Ulla Sjørup Drengene efter pigerne
Ulla Sjørup Drengene efter pigerne 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Fotos: Ulla Sjørup og Jan Thorsøe Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design Forlagsredaktion: Maj-Britt Eriksen og Karen Lise Søndergaard Brandt Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO 14001. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket tryksag 541-816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk Varenr. 7205 ISBN 978-87-7281-632-6
Indholdsfortegnelse Forord... 5 1. Drenge i skolen......................................... 7 2. Problemstilling... 9 2.1. Karaktergennemsnit... 9 2.2. Læsning... 11 2.3. Specialundervisning... 12 2.4. AKT... 12 2.5. Motivation... 14 3. Opretholdende faktorer... 15 3.1. Drenges hjerneudvikling... 15 3.2. Drengekønnet som social og kulturel konstruktion... 17 3.3. Drengenes behov for bevægelse... 17 3.4. Samfundsvidenskabelig tilgang... 18 3.5. Ændret pædagogisk grundsyn... 18 3.6. Forventninger... 18 3.7. Livsstil... 23 3.8. Tre grupperinger af drenge... 23 4. Drengepædagogik... 27 5. Tiltag og strategier.... 33 De sociale kompetencer.... 34 5.1. Læringsfremmende arbejdsklima... 34 5.2. Stimulerende læringsmiljø... 38 5.3. Individuelle hensyn... 41 3
Målsætning...44 5.4. Klar struktur på målsætningen... 44 5.5. Kortsigtede mål... 47 5.6. Langsigtede mål... 50 5.7. Transparente præstationsforventninger... 52 Struktur på undervisning... 55 5.8. Indholdsmæssig klarhed... 55 5.9. Intelligent træning... 57 5.10. Metodemangfoldighed... 62 5.11. Drenge og læsning... 71 5.12. Lektier... 77 5.13. Meningsdannende kommunikation... 80 5.14. Karakterer... 85 Organisering af undervisningen... 87 5.15. Kønsdifferentieret undervisning... 87 5.16. Linjedeling i udskolingen... 90 5.17. Forældre... 90 6. Gennemførelse af valgte tiltag og strategier... 93 7. Afrunding... 95 Litteratur... 97 4
Forord I de senere år har der været stigende fokus på drengenes vilkår i skolen: bogudgivelser om skolen i et kønsperspektiv, temaforløb i aviser, foredrag om drenges hjerneudvikling, forsøg med kønsopdelt undervisning mv. Interessen er ikke kun et dansk fænomen, tilsyneladende har hele den vestlige verden erfaret, at der her er en pædagogisk problemstilling, som vi bør forholde os til. Min interesse for drengepædagogik blev vakt i forbindelse med mit arbejde i 10. klasse på en såkaldt Fotek-linje på Fourfeldtskolen i Esbjerg. Fotek-linjen udspringer af et samarbejde mellem Fourfeldtskolen og EUC-vest, tidligere kaldet Teknisk Skole heraf navnet Fotek. Linjen tiltrækker i vidt omfang drenge og ofte drenge med dårlige erfaringer fra deres første ni års skolegang. Fotek-drengene er hurtige til at erklære, at de ikke dur til noget, og når de bliver spurgt, hvornår de har fået den opfattelse, lyder svaret ofte: i 3.-4. klasse. Herefter har de brugt resten af deres skoleforløb på at skjule deres ringe faglige formåen, enten ved at larme, falde hen eller spille klovn. Lærergruppen omkring Fotek-linjen vurderede, at der måtte gribes til særlige tiltag for at vække disse drenges lyst til læring og deres tro på egne evner. Ved forholdsvis få, men konsekvente tiltag, godt hjulpet af drengenes større modenhed, kan det lade sig gøre at vende de fleste af disse drenge. Det er en stor tilfredsstillelse at se dem langsomt, men sikkert sænke skuldrene, få ro i blikket og øjenkontakt med lærerne. I løbet af 10. skoleår folder de sig ud såvel menneskeligt som fagligt, når de ikke længere skal bruge en masse energi på at skjule deres faglige mangler. I nogle af de mange Fotek-klasser, som vi gennem årene har sendt videre til ungdomsuddannelserne, er op til 25-30 procent af eleverne gået videre til gymnasiet, fordi de nu udnyttede hele deres læringspotentiale. Der er ikke noget i vejen med håndværker- og erhvervsuddannelser, men EUC skulle gerne være et positivt tilvalg, og ikke noget, man starter på, fordi man ikke tror, man kan andet. Denne bog bygger på mine egne erfaringer som underviser, men inddrager desuden den nyeste forskning inden for drengepædagogik. 5