Torsdag d. 7. november 2013



Relaterede dokumenter
FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

Et fagligt løft af folkeskolen

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

Mere undervisning i dansk og matematik

Oplæg for deltagere på messen.

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Undervisning i fagene

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

NY SKOLEREFORM Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Folkeskolereform 2014

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

Hyldgård Ny folkeskolereform

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Nyt fra ministeriet. Krogerup Højskole

Drøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen Torsdag den

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Hvad er der med den der skolereform?

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Folkeskolestrategi

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

VELKOMMEN. Søholmskolen

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Et fagligt løft af folkeskolen

Tal- og ordblindecenter. Skoleudvalgsmøde 19. juni 2018

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Matematik i marts. nu i april

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1

Stillings- og personprofil Skoleleder

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Institutions- og Skolecentret

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Et to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen?

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kære kommunalbestyrelse

Skolernes mål og handleplaner

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Følgende sager behandles på mødet

Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Tema Beskrivelse Tegn

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Transkript:

Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1

Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2

Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig nogle udfordringer Tekstopgivelser Prøveoplæg Effekten har været stor Mere end 2000 på kursus Stor interesse for de matematiske kompetencer klaus.fink@uvm.dk Side 3

Ekspertgruppen Flere af anbefalingerne er i tråd med folkeskolereformen: forenklingen af Fælles Mål udvikling af forskellige typer af vejledningsmateriale etableringen af Ressourcecenter for Folkeskolen et korps af læringskonsulenter en digital vidensportal Læs: http://www.uvm.dk/aktuelt/~/uvm- DK/Content/News/Udd/Folke/2013/Okt/~/media/UVM/Filer/Udd/F olke/pdf13/131011%20matematikekspertgruppens%20anbefalinger.as hx klaus.fink@uvm.dk Side 4

Ministeren vil allerede nu følge op Støtte afholdelsen af en konference for matematikvejledere og andre ressourcepersoner i matematik. Medvirke til en indledende understøttelse af etablering af netværk for matematikvejledere og andre ressourcepersoner i matematik. Igangsætte udarbejdelsen af en kortlægning om fagteamsamarbejdet på matematikområdet. Igangsætte udvikling af konkrete materialer, der kan understøtte og inspirere fagteamsamarbejdet i matematik. Afholde en konference om it s rolle i matematikundervisning. klaus.fink@uvm.dk Side 5

Nationale test De nationale test vil blive teknisk omlagt De skal kunne anvendes af lærerne som et pædagogisk redskab til at vurdere elevernes kompetenceniveau og progression. Der vil bl.a. blive defineret ud fra faglige kriterier, hvornår en elev læser eller regner godt, og hvornår en elev hører til gruppen af de allerdygtigste. Det vil i kriteriebaseringen blive tilstræbt at fastlægge niveauer, der svarer til PISA s kategorisering. klaus.fink@uvm.dk Side 6

Prøveudvikling Digitalisering af færdighedsprøven Den 7. maj 2014 får 15.000 elever mulighed for at gennemføre deres afgangsprøve i matematiske færdigheder digitalt. Udvikling af de skriftlige prøver klaus.fink@uvm.dk Side 7

Baggrunden for reformen Fagligt klarer de danske elever i indskolingen sig godt i både dansk og matematik (Pirls og TIMMS). Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige niveau er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de forlader folkeskolen. Vi udvikler ikke de fagligt svage eller de fagligt stærke elevers potentiale. Vi er blandt de dårligste til at bryde den negative sociale arv. klaus.fink@uvm.dk Side 8

Reformens indsatser Der fastsættes et minimumstimetal for antallet af årlige undervisningstimer i matematik på alle klassetrin. (vejledende timetal forsvinder) Forhøjelse af matematik i 4.-9. klasse med én lektion om ugen. (15 % i alt) Hensigten med at styrke timetallet i bl.a. matematik er at give mere tid til fordybelse og anvendelse af varierende undervisningsformer, hvor alle elever både de, der lærer langsommere, og de, der lærer hurtigere kan få det fulde udbytte af undervisningen. Hvad kunne I tænke jer at bruge den ekstra tid til? klaus.fink@uvm.dk Side 9

FoU Der afsættes midler til et treårigt forsøgs- og udviklingsprojekt, som skal udvikle nye undervisningsmetoder til dansk og matematik, der udfordrer alle børn og gør undervisningen mere relevant. Det kan fx være ved mere anvendelse af it som en integreret del af undervisningen og ved i de ældste klasser at bruge matematik til løsning af praktiske opgaver som fx privatøkonomi, så det skaber mere mening for eleverne. Hvad tænker I om det? Har I gode ideer, send dem til mig klaus.fink@uvm.dk Side 10

Målrettet indsats for ord- og talblinde elever Alt for mange ordblinde og talblinde elever får ikke den nødvendige hjælp, fordi deres vanskeligheder ikke opdages i tide. For at sikre en tidligere indsats for disse elever, vil der blive stillet diagnostiske test og værktøjer til tidlig identifikation af ord- og talblinde elever til rådighed. Dette skal ske ved bl.a. udvikling af en test til talblindhed til brug for skolerne, ligesom der i 2015 vil blive en ordblindetest tilgængelig for indskolingselever. Testene vil sammen med faglige vejledninger og metoder blive stillet gratis til rådighed for skolerne. I første omgang indsamles der forskningsbaseret viden nationalt og internationalt. klaus.fink@uvm.dk Side 11

Problemet Flere undersøgelser viser, at danske lærere har svært ved at bruge Fælles Mål til planlægning, gennemførelse og evaluering af deres undervisning. klaus.fink@uvm.dk Side 12

Præcisering og forenkling af Fælles Mål Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning. Tydelige mål for elevernes læring skal bidrage til at øge det faglige niveau for både fagligt stærke og svage elever. Præciseringen skal bl.a. medføre, at målene understøtter skoleledernes arbejde med målstyret undervisning og lærernes daglige arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Omfanget og antallet af Fælles Mål reduceres og forenkles væsentligt. Præciseringen skal understøtte, at ledere, forældre, herunder forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen, og elever kan forstå målene godt nok til at være aktive medspillere i forhold til elevernes læring. klaus.fink@uvm.dk Side 13

En fælles opgave Fortsættelse af partnerskabet for folkeskolen Lærerne som en primær aktør Kvaliteten af skolen skal løbende forbedres og udvikles Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Side 14

God arbejdslyst! Hvilke tanker gør I jer om det øgede timetal for faget matematik? Hvordan skal de anvendes, for at vi får mest ud af timeudvidelsen? Hvordan tænker I, at man kan anvende den understøttende undervisning i forhold til faget matematik? Hvordan ser I faget matematik udvikle sig i det samlede reformudspil? Hvordan kan faget understøttes af de øvrige fag? Hvad ønsker I jer af en digitaliseret vejledning? Hvad forventer I jer af projektet med forsøg og udvikling? klaus.fink@uvm.dk Side 15