Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske status.... 6 4. Kandidaternes beskæftigelse antal samtidige arbejdsgivere/ oplysningssedler... 6 5. Kandidaterne fordelt på sektor... 7 6. Kandidaternes ledighedsgrad i 2002 og 2003... 7 7. Kandidaternes regionale beskæftigelse... 13 8. Kandidaternes indkomstforhold... 14 2
1. Indledning Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) har i sin resultatkontrakt for 2003 2006 forpligtet sig til at sikre, at uddannelsesudbudet er i overensstemmelse med samfundets behov for uddannelse inden for institutionens fagområder. DJM skal på linie med de andre uddannelsesinstitutioner årligt foretage en kvalificeret vurdering af antallet færdiguddannede og deres kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedets behov. I forlængelse af disse årlige institutionsvurderinger skal KUR udarbejde en samlet rapport til Kulturministeriet om sammenhængen imellem uddannelsesudbudet, beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets behov. Denne rapport udgør DJMs bidrag til opfyldelse af resultatkontraktens målsætninger. Rapporten er udarbejdet på baggrund af den fælles beskæftigelsesstatistik som er blevet til i et samarbejde imellem Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner. Analysen baserer sig på en række kørsler hos Danmarks Statistik omfattende kandidaterne fra 1997 til 2001. Data vedrører som hovedregel disse kandidaters forhold i 2002, dog foreligger der data vedr. kandidaternes ledighedsgrad for 2003. DJM havde en samlet kandidatproduktion perioden 1997 til 2001 på i alt 341 kandidater. Af disse indgår alene 296 kandidater i afrapporteringen. Dette svarer til ca 88%. Bortfaldet skyldes dels fejl i indberetningen eller DJMs registrering, dels at personer som befinder sig i udlandet ikke indgår i Danmarks Statistiks datamateriale. Frafaldet må derfor i forhold til undersøgelsens karakter samt DJMs manuelt baserede studieregistreringssystem betragtes som tilfredsstillende. DJM vil imidlertid tilstræbe at øge andelen af kandidater i undersøgelsen og således begrænse bortfald som følge af fejlregistrering. I nedenstående tabeller er de 296 kandidater fra 1997-2001 som indgår i undersøgelsen fordelt på køn: Tabel 1. Kandidater i undersøgelsen fordelt på uddannelsesretning og køn Uddannelsesretninger Mænd Kvinder I alt AM (4 årig) 9 12 21 Klassisk eksamen øvrige (5 årig) 13 9 22 Kirkemusikalsk eksamen (5 årig) 5 5 10 Klassisk eksamen (5 årig) 13 10 23 Klassisk musiklærer (4 årig) 17 14 31 Orkestereksamen (5 årig) 17 19 36 PO 1 0 1 1 RMB (4 årig) 27 31 58 Musiklærer (4 årig) 26 9 35 eksamen (5 årig) 16 8 24 eksamen (5 årig) 3 6 9 Solistuddannelsen (post kand.udd.) 15 11 26 I alt kandidater i undersøgelsen 161 135 296 1 DJM har registreret uddannelse af en person med præliminær organisteksamen (PO). Denne eksamen er en førkonservatoriel uddannelse, der ikke udbydes længere, og der vil derfor ikke blive knyttet nogen kommentarer til denne i det følgende. 3
I tabel 2 er kandidaterne opdelt på årgang samt typer af uddannelser: Tabel 2. Kandidater i undersøgelsen fordelt på årgange og kategorier af uddannelser Kandidatår Antal 1997 49 1998 56 1999 47 2000 65 2001 79 I alt 296 heraf 4-årige udd 145 heraf 5-årige udd 124 heraf rytmiske udd 126 heraf klassiske udd 122 heraf andre udd 47 DJMs rapport er opbygget med en sammenfatning i afsnit 2, en gennemgang af kandidaternes socioøkonomiske status i afsnit 3, kandidaternes beskæftigelse i afsnit 4, kandidaterne fordelt på sektorer i afsnit 5, kandidaternes ledighedsgrad i afsnit 6, deres regionale beskæftigelse i afsnit 7 samt deres indkomstforhold i afsnit 8. 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering. Dette er den første undersøgelse i den nye resultatkontraktperiode. Resultatet svarer imidlertid nogenlunde til de forventninger som DJM havde bl.a. på baggrund af den af Kulturministeriet tidligere gennemførte arbejdsmarkedsundersøgelse 2. Der tegner sig et billede af kandidater, som tager lang tid om at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Således er andelen af fuldt beskæftigede og næsten fuldt beskæftigede nede på 53% ca. et år efter afslutningen af uddannelsen og kun oppe på mellem 60 70% 4 år efter afslutningen af uddannelsen. Noget tyder på, at denne indtrængningstid er længere for de kunstneriske uddannelser end for andre akademiske uddannelser 3. Sammenligner man årgang for årgang sker der en løbende forbedring af beskæftigelsen. Mens 53% af årgang 2001 er fuldt beskæftigede eller næsten fuldt beskæftigede er årgang 1997 tilsvarende på knap 78% fuldt beskæftigede eller næsten fuldt beskæftigede. Dette billede bekræftes ligeledes ved sammenligning imellem ledighedsgraden for 2002 og 2003. Generelt er der noget som tyder på en bedre beskæftigelse for de 5 årige kandidatuddannelser end de 4 årige uddannelser. Dette kan bl.a. ses ved at den gennemsnitlige andel fuldt beskæftigede og næsten fuldt beskæftigede for de 4-årigt uddannede ligger ca. 10%-point lavere end de 5-årigt uddannede. I 2 Undersøgelse af musikarbejdsmarkedets behov for konservatorieuddannede kandidater samt kandidaternes behov for efteruddannelse, Paula Helth Rådgivning og SFI-Survey december 2001. 3 Tilsvarende tal for AC-området ligger væsentligt højere, jf AC s ledighedsstatistik. 4
relation til denne problemstilling er den generelle omlægning af alle uddannelser til en 5 årig uddannelsesstruktur (3+2 år) meget væsentlig. Det er imidlertid vigtigt at overveje hvilke manglende kompetencer hos de 4-årige kandidater, som kan forklare den dårligere beskæftigelse. I forhold til de 4 årige kandidater er der specielt grund til at fremhæve RMB-uddannelsens relativt set højere ledighedsgrad. Kun ca. 43% af disses kandidater i undersøgelsen var fuldt beskæftigede eller næsten fuldt beskæftigede i 2002. På baggrund af de her indhøstede resultater vil DJM følge denne uddannelses anknytning til arbejdsmarkedet nøje. Et andet væsentligt billede som tegner sig er det man kunne betegne restgruppen. Noget tyder på at der udskiller sig en gruppe på godt 10%, som ikke selv over tid formår at få en rimelig tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette vil ligeledes blive fulgt nøje. Endelig ser det ud som om der generelt er en dårligere beskæftigelse blandt de rytmiske kandidater end blandt de klassiske. Dette billede kan delvist forklares ved forskelle imellem de arbejdsmarkedsmæssige vilkår for henholdsvis rytmiske og klassiske kandidater. Beskæftigelsen blandt de rytmiske kandidater fra DJM ser imidlertid ud til at være ganske pæn sammenlignet med de øvrige konservatorier specielt hvis man korrigerer for den meget dårlige beskæftigelse blandt kandidaterne fra RMB-uddannelsen. Problemet med de 4årige uddannelser afspejler sig også i disse gennemsnitlige personlige indkomst. Der er dog en markant undtagelse og det er kandidaterne fra AM. Dette forhold bør indgå i den tidligere nævnte opfølgning på de 4 årige uddannelser. DJMs kandidater har en gennemsnitlig personindkomst på 216.334 kr. Generelt er der en forventet stigning i den gennemsnitlige personlige indkomst for alle kandidater jo længere tid man har været på arbejdsmarkedet. Det er glædeligt at konstatere at den yderligere uddannelse til solisterne også viser sig i en markant højere gennemsnitlig personlig indkomst. På samme måde er der grund til at nævne kandidaterne i kirkemusik. Omvendt er der noget der tyder på, at DJMs kandidater på orkesteruddannelsen ikke i sammenligning med andre er i stand til at oppebære tilsvarende personlig indkomst. Tilsvarende er det en generelt billede at kandidaterne fra DJM ikke er i stand til at oppebære en personlig indkomst i samme omfang som kandidaterne fra de øvrige konservatorier. Dette forhold skal undersøges nærmere bl.a. fordi der synes at være et misforhold imellem ledighedsgraden og den personlige indkomst. Sammenlignet med de øvrige konservatorier ligger DJMs kandidater samlet set i den nederste halvdel af konservatorierne. Dette forhold viser sig såvel i forhold til ledighedsgrad som i forhold til personlig indkomst. Renser man tallene for resultaterne for kandidaterne fra RMB-uddannelsen ligger DJM på niveau med DKDM og det til trods for at en stor andel af DJMs kandidater er fra rytmiske uddannelser. I forhold til de sammenlignelige rytmiske uddannelser ligger DJMs kandidater bedre end kandidaterne fra RMC. Samlet set betyder det, at kandidaterne fra DJM på det klassiske område klarer sig på samme niveau som kandidaterne fra DKDM og at kandidaterne på det rytmiske område klarer sig bedre end kandidaterne fra RMC når der renses for effekten af RMB-uddannelsen. Dette resultat betragter DJM som positivt. 5
3. Kandidaternes socioøkonomiske status. Hovedparten af DJMs kandidater finder beskæftigelse som lønmodtagere. I alt godt 82% er lønmodtagere heraf udgør kvinderne en lidt større andel sammenlignet med mændene. Tabel 3: Kandidater fra 1997-2001 fordelt efter socioøkonomisk status på køn. Mænd Pct. Kvinder Pct. I alt Pct Selvstændig 3 1,9% 2 1,5% 5 1,7% Lønmodtager 129 80,1% 116 85,9% 245 82,8% Arbejdsløs 9 5,6% 4 3,0% 13 4,4% Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 6 3,7% 6 4,4% 12 4,1% Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% Kontanthjælp eller førtidspension 0 0,0% 1 0,7% 1 0,3% Uddannelsessøgende 6 3,7% 1 0,7% 7 2,4% Øvrige uden for arbejdsstyrken 8 5,0% 5 3,7% 13 4,4% I alt 161 100,0% 135 100,0% 296 100,0% Andelen af selvstændige er forholdsmæssig lav. Det er her væsentligt at understrege, at registreringen er en punktregistrering ultimo november (2002). Det er dog generelt konservatoriets opfattelse, at der kun er et begrænset antal kandidater som alene ernærer sig som selvstændige. Til gengæld har mange kandidater en deltidsbeskæftigelse som selvstændig musiker. 4. Kandidaternes beskæftigelse antal samtidige arbejdsgivere/ oplysningssedler. Det fremgår af nedenstående tabel, at kandidaterne sammenstykker deres beskæftigelse ved mange forskellige ansættelser hos forskellige arbejdsgivere. Dette afspejler arbejdsmarkedets karakter for kandidater fra konservatorierne med en stor mængde deltidsjob og med omfattende brug af projektansættelser og lign. Tabel 4. Antal oplysningssedler per kandidat fra 1997-2001 fordelt på køn Antal oplysningssedler (i pct.) Mænd Kvinder I alt Ingen 3,7 1,5 2,7 1 16,8 21,5 18,9 2 til 4 50,3 50,4 50,3 over 5 29,2 26,7 28,0 100,0 100,0 100,0 Det fremgår ligeledes af tabellen, at lidt flere kvinder kun har en arbejdsgiver samt at lidt flere mænd har over 5 arbejdsgivere. 6
5. Kandidaterne fordelt på sektor. Kandidaterne er som det fremgår af nedenstående tabel overvejende beskæftiget i den offentlige sektor. I alt udgør offentligt ansatte lønmodtagere 57,8% af kandidaterne. Tabel 5. Kandidater fra 1997-2001 fordelt på sektor og køn Mænd Kvinder I alt Selvstændig 1,9% 1,5% 1,7% Lønmodtager/offentlig 54,0% 62,2% 57,8% Lønmodtager/privat 26,1% 23,7% 25,0% Ikke beskæftiget 18,0% 12,6% 15,5% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Der kan knyttes sammen bemærkninger til denne tabel som til tabellen i afsnit 2 socioøkonomisk status. 6. Kandidaternes ledighedsgrad i 2002 og 2003. Det har tidligere været en almindelig antagelse, at ledigheden blandt musikere alt andet lige vil ligge på op imod 25%. Opgørelsen over kandidaternes ledighedsgrad i 2002 viser for det første, at der er stor forskel imellem kvinders og mænds ledighedsgrad. Kvinderne har markant højere ledighed end mændene. Ser man på ledighedsgraden i 2003 og sammenligner med 2002 er der sket en dobbelt bevægelse væk fra midtergruppen med en ledighedsgrad på mellem 20-60% og over til enten beskæftigelse eller højere ledighed. Med andre ord: flere er kommet i større beskæftigelse og flere er blevet mere ledige. Tabel 6. Ledighedsgraden i 2002 for kandidater fra 1997-2001 fordelt på køn Ledighedsgrad i 2002 Mænd Kvinder I alt Ikke ledig 47,2% 34,8% 41,6% 1-19 pct. 18,6% 20,7% 19,6% 20-39 pct. 16,1% 23,7% 19,6% 40-59 pct. 12,4% 17,0% 14,5% 60-79 pct. 4,3% 3,7% 4,1% 80-100 pct. 1,2% 0,0% 0,7% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 7
Tabel 7. Ledighedsgraden i 2003 for kandidater fra 1997-2001 fordelt på køn Ledighedsgrad i 2003 Mænd Kvinder I alt Ikke ledig 53,4% 39,3% 47,0% 1-19 pct. 15,5% 21,5% 18,2% 20-39 pct. 13,0% 17,8% 15,2% 40-59 pct. 11,2% 8,9% 10,1% 60-79 pct. 5,6% 10,4% 7,8% 80-100 pct. 1,2% 2,2% 1,7% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Vender vi os til fordeling af ledighedsgraden på uddannelsesretninger i nedenstående tabel springer flere forhold i øjnene. Der er for det første meget få uddannelser som ikke har nævneværdig ledighed. Ikke overraskende er der meget tæt på fuld beskæftigelse for kandidater med kirkemusik. Også solisterne har en acceptabel beskæftigelse, men allerede her er der en midtergruppe på 19,2% med en ledighedsgrad på mellem 40-59% og en restgruppe på 3,8% med en ledighedsgrad på mellem 80-100%. De øvrige uddannelser har ikke en særlig god beskæftigelsesgrad. Specielt er der grund til at fremhæve RMB-uddannelsen 4. Heraf er kun 20,7% ikke ledige. Lige efter følger orkesteruddannelsen med kun 27,8% uden ledighed. Tabel 8. Ledighedsgraden i 2002 for kandidater fra 1997-2001 fordelt på uddannelsesretning. Diplom øvrige Kirkemus. Klassisk Klassisk musiklærer (4årig) Orkester Musiklærer Solistudd. (post kand.udd.) AM (4årig) RMB (4årig) (4årig) Ikke ledig 33,3% 54,5% 90,0% 56,5% 54,8% 27,8% 20,7% 42,9% 33,3% 33,3% 61,5% 1-19 pct. 33,3% 13,6% 0,0% 17,4% 9,7% 30,6% 22,4% 22,9% 20,8% 22,2% 7,7% 20-39 pct. 23,8% 13,6% 10,0% 4,3% 19,4% 19,4% 34,5% 22,9% 12,5% 22,2% 7,7% 40-59 pct. 4,8% 13,6% 0,0% 13,0% 12,9% 22,2% 19,0% 5,7% 20,8% 11,1% 19,2% 60-79 pct. 0,0% 4,5% 0,0% 8,7% 3,2% 0,0% 3,4% 5,7% 12,5% 11,1% 0,0% 80-100 pct. 4,8% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 3,8% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Der sker en markant forbedring i ledighedsgraderne fra 2002 til 2003 som det fremgår af nedenstående tabel. Således forbedres andelen af RMB-uddannede uden ledighed til 32,8% en forbedring på 12,1%-point og orkesteruddannelsen forbedres til 50,0% en forbedring på hele 22,2%- points. 4 Det skal bemærkes, at RMB-uddannelsen først blev del af DJM i 1996 og at der i den forbindelse fra 1998 skete en væsentlig opstramning af optagelseskriterierne. Dette forhold har over tid bl.a. bevirket at det årlige optag er faldet fra op imod 20 til mellem 10-15 studerende. 8
Tabel 9. Ledighedsgraden i 2003 for kandidater fra 1997-2001 fordelt på uddannelsesretning. Diplom øvrige Kirkemus. Klassisk Klassisk musiklærer (4årig) Orkester Musiklærer (4årig) Solistudd. (post kand.udd.) AM (4årig) RMB (4årig) Ikke ledig 66,7% 45,5% 90,0% 65,2% 35,5% 50,0% 32,8% 34,3% 37,5% 55,6% 61,5% 1-19 pct. 9,5% 27,3% 0,0% 21,7% 22,6% 16,7% 22,4% 11,4% 29,2% 22,2% 7,7% 20-39 pct. 19,0% 4,5% 10,0% 4,3% 19,4% 22,2% 13,8% 25,7% 8,3% 11,1% 15,4% 40-59 pct. 4,8% 9,1% 0,0% 4,3% 9,7% 5,6% 19,0% 17,1% 8,3% 0,0% 7,7% 60-79 pct. 0,0% 13,6% 0,0% 4,3% 6,5% 5,6% 8,6% 8,6% 16,7% 11,1% 7,7% 80-100 pct. 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 6,5% 0,0% 3,4% 2,9% 0,0% 0,0% 0,0% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Generelt synes det som om ledighedsgraden er større for de 4årige uddannelser sammenlignet med de 5-årige uddannelser og solistuddannede. Dette fremgår af nedenstående figur. Med omlægningen af alle uddannelserne til 5-årige uddannelser (3+2) kunne man således forvente, at de fremtidige kandidaters fremtidige beskæftigelse alt andet lige ville forbedres. Dette afhænger imidlertid også af en viden om hvilke kompetencer eller mangel på samme som forklarer den lavere beskæftigelse for de 4-årige uddannelserer. Man kan ikke på forhånd gå ud fra, at det er selve uddannelsens længde som er forklaringen. DJM vil derfor i de kommende år lave nærmere analyser til afdækning af dette forhold. Figur 1. Ledighedsgraden i 2002 fordelt på 4-årige -, 5-årige og solistuddannelser. Ledighedsgraden i 2002 for delt og solistudd. på 4 årige, 5 årige 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 4-årige udd 5-årige udd solist 80-100 pct. 60-79 pct. 40-59 pct. 20-39 pct. 1-19 pct. Ikke ledig Når DJM skal vurdere ledighedsgraden for kandidater er det vigtigt at tage i betragtning hvordan arbejdsmarkedet ser ud. Tidligere er nævnt at der er mange deltidsjobs f.eks. som timelærere til en højere gennemsnitlig timeløn end ved en fast stilling. Yderligere kan nævnes at der for mange musikere er en del indtægter fra f.eks. koncertaktiviteter, spillejobs, o.lign. som aflønnes til en bedre tarif end normaltimelønnen. Dette kunne tale for en opgørelsesmetode hvor en ledighedsgrad under 20% betragtes som fuld beskæftigelse og en ledighedsgrad på mellem 20% og 60% blev betragtet som delvist beskæftiget og kun en ledighedsgrad mellem 60% og 100% blev betragtet som helt eller delvist ledig Denne skelnen fremgår grafisk af figur 2 ligesom inddeling danner udgangspunkt for opgørelserne i nedenstående tabeller. 9
Figur 2. Ledighedsgraden i 2002 fordelt på uddannelser. Ledighedsgrad i 2002 for kandidater fra 1997-2001 fordelt på udd.retning 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 80-100 pct. 60-79 pct. 40-59 pct. 20-39 pct. 1-19 pct. Ikke ledig 10% 0% AM (4årig) Diplom øvrige Kirkemus. Klassisk Klassisk musiklærer (4årig) Orkester- RMB (4årig) Musiklærer (4årig) Solistudd. (post kand.udd.) Denne opgørelse viser at der er en bedre beskæftigelse blandt de klassiske kandidater sammenlignet med de rytmiske kandidater. Ligeledes viser opgørelsen, at de AM-uddannede klarer sig næsten lige så godt som de klassiske uddannede kandidater. Endelig viser opgørelsen, at solisterne klare sig bedst og at der er den tidligere nævnte forskel imellem 4- og 5-årige uddannelser. Tabel 10. Ledighedsgraden i 2002 for kandidaterne 1997-2001 fordelt på klassiske- rytmiske- solist- AM- 4-årige og 5-årige uddannelser. Klassiske udd. e udd. Solist udd. AM (4 årig) 4årige udd 5 årige Fuldt beskæftiget 67,2% 52,4% 69,2% 66,7% 56,6% 64,5% Delvist beskæftiget 29,5% 41,3% 26,9% 28,6% 39,3% 29,8% Helt eller delvist ledig 3,3% 6,3% 3,8% 4,8% 4,1% 5,6% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Ser man nærmere på resultatene fra DJM i sammenligning med de øvrige konservatorier tegner der sig et billede som på mange måder må betegnes som tilfredsstillende set fra DJMs side. DJMs place- 10
ring i Århus gør en sammenligning med vilkårene i København til den mest nærliggende sammenligning. Derfor har DJM haft som udgangspunkt, at en reelle arbejdsmarkedsmæssig sammenligning for de klassiske uddannelser skulle ske med kandidater fra DKDM og for de rytmiske kandidater med RM. Som det fremgår af tabellerne nedenfor har DJM en bedre beskæftigelse end DKDM for de klassiske kandidater. Andelen af fuldt beskæftigede kandidater fra DJM ligger på 71,5 % hvilket er lidt under gennemsnittet for alle konservatorier, men 2,3 %-points højere end kandidaterne for DKDM. Tilsvarende for de rytmiske kandidater ligger andelen af fuldt beskæftigede på DJM på 56,3% mod 48,0% på RM. Hvis der korrigeres for den meget høje ledighedsgrad for RMB-uddannede kandidater ville den tilsvarende procentandel med fuld beskæftigelse på DJM ligge på 57,4%. Denne konstatering må betragtes som særdeles tilfredsstillende. Tabel 12. Ledighedsgraden i 2003 for kandidater fra 1997-2001 fordelt på konservatorier med klassiske uddannelser Klassiske uddannelser DFM DJM DKDM NM VM I alt Fuld beskæftigelse 84,2% 71,5% 69,2% 73,7% 78,0% 72,9% Delvis beskæftigelse 14,0% 20,3% 22,7% 18,4% 20,0% 20,5% Hel eller delvis ledighed 1,8% 8,1% 8,1% 7,9% 2,0% 6,7% Tabel 13. Ledighedsgraden i 2003 for kandidater fra 1997-2001 fordelt på konservatorier med rytmiske uddannelser e uddannelser DFM DJM NM RM VM I alt Fuld beskæftigelse 55,6% 56,3% 30,0% 48,0% 75,9% 53,6% Delvis beskæftigelse 37,0% 31,0% 50,0% 43,0% 20,7% 35,8% Hel eller delvis ledighed 7,4% 12,7% 20,0% 9,0% 3,4% 10,6% Tabellerne 14 og 15 viser generelt at der sker en forbedring af kandidaternes beskæftigelse jo længere tid de har været på arbejdsmarkedet. Mens 53,2% af kandidaterne fra 2001 er fuldt beskæftigede er tilsvarende 77,6% af kandidaterne fra 1998 fuldt beskæftigede. Ser man på forskellen imellem tallene for 2002 og 2003 kan der for 3 af årgange konstateres en forbedring i beskæftigelsen undtagelserne er 1997 og 2000-årgangene. Disse afvigelser kan evt. forklares som konjunkturelle udsving i beskæftigelsen. Tabel 14. Ledighedsgraden i 2002 for kandidater fra 1997-2001 fordelt på årgang 1997 1998 1999 2000 2001 Fuldt beskæftiget 77,6% 60,7% 57,4% 61,5% 53,2% Delvist beskæftiget 20,4% 37,5% 38,3% 36,9% 35,4% Helt eller delvist ledig 2,0% 1,8% 4,3% 1,5% 11,4% Tabel 15. Ledighedsgraden i 2003 for kandidater fra 1997-2001 fordelt på årgang 1997 1998 1999 2000 2001 Fuldt beskæftiget 71,4% 71,4% 68,1% 60,0% 59,5% Delvist beskæftiget 18,4% 17,9% 19,1% 32,3% 32,9% Helt eller delvist ledig 10,2% 10,7% 12,8% 7,7% 7,6% 11
En væsentlig iagttagelse vedrører andelen af længerevarende ledige. Her synes det som om der er en generel tendens til over tid at midtergruppen bliver mindre mens gruppen med hhv. fuld beskæftigelse og med hel eller delvis ledighed bliver større. Udviklingen fra 2002 til 2003 kan illustreres grafisk i nedenstående figur. Figur 3. Ledighedsgraden i 2002 og 2003 for alle kandidater fra 1997-2001. Ledighedsgrad i 2002 og 2003 for kandidater fra 1997-2001 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 80-100 pct. 60-79 pct. 40-59 pct. 20-39 pct. 1-19 pct. Ikke ledig 20% 10% 0% 2002 2003 12
7. Kandidaternes regionale beskæftigelse. Der er stor spredning af kandidaterne fra DJM. Størst beskæftigelses-amt er ikke underligt Århus Amt. Samtidig er hovedstadsområdet det næstvigtigste beskæftigelses-amt for DJM. I øvrigt er DJMs kandidater godt repræsenteret i alle amter undtagen Sjælland og Bornholm. Tabel 16. Kandidater fra 1997-2001 fordelt efter beskæftigelsesamt. Excl ikke beskæftigede - Pct. Mænd Kvinder I alt Hovedstadsregionen 20,5% 17,8% 19,2% Øvrige Sjælland og Bornholm 0,8% 1,7% 1,2% Fyns amt 3,0% 3,4% 3,2% Sønderjyllands amt 2,3% 5,1% 3,6% Ribe amt 3,0% 4,2% 3,6% Vejle amt 12,1% 7,6% 10,0% Ringkøbing amt 3,0% 5,1% 4,0% Århus amt 44,7% 46,6% 45,6% Viborg amt 4,5% 5,1% 4,8% Nordjyllands amt 6,1% 3,4% 4,8% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Figur 4. Grafisk illustration af den regionale fordeling af DJMs kandidater Kandidaterne fra 1997-2001 fordelt efter beskæftigelse - amt 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Hovedstadsregionen Øvrige Sjælland og Bornholm Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt 13
8. Kandidaternes indkomstforhold. Den gennemsnitlige personindkomst for kandidaterne fra DJM udgjorde i 2002 i alt 216.334 kr. Tabel 17. Personindkomsten i 2002 for kandidaterne fra 1997-2001 fordelt på uddannelsesretning Klassisk Generelt tegner der sig et billede af indkomstprofilen for DJM, at jo længere uddannelse jo større andel af kandidater i de høje indkomstgrupper. Tabel 18. Gennemsnitsindkomsten for kandidater 1997-2001 fordelt på uddannelsesretninger Klassisk Diplom Kirkemus. Klassisk Orkester Solistudd. øvrige musiklære RMB Musiklære (post Genm. AM (4årig) r (4årig) (4årig) r (4årig) kand.udd.) alle udd < 149.999 kr 23,8% 40,9% 10,0% 13,0% 41,9% 19,4% 15,5% 17,1% 16,7% 0,0% 11,5% 20,3% 150.000-249.999 kr 33,3% 45,5% 50,0% 52,2% 45,2% 41,7% 50,0% 54,3% 70,8% 55,6% 30,8% 47,8% 250.000-349.999 kr 42,9% 13,6% 30,0% 17,4% 12,9% 38,9% 31,0% 22,9% 12,5% 11,1% 42,3% 26,4% >350.000 kr 0,0% 0,0% 10,0% 17,4% 0,0% 0,0% 3,4% 5,7% 0,0% 33,3% 15,4% 5,4% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Diplom Kirkemus. Klassisk Orkester Solistudd. øvrige musiklærer Musiklærer (post AM (4årig) (4årig) RMB (4årig) (4årig) kand.udd.) Mænd kr 233.043 kr 180.506 kr 249.770 kr 254.060 kr 197.766 kr 242.574 kr 223.591 kr 210.662 kr 196.549 kr 281.795 kr 254.034 Kvinder kr 223.673 kr 152.249 kr 220.954 kr 219.366 kr 125.266 kr 206.703 kr 224.340 kr 181.537 kr 219.825 mgl data kr 259.942 Dette billede bliver dog mere nuanceret når man ser på gennemsnitsindkomsten. Specielt er der grund til at fremhæve den forholdsvis lave gennemsnitsindkomst for kandidaterne fra de klassiske uddannelser indenfor guitar, accordeon, komposition osv. Omvendt er det positivt at AMkandidaterne har er forholdsvis høj indkomst. Tabel 19. Gennemsnitsindkomsten for kandidater 1997-2001 fordelt på kandidatår. 1997 1998 1999 2000 2001 Mænd kr 269.995 kr 249.412 kr 214.147 kr 208.809 kr 190.719 Kvinder kr 262.143 kr 218.850 kr 208.675 kr 207.043 kr 170.608 Forskellen imellem mænd og kvinder tegner den almindelige forskel som også kan findes indenfor andre områder. Samtidig viser tabellen, at der er en væsentlig stigning i den gennemsnitlige indkomst over tid. Sammenligner man med de øvrige konservatorier ligger DJM med den laveste gennemsnitsindkomst. Dette er der ikke nogen umiddelbar forklaring på. Som den fremgår af figur 6 på næste side ligger DJMs kandidater lidt under kandidaterne fra NM og langt under de øvrige konservatoriers kandidater. Dette forhold skal undersøges nærmere. 14
Figur 6. Den gennemsnitlige personlige indkomst for alle kandidater fra konservatorierne 1997-2001. kr 260.000 kr 240.000 kr 220.000 kr 200.000 kr 180.000 kr 160.000 kr 140.000 kr 120.000 kr 100.000 kr 80.000 kr 60.000 kr 40.000 kr 20.000 kr - DFM DJM DKDM NM RM VM Tabel 20. Overførselsindkomst for kandidater fra 1997-2001 fordelt på årgang Overførselsindk. Kr 1997 1998 1999 2000 2001 0 61,2% 41,1% 31,9% 30,8% 30,4% 1-9.999 2,0% 8,9% 6,4% 6,2% 10,1% 10.000-19.999 2,0% 8,9% 2,1% 4,6% 6,3% 20.000-49.999 14,3% 17,9% 17,0% 20,0% 20,3% 50.000-79.999 10,2% 10,7% 12,8% 26,2% 13,9% 80-000-109.999 0,0% 8,9% 14,9% 4,6% 12,7% 110.000-139.999 6,1% 1,8% 14,9% 6,2% 5,1% +140.000 4,1% 1,8% 0,0% 1,5% 1,3% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Udviklingen i kandidaternes indkomst kan ligeledes aflæses i udviklingen i andelen af personer med ingen overførselsindkomst. Denne stiger fra 30,4% for 2001-årgangen til 61,2% for 1997-årgangen. 15