Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt

Relaterede dokumenter
Udredning for kræft i almen praksis DEL 1

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Den danske indsats - status. Frede Olesen

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

set fra almen praksis

2 Minutter er et nyhedsbrev fra»cancer i Praksis«

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Hva skjedde i Danmark?

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Kræ$pakker - kliniske eksempler

Er din praksis gearet til tidlig opsporing af kræft? For alle. Nordjysk Praksisdag 2016

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Pakkeforløb for kræft

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Lægens hjerne på arbejde. en ekspert fanget i en menneskehjerne eller: HGDNDIVHDSG-situationen

Social ulighed i kræftudredningen

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis

Vent-og-se strategi & Safety-netting i almen praksis

Visitation og opsporing af patienter med symptomer, der kan være tegn på kræft

Hvorfor dør de mindst syge?

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Hvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke?

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Diagnosticeringsfejl-undersøgelsen

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Social ulighed i kræftoverlevelse

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet

Spørgeskemaet bedes udfyldt af den læge i din/jeres praksis, der især var involveret i barnets sygdomsforløb frem mod cancerdiagnosen.

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg Universitetsklinik for Innovative Patientforløb De praktiserende lægers hospital

Tidlig diagnostik af svær sygdom, cancer i praksis

Cancer som akut sygdom. Praksisdag Syd 23. maj 2008

Almen praksis og palliation SFR

At forberede sig på at se en fertilitetsspecialist. Spørgsmål til den kvindelige partner. Tag endnu et skridt fremad

Udredning af kræft uden for kræftpakkerne er der ulighed i adgang til ydelser? Amalie Martinus Hauge Forsker, Ph.D

Hvorfor er det så svært at gå korrekt til lægen med symptomer på kræft?

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden , Sundhedsstyrelsen 2010.

Tidlig diagnostik af lungecancer

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Sundhedssystemet og lægens bidrag

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Heidi Bøgelund Frederiksen, Ph.d. Chefkonsulent i Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget (KEU) Uddannelseskonsulent i PLO-E

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

Person-centrering brug kortene

Den kognitive model og DoloTest

Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

Kræftudredning uden for kræftpakkerne

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge.

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Symbolforklaring KORT Kliniske. Lægens. kræft. Det gælder både. CiP-relateredee. sted: - tilmelding. Tid og. forskning primært. området.

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Definisjoner og dilemmaer

Diagnostik af kræft hos børn starter i almen praksis

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

DANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV

Diagnostisk Center Svendborg. Peter Thye-Rønn Specialeansvarlig overlæge Medicinsk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Tilbud om screening for brystkræft

REGISTRERINGSVEJLEDNING

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Børne- og Ungdomspsykiatri

Stinne Holm Bergholdt 1

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Transkript:

Udfordringen i almen praksis Høstakken og den Diagnostiske tragt

Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft

Det begynder i almen praksis! 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer Maksimalt 5-8% diagnosticeres ved screening 75% tyktarmskræft skal stilles ved symptomer 60% brystkræft skal stilles ved symptomer 85-90% starter forløbet i almen praksis - Allgar et al. British Journal of Cancer 2005;92:1959 70 - Hansen et al. BMC Health Serv Res. 2011;11:284. - Svendsen RP, et al. Scand J Prim Health Care. 2010;28:132-7. - Ingebrigtsen SG, et al. Fam Pract. 2012 Oct 23. - Scheel BI, et al. Br J Gen Pract. 2013;63:e627-35 - Holtedahl KA. Tidsskr Nor Laegeforen. 1984;104:808-12. - Nylenna M. Br Med J. 1986;293:314-7. - Nylenna M. Br Med J. 1986;293:245-8. - Nylenna M. Scand J Prim Health Care. 1984;2:24-6. - Hjertholm P, et al. Br J Gen Pract (In press)

INDE I LÆGENS KONSULTATION

En sjælden, alvorlig sygdom i almen praksis En læge i almen praksis vil være involveret i 10 nye cancerdiagnoser om året Og samtidig have 1000-vis af kontakter Og se 10.000-vis af symptomer og tegn Rubin G, et al. Lancet Oncol 2015;16:1231 72

Mysteriet i almen praksis HVORDAN GØR LÆGEN DET SÅ?

Hvad har vi lært i lægeskolen Vi ved i forvejen at det er kræft og hvilken slags Der er åbenlyse alarm-symptomer og tegn man kan agere på

Har vi glemt hvordan det hele foregår - en måned Lavrisiko setting Højrisiko setting Green LA, et al. N Engl J Med. 2001;344:2021 2025 8

Specialisten i lavrisiko - delen 2.000 personer i et år 280-380 rektal-blødninger i året Når patienten ser dig, er risikoen for kolonkræft steget med en faktor 15 14-30 søger læge for det 1 kolonkræft Stadig har kun 1 af 20 (5%) kolonkræft. Du skal undersøge/henvise dem alle McAvoy BR. MJA. 2007;187:115-7

At tage patientens kontaktårsag alvorligt Hvad er sandsynligheden for cancer når patienten kontakter med: 1. Postmenopausal blødning: 4% 2. Dysuri: 0,1% 3. Ændring i afføringsmønster: 2% 4. En knude i brystet: 15% 5. Hæmoptyse: 3% 6. Postcoital blødning:?% 7. Knude i huden: 2% Van Boven, et al. J Am Board Fam Med. 2017 Nov-Dec;30(6):806-812. 4 1 5-3/7-2 og så en ukendt

Hvordan klarer lægerne sig i lav-risiko-setting? Efter 6 % af konsultationer mistænker egen læge alvorlig sygdom 10 % af disse får en ny alvorlig diagnose i løbet af 2 måneder

Den diagnostiske tragt >15% af voksne har i løbet af et år alarmsymptom Symptomhav Og alle de andre symptomer Lægeundersøges - Efter 6% (1-2/dag) af konsultationer mistænker lægen alvorlig sygdom, herunder kræft 50% (ca. ½-1/dag) af konsultationer med mistanke henvises Ca. 5% (1/måned) har kræft Henvises til udredning 35.000 diagnoser

Hvorfor kræftdiagnostik er svært i almen praksis

Alarm-symptomer er ikke ret gode i almen praksis Shapley M. Br J Gen Pract 2010;DOI: 10.3399/bjgp10X515412.

Positiv prædiktiv værdi af alarmsymptomer Coloncancer Lægen skal henvise 20 mænd uden cancer for at finde 1 med cancer OG de havde alle alarmsymptomer! Jones R et al. BMJ 2007;334;1040

Symptomer i almen praksis et kontinuum Banalt Low-but-not-no-risk Alvorligt Henvis <0.5% 0.5-2% 3-10% Grøn: Klares i praksis evt. opfølgning Rød: Skal henvises til relevant undersøgelse! Grå: Er det noget? Bliver det grøn/rød? For en usikkerheds skyld?

Definer lige dem her i almen praksis Ondt i ryggen Knoglesmerter Almen utilpas Ændret afføringsmønster Hoste Forstoppelse Vægttab

Det diagnostiske dilemma 66% af tilfælde 33% af tilfælde Banalt Low-but-not-no-risk Alarm Henvis <0.5% 0.5-2% 3-10% Stadie I Stadie II Stadie III Stadie IV Tidligere diagnose

Dette gør det svært Cancer er en sjælden sygdom => lav præ-test sandsynlighed Symptomer som ved almindelige tilstande => lav PPV Alarmsymptomer oftest IKKE tegn på kræft Symptomer er på et kontinuum Oftest ikke-specifikke, vage symptomer

Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft