Budgethæfte 2016 Kommuneqarfik Sermersooq
Indhold 1. Forord... 1 2. Hovedtal... 2 3. Generelle budgetforudsætninger... 3 4. Budgetforudsætninger for de enkelte hovedkonti... 10 5. Oversigt 1. ciffer... 27 6. Oversigt 2. ciffer... 28 7. Bevillingsoversigt 4 ciffer... 30 8. Udvalgsregnskaber... 36 9. Standardkonto... 37 10. Likviditetsoversigt... 39 11. Balance... 40 12. Anlægsoversigt... 43 13. Fælles takster og gebyrer... 44 14. Personaleoversigt... 73
1. Forord Den grimme ælling Budgettet for 2016 er meget lig H. C. Andersens historie omkring den grimme ælling, der blev en svane. Det er ikke nogen hemmelighed at Kommunearfik Sermersooq havde det økonomisk hårdt i 2014 og var nødsaget til at foretage en række svære beslutninger, for at sikre at økonomien i årene frem kunne hænge sammen. I 2015 har kommunen være hjulpet god på vej af disse svære beslutninger de har givet råderum til at foretage en række intelligente anlægsinvesteringer der fremadrettet vil give besparelser på driften. I kommuneqarfik Sermersooq har 2015 været et år, hvor der er påbegyndt en række store anlægsprojekter ny altlanthavn og anstaltsbyggeri i Nuuk som har medvirket til at ændre de økonomiske grundforudsætninger til det bedre i hvert fald for en periode. I budgettet for 2016 forventer vi at den positive økonomiske udvikling i Kommuneqarfik Sermersooq vil fortsætte det er dog helt entydigt Nuuk by der driver den positive økonomiske vækst. Kommuneqarfik Sermersooq indbetaler massivt til fælleskommunal udligning. I udligningen på A- skatter betaler Kommuneqarfik Sermersooq 86 mio. kr. til de øvrige kommuner hertil kommer det vi betaler via den fælleskommunale skat 58 mio. kr. og ikke nok med det så betaler vi i dag ekstraordinært 45 mio. kr. i 2016 stiger det af ekstraordinære bidrag med yderligere 45 mio. kr. Det betyder at Kommuneqarfik Sermersooq i alt betaler godt 230 mio. kr. til de øvrige kommuner. På trods af denne massive betaling fra Kommuneqarfik Sermersooq til de øvrige kommuner er det lykkes at komme i mål, med et budget hvor driften fortsat forbedres og hvor der samtidig er plads til fortsatte udviklingsinitiativer. Anlægsbudgettet på godt 200 mio. kr. er ambitiøs men en nødvendighed, hvis vi ønsker at understøtte den positive udvikling som kommunen er kommet ind i. Kommunalbestyrelsen har med vedtagelsen af budgettet for 2016 gjort sit for at sikre en fortsat positiv udvikling for Kommuneqarfik Sermersooq s borgere. Fokus vil fortsat være på god ledelse, god myndighedsbehandling og god økonomistyring, således at vi også i de kommende år er sikret et økonomisk råderum til at gennemføre de politiske ønsker. Asii Chemnitz Narup Borgmester 1
2. Hovedtal R2013 R2014 AB2015 TAP 2016 O2017 O2018 O2019 Område 1 - Administration 255.527.498 243.084.330 232.189.000 238.409.338 240.226.077 242.071.703 243.946.674 2 Teknik 66.587.500 53.354.481 55.828.000 51.402.328 51.656.288 51.914.286 52.176.386 3 Arbejdsmarked- og beskæftigelse 60.776.239 51.076.906 55.866.000 55.385.544 55.829.449 56.280.412 56.738.545 4 Socialområdet 471.522.620 566.446.680 568.241.000 563.410.069 570.070.325 576.836.480 583.710.217 5 Undervisning og kultur 525.661.990 509.050.425 496.199.000 512.524.064 514.850.696 517.214.321 519.615.528 6 Forsyningsvirksomheder 17.445.432 13.546.061 11.408.000 10.974.526 11.034.159 11.094.740 11.156.285 7 Anlæg 116.467.007 169.461.872 222.194.000 232.560.000 270.697.000 310.515.000 327.996.000 8 Skatter, tilskud og andre indtægter* -1.413.582.606-1.634.727.070-1.683.622.000-1.691.260.910-1.691.186.180-1.691.110.262-1.691.033.136 Resultat ex. Overskudskrav 100.405.680-28.706.315-41.697.000-26.595.042 23.177.814 74.816.681 104.306.499 2
3. Generelle budgetforudsætninger Udgangspunktet for Kommuneqarfik Sermersooq s budgetlægning er det budgetregulativ som kommunalbestyrelsen har vedtaget og hvor de bærende principper er: At budgettet skal vise et overskud på minimum 25 mio. kr. At der skal være plads til anlægsinvesteringer på minimum 200 mio. kr. At likviditeten kontinuerligt skal være mindst 6 % At skatten skal holdes uændret At takster og gebyrer over tid skal gøres kostægte C.1. Den økonomiske situation i Grønland og kommunen Sammenhængen mellem den offentlige sektors (Selvstyret og kommunernes) indtægter og udgifter til serviceproduktion og investeringer i fremtiden er under pres. Bloktilskuddet er fastlåst på det nuværende niveau og det varer givetvis en årrække endnu inden Grønlands rige undergrund begynder at kaste penge af sig. I mellemtiden er Grønland afhængig af indtægter fra de nuværende hovederhverv fiskeri og turisme. Der kan ikke forventes en væsentlig vækst i skattegrundlaget i de kommende år. Øgede indtægter kan således kun komme fra en forøgelse af skatte- og afgiftstrykket med den risiko for yderligere afmatning af væksten det indebærer. I Kommuneqarfik Sermersooq forventes det, at skattegrundlaget og dermed skatteindtægterne i 2016 vil ligge lidt over niveauet i 2015. På udgiftssiden er presset samtidigt også stigende. Ikke mindst området for hjælpeforanstaltning til udsatte børn er stærkt stigende. Der er et stort behov for en styrkelse af uddannelsessystemet, der bliver flere ældre og der er en risiko for stigende udgifter til sundhed som følge af livsstilsygdomme. Det er med andre ord afgørende for balancen mellem indtægter og udgifter, at der findes nye metoder til at løse serviceproduktionen fremadrettet. Kommuneqarfik Sermersooq har derfor sat massivt ind på at finde nye og bedre måder at levere serviceproduktionen på. Med Naalakkersuisuts gennemførelse af den midlertidige udligningsreform kan det imidlertid ikke undgås at enkelte af kommunens borgere vil opleve et fald i kommunens serviceniveau. 3
C.2. Udligningsordningen Udligningsordningen betyder grundlæggende at Kommuneqarfik Sermersooqs økonomi forringes med 90 mio. kr. Udligningsordningen er og bliver et politisk projekt. Projektet har været forsøgt solgt med ord som retfærdighed, objektive kriterier m.v. Valget af udligningsgrad samt valget af parametre og vægtningen heraf er og bliver et politisk valg. Kommuneqarfik Sermersooq mener derfor heller ikke, at man længere kan tale om en udligningsordning, men at man bør benævne projektet som det der reelt er tale om en omfordelingsordning. Udfordringen for Nalaakkersuisut og de andre kommuner har grundlæggende været, at hvis man tog afsæt i retfærdige og objektive kriterier ja, så ville ordningen ikke flytte de midler fra Sermersooq til de andre kommuner som man politisk ønskede. Arbejdet med at finde en permanent udligningsmodel forventer Kommuneqarfik Sermersooq genoptages engang i løbet af 2016. C.3. Samarbejdsaftalen og de politiske indsatsområder I 2011 vedtog kommunalbestyrelsen en Planstrategi for udviklingen af Kommuneqarfik Sermersooq, der fastlægger kommunalbestyrelsens visioner, mål og strategier frem mod 2022. I Planstrategien peges på 7 indsatsområder: Byer og boliger, der er gode at leve i Sunde og trygge familier Et erhvervsliv i vækst Respekt for miljø og ressourcer En velfungerende infrastruktur og kommunikation Kompetencer til livet En levende kultur Og 3 bærende værdier: Bæredygtighed Livskvalitet Demokrati og Service 4
Heri hedder det blandt andet under værdien Demokrati og Service at: Borgerne skal opleve den kommunale administration som et professionelt og borgervenligt serviceorgan. Adgangen til den rette rådgivning og vejledning fra Kommuneqarfik Sermersooq skal være let og gennemskuelig. I 2012 vedtog kommunalbestyrelsen en Kommuneplan, der fastlægger rammerne for den fysiske udvikling af kommunen og som understøtter realiseringen af Planstrategien. I 2013 indgik Inuit Ateqatigiit og Demokraatit en samarbejdsaftale, hvoraf følgende indsatsområder fremgår: Et sundt, mangfoldigt og driftigt erhvervsliv, der skaber fundamentet for et velfungerende lokalsamfund og økonomisk vækst Gode tidssvarende boliger for mennesker i samspil og samvær En tryg barndom og ungdom, der skaber fundamentet for gode voksenliv En levende kultur Et bæredygtigt miljø, hvor vi beskytter ressourcer og natur også for kommende generationers skyld En kommune, der formår at fremstå som en velfungerende enhed På trods af de økonomiske udfordringer som kommunen står overfor, så er det også målsætningen for Budget 2016 at fastholde disse overordnede målsætninger om end der er en risiko for at udviklingstakten bliver langsommere end kommunen havde håbet. C.4. Strategiproces I sommeren 2013 skete der en udskiftning af den samlede direktion. Siden den nye direktion tiltrådte har der været arbejdet på udviklingen af en ny strategi til realisering af ovenstående målsætninger. Strategiarbejdet har taget afsæt i følgende indsatsområder: Strategisk udvikling og anvendelse af kompetencer og ressourcer Økonomi og processer herunder konsolidering og prioritering af kerneydelsen En god arbejdsplads Inddragelse internt og eksternt Det er i arbejdet med Budget 2016 søgt at vurdere, hvorledes realiseringen af strategien vil påvirke økonomien i såvel budgetår som overslagsår både i form af krav til investeringer og ressourcer, mens også muligheder for effektiviseringer. 5
C.5. Demografisk udvikling Kommuneqarfik Sermersooq forventer at den globale tendens til, at befolkningen søger mod de større byer også vil gøre sig gældende i Grønland. Ifølge oplysninger fra Grønlands Statistik udvikler befolkningen i Sermersooq sig således: 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 0-2 Vuggestuer 933 961 981 931 932 916 963 990 1.008 1.014 3-5 Børnehave 897 927 904 976 973 987 944 927 940 966 6-8 Yngste klasser 983 934 919 898 933 929 975 985 988 965 9-12 Mellemste klasser 1.316 1.270 1.268 1.287 1.320 1.284 1.281 1.291 1.294 1.319 13-15 Ældste klasser 975 990 1.001 926 887 909 971 979 968 972 16-17 Ungdom under 18 535 554 530 523 535 549 460 514 554 549 18-24 Ungdom over 18 2.193 2.281 2.359 2.333 2.311 2.275 2.295 2.255 2.221 2.231 25-34 Voksen, erhvervsaktiv 3.114 3.275 3.407 3.492 3.679 3.772 3.734 3.710 3.703 3.718 35-44 Voksen, erhvervsaktiv 3.343 3.208 3.041 2.919 2.838 2.817 2.943 3.064 3.146 3.205 45-54 Voksen, erhvervsaktiv 3.734 3.827 3.915 4.026 4.080 4.006 3.905 3.806 3.761 3.704 55-64 Voksen, erhvervsaktiv 1.978 2.062 2.183 2.306 2.491 2.602 2.688 2.760 2.803 2.860 65-74 Pensionist 1 803 826 883 898 940 959 992 1.030 1.064 1.097 75-79 Pensionist 2 159 169 163 182 160 159 181 196 214 240 80+ Pensionist 3 106 117 119 119 137 143 140 131 139 135 I alt 21.069 21.401 21.673 21.816 22.216 22.307 22.472 22.638 22.803 22.975 Der sker i øjeblikket en kvalitetssikring af prognosematerialet, men dette ændrer ikke på forventningen om en stigende befolkning i kommunen med en tendens til flere borgere under 18 og over 65 begge befolkningsgrupper, der er mere udgiftstunge end borgere i aldersgruppen 19-64 år. Kommuneqarfik Sermersooq anvender ikke demografimodeller i budgetteringen, men befolkningsprognosen indgår alligevel som grundlag for vurderinger af behov for omfordelinger af ressourcer indenfor de enkelte serviceområder. C.6. Pris og lønfremskrivninger Ved budgetteringen er følgende forudsætninger for fremskrivning lagt til grund: Fremskrivning af budget 2016 Lønninger 0 pct. (lønstigninger forventet 0,92 pct. - finansieres via effektivisering) Øvrige udgifter +1,59 pct. (oplyst fra Kanukoka) Skatter 0 pct. Bloktilskud +0,10 pct. (oplyst fra Kanukoka) Særbidrag til udligning 90 mio. kr. hvilket er 45 mio.kr. mere end 2015 Korrektion for væsentlige engangsudgifter/indtægter Fremskrivning af budgetkorrektioner 2015 Ansøgte tillægsbevillinger i efteråret 2015 (TB2) er i budget 2016 fremskrevet med 1,59 pct. 6
C.7. Effektiviseringstiltag Kommuneqarfik Sermersooq er i gang med en omlægning af den økonomiske styring, således styringen i højere grad sætter fokus på muligheder for effektiviseringer i opgaveløsningen. Grundlæggende elementer i dette arbejde er arbejdet med optimering af medarbejderressourcer til opgaveløsningen, bedre indkøb af varer og tjenester samt fokus på udnyttelse af IT og ejendomme. Budget 2016 og de beskrivelser der er udarbejdet til de enkelte områder er udtryk en fortsættelse af retning og linje fra 2015. Beskrivelserne har til formål at skabe en øget bevidsthed hos både administration og politikere om: Hvad der styrer økonomien, herunder medarbejderressourcerne Hvad der kan gøres for at påvirke aktivitet og løsninger Hvor meget ændrede forudsætninger kan påvirke økonomien Hvor lang tid der vil gå før disse ændrede forudsætninger vil påvirke økonomien på de enkelte opgaveområder er selvsagt forskellig. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at når man taler om effektiviseringer, så er der tale om at udføre opgaverne mere effektivt, bedre, smartere men i samme omfang, serviceniveau og kvalitet. Det vil også blive nødvendigt med serviceforringelser, men kommunen vil naturligvis søge at nå så langt som muligt ved at arbejde smartere. I dette arbejde har myndighedsfunktionen (de afdelinger, der træffer myndighedsafgørelse i forhold til borgerne) en meget vigtig rolle. Derfor sættes massivt ind med kompetence- og værktøjsudvikling på disse områder. Der skal udvikles bedre muligheder for at tilbyde borgerne fagligt gode, men billigere løsninger på deres behov, således flest mulige hjælpes til at tage vare på sig selv og deres familie. Værktøjssiden handler også om bedre ledelsesinformation, så der administrativ og politisk kan støttes op omkring forvaltningerne udvikler sig i den ønskede retning. Tværgående tiltag Alle opgaveområder har en forpligtelse til at se på mulighederne for at optimere: Organisering af opgaveløsningen Kompetenceudvikling og tilpasning Arbejdstilrettelæggelse og processer Anvendelse af værktøjer herunder IT 7
Af generelle tværgående tiltag kan nævnes: Nedbringelse af sygefravær og øgning af den enkelte medarbejders effektive arbejdstid. Et væsentligt element i arbejdet hermed vil være at få etableret det nødvendige datagrundlag. Bedre indkøb således varer og tjenester, der bruges i opgaveløsningen kan indkøbes billigere. Dette arbejde omfatter også de enkelte områders køb af institutionspladser uden for kommunen. Overvejelser om organisering af den tværgående ejendomsdrift Også på de enkelte opgaveområder arbejdes med effektivisering. Disse tiltag omfatter alt lige fra ændring af kørselsplanlægning på hjemmehjælpsområdet til optimering af tilrettelæggelse af undervisningen i skolerne til digitalisering af borgerserviceringen. Der arbejdes allerede med dette på en række områder og der vil i 2016 blive sat fokus på synliggørelsen af tiltag og resultaterne heraf. I budget 2016 er der lagt en forudsætning ind om, at alle områder skal effektiviseres svarende til lønstigningerne. Hvis overenskomstforhandlinger viser en lønstigning på 1 pct. så skal medarbejderressourcerne reduceres med 1 procent, således lønudgiften vil være den samme. Det er en afgørende for ovenstående arbejde, at ledelse, myndighedsbehandling og økonomistyring styrkes i kommunen. Ledelsen på alle niveauer i organisationen skal sikre fokus på arbejdet Myndighedsbehandling skal sikre en ændret løsningsadfærd på myndighedsområder Økonomistyringen skal sikre at alle ledelsesniveauer i organisationen har de relevante og tidsvarende oplysninger til at arbejdet med effektivisering og opfølgningen på resultaterne heraf. Derfor lægges der heller ikke i 2016 op til væsentlige ændringer i kommunens organisation, ligesom myndighedsfunktionerne og controllerfunktionerne vil blive styrket yderligere. C.8. Serviceringen af de enkelte byer og bygder Selvom det er søgt undgået, har den kommunale omfordeling et omfang, der har gjort det vanskelig ikke at kunne undgå at arbejde med en mere gradueret servicering af byer og bygder, ligesom der - især i forhold til myndighedsbehandling og administration - vil gennemføre tiltag til en stærkere centralisering. Dette vil medføre færre kommunale arbejdspladser i de øvrige byer og i bygderne. 8
C.9. Økonomistyring Kommunalbestyrelsen har i løbet af sommeren og efteråret 2014 godkendt og vedtaget: Genopretningsplan Budgetregulativ Håndbog i forvaltning og økonomistyring (incl. økonomisk politik). Alle dele er væsentlige for en fremadrettet bedre og mere korrekt økonomistyring. Det er dog vigtigt at notere sig, at det at få orden i økonomistyringen vil blive en proces, der tager tid. Der er ingen quick-fix, det er et langt sejt træk. Kommuneqarfik Sermersooq erkender således, at økonomistyringen hidtil ikke har været optimal. Men med de vedtagne politiske beslutninger er grunden lagt til en langt bedre og mere moderne og præcis økonomistyring. 9
4. Budgetforudsætninger for de enkelte hovedkonti 1 Administration Administrationsbudgettet ser samlet således ud for 2016 med følgende bevillinger: Området kan betragtes som den koordinerende funktion for samspil mellem borgere og politikere, med henblik på fordeling og tilpasning af ressourcerne. Udgifter og indtægter vedrørende kommunens centrale administration udgør den væsentligste del af udgifterne for administrationsområdet. Udgifter til folkevalgte Området dækker aktiviteter, herunder udgifter og indtægter, der relateres til folkevalgte. Inden for dette område afholdes udgifter til: Vederlag, honorarer, mødediæter og tjenesterejser til Kommunalbestyrelsen, bygdebestyrelser samt kommissioner, råd og nævn. Kommunalbestyrelsen har 19 medlemmer og 4 udvalg: Økonomiudvalg, Udvalg for velfærd, arbejdsmarked og erhverv, Udvalg for børn, familie og skole samt Udvalg for anlæg og miljø. Bygdebestyrelsernes 18 medlemmer er for delt på 4 bygdebestyreler. Kulusuk, Tiniteqilaaq og Isortoq (5 medlemmer) Kuummiut og Sermiligaaq (5 medlemmer) Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat (5 medlemmer) Arsuk (3 medlemmer) Den kommunale forvaltning Kontoen indeholder hovedsageligt udgifter til lønninger, personaleomkostninger, fremmede tjenesteydelser, varekøb, anskaffelser af materiel og inventar, driftsmidler, reparation og vedligeholdelse. Målsætningen er at fastholde og samtidigt forbedre den service administrationen yder kommunens borgere institutioner og virksomheder. Der er udarbejdet en genopretningsplan, der adresserer såvel stærkere økonomisk styring som et øget fokus på overholdelse af love og regler. God ledelse, god myndighedsudøvelse og god økonomistyring er afgørende for ressourceforbruget til selve udførelsen af kommunens mange drifts opgaver. Den overordnede målsætning for opgaveløsningen på hovedafsnit 11 er derfor, at administrationen opleves som effektiv og serviceorienteret af kommunens interesser og at administrationen bidrager positivt til en effektiv udførelse af kommunens opgaver på de enkelte driftsområder. 10
Investeringer i bedre IT-løsninger til såvel administrative opgaver som til borgerservicering skal på sigt lette arbejde med kommunens administration og styrke borgerserviceringen med samme eller reduceret personaleforbrug. Kantinedrift Hovedformålet er at sikre, at de steder hvor det er muligt og rentabelt at kommunens ansatte har adgang til en kantine på arbejdspladsen. I Nuuk har kommunen bortforpagtet kantinedriften, hvorfor opgaveløsningen reguleres på den indgåede forpagtningsaftale. IT Den primære målgruppe for IT-afdelingens services er ansatte i KS med en IT arbejdsplads. Den sekundære målgruppe er alle dem som i deres ansættelse anvender IT systemer såsom lønsystemet, telefonisystemet, dørafgangssystemet, videokonferencesystemet eller andre systemer som drives af IT afdelingen. Tværgående aktiviteter Området dækker aktiviteter vedrørende forsikringer, byplan, kontingenter, tilskud, overenskomstrelaterede afgifter, dispositionsbeløb til bygderne og disposionskonti. Forsikringer skal sikre at kommunen er dækket ind i tilfælde tænkelige hændelser. Dispositionskonti, er politiske godkendte midler som kun kan benyttes af Borgmesteren og andre politikker Rejselegater. Dispositionsbeløb til bygdebestyrelser er midler som er politisk godkendt til specifikke projekter. Der kan kun gøres brug af midlerne hvis det er politisk godkendt projekt. 11
2 Teknik Bevilling: Veje, broer, trapper og anlæg m.v. Målsætningerne på området er, at borgerne har en oplevelse af: Vedligeholdte, sikre og fremkommelige veje, stier, trapper m.v. Rekreative anlæg og sikre legepladser, der bidrager til skabelse af attraktive byrum og uden dørs aktiviteter Tilgængelige og tilstrækkelige kirkegårdsfaciliteter, der sikrer at alle der ønsker dette kan blive begravet i omgivelser der signalerer respekt for de afdøde og som sikrer de pårørendes muligheder for at besøge og mindes afdøde Velfungerende kloaksystemer der sikrer mod affaldsspredning, oversvømmelser i byrummet etc. Området skal overordnet bidrage til borgernes generelle sundhed gennem skabelse af: En forsvarlig trafiksikkerhed for såvel motoriserede som gående borgere Rum og muligheder for sunde, udendørs aktiviteter Sikre og fremkommelige muligheder for bevægelseshæmmede borgere Sikringen af tilstrækkelige kloakfaciliteter til understøttelse af den generelle hygiejne i forhold i byrum, boliger og virksomheder Renholdelse inkl. snerydning Overordnet beskrivelse af serviceniveau: Vintervedligeholdelse af det offentlige vejnet og offentlige pladser udføres over denne konto. Renholdelse omfatter indsamling af henkastet affald på offentlige arealer i byer og bygder. Med offentlige arealer afses vejarealer, stier og pladser af særlig offentlig karakter. Den lovpligtige forårsrengøring omfatter storskraldsindsamling samt opsamling af affald i en 25 meter fra facadelinje fra bygninger. Levende ressourcer Området omhandler hundehold og skadedyrsbekæmpelser samt fiskeri og jagt. Målgruppen er primært hunde og katte ejere og alle som ønsker fiske- og jagt tegn. Sekundært er det alle borgere, som har udfordringer med løse hunde samt mulig rabies smitte. 12
Forskellige kommunale virksomheder Området omhandler en lang række kommunale virksomheder i såvel byer som bygder. Området dækker over servicehuse, badeanstalter, vaskerier, brætfunktioner, fiskehuse samt jolleværksteder og vodbinderier. Målgruppen afhænger af servicefacilitet og lokalisering, men spænder fra beboere i bygder over fiskere og fangere til kommunens borgere i alt almindelighed. Erhvervsejendomme Det overordnede formål er at forvalte de erhvervslejemål, som er tilfaldet kommunen gennem tiderne. Bevillingen anvendes til udgifter og indtægter i forbindelse med udlejning af erhvervsejendomme. Brandvæsen Kommuneqarfik Sermersooq har et redningsberedskab i 4 forskellige byer og 8 bygder, med fastansatte personale og frivillige beredskabspersonale og mestre. I forbindelse med den nye Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltning er trådt i kraft, er der ansat 3 fuldtidsansatte indsatsledere til at assistere Beredskabschefen, der har sæde i Nuuk. Øvrige tekniske virksomheder Hovedafsnittet omhandler kommunal entreprenørvirksomhed, overordnet bygningsvedligehold, asfaltværk, tværgående konsulentydelse samt øvrig teknisk virksomhed. Kommunens Entreprenørafdeling (KE) leverer ydelser på flere af de øvrige hovedkonti på det tekniske område samt forsyningsområdet. Organiseringen og de ydelser den Kommunale entreprenørvirksomhed (KE) leverer, er forskellig afhængig af bosted. Tilsvarende udfører KE også ydelser for private i form af eksempelvis asfaltering for private og offentlige bygherrer. 13
3 Arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Bevilling: Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger Den beskæftigelsesfremmende indsats har som overordnet formål at reducere ledigheden og hjælpe borgere i Kommuneqarfik Sermersooq til at blive selvforsørgende. Den seneste ledighedsstatistik fra september 2015 viser, at der i Kommuneqarfik Sermersooq er i alt 983 ledige. Ledighedstallet i kommunen har igennem 2015 været faldende og denne tildens ser ud til at foresætte i 2016, dog er 2017 mere usikker. Med henblik på at sikre den forsætte nedgang og øge effekten af indsatsen lægges særlig vægt på effektiv servicering af de ledige via forberede arbejdsgange og udarbejdelse af handlingsplaner, som det er lovgivningsmæssigt påkrævet, kompetenceudvikling af de ledige samt øget fokus på anvisning af lokal arbejdskraft. Kommunen har endvidere intensiveret kontakten til erhvervslivet for ad den vej at tilrettelægge en målrettet indsats til de behov, erhvervslivet måtte have i forhold til arbejdskraften. Revalidering Revalidering er et tilbud til personer i den erhvervsaktive alder (18-64 år), der grundet nedsat arbejdsevne som følge af helbredsforhold, sociale årsager eller langvarig arbejdsløshed har svært ved at varetage et arbejde på normale vilkår, og hvor øvrige ordinære arbejdsmarkedsindsatser er udtømte. Revalidering kan indeholde arbejdsprøvning, virksomhedsrevalidering, kurser, efteruddannelse og omskoling. Mål for revalideringsområdet er, at der i 2016 etableres mindst 170 nye revalideringsforløb, heraf minimum 100 forløb i det private erhvervsliv. Kommunalt erhvervsengagement Kommunens erhvervsengagementer er organiseret i en Erhvervsafdeling samt Sermersooq Erhvervsråd og Destination East Greenland, som kommunen har serviceaftale med. Erhvervsafdelingen betjener udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv og varetager myndighedsopgaver indenfor fangst, fiskeri og landbrug. Afdelingen udarbejder høringssvar vedrørende lovgivningsmæssige tiltag indenfor fangst, fiskeri og landbrug. Dertil kommer genforhandling af kommunens servicekontrakter indenfor erhverv. For at styrke erhvervsudviklingens indsatsen i kommunen har kommunalbestyrelsen februar 2012 opstartet Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsrådet er finansieret af en servicekontrakt med Kommuneqarfik Sermersooq. Kommunens servicekontrakt er i perioden 2015 2017 på 10,044 mio. kr. For at understøtte og skabe vækstbetingelser for en kulturel bæredygtighed turismeudvikling i Østgrønland, etablerede Kommuneqarfik Sermersooq Fonden Destination East Greenland (DEG) 14
den 1. juli 2009. Fondens overordnede målsætning er at tilvejebringe hensigtsmæssige rammer for den lokale og regionale turistudvikling i Østgrønland. Servicebidragets størrelse til DEG er i 2015 på 1,7 mio. kr. DEG Piareersarfiit og Arbejdsmarkedsydelser Piareersarfiit er de grønlandske vejlednings-, introduktions- og uddannelsescentre. I Kommuneqarfik Sermersooq er der Piareersarfik i Nuuk, Tasiilaq, Paamiut og Ittoqqortoormiit. Piorsaavik er et særlig etableret værkstedstilbud for unge ikke uddannelsesparate oprettet i 2009 i Nuuk og efterfølgende etableret i Tasiilaq og Paamiut. Arbejdsmarkedsydelse er en lovpligtig ydelse, der ydes til lønmodtagere, som er uforskyldt ledige grundet hjemsendelse, råvaremangel eller arbejdsophør. Arbejdsmarkedsydelse ydes ligeledes til lønmodtagere i beskæftigelse under sygdom. Arbejdsmarkedsydelsen ydes i maksimum 13 uger under forudsætning af, at den pågældende lønmodtager opfylder beskæftigelseskravet, hvor lønmodtageren skal have haft beskæftigelse i minimum 182 timer indenfor de sidste 13 uger samt stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 15
4 Socialområdet Bevilling: Fripladser på daginstitutionsområdet Kommunen arbejder også særskilt med unge mødre/ familie i Tidlig Indsats, hvoraf nogle tildeles friplads efter vurdering. Hjælpeforanstaltninger for børn og unge Kommunen er forpligtig til at følge lovgivningen og ønsker at flere børn kommer i normalområdet, hvorfor der er større fokus på forebyggende arbejde. Anbringelsestallet bliver højere for hvert år, flere private døgninstitutioner er blevet åbnet i de seneste år. Der er flere nye tiltag i gang, som har et relativt stort sparepotentiale på sigt. Nogle besparelser vil dog fremgå i en mere indirekte form, idet antallet af ny-anbragte børn reduceres betydeligt. Det er en proces, der kan tage en årrække, fordi vi er nødt til at sikre, at forældrenes evne og motivation til at tage tilstrækkelig vare på deres barns tarv og trivsel er til stede. Forebyggelsesindsatser er ofte langsigtede, men dermed er sparepotentialet også betydeligt, ligesom borgernes livskvalitet øges væsentligt. Familiebehandling intensiveres når vi åbner de nye Familiernes Hus i en light udgave. Sårbare familier indgår i et intensivt og længerevarende behandlingsforløb, med henblik på at opbygge forældreevne og sikre sunde og positive relationer i familien. Derudover trænes forældrene i at få hverdagen og privatøkonomien til at fungere. Der er altså tale om socialpædagogisk og terapeutisk tilbud, til gavn for familien som helhed. Gennem dette tilbud kan vi forebygge flere anbringelser, ligesom vi kan hjemtage børn, der er anbragt på nuværende tidspunkt, når forældrene er klar til det. Ungehybler giver mulighed for at udskrive unge i efterværn fra dyre anbringelser, og støtte op om dem uden for institutionsregi. De unge skal motiveres til at få en uddannelse eller et arbejde, hvormed de kan opbygge en sund og selvstændig voksentilværelse. Nyt kommunalt børnehjem, reducerer de meget omkostningstunge private anbringelser, i de tilfælde, hvor en anbringelse er uundgåelig. Ved at anbringe disse børn i vores eget regi, har vi bedre kontrol med omkostninger og kvalitet i anbringelsen. 16
Professionelle plejefamilier skal sikre en mere nænsom anbringelse, særligt for de mindre børn, der ikke tåler en børnehjemsanbringelse så godt. En professionel plejefamilie er væsentlig billigere i drift end en døgnanbringelse, ligesom vi reducerer eventuelle negative følgevirkninger af omsorgssvigt for barnet, ved at anbringe barnet i en familielignende struktur. Samlet set har vi en forventning om en besparelse på 10 15 mio. kr. Det skal dog bemærkes, at det fulde gennemslag af indtægtsreduktionen ikke ventes i 2016, men vil fordele sig over de næste 2-3 år. Førtidspension Førtidspension kan tilkendes personer, som er fyldt 18 år, men som endnu ikke er fyldt 65 år, og hvis erhvervsevne er varigt nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Udgifter til førtidspension og børnetillæg afholdes med 50 % af landskassen og 50 % af kommunen. Udgifter til personlige tillæg afholdes af kommunen. Udgifter til førtidspension tilkendt med virkning før den 1. januar 2002 afholdes med 90 % af landskassen og 10 % af kommunen. Underholdsbidrag Underholdsbidrag omfatter både udbetaling og indbetaling. Opkrævningsafdelingen varetager udbetaling af Underholdsbidrag efter landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag, m.v. til børn, samt adoptionstilskud. Udgifter og indtægter afhænger meget hvorledes disse inddrives hos Inddrivelsesmyndigheden. Offentlig hjælp Enhver, der opholder sig i Grønland, har ret til offentlig hjælp ved akut trang, såfremt den pågældende ikke er i stand til at skaffe sig og sin familie det nødvendige til livets ophold. Enhver er efter ovenstående forordning forpligtet til at forsøge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år. Kommunalbestyrelsen kan yde offentlig hjælp ved akut trang, såfremt ansøgeren har været ude for en social begivenhed i form af sygdom, barsel, ledighed, samlivsophør eller lignende, og ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen og familiens forsørgelse og til faste udgifter. Andre sociale ydelser Hovedafsnit Andre Sociale Ydelser indeholder 3 væsentligste forskellige ydelser: Barselsdagpenge, Sociale boliger (Herberg for hjemløse) og Boligsikring. Udgifter til barselsdagpenge efter loven afholdes med 90 % af landskassen og 10 % af Kommuneqarfik Sermersooq. Herberg for Hjemløse. Natherberg og Cafe Kialaarfik er et midlertidigt tilbud for mænd og kvinder over 18 år, som på grund af socialt relaterede problemer ikke har nogen bolig. Boligsikring skal sikre, at lejere stilles økonomisk så lige som muligt. Mere specifikt har boligsikring til hensigt at tilgodese lavindkomstgrupper og børnefamilier. Jo, lavere indtægt jo højere boligsikring; boligsikringen stiger med antallet af børn. 17
Ældreforsorg Alderspension skal sikre ældre et forsørgelsesgrundlag, når arbejdslivet er ophørt. Hensigten er at tilgodese de økonomisk dårligst stillede ældre i samfundet. Tildelingen sker på baggrund af alderspension og evt. ægtefælle, samlever eller registreret partners samlede skattepligtige indkomst. Området er lovbundet på grundbeløbsydelser, lommepenge og børnetillæg jf. landstingsforordningen. Handicapområdet Målgruppen er borgere med et vidtgående handicap med behov for hjælpeforanstaltning. Området yder støtte til borgere mellem 18 og 65 år med et vidtgående handicap, hvis funktionsevne er nedsat i sådan en grad, at det er vanskeligt af få hverdagslivet til at fungere både psykisk, fysisk og socialt. Der ses en øgning i antal af komplekse borgere med behov for meget støtte og som er plejekrævende. Forvaltningen har overtaget institutionen Kammagiit, som vil blive etableret som institution for unge handicappede. I overensstemmelse med de politiske ønsker prioriterer forvaltningen hjemtagelser af personer med vidtgående handicap fra Danmark eller andre kommuner i Grønland meget højt. Der er hjemtaget borgere til ny afdeling i Ippiarsuk. Og der vil blive hjemtaget 4 borgere til ny boenhed, hvortil køb af ejendom er politisk vedtaget. Forvaltningen etablerer i 2016 et tilbud om fleksibel aflastning. Der planlægges i 2016 etablering af socioøkonomisk virksomhed. Der undersøges aktivitetsmuligheder for ældre i Paamiut i 2016. Forvaltningen undersøger desuden muligheden for etablering af særligt tilrettelagt uddannelsesforløb. Hjemtagelser bevirker en i budget 2016 indarbejdet besparelse på konto 48-17 og 48-21. Denne besparelse skal ses i sammenhæng med indsatsen for at etablere botilbud og aktivitetstilbud af høj kvalitet til hjemtagne handicappede. Andre sociale udgifter Området omfatter udgifter til tilskud til foreninger med et socialt sigte, udgifter til Krisecentre og Misbrugsbehandling. 18
5 Undervisning og kultur Bevilling: Daginstitutionsområdet for børn og unge Området dækker aktiviteter vedrørende dagtilbud, herunder relaterede udgifter og indtægter: Fælles formål, inkl. takstbetaling Vuggestuer Børnehaver Fritidshjem Integrerede institutioner/ Bygdetilbud Dagpleje/dagplejeordninger Antal børn fordelt på tilbud: Antal dagpasningstilbud i Sermersooq i alt 2.560 pladser: 0-5 årige: 1. Vuggestuepladser: 617 2. Børnehavepladser: 806 3. Dagplejepladser: 16 4. Dagplejeordninger: 40 5. Bygdetilbud: 56 6-21 årige: 6. Fritidshjempladser: 340 (alle i Nuuk) 7. Specialafdeling: 10 8. Skolepasningspladser: 675 konto under 53-03 9. Junior- og seniorklubber gennemsnitlig bruger er forskellige fra bygder og byer - konto under 53-03 Antal ansatte i dagtilbud (årsværk): * 0-5 årig: 394 ansatte * 6-21 årige: 183,20 ansatte hvoraf 114,20 ansatte under konto 53-03 19
Skolevæsenet Skoleafdelingens strategi er at få 90 % af alle elever i Kommuneqarfik Sermersooq direkte i uddannelse efter 10. klasse i 2020. Målgruppe: Elever, forældre og lærere. Primært skolesøgende børn i alderen 6 16 år i den undervisningspligtige alder. I alt 2.947 elever pr. 1. august 2015. Ifølge Grønlands Statistik vil elevtallet være stigende i Nuuk og Tasiilaq, men de øvrige steder i kommunen vil have et faldende elevtal. Antal skoler: 16 skoler fordelt i 8 byskoler og 8 bygdeskoler. Skoler i Nuuk og Tasiilaq er to-sporet med i alt 142 klasser incl. 23 VSP klasser og resten af skoler en sporet i alt 49 klasser inkl. 13 VSP klasser. Data 2014/15 På grundlag af fremskrivning efter besparelser fra 1. august 2014-31.juli 2015 Data 2015/16 På grundlag af TEA tal ved UJUN & NIEH 15.oktober 2015 / Kun elevtal opdateret. Klassetrin Klassetrin Klassetrin 1.-3. 4.-7. 8.-10 i alt Elevtal Elevtal Elevtal Elevtal ASK 114 164 123 401 USK 145 184 167 496 Kangillinnguit 134 169 120 423 Nuussuaq 104 158 128 390 AHL 147 129 97 373 Qeqertarsuatsiaat 11 7 18 Kapisillit 5 0 5 Tuiisaq 52 71 62 185 Arsuk 4 6 10 Tasiilaq 114 149 164 427 Kulusuk 11 22 13 46 Kuummiut 17 23 7 47 Isortoq 7 6 13 Tiniteqilaaq 6 11 17 Sermiligaaq 13 26 39 Ittoqqortoormiit 16 29 12 57 Elevtal i alt: 2.947 20
Fritidsvirksomhed Området dækker aktiviteter, herunder udgifter og indtægter, der kan relateres til fritidsvirksomhed. Disser er: * Fritidsundervisning * Fritidsklubber/skolepasning * Kultur- og folkeoplysning * Forsamlingshuse m.v. Biblioteksvæsen Budgettet dækker lønninger, kontorhold, til køb af bøger, herunder smagasiner m.v. samt varekøb. Der er biblioteker i alle bosteder. Det er sammenlagt med skolebiblioteker og ligger typisk i skolens eksisterende lokaler, da det også er skolebiblioteker. El vand og varme er indarbejdet i skolernes budgetter. I Nuuk er det Landsbiblioteket under Selvstyret, der servicerer Nuuk borgerne og forsyner alle landets biblioteker med nye grønlandsk udgivet bøger eller grønlandsrelateret bogudgivelser. Museer Hovedafsnittet dækker museerne i Kommuneqarfik Sermersooq; Ittoqqortoormiit, Tasiilaq, Paamiut og Nuuk. Der arbejdes fortsat med harmonisering af museumsområdet. Museerne har som forsøgsordning i 2014 blevet præsenteret for fælles konti. Formålet med fælles konti til bl.an. reparation er, at fordele nogle midler i mellem sig alt efter behovet. Disse fælles konti skal i de kommende år forbedres og der skal være en mere enstartet og central fordeling af disse midler. Der er tre museumsledere ansat i Kommuneqarfik Sermersooq til et samlet lønbudget på 1.044.000 kr. Derudover er der et samlet timelønsbudget på 494.000 kr. fordelt på museerne, med en overvægt af lønkronerne på Nuuk Kunstmuseum 320.000 kr. Tilskud til fritidsvirksomhed og kulturelle formål Området dækker aktiviteter, herunder udgifter og indtægter, der kan relateres til forskellige kulturelle virksomheder. Disse er: Tilskud til fritid og kultur Tilskud til idrætsformål Tilskud til kulturhus Katuaq Tilskud til Kulturrådet Formål og opgaver: At yde tilskud til hal- og lokaleleje, skolerejser, studierejser At yde tilskud til idrætsforanstaltninger At yde tilskud til Katuaq 21
6 Forsyningsvirksomheder Bevilling: Renovation m.v. Hovedafsnittet omhandler driften af de kommunale affaldsanlæg og ordninger i henhold til gældende lovgivning og med øje for de vilkår, der er opstillet i anlæggenes miljøgodkendelser. I de tilfælde hvor en ydelse er udliciteret til private aktører i en servicekontrakt, har kommunen stadigvæk det overordnede ansvar for driften af ordningen, ligesom det stadig er kommunen, der opkræver affaldsgebyrer hos borgere og virksomheder. Den kommunale drift af affaldsanlæg og ordninger er delvist gebyrfinansieret. Affaldsgebyrerne fremgår af det kommunale takstblad, der opdateres årligt. Private husholdninger skal betale gebyrer for afhentning af dagrenovation, men kan ellers gratis aflevere alt andet affald til de kommunale anlæg. Virksomheder, institutioner og havne skal betale for afhentning og aflevering af alt affald. Dag og natrenovationsordningen omfatter indsamling af dag- og natrenovation fra private og erhverv i alle kommunens byer og bygder. Alle husstande, virksomheder, institutioner og havne har pligt til at være tilmeldt en dagrenovationsordning samt en natrenovationsordning, såfremt bygningen ikke er tilsluttet kloak eller er forsynet med slamtank. Indsamlingen af dag- og natrenovation er i Tasiilaq, Paamiut og Nuuk udliciteret til private aktører i henhold til servicekontrakt, men kommunen selv driver ordningen i de resterende bosteder. Driften af de kommunale affaldsanlæg indbefatter drift af dumpe, modtagestationer, tankanlæg til spildolie, genbrugsfaciliteter, pappresseanlæg og ballepresseanlæg. Siden 2013 er der gradvist blevet etableret modtagefaciliteter for farligt affald i Tasiilaq, Paamiut og Ittoqqortoormiit samt i en række bygder på østkysten. Driften af disse finansieres i bygderne via et basisgebyr og i byerne delvis gennem opkrævning af affaldsgebyrer. Øvrige forsyningsvirksomheder Hovedafsnittet omhandler indtægter og udgifter ved drift og administration af en række grundlæggende nødvendige kommunale forsyningsservices i byer og bygder samt administration af skorstensfejning. Kommunen driver og vedligeholder en række havneanlæg, samt ponton- og fortøjningsbroer, beddinger, kraner m.v., taphuse og offentlig vandforsyning i byer og bygder udenfor Nuuk samt forbrændingsanlæg i Nuuk og enkelte af kommunens bygder. Endelig dækker budgettet nettoudgifter til skorstensfejning. Kommunen er forpligtet til at levere storstensfejning mindst 2 gange årlig til alle husstande og virksomheder med anvendte skorstene. Etablering af skorstene skal registreres ligesom der opkræves betaling for den lovpligtige rensning. 22
7 Anlægsområdet Bevilling: Anlægsudgifter vedrørende boligområdet Der er i anlægsbudgettet for 2016 afsat midler til boligbyggeri. Midlerne er bl.a. fordelt på følgende anlægsopgaver: Nuuk, 126 boliger fordelt på 3 blokke af 42 boliger på Tuujuk området Nuuk, 24 handikapboliger i Qinngorput Tasiilaq, 10 boliger, 2.etape Boligrenovering, Fælles Der er desuden i overslagsårene afsat midler til opførelse af yderligere 100 boliger i Nuuk Anlægsudgifter vedrørende administrationen Der er i anlægsbudgettet for 2016 afsat midler til udbedring af akut opståede skader på fælles administrative bygninger, som ikke dækkes af de i driften afsatte PPV midler. Anlægsudgifter vedrørende det tekniske område Der er i anlægsbudgettet for 2016 afsat midler til anlægsopgaver indenfor det tekniske område. Midlerne er bl.a. fordelt på følgende anlægsopgaver: Pulje til udvidelse af havn og lufthavn i Nuuk Kollektiv trafikplan, driftstilskud og anlæg Implementering af Spildevandsplan Sanering af Kangilinnguit/Grønnedal Brandstation Tasiilaq Anlægsudgifter vedrørende Arbejdsmarkeds- og erhvervsområde Der er i anlægsbudgettet for 2016 afsat midler til anlægsopgaver ang. velfærds- og arbejdsmarkedsområdet. Midlerne er bl.a. fordelt på følgende anlægsopgaver: Husflidsværksted i Tasiilaq Samarbejde omkring erhvervsudvikling i Nuuk Generelt lægges der vægt på et tæt samspil mellem løsningen af en række opgaver, særligt på det tekniske område og arbejdsmarkedsområdet. 23
Anlægsudgifter vedrørende det sociale område Der er i anlægsbudgettet for 2016 afsat midler til anlægsopgaver indenfor det sociale område. Midlerne er bl.a. fordelt på følgende anlægsopgaver: Udvidelse af Aflastningsafdelingen i Uttoqqaat Illuat i Nuuk Nyt alderdomshjem i Paamiut Udvidelse og renovering af Ældrekollektivet i Ittoqqortoormiit Oprettelse af kommunalt børnehjem Anlægsudgifter vedrørende undervisning og kultur Der er i anlægsbudgettet for 2016 afsat midler til anlægsopgaver indenfor undervisning og kultur området. Midlerne er bl.a. fordelt på følgende anlægsopgaver: Fritidscenter i Qinngorput Projekter ang. AWG 2016 Tasiilaq, Ny daginstitution Kollegiebyggeri i Nuuk Musikskole i Nuuk Anlægsudgifter vedrørende forsyningsvirksomhed Der er i anlægsbudgettet for 2016 afsat midler til anlægsopgaver indenfor forsyningsområdet. Hovedparten af midlerne går til kloakrenovering samt til natrenovationsrampe i Tasiilaq. Derudover er midlerne er bl.a. fordelt på følgende anlægsopgaver: Fjernvarmenet til udnyttelse af egen overskudsvarme fra forbrændingsanlæg. Faciliteter til affaldshåndtering i Nuuk Anlægsudgifter vedrørende byggemodning Der er i anlægsbudgettet for 2016 afsat midler til hovedkonto 77. Bevillinger til hoved konto 77 udmøntes på to måder: Pulje til byggemodning, hvorfra der kan søges midler henover budgetåret. Projektbestemte midler til større anlægsopgaver. Projektbestemte midler er bl.a. fordelt på følgende anlægsopgaver: Byggemodning i Tasiilaq Ny hovedkloak i Tasiilaq sydlige bydel Projektering af byggemodninger i områderne 4A6 og 4A9 i Qinngorput Detailmodning i Tuujuk området i Nuuk Byggemodning Niaqornannguaq i Nuuk Byggemodning 4B5 erhvervsarealer Pulje til byggemodning er bl.a. fordelt på følgende anlægsopgaver: Grundmodning (nedrivning) i Tuujuk området Overordnet byggemodning mod sydspidsen i Qinngorput Kloakering i Tasiilaq 10 boliger etape 2 Afsluttende asfaltarbejder ved byggemodninger i Qinngorput På sigt vil der komme indtægter i form af byggemodningsafgifter. Kommuneqarfik Sermersooq har en beslutning om at 1% af anlægssummen skal bruges til kunst/udsmykning. 24
8 Indtægter og renter Bevilling: Personlig indkomstskat Kommunens andel af skatteprovenuet for personer indtægtsføres her. Udviklingen i skatteprovenu fra 2014 til 2015 indikerer en stigning, og det Skattestyrelsens opfattelse, at denne tendens vil fortsætte i 2016, hvorfor der foreslås et provenu på linje med det realiserede provenu i 2015 tillagt Skattedirektoratets skøn for skatteindtægterne i 2016 Det forventes et skatteprovenu for personskatter omkring 1.039,0 mio. kr. i år 2016. Der skønnes forsigtig for Udbytteskatter ligeledes bliver på samme niveau som i 2014 på 64,0 mio.kr. for estimatet i 2016. Selskabsskat Der skønnes forsigtig for Selskabsskatter ligeledes bliver på samme niveau som i 2014 på 74,5 mio.kr. for estimatet i 2016. Generelle tilskud og udligning Kommunen modtager generelle tilskud fra Grønlands Selvstyre i henhold til objektive kriterier (antal indbyggere, antal skolebørn m.v.). Til udligning af forskelle i kommunens skatteprovenu og fordeling af fælleskommunalskat per indbygger yder der udligningsbeløb til Kommuneqarfik Sermersooq. Skatteudligningen er ikke til Kommuneqarfik Sermersooq s fordel. Renter, kapitalafkast samt kurstab og -gevinst Indtægter i form af renteindtægter af kommunens likvide beholdning og kapitalafkast på udlejningsboliger. Andre indtægter Indtægter fra brugerbetaling i forbindelse med byggemodningsafgifter og tilslutning til kloak bogføres på denne konto. Afskrivninger Uerholdelige restancer til kommunen afskrives regnskabsmæssigt under dette område, men dog som hovedregel således at fordringen opretholdes. 25
9 Finansforskydninger Se afsnit om balance og likviditetsoversigt. Likvide aktiver Kommunens væsentligste del er likvide aktiver, som er bankindeståender i pengeinstitutter. Grønlandsbanken er kommunens primære bankforbindelse. Det er vigtigt at kommunen har likvider nok til at køre den daglige drift. Kortfristede tilgodehavender Det forudsættes at tilgodehavender ultimo er lige primo på alle andre poster end likviditet og egenkapital. Bundne midler På kontoen indsættes de bundne midler som indbetales af køber ved salg af boliger som har været medfinansieret af Selvstyret, inklusive Selvstyrets andel af ydelser af købesummen der er berigtiget ved udstedelse af et pantebrev. Langfristede tilgodehavender Dette hovedafsnit omfatter alle kommunens tilgodehavender af mere langfristet karakter, dvs. tilgodehavender, der forfalder til betaling efter mere end 1 år. Uomsættelige aktiver De uomsættelige aktiver består hovedsagelig af midler tilhørende fonds, årsafslutningskonti, afregnings- og fordelingskonti m.v. Kortfristet gæld Under dette afsnit registreres gæld, som kommunen skal afregne indenfor kort tid. Gælden der budgetteres at være uændret ved årets udgang, består blandt andet af gæld af Selvstyret og leverandører af varer og ydelser til kommunen. Langfristet gæld Herunder registreres alle kommunens gældsposter af mere langfristet karakter. Regulerende passiver Kontoen anvendes bl.a. til registrering af passiver vedrørende fonde og legater, der administreres på vegne af andre Kapitalkonto Kapitalkontoen er et regnskabsteknisk udtryk for kommunens formue. Formuen øges mht. budgetterede overskud på kommunens drift og formuen bliver mindre mht. til underskud på kommunens drift. 26
5. Oversigt 1. ciffer R2013 R2014 AB2015 TAP 2016 O2017 O2018 O2019 Område 1 - Administration 255.527.498 243.084.330 232.189.000 238.409.338 240.226.077 242.071.703 243.946.674 2 Teknik 66.587.500 53.354.481 55.828.000 51.402.328 51.656.288 51.914.286 52.176.386 3 Arbejdsmarked- og beskæftigelse 60.776.239 51.076.906 55.866.000 55.385.544 55.829.449 56.280.412 56.738.545 4 Socialområdet 471.522.620 566.446.680 568.241.000 563.410.069 570.070.325 576.836.480 583.710.217 5 Undervisning og kultur 525.661.990 509.050.425 496.199.000 512.524.064 514.850.696 517.214.321 519.615.528 6 Forsyningsvirksomheder 17.445.432 13.546.061 11.408.000 10.974.526 11.034.159 11.094.740 11.156.285 7 Anlæg 116.467.007 169.461.872 222.194.000 232.560.000 270.697.000 310.515.000 327.996.000 8 Skatter, tilskud og andre indtægter* -1.413.582.606-1.634.727.070-1.683.622.000-1.691.260.910-1.691.186.180-1.691.110.262-1.691.033.136 Resultat ex. Overskudskrav 100.405.680-28.706.315-41.697.000-26.595.042 23.177.814 74.816.681 104.306.499 27
6. Oversigt 2. ciffer Konto/År R2013 R2014 AB2015 TAP 2016 O2017 O2018 O2019 10 11.324.336 9.501.187 13.628.000 13.220.767 13.311.060 13.402.788 13.495.974 11 191.304.388 177.062.790 166.064.000 172.042.956 172.981.978 173.935.930 174.905.049 12 1.012.905 1.046.995 876.000 885.333 894.815 904.447 914.233 13 26.029.243 25.493.658 19.888.000 20.151.225 20.418.634 20.690.296 20.966.277 18 25.856.626 29.979.700 31.733.000 32.109.057 32.619.591 33.138.242 33.665.140 20 20.626.064 18.557.469 20.472.000 20.297.505 20.620.235 20.948.097 21.281.172 21 21.764.725 22.118.498 17.975.000 18.260.803 18.551.149 18.846.113 19.145.766 22 1.356.164 754.075 1.207.000 1.226.191 1.245.688 1.265.494 1.285.616 23 7.041.562 6.465.695 6.080.000 4.370.974 4.384.775 4.398.795 4.413.038 24-1.224.562-1.232.429-1.242.000-1.261.748-1.281.810-1.302.190-1.322.895 25 11.251.900 10.635.812 10.590.000 10.642.486 10.695.806 10.749.975 10.805.004 27 5.771.647-3.944.639 746.000-2.133.883-2.559.556-2.991.997-3.431.314 34 22.428.014 12.960.352 8.264.000 10.352.150 10.473.501 10.596.781 10.722.022 35 2.257.372 2.362.306 3.815.000 3.818.927 3.822.917 3.826.970 3.831.088 37 13.660.521 13.740.847 12.858.000 13.062.442 13.270.135 13.481.130 13.695.480 38 22.430.332 22.013.401 30.929.000 28.152.025 28.262.896 28.375.530 28.489.955 40 703.568 847.574 583.000 592.270 601.687 611.254 620.973 41 119.660.909 182.653.554 189.493.000 184.142.254 186.685.431 189.269.045 191.893.738 43 34.801.386 34.655.563 36.663.000 33.145.942 33.672.962 34.208.362 34.752.275 44 4.235.119 10.205.379 6.598.000 6.702.908 6.809.484 6.917.755 7.027.748 45 69.822.404 75.324.994 58.225.000 59.150.778 60.091.275 61.046.726 62.017.369 46 19.718.271 19.997.969 21.226.000 20.264.459 20.547.629 20.835.302 21.127.549 47 96.438.428 94.117.917 106.572.000 109.643.765 110.143.371 110.650.921 111.166.541 48 122.020.430 143.736.130 144.134.000 144.260.639 145.939.292 147.644.635 149.377.093 49 4.122.105 4.907.600 4.747.000 5.507.054 5.579.193 5.652.480 5.726.931 28
50 143.296.686 135.068.641 132.219.000 140.773.094 141.058.199 141.347.836 141.642.079 51 298.506.303 282.507.212 274.454.000 276.707.159 277.996.142 279.305.621 280.635.920 53 59.017.280 58.432.339 57.357.000 60.510.995 60.745.138 60.983.004 61.224.653 55 378.958 358.988 387.000 388.383 389.789 391.216 392.667 56 2.359.417 2.519.727 2.816.000 3.334.873 3.361.997 3.389.551 3.417.544 59 22.103.345 30.163.518 28.966.000 30.809.559 31.299.431 31.797.092 32.302.666 66 7.293.762 3.911.015 4.783.000 4.349.208 4.408.518 4.468.771 4.529.983 68 10.151.670 9.635.046 6.625.000 6.625.318 6.625.641 6.625.969 6.626.303 70 30.221.326 35.519.287 18.303.000 85.671.000 104.230.000 129.171.000 224.171.000 71 1.936.349 11.431.943 15.256.000 2.000.000 2.000.000 2.000.000 2.000.000 72 11.429.154 26.020.003 46.406.000 46.600.000 90.717.000 62.694.000 15.500.000 73 0 0 250.000 1.500.000 2.500.000 0 0 74 12.903.359 27.975.255 11.685.000 20.000.000 23.725.000 45.500.000 27.000.000 75 14.518.326 24.112.972 45.873.000 55.715.000 33.525.000 17.625.000 9.325.000 76 23.048.457 12.594.132 15.536.000 4.774.000 1.500.000 3.525.000 0 77 22.410.037 31.808.280 68.885.000 16.300.000 12.500.000 50.000.000 50.000.000 80-983.948.965-1.041.827.046-1.081.098.000-1.128.298.000-1.128.298.000-1.128.298.000-1.128.298.000 81 0-104.837.685-74.500.000-69.800.000-69.725.270-69.649.352-69.572.226 83-404.354.000-453.194.000-434.634.000-402.400.000-402.400.000-402.400.000-402.400.000 85-37.572.188-37.301.622-38.490.000-38.490.000-38.490.000-38.490.000-38.490.000 86-1.508.300-5.638.603-56.400.000-57.296.760-57.296.760-57.296.760-57.296.760 88 13.800.848 8.071.885 1.500.000 5.023.850 5.023.850 5.023.850 5.023.850 Resultat ex. Overskudskrav 100.405.680-28.706.315-41.697.000-26.595.042 23.177.814 74.816.681 104.306.499 29
7. Bevillingsoversigt 4 ciffer Konto R2013 R2014 AB2015 TAB 2016 O2017 O2018 O2019 1001 - Kommunalbestyrelsen 6.839.686 6.315.297 6.534.000 6.566.929 6.600.381 6.634.366 6.668.890 1002 - Bygdebestyrelser 2.482.924 2.330.094 2.242.000 2.252.764 2.263.700 2.274.809 2.286.095 1003 - Kommissioner, råd og nævn 16.461 31.171 3.074.000 2.594.804 2.611.989 2.629.447 2.647.182 1011 - Valg 389.997 265.658 250.000 253.975 258.013 262.116 266.283 1016 - Udgifter til øvrige folkevalgte 1.595.268 558.967 1.528.000 1.552.295 1.576.977 1.602.051 1.627.523 1100 - Den kommunale forvaltning 183.205.846 168.023.833 3.470.000 8.644.114 8.765.496 8.888.809 9.014.082 1101 - Administrationsbygninger 8.098.543 9.038.957 8.717.000 8.855.600 8.996.404 9.139.447 9.284.764 1102 - Borgmester Sekretariatet - - 18.634.000 18.722.325 18.812.053 18.903.209 18.995.814 1103 - ØS, HR & Løn - - 43.480.000 43.733.748 43.991.531 44.253.412 44.519.458 1104 - Fælles Service - - 25.580.000 25.749.256 25.921.202 26.095.883 26.273.341 1105 - Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv - - 28.462.000 28.550.213 28.639.829 28.730.870 28.823.358 1106 - Anlæg- og Miljøforvaltningen - - 19.682.000 19.716.153 19.750.849 19.786.097 19.821.906 1107 - Forvaltningen for Børn, Familie og Skole - - 18.039.000 18.071.547 18.104.612 18.138.203 18.172.327 1201 - Kantinedrift 1.012.905 1.046.995 876.000 885.333 894.815 904.447 914.233 1301 - Fælles IT-virksomhed 19.545.808 19.884.853 14.944.000 15.128.615 15.316.165 15.506.698 15.700.259 1302 - Teletjenester 6.483.434 5.608.804 4.944.000 5.022.610 5.102.469 5.183.598 5.266.018 1802 - Forsikring og vagtværn 6.298.124 8.637.218 9.807.000 9.962.931 10.121.342 10.282.271 10.445.759 1803 - Rabatter ved storkøb/kasserabat - -148.550-236.000-239.752-243.564-247.437-251.371 1804 - Kommune-, by- og lokalplansudgifter 1.991.791 1.714.257 1.835.000 1.864.177 1.893.817 1.923.929 1.954.519 1806 - Kontingenter og tilskud m.v. 5.639.929 5.662.797 5.836.000 6.428.792 6.531.010 6.634.853 6.740.347 1807 - Overenskomstrelaterede afgifter 6.211.530 6.007.725 6.144.000 6.241.690 6.340.932 6.441.753 6.544.177 1820 - Dispositionsbeløb til bygdebestyrelser 2.538.046 2.753.544 2.653.000 2.471.685 2.510.984 2.550.909 2.591.469 1883 - Dispositionskonti 3.177.206 5.352.709 5.694.000 5.379.535 5.465.069 5.551.964 5.640.240 2001 - Veje, broer og trapper 14.287.405 12.183.629 14.273.000 14.499.941 14.730.490 14.964.705 15.202.643 2002 - Anlæg, legepladser, mindesmærker og vejbelysning m.v. 3.200.845 3.507.681 2.807.000 2.851.631 2.896.972 2.943.034 2.989.828 30
2005 - Kirkegårde 817.323 786.495 995.000 1.010.821 1.026.893 1.043.220 1.059.807 2010 - Drift af kloak 2.320.491 2.079.665 2.397.000 1.935.112 1.965.881 1.997.138 2.028.893 2101 - Snerydning 16.288.195 17.195.533 15.548.000 15.795.213 16.046.357 16.301.494 16.560.688 2102 - Renholdelse 5.476.529 4.922.965 2.427.000 2.465.589 2.504.792 2.544.618 2.585.078 2202 - Hundehold og skadedyrsbekæmpelse 1.266.990 632.809 1.031.000 1.047.393 1.064.046 1.080.965 1.098.152 2203 - Fiskeri og jagt 89.175 121.266 176.000 178.798 181.641 184.529 187.463 2301 - Servicehuse, badeanstalter og vaskerier 1.518.471 1.516.732 1.709.000 1.478.223 1.493.777 1.509.578 1.525.630 2302 - Øvrige servicefaciliteter 1.837.984 1.810.300 1.100.000 1.112.211 1.124.617 1.137.219 1.150.022 2307 - Torvesalgsboder 3.514.284 3.346.652 3.196.000 1.704.348 1.688.978 1.673.364 1.657.501 2310 - Gæstehuse og fangsthytter 170.824-207.989 75.000 76.193 77.404 78.635 79.885 2400 - Udlejning af erhvervsejendomme -1.224.562-1.232.429-1.242.000-1.261.748-1.281.810-1.302.190-1.322.895 2501 - Brandvæsen 11.251.900 10.635.812 10.590.000 10.642.486 10.695.806 10.749.975 10.805.004 2701 - Kommunal entreprenørvirksomhed 2.182.382 4.733.791 2.245.000 1.888.951 1.527.241 1.159.780 786.477 2720 - Asfaltværker 3.278.568-8.981.517-1.891.000-4.421.067-4.491.362-4.562.775-4.635.323 2721 - Tværgående konsulentydelser 942.311 1.152.751 1.067.000 1.083.965 1.101.200 1.118.709 1.136.497 2799 - Øvrige tekniske virksomheder -631.615-849.663-675.000-685.733-696.636-707.712-718.965 3400 - Fællesudgifter på beskæftigelsesområdet 20.210.453 11.948.463 8.211.000 10.300.851 10.423.930 10.548.967 10.675.991 3401 - Kommunal aktiveringsprojekter 1.063.576 378.697 53.000 53.843 54.699 55.569 56.452 3402 - Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger 1.134.489 602.504 - - - - - 3404 - Pilotprojekter indenfor fiskeindustrien - - - -2.544-5.128-7.754-10.421 3450 - Tilskud til private projekter bl.a. fangstrejser 19.496 30.688 - - -0-0 -0 3501 - Arbejdsprøvning 879.334 941.259 3.815.000 3.818.927 3.822.917 3.826.970 3.831.088 3502 - Erhvervsmodnende og afklarende aktiviteter KS 343.439-82.973 - - - - - 3503 - Virksomhedsrevalidering 853.405 1.156.482 - - - - - 3504 - Uddannelse KS 141.824 226.829 - - - - - 3505 - Fleksjob KS 39.370 120.709 - - - - - 3701 - Kommunalt erhvervsengagement 11.220.521 11.300.847 11.114.000 11.290.713 11.470.235 11.652.612 11.837.888 3702 - Turismeudvikling 2.440.000 2.440.000 1.744.000 1.771.730 1.799.900 1.828.519 1.857.592 3801 - Piareersarfiit 8.330.300 9.366.871 17.911.000 16.560.540 16.520.608 16.480.041 16.438.829 3802 - Arbejdsmarkedsydelser Takstmæssig hjælp 10.796.723 11.268.231 10.911.000 9.484.485 9.635.288 9.788.489 9.944.126 31
3804 - Decentral Pædagoguddannelse 3.303.309 1.378.299 2.107.000 2.107.000 2.107.000 2.107.000 2.107.000 4001 - Fripladser på daginstitutionsområdet 703.568 847.574 583.000 592.270 601.687 611.254 620.973 4100 - Fælles indsats på børne- og ungeområdet 18.195 423.728 11.041.000 5.316.552 5.401.085 5.486.962 5.574.205 4101 - Hjælpeforanstaltninger 4.642.709 5.979.756 6.036.000 6.072.061 6.108.696 6.145.913 6.183.722 4102 - Kontaktpersoner og personlig rådgiver - 15.229.173 14.013.000 14.216.886 14.424.013 14.634.434 14.848.200 4103 - Døgninstitutionsophold 102.371.532 149.325.247 139.723.000 139.192.138 141.331.835 143.505.553 145.713.833 4105 - Sundhed og forebyggelse 3.791.798 3.406.908 4.318.000 4.335.283 4.352.841 4.370.679 4.388.800 4106 - Familiebehandling 8.836.675 8.288.743 14.362.000 15.009.334 15.066.961 15.125.504 15.184.978 4301 - Førtidspension tildelt før 1/1 2002-90% Lov 3.845.679 3.512.663 3.462.000 2.917.046 2.963.427 3.010.545 3.058.413 4302 - Førtidspension tildelt efter 1/1 2002-50% Lov 30.955.707 31.142.900 33.201.000 30.228.896 30.709.535 31.197.817 31.693.862 4401 - Underholdsbidrag ydet som forskud 4.235.119 10.205.379 6.598.000 6.702.908 6.809.484 6.917.755 7.027.748 4501 - Offentlig hjælp - Skattepligtig Kap.3 7, Kap.5 13, Kap.6 24 66.898.430 72.806.233 55.810.000 56.697.379 57.598.867 58.514.689 59.445.073 4503 - Offentlig hjælp - ikke skattepligtig 2.923.974 2.518.761 2.415.000 2.453.399 2.492.408 2.532.037 2.572.296 4601 - Dagpenge ved barsel m.v. 1.152.126 1.139.109 1.237.000 1.256.668 1.276.649 1.296.948 1.317.570 4602 - Sociale boliger (herberg) 2.698.402 2.620.323 2.816.000 2.561.740 2.563.437 2.565.161 2.566.913 4603 - Udbetaling af boligsikring 15.867.744 16.238.537 17.173.000 16.446.051 16.707.543 16.973.193 17.243.067 4701 - Alderspension 12.685.655 13.362.123 15.568.000 12.815.531 13.019.298 13.226.305 13.436.603 4702 - Hjemmehjælp 11.446.782 10.808.505 13.020.000 13.038.619 13.057.534 13.076.750 13.096.271 4709 - Aldersdoms- og plejehjem 54.520.727 50.700.432 59.136.000 66.454.280 66.688.921 66.927.292 67.169.454 4710 - Ældreboliger 14.923 881 - - - - - 4711 - Ældrekollektiver 13.299.790 14.753.222 15.067.000 14.594.857 14.615.207 14.635.880 14.656.882 4715 - Omsorgsforanstaltninger for ældre 1.904.299 1.555.824 1.702.000 1.307.422 1.306.570 1.305.705 1.304.825 4720 - Plejeophold ved sundhedsvæsnet 2.566.252 2.936.930 2.079.000 1.433.056 1.455.842 1.478.990 1.502.506 4800 - Fællesudgifter 1.693.829 1.441.426 1.378.000 1.385.012 1.392.135 1.399.372 1.406.724 4801 - Hjemmeboende handicappede børn 6.352.564 6.152.436 5.864.000 5.872.936 5.882.014 5.891.236 5.900.605 4802 - Hjemmeboende handicappede voksne 6.903.421 7.363.857 8.788.000 8.806.698 8.825.694 8.844.992 8.864.596 4803 - Bofællesskaber 16.607.632 16.945.021 18.195.000 22.020.758 22.107.346 22.195.310 22.284.673 4804 - Aktiviteter handicappede børn 3.123.854 2.967.346 2.862.000 2.867.056 2.872.193 2.877.411 2.882.712 4805 - Aktiviteter handicappede voksne 2.093.426 2.431.299 1.578.000 1.769.350 1.763.743 1.758.047 1.752.260 4814 - Terapeuter 3.612.516 3.431.755 3.511.000 5.265.039 5.296.966 5.329.402 5.362.353 32
4815 - Hjælpemidler 1.892.378 1.699.909 1.983.000 2.009.187 2.035.791 2.062.818 2.090.274 4816 - Institutionsanbringelse i Grønland Børn 6.622.532 17.209.275 14.980.000 15.218.182 15.460.151 15.705.967 15.955.692 4817 - Institutionsanbringelse i Grønland Voksne 23.327.884 37.025.449 40.565.000 37.909.984 38.512.752 39.125.105 39.747.194 4820 - Institutionsanbringelse i Danmark Børn 3.115.715 2.946.515 3.440.000 3.494.696 3.550.262 3.606.711 3.664.058 4821 - Institutionsanbringelse i Danmark Voksne 46.674.678 44.121.841 40.990.000 37.641.741 38.240.245 38.848.265 39.465.952 4901 - Tilskud til foreninger med et socialt sigte 2.747.414 1.560.807 334.000 1.039.311 1.055.836 1.072.623 1.089.678 4903 - Krisecentre 1.109.661 620.875 1.401.000 1.407.853 1.414.815 1.421.887 1.429.072 4904 - Misbrugsbehandling - 2.655.671 2.650.000 2.692.135 2.734.940 2.778.425 2.822.602 4907 - Rejsende Sagsbehandler team 265.031 70.246 362.000 367.756 373.603 379.543 385.578 5001 - Fælles formål -8.457.074-10.904.093-14.056.000-5.899.644-6.018.602-6.139.452-6.262.223 5002 - Vuggestuer 23.803.506 23.978.346 24.176.000 24.226.006 24.276.806 24.328.414 24.380.843 5003 - Børnehaver 23.931.250 22.304.786 23.227.000 23.343.945 23.462.748 23.583.441 23.706.053 5004 - Fritidshjem 20.484.173 18.348.909 17.483.000 17.521.669 17.560.952 17.600.861 17.641.403 5005 - Integrerede institutioner 80.645.972 77.505.625 77.015.000 77.197.548 77.382.998 77.571.397 77.762.792 5006 - Dagpleje 2.888.859 3.835.068 4.374.000 4.383.572 4.393.296 4.403.174 4.413.210 5101 - Den kommunale skole 274.581.533 261.394.167 255.091.000 257.998.409 259.202.045 260.424.820 261.667.036 5102 - Pædagogisk/psykologisk rådgivningskontor 9.222.247 7.677.437 7.900.000 7.184.535 7.207.694 7.231.221 7.255.122 5111 - Kollegier og skolehjem 14.616.364 13.366.758 11.463.000 11.524.215 11.586.403 11.649.580 11.713.762 5112 - Uddannelsestilskud 86.159 68.850 - - - - - 5301 - Fritidsundervisning 4.868.009 5.553.807 4.720.000 5.222.035 5.232.053 5.242.230 5.252.568 5303 - Fritidsklubber/skolepasning 35.048.571 30.250.042 29.888.000 32.280.633 32.411.310 32.544.064 32.678.929 5306 - Kultur- og folkeoplysning 18.385.287 21.632.858 21.973.000 22.228.892 22.318.852 22.410.243 22.503.087 5307 - Forsamlingshuse mv. 715.413 995.631 776.000 779.434 782.923 786.468 790.069 5502 - Kommunalt biblioteksvæsen 378.958 358.988 387.000 388.383 389.789 391.216 392.667 5602 - Kommunale museer 2.359.417 2.519.727 2.816.000 3.334.873 3.361.997 3.389.551 3.417.544 5901 - Tilskud til fritidsvirksomhed og kulturelle formål 2.139.190 1.640.626 2.396.000 2.372.096 2.409.813 2.448.129 2.487.054 5903 - Tilskud til idrætsformål 12.131.217 20.557.892 19.486.000 21.240.827 21.578.557 21.921.656 22.270.210 5904 - Tilskud til kulturhus 4.891.992 4.965.000 4.539.000 4.611.170 4.684.488 4.758.971 4.834.639 5907 - Kulturrådet 2.940.945 3.000.000 2.545.000 2.585.466 2.626.574 2.668.337 2.710.763 6601 - Fælles udgifter og indtægter for Renovationsområdet -2.099.345-2.203.618-5.813.000-5.955.427-6.050.118-6.146.315-6.244.041 33
6602 - Dagrenovation 2.181.342 2.554.189 6.446.000 6.541.177 6.637.868 6.736.096 6.835.886 6603 - Natrenovation 5.011.461 4.528.777 4.582.000 4.654.854 4.728.866 4.804.055 4.880.439 6604 - Renovationsanstalten 220.491 612.961 449.000 3.611 1.140-1.370-3.920 6605 - Modtagestationer for miljøfarligt affald og 1.979.813-1.581.296-881.000-895.008-909.239-923.695-938.382 6801 - Kommunale havneanlæg 1.366.523 968.230 924.000 938.692 953.617 968.779 984.183 6803 - Skorstensfejning 104.712 75.591 - - - - - 6805 - Forbrændingsanlæg 7.560.169 7.382.203 4.711.000 4.680.885 4.650.292 4.619.212 4.587.638 6809 - Taphuse og anden vandforsyning 685.864 518.756 499.000 506.934 514.994 523.183 531.501 6810 - Øvrige forsyningsvirksomheder elværker 434.402 690.266 491.000 498.807 506.738 514.795 522.980 7000 - Udlejningsboliger 16.985.971 21.824.651 14.125.000 80.671.000 94.230.000 119.171.000 214.171.000 7020 - Lån til privat boligbyggeri -10.914-10.824-15.000 - - - - 7030 - Boligrenovering 13.246.269 13.705.459 4.193.000 5.000.000 10.000.000 10.000.000 10.000.000 7110 - Køb af bygninger - - 1.000.000 - - - - 7120 - Større vedligeholdelse eksisterende bygninger 1.936.349 11.431.943 14.256.000 2.000.000 2.000.000 2.000.000 2.000.000 7200 - Infrastruktur generelt 2.307.319 3.276.916 27.999.000 11.700.000 51.700.000 27.700.000 7202 - Havne 39.140 272.640 766.000 - - - - 7203 - Veje 2.709.732 2.620.100 3.156.000 1.000.000 11.600.000 12.000.000 5.400.000 7210 - By forbedring - 686.152 2.638.000 9.271.000 2.612.000 482.000-7223 - Forskellige kommunale virksomheder 3.643.459 5.157.966 2.921.000 13.000.000 - - - 7225 - Beredskab 2.381.691 2.663.810 41.000 1.000.000 8.000.000 8.000.000-7230 - Miljøforhold 347.813 11.342.419 8.635.000 10.129.000 16.805.000 14.512.000 10.100.000 7299 - Puljer -0-250.000 500.000 - - - 7300 - Levende ressourcer - - 250.000-7320 - Erhvervsområder 1.500.000 2.500.000 7409 - Handicapbus - - 750.000 - - - - 7410 - Ældreområdet 9.300.511 25.826.242 165.000-4.000.000 23.725.000 45.500.000 27.000.000 7420 - Børne- og familieområdet 3.602.848 2.149.013 10.770.000 24.000.000 7500 - Undervisning og kultur generelt - 2.546.244 13.344.000 5.015.000 1.125.000 125.000 125.000 7510 - Daginstitutioner 5.077.185 12.019.423 27.056.000 38.000.000 21.000.000 5.000.000-7520 - Skoler 3.896.085-356.815-1.500.000 - - - 34
7530 - Idræt 5.787.061 10.179.801 1.621.000 4.400.000 900.000 8.900.000 8.900.000 7540 - Kultur -242.005-275.680 3.852.000 6.800.000 10.500.000 3.600.000 300.000 7600 - Forsyningsvirksomhed generelt 23.048.457 12.594.132 11.536.000 774.000-2.500.000-1.475.000-7610 - Overskudsvarme egen drift - - 4.000.000 4.000.000 4.000.000 5.000.000-7700 - Overordnet byggemodning, Fælles 9.203.633 18.043.035 32.762.000 23.800.000 16.500.000 40.000.000 40.000.000 7702 - Byggemodning 4A4-40.052-17.000 - - - - 7740 - Detailbyggemodning 9.075.297 12.268.083 23.785.000 2.500.000 13.000.000 10.000.000 10.000.000 7780 - Erhvervsbyggemodning 4.131.107 1.457.110 12.355.000-10.000.000-17.000.000 - - 8001 - Personlig indkomstskat -983.948.965-1.041.827.046-1.081.098.000-1.128.298.000-1.128.298.000-1.128.298.000-1.128.298.000 8101 - Selskabsskat - -104.837.685-74.500.000-69.800.000-69.725.270-69.649.352-69.572.226 8301 - Tilskud og udligning -404.354.000-453.194.000-434.634.000-402.400.000-402.400.000-402.400.000-402.400.000 8501 - Renteindtægter -14.550.949-15.411.188-15.700.000-15.700.000-15.700.000-15.700.000-15.700.000 8502 - Renteudgifter 912.643 985.873 910.000 910.000 910.000 910.000 910.000 8504 - Kapitalafkast på udlejningsboliger -23.933.883-22.876.307-23.700.000-23.700.000-23.700.000-23.700.000-23.700.000 8602 - Salg af fast ejendom -2.098.728-3.427.569-5.000.000-5.079.500-5.079.500-5.079.500-5.079.500 8603 - Betaling for byggemodning 590.428-2.211.034-51.400.000-52.217.260-52.217.260-52.217.260-52.217.260 8802 - Afskrivninger 13.800.848 8.071.885 1.500.000 5.023.850 5.023.850 5.023.850 5.023.850 Hovedtotal 48.038.159-28.706.240-41.697.000-26.595.042 23.177.814 74.816.681 104.306.499 35
8. Udvalgsregnskaber Oversigt - udvalg R2013 R2014 AB 2015 TAB 2016 O2017 O2018 O2019 1 - Økonomiudvalg -1.239.443.057-1.316.288.484-1.330.632.000-1.327.952.903-1.325.362.630-1.322.731.172-1.320.057.873 2 - Udvalg for Anlæg og Miljø 192.592.264 232.438.067 234.865.000 239.504.270 277.984.504 318.151.195 335.986.431 3- Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked & Erhverv 426.783.431 420.228.857 423.170.000 423.083.272 427.516.164 432.019.540 436.594.519 4 - Udvalg for Børn, Familie og Skole 668.105.657 634.915.245 630.900.000 638.770.319 643.039.776 647.377.118 651.783.423 I alt eks. Overskudskrav 48.038.295-28.706.315-41.697.000-26.595.042 23.177.814 74.816.681 104.306.499 36
9. Standardkonto Rækkenavne Sum af R2014 Sum af AB2015 Sum af TAB 2016 Sum af O2017 Sum af O2018 Sum af O2019 01 - Lønninger m.v. - 703.981.000 703.981.000 703.981.000 703.981.000 703.981.000 05 - Personaleomkostninger - 51.074.000 51.886.077 52.711.065 53.549.171 54.400.603 06 - Vacantboliger - 15.000 15.239 15.481 15.727 15.977 10 - Kontorholdsudgifter - 19.133.000 19.437.215 19.746.266 20.060.232 20.379.190 11 - EDB - 3.978.000 4.041.250 4.105.506 4.170.784 4.237.099 12 - Fremmede tjenesteydelser - 101.657.000 103.273.346 104.915.393 106.583.547 108.278.226 13 - IT - 2.876.000 2.921.728 2.968.184 3.015.378 3.063.323 15 - Varekøb - 24.755.000 25.148.605 25.548.467 25.954.688 26.367.367 16 - Forplejningsudgifter - 40.956.000 41.607.200 42.268.755 42.940.828 43.623.587 20 - Anskaffelse af materiel og inventar m.v. - 20.974.000 21.307.487 21.646.276 21.990.451 22.340.100 21 - Driftsmidler m.v. - 60.805.000 61.771.800 62.753.971 63.751.759 64.765.412 22 - Reparations- og vedligeholdelsesarbejder - 53.697.000 54.550.782 55.418.140 56.299.288 57.194.447 25 - Husleje m.v. - 12.187.000 12.380.773 12.577.628 12.777.612 12.980.776 30 - Skattepligtige sociale ydelser - 286.368.000 290.921.251 295.546.899 300.246.095 305.020.008 31 - Ikke skattepligtige sociale ydelser - 172.958.000 175.708.032 178.501.790 181.339.968 184.223.274 35 - Tilskud til foreninger og private virksomheder - 70.564.000 71.685.968 72.825.774 73.983.704 75.160.045 42 - Betalinger til Hjemmestyret og andre kommuner - 173.666.000 175.995.970 178.362.987 180.767.639 183.210.525 46 - Renteudgifter og kurstab - 910.000 910.000 910.000 910.000 910.000 48 - Afskrivning på udestående fordringer - 2.904.000 2.950.174 2.972.852 2.995.891 3.019.297 50 - Anlægsudgifter - 243.349.000-270.697.000 310.515.000 328.485.664 51 - Lønninger m.v. - - - - - - 52 - Lønninger m.v. - - - - - - 53 - Lønninger m.v. - 1.010.000 1.010.000 1.010.000 1.010.000 1.010.000 54 - Lønninger m.v. - - - - - - 55 - Lønninger m.v. - - - - - - 56 - Lønninger m.v. - - - - - - 70 - Takstbetaling - -62.854.000-63.853.379-64.868.647-65.900.059-66.947.870 37
71 - Lejeindtægter - -10.450.000-10.616.155-10.784.952-10.956.433-11.130.640 79 - Øvrige indtægter - -100.694.000-102.295.035-103.485.400-104.694.692-105.923.211 82 - Betalinger fra Hjemmestyret og andre kommuner - -727.141.000-696.575.110-699.824.070-703.124.689-706.477.787 86 - Renteindtægter og kursgevinster - -39.400.000-39.400.000-39.400.000-39.400.000-39.400.000 90 - Finansforskydninger - -1.126.327.000-1.126.338.591-1.126.350.366-1.126.362.329-1.126.374.482 Budget 2016 ændringer -11.806.000-11.755.756-11.704.713-11.652.859 Politiske ændringer 238.834.000 6.318.107 6.362.914 6.408.435 TB2-22.648.000-36.048.669-36.154.534-36.262.083-36.371.342 Hovedtotal - -41.697.000-26.595.042 23.177.814 74.816.681 104.796.163 38
10. Likviditetsoversigt Oversigt - balance og likviditet R2013 R2014 AB2015 2016 TAB O2017 O2018 O2019 Pengestrømsopgørelse R2013 R2014 AB2015 2016 TAB O2017 O2018 O2019 Periodens resultat (- lig underskud) -48.038.159 28.706.240 41.697.000 26.595.042-23.177.814-74.816.681-104.306.499 Ændring kortfristede tilgodehavender 3.983.991-18.176.963 0 18.049.388 18.049.388 18.049.388 18.049.388 Ændring bundne midler -26.936.532 0 0 691 691 691 691 Ændring langfristede tilgodehavender 8.546.383-24.790.463 0 15.508.289 15.508.289 15.508.289 15.508.289 Ændring uomsættelige aktiver 25.294.191-52.912.381 0 54.685.586 54.685.586 54.685.586 54.685.586 Ændring kortfristet gæld -47.064.761 65.582.616 0-61.747.438-61.747.438-61.747.438-61.747.438 Ændring langfristet gæld -1.239.069-1.299.110 0 1.066.958 1.066.958 1.066.958 1.066.958 Ændring regulerende passiver -70.242.411 71.914 0 829.317 829.317 829.317 829.317 Posteringer direkte på balancekonto 33.869.040 20.038.054 0 96.709.071 26.944.187 20.604.409 17.764.378 Periodens likviditetsvirkning -121.827.328 17.219.908 41.697.000 151.696.903 32.159.163-25.819.482-58.149.331 Likvide midler primo 144.962.592 23.135.264 40.355.172 82.052.172 108.670.117 85.492.303 10.675.622 Likvide midler ultimo 23.135.264 40.355.172 82.052.172 108.670.117 85.492.303 10.675.621-93.630.877 39
11. Balance Oversigt - balance og likviditet R2013 R2014 AB2015 TAB 2016 O2017 O2018 O2019 90-01 Kontanter 172.028 27.097 27.097 50.000 50.000 50.000 50.000 90-02 Indestående i pengeinstitutter 22.963.236 40.328.075 82.025.075 108.620.117 85.442.303 10.625.622-93.680.878 90-03 Aktie- og oblikationsbeholdning, børsnoterede 0 0 0 90 LIKVIDER 23.135.264 40.355.172 82.052.172 108.670.117 85.492.303 10.675.622-93.630.878 91-01 Forskudskonti 3.047.648 1.855.381 1.855.381 91-02 Regningstilgodehavender 78.212.935 86.131.677 86.131.677 91-05 Mellemregningskonti 2.989.326 5.223.666 5.223.666 91-06 Mellemregningskonto/interimskonto -2.007.147-436.882-436.882 91-08 Andre kortfristede tilgodehavender 139.629.662 147.275.544 147.275.544 91-20 Staten 0 0 91-21 Regningstilgodehavende hjemmestyret 0 0 3.000.000 3.000.000 3.000.000 3.000.000 78.000.000 78.000.000 78.000.000 78.000.000 3.000.000 3.000.000 3.000.000 3.000.000-2.000.000-2.000.000-2.000.000-2.000.000 140.000.000 140.000.000 140.000.000 140.000.000 0 0 0 0 0 0 0 0 91 Kortfristede tilgodehavender 221.872.424 240.049.388 240.049.388 222.000.000 222.000.000 222.000.000 222.000.000 92-00 Skatteår 2000 0 0 92-01 Bundne midler Selvstyreandel i boligsalg 40.000.691 40.000.691 40.000.691 92-04 Skatteår 2004 0 0 92-05 Skatteår 2005 0 0 92-06 Værdi af skattefordringer 0 0 40.000.000 40.000.000 40.000.000 40.000.000 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 92 Bundne midler 40.000.691 40.000.691 40.000.691 40.000.000 40.000.000 40.000.000 40.000.000 93-02 Kommunale udlån 250.755.616 277.546.078 277.546.078 93-03 Aktie- og obligationsbeholdning, børsnoterede 34.962.210 32.962.210 32.962.210 260.000.000 260.000.000 260.000.000 260.000.000 35.000.000 35.000.000 35.000.000 35.000.000 93 Langfristede tilgodehavender 285.717.826 310.508.289 310.508.289 295.000.000 295.000.000 295.000.000 295.000.000 40
94-01 Deposita 469.151 699.274 699.274 94-02 Aktiver tilhørende fonde og legater 474.350 478.232 478.232 94-03 Årsafslutningskonto 152.365.827 204.363.387 204.363.387 94-04 Lønafregnings- og lønfordelingskonto -196.856-19.146-19.146 94-06 Beløb til opkrævning eller udbetaling for andre kom. 0 0 94-07 Interimskonti -339.267 163.839 163.839 apr-28 Erhvervsengagementer 0 0 500.000 500.000 500.000 500.000 500.000 500.000 500.000 500.000 150.000.000 150.000.000 150.000.000 150.000.000 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 94 Uomsættelige aktiver 152.773.206 205.685.586 205.685.586 151.000.000 151.000.000 151.000.000 151.000.000 90 AKTIVER 723.499.411 836.599.126 878.296.125 816.670.117 793.492.303 718.675.622 614.369.122 96-01 Teknisk mellemregning med Selvstyret 13.344.296-3.393.595-3.393.595 96-03 Anden kortfristet gæld -42.641.136-58.744.779-58.744.779 96-04 MR-løn til afregning 132.018-24.135.770-24.135.770 96-05 Mellemregning boliger & eksterne regnskaber 0-8.473.294-8.473.294 96-20 Varmeforsyning 0 0 96-30 Boligområdet 0 0 10.000.000 10.000.000 10.000.000 10.000.000-43.000.000-43.000.000-43.000.000-43.000.000 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 96 Kortfristet gæld -29.164.822-94.747.438-94.747.438-33.000.000-33.000.000-33.000.000-33.000.000 97-01 Boligstøttelån 0 97-03 Banklån 0 97-04 Realkreditlån -18.232.152-16.933.042-16.933.042-18.000.000-18.000.000-18.000.000-18.000.000 97 Langfristet gæld -18.232.152-16.933.042-16.933.042-18.000.000-18.000.000-18.000.000-18.000.000 98-01 Deponenter -1.641.989-777.451-777.451 98-02 Passiver tilhørende fonde og legater -489.350-493.232-493.232 98-03 Årsafslutningskonto 932.570 0 0 98-05 Passiver pantebrev og konjunkturpant 0 0 98-28 Erhvervsengagementer 0 0-1.600.000-1.600.000-1.600.000-1.600.000-500.000-500.000-500.000-500.000 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 41
98 Regulerende passiver -1.198.769-1.270.683-1.270.683-2.100.000-2.100.000-2.100.000-2.100.000 99-01 Egenkapital - - -723.647.962-736.975.075-763.570.117-740.392.303-665.575.622 674.903.668 723.647.962 Periodens resultat -41.697.000-26.595.042 23.177.814 74.816.681 104.306.499 99 Kapitalkonto - 674.903.668 95 PASSIVER - 723.499.411-723.647.962-836.599.126-765.344.962-763.570.117-740.392.303-665.575.622-561.269.123-878.296.125-816.670.117-793.492.303-718.675.622-614.369.123 42
12. Anlægsoversigt 43