per styk 3.4.2 Rundkørsler Minirundkørsel Kan anvendes overalt, hvor de fysiske rammer tillader det. En rundkørsel har en god fartdæmpende effekt og giver en mere glidende trafikafvikling og dermed mindre ventetid. Alvorlighedsgraden af uheld i rundkørsler er mindre end andre vejkrydstyper. Medfører mindre støjgener og luftforurening i forhold til fx et signalkryds. Hensigtsmæssig krydstype ved skæve kryds eller kryds med mere end 4 ben. Færre konfliktpunkter i en rundkørsel i forhold til et almindeligt kryds. Midterarealet i en rundkørsel bør etableres, så trafikanterne ikke kan se over rundkørslen. Det gøres fx med beplantning eller jordopfyldning. Desuden kan midterarealet suppleres med lys, så rundkørslens forløb lettere erkendes i mørke. Af hensyn til de større køretøjer bør en del af midterøen udformes som et overkørt areal. Som alternativ til en traditionel rundkørsel kan anvendes minirundkørsler, hvor midterøen er overkørbar. Denne løsning bør dog kun anvendes i kryds, hvor hastigheden i forvejen er lav, da den hastighedsbegrænsende effekt er begrænset. Sønderborg Kommune 2009 29
Cyklister kan føle utryghed ved at færdes i en rundkørsel (alt efter udformning), men der sker generelt ikke flere cyklistulykke i rundkørsler end der gør i signalkryds. Derimod sker der generelt færre personbilulykker i rundkørsler end i signalkryds. Smidig trafikafvikling samtidig med at der sker færre personskadeuheld i en rundkørsel end fx i et signalkryds. Lavere driftsomkostning i forhold til et signalkryds. Pladskrævende og dyr løsning. Der kan være trafiksikkerhedsmæssige problemer for cyklister, idet der er risiko for at primært indkørende men også i en vis grad udkørende bilister overser cyklister. Rundkørsler medfører derfor ofte utryghed for især skolebørn. Skønnet pris Minirundkørsel (afhængig af størrelse og udformning): ca. 300.000-500.000 kr. Rundkørsel (afhængig af størrelse og udformning): 1,5 mio.-4,0 mio. kr. (ekskl. belysning) 3.4.3 Kanalisering af prioriterede kryds Anvendes generelt overalt, hvor krydset har en vis størrelse og skal afvikle en større mængde trafik samt hvor der er en vis mængde svingende trafikanter. Kanalisering af et prioriteret kryds virker opmærksomhedsskabende og til en vis grad hastighedsdæmpende. Det kan give anledning til en trafiksikkerhedsforbedring og i øvrigt bedre kapacitet at anlægge primært venstresvingsbaner på større veje med en stor trafikintensitet. Den hastighedsdæmpende karakter kan øges ved at forsætte kørebane mere end normalt eller indsnævre køresporerne. Der bør opsættes lokal hastighedsbegrænsning til 60-70 km/t. Fra sekundærvejen kan etablering af heller give en bedre erkendelse af krydset. Specielt hvis tilfarten udføres med tydeligt retningsskifte inden den anbefalede 90 graders tilslutning. Der skal anlægges sekundærhelle i kryds med primær kanalisering. Bedre erkendelse af kryds. Øget trafiksikkerhed for svingende trafikanter fra primærvejen. Lavere hastighed. 30 Sønderborg Kommune 2009
Forhindrer overhaling i krydsområdet. Krydsområdet udvides, hvilket kan medføre mindre overskuelighed for trafikanter fra sekundærvejen. Skønnet pris Primær kanalisering (T-kryds med venstresvingspor): ca. 250.000-1,0 mio. kr. 3.4.4 Vejlukninger / ensretninger Anvendes på lokalveje, hvor det er ønsket er fjerne gennemkørende trafik eller hvor lokalvejens kobling til en større vej ikke er trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig. Det er vigtigt at en vejlukning afmærkes tydeligt fx ved hjælp af beplantning og stelere med reflekser. Adgangsvejen for lette trafikanter bør opretholdes. Ensretninger anvendes ligeledes på lokalveje til at mindske især den gennemkørende trafik på vejstrækningen. Ligeledes bør cyklisters mulighed for at færdes mod ensretningen opretholdes eventuelt med en afmærket cykelstrimmel. Undersøgelser har vist at ensretning af gader giver en reduktion i antallet af fodgængerulykker. Effektiv overfor gennemkørende trafik samt nedsættelse af hastigheden. Der skabes trygge omgivelser for beboerne langs lokalvejen. Færre fodgængerulykker. Trafikken øges på de omkringliggende veje. Cyklister respekterer ikke ensretninger, hvorfor cyklister bør undtages ved ensretningen. Skønnet pris Vejlukning (ekskl. belysning): 40.000-45.000 kr. Sønderborg Kommune 2009 31
3.4.5 Strækningsombygning Eksempel på en 2-1 vej Der kan være behov for ombygninger er strækninger fx hvor det ønskes yderligere at adskille de modkørende trafikanter samt at sænke hastigheden. Etablering af midterareal: Spærreflade (se afsnit 3.5.1), som en overkørbar midtervulst eller som en decideret midterrabat. Anvendes primært på trafikveje og fordelingsveje i bymæssig bebyggelse, hvor overhalinger og høj hastighed udgør en utryghedsfaktor eller hvor bilister uforvarende kommer over i modsatte kørespor og fortrinsvist på næsten facadeløse vejstrækninger. Et midterareal har desuden en god visuel effekt for hastigheden samt for det æstetiske vejmiljø. Etablering af 2-1 vej: Hensyntagen til lette trafikanter på smalle. Her kan anlægges en såkaldt 2-1 vej (2 minus 1), der er en omprofilering af en smal 2-sporet vej, således at der reelt eller blot visuelt kun er ét spor. Kun aktuelt på veje med lav trafikintensitet (under 300 biler i timen). Omprofileringen sker vha. brede stiplede kantlinier og/eller med farvet asfalt til markering af en cykelstribe (se afsnit 6.2.3). Køresporsbredden skal være mindst 2,75 meter og der skal være minimum stopsigte for bilisterne. Den stiplede kantlinie tillader bilister at krydse ind over, hvis der kommer modkørende trafik. Midterareal 2-1 vej Mindsker eller fjerner muligheden for overhalinger. Hastighedsdæmpende. Forbedrer det visuelle miljø. Tryggere forhold for cyklister på smalle veje. Lavere hastighed. Midterareal Kan gøre det svært for udrykningskøretøjer at komme frem. Kan give anledning til urimelige ventetider for biltrafikken, hvis der er meget langsomkørende trafik på vejen. Forringelse af adgangsforhold langs vejen og bør derfor kun anlægges på næsten facadeløse veje. Problemer for snerydning. 32 Sønderborg Kommune 2009
2-1 vej Falsk tryghed for cyklister, hvis bilister ikke respekterer cykelstrimlen. Skønnet pris Midterrabat (per m 2 ): ca. 500-600 kr. 2-1 vej (per løbende meter for stribe i hver side af vejen, samt skilte): 75 kr. 3.4.6 Kurver Ved skarpe kurver, der er plaget af mange ulykker eller hvor afmærkning, dårlige oversigtsforhold eller andre fysiske virkemiddel ikke virker bør det overvejes at reetablere kurven med en større radius. En forbedring af sidehældningen kan øge bilisternes komfort i kurven og hindre udskridning. Det bør dog undersøges om et andet problem såsom forkert optisk ledning ligger til grund for eventuelle trafikulykker. Bedre kørekomfort i kurven. Større trafiksikkerhed. Ændring af kurvens radius er en pladskrævende og dyr løsning. Skønnet pris Større radius: (afhænger af vejtype, størrelsen af forlægningen samt lokaliteten). Forbedret sidehældning (per lokalitet): ca. 50.000 kr. (ca. 1.000 kr./ton asfalt). 3.5 Afmærkning Fysiske virkemidler i form af afmærkning på kørebanen er en billig løsning i forhold til diverse vejombygninger og kan være effektiv for simple trafikproblemer. Sønderborg Kommune 2009 33
Afmærkning kan medvirke til at trafikanter bedre kan danne sig et indtryk af kørebanens forløb, hvor trafikantens skal placere sig, lokalitetens farer samt eventuelt hvilke regler der gælder for den pågældende vej. Afmærkning omfatter følgende: Længdeafmærkning Pilafmærkning Tværafmærkning Tekst og symboler Yderligere oplysninger Bekendtgørelse om vejafmærkning Vejregel 5. Færdselsregulering - Afmærkning på kørebanen (Dimensioner) 3.5.1 Længdeafmærkning Længdeafmærkning kan anvendes både i åbent land og i bymæssig bebyggelse. På visse vejtyper og på visse lokaliteter er det et krav at anvende længdeafmærkning. Længdeafmærkning deles op i 4 hovedgrupper. Midtlinie, delelinie, kantlinie og linier på sti. Det er primært i forbindelse med midtlinie og kantlinier, at der kan etableres fysiske virkemidler ud over de beskrevne vejregler til gavn for trafiksikkerheden. Midtlinier kan udformes som spærreflader, så modkørende trafikanter adskilles yderligere fra hinanden. Det er især gavnligt på strækninger og i kurver, hvor høj hastighed og overhaling er et problem enten med mange frontalkollisioner eller med mange overhalinger, der giver usikkerhed. Og for kurver, hvor kurvens forløb er svær at erkende for trafikanterne eller hvor kurver skæres ind over midtlinien. En spærreflade i kurver kan med fordel suppleres med nedfræsede reflekser, for at give trafikanterne et godt overblik over kurvens forløb i mørke. Midtlinier kan desuden udformes med rumleeffekt (se afsnit 6.4). Kantlinier kan medvirke til at give trafikanter et bedre visuelt indtryk af vejens bredde og vejens forløb. Kantlinier kan medvirke til visuelt at indskrænke kørebanebredden, der kan give en lille hastighedsdæmpende effekt. Kantlinier kan advare trafikanter om en blød eller høj rabat. Kantlinier kan etableres med rumleeffekt (profilerede linier). 34 Sønderborg Kommune 2009
Linier på sti har i andre sammenhænge vist, at de lette trafikanter føler større tryghed ved at færdes på delte cykel- /gangstier, hvor der er en afmærket adskillelse af trafikantgrupperne i forhold til ingen afmærkning. Billig at etablere. Giver ordnede vejforhold. Profilerede linier advarer bilister inden de forlader kørebanearealet eller overskrider midterlinien. Støjgener i forbindelse med profilerede linier, hvorfor de ikke bør etableres tæt på boligbebyggelse. Skønnet pris Spærrelinier (per stk.): ca. 10 kr./meter Profilerede kantlinier (per kilometer): ca. 60.000 kr. 3.5.2 Tværafmærkning Tværafmærkning etableres typisk som supplement til skiltning eller anden trafiksikkerhedsforanstaltning og angiver ofte en vigepligt, men anvendes også i forbindelse med afmærkning eller forvarsling af fartdæmpere. Desuden er fodgængerfelter også tværafmærkning (se også afsnit 3.5.4 Flader). Vigelinier og stopliniers afstand til fx fodgængerfelter og cykelbaner kan medvirke til at øge trygheden i forbindelse med prioriterede kryds og i signalanlæg. Vigelinier bør placeres i en afstand af 0-1,5 meter fra vognbanekanten eller cykelbanen, mens stoplinier i signalregulerede kryds ved fodgængerfeltet bør placeres 4-5 meter før feltet i tilfarter, hvor cykelstien er fremført eller i kryds med mere end ét kørespor i tilfarten. Stoplinien for cykelstien bør placeres umiddelbart ved fodgængerfeltet. Stopliniens placering kan reducere uheldsrisikoen for ligeudkørende cyklister og krydsende fodgængere. Større afstande opleves som mere trygt for krydsende lette trafikanter. Oversigtsforholdene i især prioriterede kryds skal dog overholdes. Et fodgængerfelt bør placeres i forbindelse med fartdæmpere og fx støtteheller i et fodgængerfelt eller et fodgængerfelt på en hævet flade, giver en god effekt for både fodgængerne og hastigheden for bilisterne. Sønderborg Kommune 2009 35
Fodgængerfelter skal mindst være 2,5 meter i kryds og 4 meter, hvis det er fritliggende. Det er vigtigt, at et fodgængerfelt er anlagt på det sted, hvor den naturlige krydsning af vejen finder sted. Ellers er der risiko for at vejen krydses umiddelbart ved siden af fodgængerfeltet, hvorved der er en øget risiko for ulykker. Nyere undersøgelser vedrørende fodgængerfelters effekt på trafiksikkerheden på strækninger viser bl.a. at fodgængerfelter ikke nødvendigvis forbedrer sikkerheden ved krydsninger, oftest tværtimod. Der bør derfor udvises stor tilbageholdenhed med hensyn til anlæg af forgængerfelter på en fri strækning, specielt hvis der ikke samtidig anlægges midterheller. Et fodgængerfelt samt det tilgrænsende fortov skal belyses. Yderligere oplysninger Vejregel 2. Byernes trafikarealer - hæfte 5 Forsætning af ikke-signalregulerede forgængerfelter Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. Tværafmærkning som rumlestriber anvendes bl.a. som forvarsling før en fartdæmper eller som selvstændig fartdæmper, og hvor der skal udvises særlig agtpågivenhed. Rumlestriber er støjfremkaldende og derfor ikke egnede nær boligbebyggelse. Til markering af bump anvendes kvadratiske felter på tværs af vejen også kaldet skaktern (S32). Bump bør være godt afmærket især på strækninger, hvor hastigheden er over 30 km/t. Afmærkning med S32 kan udelades i områder, der er afmærket med E49 Gågade, E51 Opholds- og legeområde eller E53 Område med fartdæmpning. Billig at etablere. God effekt for vigepligt og lokaliteter, hvor der skal udvises særlig agtpågivenhed fx bump eller fodgængerovergange. Fritliggende fodgængerfelter uden støtteheller eller anden hastighedsdæmpende foranstaltning kan udgøre falsk sikkerhed for fodgængere eller være en direkte årsag til flere ulykker med bløde trafikanter med stor alvorlighedsgrad. Fx rumleriller skal løbende vedligeholdes for at opretholde den ønskede effekt. 36 Sønderborg Kommune 2009
Skønnet pris S 17 Fodgængerfelt (kun afmærkning): ca. 10.000 kr. S18 Rumlestriber: ca. 10.000 kr. S38 Blåt cykelfelt (inkl. cykelsymboler): ca. 20.000 kr. S32 Bump: ca. 4.000 kr. Sønderborg Kommune 2009 37
3.5.3 Tekst og symboler Tekst og symboler påtrykt kørebanen kan i særlige situationer understøtte en bedre trafiksikkerhed. Fx ved kryds med vigepligtsforhold, der er svært erkendelige for trafikanterne (V11 Trekantsymbol, V12 Stop ) eller i områder hvor høj hastighed i områder med en skiltet hastighed på 60 km/t eller derunder er et problem (V50 Færdselstavlesymbol C55 ). Færdselstavlesymbolet kan også være en advarselstavle eller en oplysningstavle. Tekst og symboler anvendes kun som supplement til den normale skiltning og afmærkning. Tekst og symboler kan anvendes både i land- og byområder samt på alle vejklasser, hvor der er et behov. For Sønderbrog Kommune kan det være relevant at anvende følgende symboler på kørebanen udformet som advarselstavle: A11 (farligt kryds), A22 (skole) samt A41 (skarpt sving); og forbudstavle: C55. Cykelsymbolet V 21 har også en god effekt i kryds, hvor der er særlige konflikter mellem ligeudkørende cyklister og højredrejende bilister. Eventuelt yderligere suppleret med et blåt cykelfelt S21, hvor V21 skal afmærkes. Yderligere oplysninger Bekendtgørelse om vejafmærkning 50 Vejregel 5. Færdselsregulering Afmærkning på kørebanen hæfte 5 - Tekst og symboler Billig at etablere. Underbygger eksisterende skiltning og afmærkning. Kræver vedligeholdelse ud over den normale vedligeholdelse af skilte. Skønnet pris Tekst og symboler på kørebanen (per styk): ca. 2.000 kr. Cykelsymbol (S38 / per styk): ca. 1.000 kr. 38 Sønderborg Kommune 2009