SOLRØD KOMMUNE VISITATION OG KOORDINATION NOTAT Emne: Til: Udviklingen på hjemmehjælpsområdet SSFU Dato: 28. april 2017 Sagsbeh.: ØKA og V&K Sagsnr.: Indledning Hjemmehjælpsområdet, som består af såvel kommunal som private leverandører, har siden 2013 oplevet en stigning i visiterede timer til kommunens borgere. I det sidste halvår af 2016 var der en større stigning end forventet, og denne tendens fortsætter primo 2017. Det vil lægge et større pres på områdets budget for 2017 end forudset. Ved estimatet til den 1. budgetopfølgning i 2017 regnes med et merforbrug på 6,9 mio.kr., hvilket er 6 mio.kr. mere, end der er afsat i demografipuljen på området, og der er ved budgetopfølgningen indmeldt 3,9 mio.kr. Da timepriserne på hjemmehjælpsområdet er fastlagt med byrådets beslutning den 8. oktober 2016, skyldes det indmeldte merforbrug alene en øget aktivitet fra budgetteret 59.000 timer til nu et forsigtigt skøn på 79.000 timer. En yderligere stigning kan dog forekomme, hvilket følges de næste måneder. Sammenfatning Hjemmehjælpsområdet er traditionelt styret gennem en budgetlægning, hvor en fast pris pr. visiteret hjemmehjælpstime ganges med en forventet mængde visiterede timer. Når prisen er konstant, skal der udelukkende fokuseres på mængde, når der skal analyseres. Beskrivelsen af udviklingen viser, at stort set alle elementer i belastningen på hjemmehjælpsområdet har udviklet sig i en retning, der kræver flere ressourcer. Demografi o Der er flere borgere over 65 år end sidste befolkningsprognose viste. o Andel modtagere, der visiteres til hjælp vokser. Visiteringsmønstre o De fleste aldersgrupper modtager mere hjemmehjælp. o Særligt de yngre aldersgrupper trækker flere ressourcer. Kompleksitet o Antallet af borgere med under 4 timers hjælp pr uge er relativt konstant. o Antallet af borgere med over 4 timers hjælp pr uge er steget markant. Samlet konkluderes, at mængden og kompleksiteten af de opgaver, der udføres indenfor hjemmehjælpsområdet, er øget kraftigt.. Den væsentligste grund er afledt af den udvikling, der sker i sygehusvæsenet. Hvor man f.eks. tidligere, som ældre medicinsk patient, blev indlagt og behandlet i sygehusregi, udskrives selv svært behandlings- og plejekrævende borgere, til behandling og pleje i kommunalt regi. Dette betyder at de borgere, der udskrives har behov for langt mere hjælp end tidligere, særligt i den første tid efter udskrivelsen. Dertil kommer, at langt flere behandlinger, såvel medicinske som kirurgiske forløb, håndteres ambulant. Denne tendens har været forstærket siden oktober 2016. Det afsluttende afsnit om tiltag viser, at der er implementeret tiltag i relation til rehabilitering der modvirker yderligere forværring af udfordringen. Derudover sker en løbende overvågning af serviceniveauet der sammen med yderligere analyse giver øget viden frem mod halvårsregnskabet.
Beskrivelse af udviklingen De næste sider skitserer den overordnede udvikling for det samlede hjemmehjælpsområde, dvs. både visitering til den kommunale- og de private leverandører. Figur 1 viser det samlede antal visiterede timer på hjemmehjælpsområdet fordelt på måneder for perioden januar 205 marts 2017. Visiterede timer til hjemmehjælp i alt per måned Figur 1 8.500 8.000 8.087 7.500 7.000 6.500 6.000 5.500 5.331 5.000 4.500 Det ses, at antallet af visiterede timer steg fra 5.331 timer i januar 2015 til 8.087 timer i marts 2017. Den mest markante stigning ses i 1. kvartal 2017. I efteråret 2016 blev visiteret under 6.000 timer pr. måned marts 2017 over 8.000. En stigning på over 30 %. Figur 2 viser, at stigningen i aktiviteten bl.a. er begrundet i en stigning i antallet af borgere, der modtager hjemmehjælp. Fra efteråret 2016 er antallet steget med over 10%. 460 450 440 430 420 410 400 390 380 370 360 Samlet antal modtagere af visiteret hjemmehjælp Figur 2 447 402 386 373 Der er ikke kun sket en stigning i antallet af modtagere der er ligeledes sket en stigning i den gennemsnitlige visitering pr. modtager som vist i figur 3. Umiddelbart en indikator på øget kompleksitet i 2
opgaverne relateret til den enkelte modtager, idet hverken serviceniveau eller visitationspraksis er ændret i perioden. Grafen er tilføjet en tendenslinje. 4,5 4,3 4,1 3,9 3,7 Gns. antal visiterede timer per modtager (om ugen ) Figur 3 4,2 3,5 3,3 3,2 3,1 2,9 2,7 Figur 4 viser udviklingen i de visiterede borgeres gennemsnitsalder. Der har været talt en del om sund aldring hvilket hentyder til, at borgerne generelt øger deres helbredstilstand over årene. Enten holder den tese ikke eller også modvirkes de økonomiske konsekvenser af sund aldring af andre faktorer, som fx en tidlig udskrivning af yngre cancer og kroniker patienter, der kan være en medvirkende forklaring til faldet i gennemsnitsalderen på 1,3 år fra januar 2015 til marts 2017. 79,2 79,0 78,8 78,6 78,4 78,2 78,0 77,8 77,6 77,4 77,2 Gennemsnitsalder af alle borgere visiteret til hjemmehjælp Figur 4 78,8 77,5 3
Demografisk påvirkning Hvert år udarbejdes en befolkningsprognose. Figur 5 og 6 viser, at der er flere ældre end forudset i 2016 prognosen. Der er 32 flere 65-84 årige borgere, og der er 16 flere borgere over 85 år. Dette er ikke isoleret set hele forklaringen, men samlet er der ca. 50 flere ældre potentielle modtagere af hjemmehjælp og de 85+ årige er i udgangspunktet den gruppe borgere, der modtager mest hjemmehjælp om ugen pr. borger. Antal borgere i Solrød Kommune 65-84 år Figur 5 4.300 4.200 4. 4.000 3.900 3.907 3.987 3.955 4.081 4.063 4.198 4.156 4.269 4.203 3.800 3.700 3.779 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Faktisk befolkningstal 65-84 år 2016-prognosen, 65-84 år 2017-prognosen, 65-84 år For begge grafer gælder, at vi har brugt 2017 prognosen, som består af faktiske tal for 2017 samt fremskrivning baseret på den nyeste viden og vist sammen med 2016 prognosen. Bemærk i figur 6 den øgede forventede vækst af de 85+ årige der nu skal indregnes fra 2018 til 2019. 370 Antal borgere i Solrød Kommune - 85+ år Figur 6 369 350 330 344 329 310 290 270 250 302 286 310 289 309 264 259 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Faktisk befolkningstal 85+ år 2016-prognosen, 85+ år 2017-prognosen, 85+ år Noget af væksten i de visiterede timer kan derfor forklares med væksten i antallet af ældre i Solrød Kommune, der er potentielle modtagere af ydelser fra hjemmeplejen. 4
Figur 7 viser udviklingen i de respektive aldersgrupper. Antallet af modtagere der var 1. januar 2015 er sat til index, for bedre at kunne sammenligne udviklingen. Set over hele perioden, er antallet af 85+ årige modtagere relativt konstant. Størst stigning har de 65-74 årige, mens det umiddelbart er udviklingen blandt de 18-64 årige der påkalder sig størst opmærksomhed derhen, at man normalt ikke indtænker denne befolkningsgruppe som modtagere af hjemmehjælp. De 18-64 årige er ofte meget komplekse borgere. Se endvidere Tabel 1 nedenstående 135 130 125 120 115 110 105 95 90 85 Antal modtagere fordelt på aldersgrupper - indeks = januar 2015 Figur 7 132 127 121 99 18-64 år 65-74 år 75-84 år 85+ år Januar-2015-niveau Ved budgetlægningen til 2017 blev der taget udgangspunkt i data for 2015. Mønstrene for andelen af borgere der modtog hjemmehjælp i de respektive aldersgrupper fremgår af nedenstående tabel 1, der viser befolkningsgrupperne over tid. Tabellen viser at andelen af borgere der modtager hjemmehjælp stort set følger den demografiske udvikling, men der ses en lille tendens til, flere modtagere i de yngste aldersgrupper og færre i de ældste. Tabel 1 Andel modtagere af visiteret hjemmehjælp 2015 jan. 2016 jan. 2017 jan. 18-64 år 0,4% 0,5% 0,5% 65-74 år 2,3% 2,2% 2,8% 75-84 år 13,1% 13,1% 13,5% 85-94 år 47,3% 45,9% 45,2% 95+ år,0%,0%,0% Udviklingen der skitseres i dette afsnit bevirker, at gennemsnitsalderen for modtagere af visiteret hjemmehjælp er faldet fra 78,8 år i januar 2015 til 77,5 år i marts 2017, jf. figur 4. Afsnittet peger endvidere på øget kompleksitet, særligt blandt yngre, siden andelen øges. 5
Påvirkning fra visiteringsmønstre Borgerne visiteres til hjælp på det tidspunkt af døgnet og i ugen, hvor de har et behov. Men hvor hjælpen kan visiteres til dagvagter i hverdagene, er dette mest økonomisk. Som eksempel kan nævnes, at der ikke visiteres rengøring i weekender. En undersøgelse af, hvornår på døgnet / ugen der visiteres til, vil altså give en indikation på kompleksiteten af borgernes behov. 6.400 5.900 5.400 4.900 4.400 3.900 3.400 2.900 2.400 4.080 Samlet antal visiterede timer på hverdage og i weekender 5.158 1.251 1.330 6.437 1.650 Figur 8 2.800 2.600 2.400 2.200 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 Visiterede timer hverdag (venstre 2.-akse) Visiterede timer weekend (højre 2.-akse) Som det ses af figur 8 har der været uafbrudt vækst i antallet af visiterede timer i perioden. At der også er vækst i weekenden er en indikator på kompleksiteten af de borgere, der bliver visiteret til hjælp. 5.750 4.750 Antal visiterede timer i alt i dag-, aften- og nattevagter - pr. md. Figur 9 350 300 250 3.750 200 2.750 1.750 150 50 750 Dagvagt (venstre 2.akse) Aftenvagt (venstre 2.-akse) Nattevagt (højre 2.-akse) - Figur 9 viser at der er øget belastning i alle vagt-lag. Ligeledes en indikator på kompleksiteten i de opgaver der skal løses. 6
Kompleksiteten kan også undersøges ved at se på udviklingen af det gennemsnitlige antal visiterede timer. Figur 10 viser denne udvikling, og for alle aldersgrupper er stigningen tydelig. Det bemærkes særligt, den stigning der har gjort sig gældende for aldersgrupperne 18-64 år, 75-84 år, samt 85+ år i perioden fra oktober 2016 og frem til marts 2017. For alle aldersgrupper er tilknyttet tendenslinje, med glidende gennemsnit over 5 måneder. 4,8 4,6 Gennemsnitligt antal timer visiteret til hjemmehjælp om ugen per modtager - fordelt på aldersgrupper Figur 10 4,3 4,1 3,8 3,6 3,3 3,1 2,8 2,6 2,3 2,1 1,8 18-64 år 65-74 år 75-84 år 85+ år 5 per. bev. gnsn. (18-64 år) 5 per. bev. gnsn. (65-74 år) 5 per. bev. gnsn. (75-84 år) 5 per. bev. gnsn. (85+ år) Den generelle udvikling for de 65-74 årige er et billede på, hvad der var forventet, mens tendenslinjen for de tre øvrige grupper, er billede på udfordringerne på hjemmehjælpsområdet. 7
Kompleksitet Afsluttende er der set på udviklingen i de visiterede timer for den enkelte modtager pr. uge, hvor de er inddelt i grupper opgjort i timer. Da serviceniveauet i perioden har været uændret, er det kompleksiteten i de enkelte borgerforløb, der udløser flere visiterede timer, hvilket understøttes af eksemplet på side 10. Graferne i figur 11-13 er indekseret for bedre at kunne sammenligne udviklingen i de respektive grupper. Af samme årsag, er 2. aksen holdt med de samme indstillinger. 200 180 160 140 120 80 60 Indekstal for udviklingen i modtagere af hjemmepleje - 2 grupper, under 3,9 timer om ugen Figur 11 95 Under 2 timer/ugen 2-3,9 timer/ugen Januar-2015-niveau Som det fremgår af figur 11 er antallet af modtagere der modtager under 4 timers hjemmehjælp pr. uge relativ konstant, på trods at den lille stigning i antallet af ældre borgere i Solrød Kommune. Indekstal for udviklingen i modtagere af hjemmepleje - 2 grupper, mellem 4 & 11,9 timer om ugen Figur 12 200 180 160 140 120 80 60 188 132 4-7,9 timer/ugen 8-11,9 timer/ugen Januar-2015-niveau Her ses markante stigninger særligt primo 2017 8
200 180 160 140 120 80 Indekstal for udviklingen i modtagere af hjemmepleje - 2 grupper, over 12 timer om ugen Figur 13 138 175 60 12-19,9 timer/ugen 20+ timer/ugen Januar-2015-niveau Igen ses markante stigninger, særligt i gruppen for 20+ timer om ugen. Sammenfattende for figur 12 og 13 ses en opadgående tendens ift. indeks, hvilket er et udtryk for en øget kompleksitet hos borgerne. Der er flere borgere, som har behov for flere kompenserede plejeydelser end tidligere. Et eksempel er en borger på 90 år, samboende med ægtefælle på samme alder. Indtil indlæggelse med en blodprop i hjernen, har borgeren alene modtaget rengøring hver 3. uge. Hospitalet varsler borger udskrevet efter 3 dages indlæggelse, til massiv pleje (morgen, middag, eftermiddag, aften og nat samt ønske om fast vagt), da borger hverken er i stand til at færdes eller være alene grundet lammelser og svær konfusion. F.eks. kan borger ikke huske, at borger ikke mere kan støtte på sit ene ben. 9
Indsatser og handlemuligheder Hjemmeplejen har gennem længere tid været opmærksom på det øgede pres på ressourcerne, hvorfor der i forbindelse med udarbejdelse af årsplanen for 2017 blev udarbejdet følgende mål: Overordnet mål Konkret resultatmål Hvilke indsatser skal der til for at opnå målet? Med baggrund i en stigning i visiterede 83 - ydelser på 15 % i forhold til 2016 indsættes tidlig rehabiliteringsindsats Alle borgere som udskrives fra sygehus og rehabafdelingen med øget hjælp, samt ny-visiterede borgere skal inden for de første 3 uger have udarbejdet konkret rehabiliteringsplan med udgangspunkt i borgerens værdighed og empowerment. Etablering af rehabiliteringsteam i samarbejde med genoptræningen. Bedre udnyttelse af rehabiliteringspakkerne i samarbejde med visitationen. Udarbejde pjece til borgerne. Ændring af arbejdsgang i forhold til planlægning af opgaver, samt optimering af EOJ. Den tidlige rehabiliteringsindsats er nu startet op. Der er ansat medarbejdere i teamet og der er aftalt arbejdsgange med såvel træningsområdet som visitationen, for på denne måde at sikre en tidlig indsats, således at borgerne umiddelbart efter hjemkomst modtager rehabilitering og dermed muligheden for at blive så selvhjulpne som muligt. Med dette initiativ forventes at kunne nedbringe antallet af kompenserende indsatser, som borgeren har varigt behov for. Kommende tiltag Sammen med de i dette notat beskrevne yderligere analyser, vil der blive sikret, at alle borgere er visiteret og kompenseret ud fra gældende kvalitetsstandarder. For at udføre dette, vil Visitationen, i samarbejde med planlæggerne og den enkelte medarbejder i Hjemmeplejen, gennemgå samtlige borgere og efterfølgende justere eventuelle ændringer ind. Således at der inden aflæggelse af halvårsregnskabet er sikret et opdateret estimat på de visiterede timer og dermed et opdateret beløb for den samlede økonomi på hjemmehjælpsområdet. Såfremt borgerne, ved denne administrative gennemgang, vil blive reduceret i hjælp, vil de blive kontaktet af Visitationen. Yderligere handlemuligheder. Der kan opjusteres i ATA-tiden hvilket ikke umiddelbart virker realistisk, idet denne netop i forbindelse med beregning af timeprisen for 2017 er opjusteret fra 50,5 % til 52,0 % Alternativt kan der fremlægges forslag om reduktion af serviceniveau, eksempelvis rengøring hver 4. uge frem for nuværende hver 3. uge, eller reduktion af plejepakkerne. 10