Lokal undervisningsplan Produktion og udvikling Grundforløb Smed



Relaterede dokumenter
Lokal undervisningsplan

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV)

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 2: Lokal undervisningsplan. Generelt for uddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer:

Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i erhvervsuddannelserne

Lokal uddannelsesplan For kontoruddannelse

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer:

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer:

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

10 uger skole. 10 uger skole. 10 uger skole. 10 uger skole. ugers praktik

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer:

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Regler for læring og samvær

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Råd og vink om beviser inden for erhvervsuddannelserne

Censorvejledning for. Teknisk designer

Serviceassistentuddannelsen

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter Trin 1. Revideret maj 2014

Hovedforløbet Godschauffør LUP

Grundforløb Uddannelsesrelateret Smedefag

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til vindmølleoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline pc-supporter

Tekstil. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.

Kvalitetsstandard - Social- og Sundhedsuddannelsen Kvalitetsstandard Social- og Sundhedsuddannelse Furesø Kommune

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

Hovedforløbet Personvognsmekaniker, v01

Lokal undervisningsplan

LUP Trin 2. Oplæg skolepraktikinformationsmøde d

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator

IBC Hovedforløb International Business College Kolding, Fredericia, Middelfart og Aabenraa

Københavns Tekniske Skole. Lokal undervisningsplan GF2 Støberitekniker

Skuemestervejledning. November Klejnsmed. Smed (aluminium) Smed (rustfri) Smed (bearbejdning) Energiteknik. Svejser

STENHUGGER PRAKTIK LOGBOG

Lokal undervisningsplan for den merkantile indgang på Djurslands Erhvervsskoler - sommer 08

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til stukkatør

1. Praktiske oplysninger... 2

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Metal

Ringvej Nyborg Tlf nyborg@tietgen.dk Hjemmeside:

Uddannelsesordning for entreprenør- og. landbrugsmaskinuddannelsen

område-fag Flakkøretøjer

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Odense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk

Uddannelsesordning for uddannelsen til. snedker

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frisør

Skuemestervejledning. Beslagsmedeuddannelsen. Marts Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D København V

Industritekniker-maskin HF1 og HF2 Læringsaktivitet Konventionel bearbejdning 1 Varighed (timer, dage eller uger samt

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Skuemester- og lærervejledning for specialet. Industritekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed

Ønsker du at vide mere om skolepraktikforløbet. Skolepraktik. Smed - bearbejdning Klejnsmed. til klejnsmedeuddannelsen er du velkommen til at kontakte

Uddannelsesordning for uddannelsen til maskinsnedker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frontline pc-supporter

Virksomhedens Elevplan Quick-guide

Sagsnr.: GVU. En vejledning til Uddannelsesbogen. Undervisningsministeriet. Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser

Ramme for skolevejledning og standpunktsbedømmelse Oktober 2017

MERCANTEC Kontaktlærerhåndbog

Kundekontaktcenter (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for receptionistuddannelsen.

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygnings- og brugerservice

Lokal undervisningsplan for Vindmølleoperatøruddannelsen, specialet plast.

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

STUDIE- OG ORDENSREGLER Ingrid Jespersens Gymnasieskole

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Alle lærere i afdelingen gennemfører et internt kontaktlærerkursus, samt får en pædagogisk uddannelse.

Stærkere kobling mellem uddannelsernes skoledel og praktiske del Tandklinikassistent

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux

Uddannelsesordning for uddannelsen. inden for Digital media

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Opbygning af praktikken

Transkript:

Lokal undervisningsplan Produktion og udvikling Grundforløb Smed 2.0 Praktiske oplysninger... 3 Støtte til eleverne:... 3 Erhvervs- og uddannelsesvejlederen:... 3 Lære og praktikpladskontor - LOP:... 3 Ordensregler... 4 2.1 Uddannelsen... 5 Uddannelsens formål og opdeling... 5 Studieaktivitet... 6 2.2 Didaktiske overvejelser... 7 2.3 Kompetencevurdering... 9 Kompetencevurdering... 9 Realkompetence... 10 Niveauerne i realkompetencevurderingen:... 10 Personlig uddannelsesplan... 10 Uddannelsesbog... 11 Elevplan... 12 Kontaktlærer... 13 Elevens opgaver... 14 2.4 Undervisningen i grundforløbet... 15 Grundforløbets formål... 15 Grundforløbets varighed... 15 Påbygning og valgfri undervisning... 17 Planlægningsprincipper for undervisningen... 17 Organisering af undervisningen... 18 Kursusfag... 19 VFU... 19 2.5 Ny mesterlære... 20 2.6 Bedømmelsesplan... 21 Løbende bedømmelse... 21 De fælles kompetencemål... 21 De særlige kompetencemål... 22 Elevevaluering... 23 Elevens selvevaluering... 23 Bedømmelse af faglige kompetencer... 23 Bedømmelse af personlige kompetencer... 23 Afsluttende bedømmelse... 24 Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 1 of 34

Valgfrie studierettede fag... 24 Afsluttende prøve... 24 2.7 SKP EMMA... 1 Skolepraktik... 1 2.9 Eksamensregler... 2 2.8 Overgangsordninger... 2 Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 2 of 34

2.0 Praktiske oplysninger Afdelingens navn: Produktion og Udvikling smedeområdet Afdelingen ligger på adressen Vejlebrovej 45, 2635 Ishøj Denne lokale undervisningsplan er en forlængelse af EUD-afdelingens overordnede lokale undervisningsplan (niveau 1) udarbejdet efter bestemmelserne i Denne lokale undervisningsplan er udarbejdet efter bestemmelserne i Erhvervsuddannelsesloven (LBKG nr. 1244 af 23/10/2007), Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) BEK nr. 1514 af 15/12/2010 Støtte til eleverne: Afdelingen tilbyder eleverne en række foranstaltninger, som skal hjælpe eleven gennem uddannelsen. Erhvervs- og uddannelsesvejlederen: Udover elevens egen kontaktlærer vil der på skolen være en erhvervs- og uddannelsesvejleder, som står til elevens rådighed omkring mere generelle ting. Nogle af de opgaver som vejlederen kan hjælpe med: Personlige problemer Offentlige myndigheder Henvisning til andre institutioner og uddannelser. Uddannelsesvalg Praktikpladsaftaler/uddannelsesaftaler Meritregler (dvs. godkendelse af fag taget andre steder), prøver m.v. Vejledningskontoret har åbent: Mandag-torsdag kl. 12.00-15.00 Lære og praktikpladskontor - LOP: Smedeafdelingen har egen praktikkonsulent, som kan hjælpe og vejlede med opsøgning og information, derudover har skolen 3 praktikkonsulenter, tilknyttet. Konsulenterne står klar med råd og vejledning omkring det at søge praktikplads. Praktikkonsulenterne træffes hver dag i skolens åbningstid. Eleven kan selv søge på skolens hjemmeside under www. praktikplads.dk og få gode ideer til praktikopsøgningen. Planen revideres løbende i forhold til evalueringer og kvalitetsmålinger. Revisioner drøftes med de lokale uddannelsesudvalg og indarbejdes i elevplan. Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 3 of 34

Ordensregler Det er vigtigt, at der er et godt studiemiljø på skolen, hvor man har lyst til at lære og kan lide at være. Derfor skal følgende regler overholdes: 1. Der skal være orden i undervisningslokalerne, i grupperum, på gangene og i kantinen. 2. Alle skal omgås hinanden med respekt og tolerance. Råbende, truende eller aggressiv adfærd kan ikke accepteres. 3. Der er mødepligt til undervisningen, og der føres protokol ved begyndelsen af hver lektion jf. fraværsordningen. 4. Mindst 85% af de stillede skriftlige opgaver skal afleveres for at man kan indstilles til eksamen jf. afsnittet om aflevering af opgaver. 5. Det er ikke tilladt at spise i de skemalagte timer. 6. Alkohol og andre rusmidler er uforenelige med undervisning. Der må ikke indtages alkohol eller andre rusmidler på skolens område. Ved særlige lejligheder f.eks. fester og fredagscafé kan der dispenseres fra alkoholforbuddet. 7. Radio, bånd- og CD-afspillere, mobiltelefoner og lignende må ikke være tændt i de skemalagte timer. Mobiltelefoner skal være på lydløs i teori lektioner, dog kan der laves aftale med pågældende lære hvis der ventes et vigtigt opkald. 8. Undervisningen skal respekteres. Toiletbesøg og lignende skal derfor under normale omstændigheder finde sted i frikvartererne. 9. Alle skal kunne færdes i et røgfrit miljø, hvorfor rygning kun må finde sted udendørs. 10. Skolen er kun for skolens egne elever og ansatte. Gæster skal henvende sig i receptionen ved hovedindgangen, hvor de efter aftale kan få udleveret et gæstekort. Elever, der inviterer gæster til skolen uden forudgående aftale, vil få en skriftlig advarsel. 11. Du skal bære gyldigt studiekort, som udleveres ved skolestart. Hvis du glemmer dit studiekort, kan der ikke gives adgang til skolen, dvs. at du sendes hjem efter studiekortet og får fravær fra undervisningen imens. Hvis studiekortet bortkommer, koster det kr. 100 at få lavet et nyt. 12. Det er ikke tilladt at have tildækket ansigtet på skolen. Sanktioner Overtrædelse af skolens ordensregler kan føre til advarsler og bortvisning fra skolen. Overtrædelse af almindelig straffelov og ordensreglernes pkt. b.2 anses for grove overtrædelser af skolens ordensregler, og kan medføre øjeblikkelig bortvisning fra afdelingen/skolen Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 4 of 34

2.1 Uddannelsen Uddannelsen er en del af fællesindgangen Produktion og Udvikling Der henvises til bekendtgørelsen for fællesindgangen; BEK nr 606 af 04/06/2010 Gældende offentliggørelsesdato: 08-06-2010 Link til hele bekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=131121 Uddannelsens formål og opdeling 1.1. Uddannelsen til smed har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1. Forberedelse og planlægning af fremstillings og reparations- og vedligeholdelsesopgaver. 2. Gennemførelse af fremstillings, reparations- og vedligeholdelsesforløb. 3. Afkortning og tildannelse af metaller og plast. 4. Manuel og maskinel bearbejdning af metaller og plast. 5. Sammenføjningsteknik. 6. Montage og demontage af delkomponenter, maskiner og installationer. 7. Vedligeholdelse af produktionsudstyr. 8. Kvalitetsmåling og dokumentation i forbindelse med typiske arbejdsopgaver inden for faget. 9. Efterbehandling af metaller i fremstillings- og reparationsforløb. 10. Faglig kommunikation med kunder, kollegaer og eksterne leverandører. 1.2. Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et af uddannelsens trin. 1.3. Uddannelsen indeholder trin 1, smed-bearbejdning, som er et trin i alle uddannelsens specialer. 1.4. Uddannelsens trin 2 smed kan afsluttes med et af følgende specialer: 1. Klejnsmed. 2. Smed (aluminium). 3. Smed (rustfri). 4. Energiteknik. 5. Svejser. Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 5 of 34

Studieaktivitet Elever skal gennemføre et grundforløb indenfor en periode på op til 60 uger. Uddannelsens varighed er således et udtryk for elevens mål under hensyntagen til elevens forudsætninger, interesser, ønske om fordybelse, ønske om almen opkvalificering m.v. Et redskab til at eleven kan opnå sine mål er uddannelsesplanen. Denne uddannelsesplan skal ses som en kontrakt/aftale mellem eleven og skolen (kontaktlæreren) Uddannelsesplanen er således dokumentation for aftaler mellem elev og kontaktlærer. Aftalerne i denne skal således ses som grundlag for om eleven er studieaktiv. At være studieaktiv vil sige At eleven overholder aftaler At eleven styrer efter aftalte mål og efterfølgende handlingsaftaler. At eleven arbejder aktivt mod aftalte mål. Kontaktlæreren er som konsekvens af ovenstående den person, der i hvert tilfælde tager stilling til i samråd med afdelingens øvrige lærere, om en elev er studieaktiv og er således også den person, der skal være udfarende i forhold til henvendelse til elev ang. manglende studieaktivitet. I henhold til bekendtgørelse om ungdomsvejledning skal skolen underrette den kommune, hvor den unge er tilmeldt folkeregistret, når Den unge under 25 år er i færd med at afbryde ungdomsuddannelsen Den unge under 25 år har afbrudt ungdomsuddannelsen Studieaktivitet eller manglende studieaktivitet og manglende overholdelse af aftaler er således grundlaget for iværksættelse af henvendelse til eleven vedrørende manglende studieaktivitet. Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 6 of 34

2.2 Didaktiske overvejelser Vedrørende afdelingens pædagogiske overvejelser henvises til den lokale undervisningsplan for EUD-afdelingen Vedrørende afdelingens metodiske overvejelser, henvises til elevplan. Afdelingens lærere er organiseret i teams Skolens definition på et lærerteam Et lærerteam er en enhed, der langsigtet arbejder med at realisere uddannelsesmålene og som i kraft af et indgående kendskab til hinandens ressourcer og kvalifikationer har mulighed for at gennemføre læringsaktiviteter, hvor netop forskelligheden og mødet mellem vidt forskellige kompetencer skaber pædagogisk og faglig dynamik. Teams og kollektiv forberedelse Det er en vigtig forudsætning at de faglige undervisningsteams (lærere indenfor samme fag)fungerer. Lærerne vil opleve at møde forskellige elever med forskellige krav/behov til undervisningen og for at kunne styre/vejlede i elevernes læringsprocesser skal de være enige om metodik og didaktik. Lærere der indgår i projektrelaterede teams (lærere indenfor samme projekt) skal være afklarede omkring helheden i projektet - hvorledes de enkelte fag indgår og med hvilken vægtning - hvad er projektets rammer - hvilke faglige krav bliver der stillet og hvordan skal de bedømmes m.m. Kollektiv forberedelse er et værktøj til løsningen af disse forhold (indgår i afdelingens lokalaftale), men det kræver at der bliver afsat tid i skemaet, således lærerne har mulighed for at mødes indenfor normal arbejdstid. Afdelingsteam er ligeledes en forudsætning for at skabe en helhed i grundforløbet. Teamet skal sikre at der er en sammenhæng mellem kursusudbuddet, den faglige vejledning og projekterne og mellem kontaktlærens vejledning og det konkrete undervisningsudbud. Afdelingen tilstræber at teamdannelsen foregår som et lærende team, men er samtidig opmærksom på glidninger mellem følgende former for samarbejde Teamets målsætning: At uddanne elever gennem virkelighedsnær undervisning og vejledning, der sikrer faglig kompetence og menneskelig udvikling. At udvikle et fremtidsorienteret, fleksibelt og kompetent team, der på ansvarlig vis varetager afdelingens, skolens og "omverdenens" interesser. Dette indebærer en vilje til samarbejde, åbenhed for nye læringssystemer/metoder og respekt for teamopgaverne - herunder kortsigtet og langsigtet undervisningsplanlægning, mødevirksomhed og villighed til at påtage sig teamfunktioner. Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 7 of 34

Teamets opgaver: At konsolidere og udvikle afdelingens pædagogik og den fælles pædagogiske holdning At konsolidere og udvikle teamet og det fælles ansvar i forhold til teamarbejdet At arbejde med de nuværende uddannelsers udvikling, herunder nye uddannelsesmæssige initiativer At sikre den fælles og individuelle faglige udvikling i teamet At konsolidere og udvikle hensigtsmæssige arbejdsprocesser i relation til teamets opgaver/arbejde At medvirke ved den almindelige planlægning af faglokaler og deres indretning At medvirke ved den generelle undervisningsplanlægning herunder udarbejdelse af undervisningsplaner At sikre kvalitet i elevernes læringsprocesser gennem bl.a. fordybelse, refleksion og evaluering At sikre, at eleven er i fokus At udvikle eleven i henhold til skolens værdigrundlag. At konsolidere og udvikle hensigtsmæssige arbejdsprocesser i relation til teamets opgaver/arbejde Udvikling af lærerrollen Lærerrollen skal være fleksibel og kunne understøtte forskelligartede læringsaktiviter og lærerne skal have kompetencerne til at beskrive og indgå i forskelligartede læringsaktiviter. Læringsaktiviter - modulisering Afdelingen definerer et Modul som bestående af mindst et projekt (en læringsaktivitet) til projektet kan følgende være tilknyttet; Kursus, Vejledning og Øvrig aktivitet (læringselementer). Projektet er styrende for modulets aktiviteter. Det er i projektet der bedømmes og evalueres. I beskrivelsen af læringselementer henvises der til projektet vedr. bedømmelse. Den faglige toning Den overordnede indstilling er, at gøre de enkelte moduler fagligt tonet. Denne beslutning er taget ud fra den grundholdning, at en afklaring af den enkelte elevs erhvervsvalg kun kan foretages kvalificeret ved at arbejde i længere tid i et fast defineret fagligt miljø. Dette holder vi stadig fast i, blandt andet på grund af antallet af afklarede elever. Fagligheden tager sit udgangspunkt i de for indgangen gældende målpinde. Læringsmiljøet De fysiske rammer har stor betydning i forbindelse med afdelingens reformbestræbelser. Oprettelsen af multiværksteder har muliggjort en pædagogik som ikke ville kunne lade sig gøre i en normal klasselokale opdeling. De er vigtig for indgangen at samle og synliggøre samtlige aktiviteter (især i forbindelse med elevens ansvar for egne læringsaktiviter) og at skabe nogle rammer hvor Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 8 of 34

kommunikationen mellem elever og lærergruppe kan foregå på en ubesværet måde. 2.3 Kompetencevurdering Kompetencevurdering Kompetencevurderingen foretages med henblik på at vurdere elevens forudsætninger for uddannelsen. De undervisningsmæssige forudsætninger og behov afklares i løbet af uddannelsens første 2 uger. På baggrund af vurderingen udarbejdes en personlig uddannelsesplan. Kompetencevurderingen indebærer eventuelt godskrivning eller supplerende tilbud på baggrund af: tidligere gennemført forløb anden uddannelse vurdering af reelle kompetencer særlige behov Afklaringen resulterer i en tilpasset uddannelsesplan med eksempelvis: fritagelse for eksamen og/eller for undervisning praktikophold i virksomheder mulighed for at arbejde mere med de obligatoriske fag fag på højere niveau særlig støtte Uddannelsesplanen føres ajour, når der sker ændringer i elevens forløb, som minimum ved overgang fra grund- til hovedforløb samt ved valg af valgfri undervisning. Der gennemføres tre forskellige modeller for kompetencevurdering i forhold til tre elevgrupper: Elever, som alene har skolebaggrund: Eleven vurderes ved en samtale, og der gives primært godskrivning på baggrund af dokumentation for opnåede kompetencer. Behov for særlig støtte afdækkes ved samtalen. Elever, som har nogen praktisk erfaring fra fritidsjob eller kortere jobforløb, og som efter samtalen formodes at kunne godskrives for dele af uddannelsen. Efter den indledende samtale gennemfører eleven grundforløbets første aktivitet, og lærerne vurderer derefter, om der skal afkortes i forløbet. Forløbet er beskrevet som læringsaktivitet i Elevplan. Elever med meget erfaring særligt voksne elever, hvor det efter samtalen formodes, at de kan godskrives for store dele af uddannelsen. Ansøgeren afprøves i et særligt forløb, der indeholder alle dele af uddannelsens indhold, og vurderes i forhold til uddannelsens samlede kompetencer. Derefter udarbejdes en uddannelsesplan for hele forløbet, og det faglige udvalg ansøges om afkortelse af forløbet. Kompetencevurderingsforløbet er beskrevet som læringsaktivitet i Elevplan. Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 9 of 34

Realkompetence Afklaringen af elevens realkompetence skal medvirke til en reel erhvervsintroduktion, hvor eleven så tidligt som muligt i grundforløbet på en virkelighedsnær måde oplever erhvervets og samfundets krav til dagens erhvervsudøver. sikre at eleven så tidligt som muligt i grundforløbet erkender sammenhængen mellem undervisningen i de forskellige læreplansfag og de uddannelsesmål, eleven har sat sig, - muliggøre at eleven løbende i såvel grundforløb som hovedforløb kan vurdere sin egen realkompetence i forhold til uddannelsens kompetencekrav, og således kan opnå grundlag for "ansvar for egen læring" og - især i hovedforløbet - dels kan udnytte erfaringer fra praktiktiden i skoleundervisningen, dels kan fravælge undervisning vedr. allerede opnåede kompetencer Niveauerne i realkompetencevurderingen: 1. At vejlede og afklare: praksis niveauet 2. At vurdere og registrere: beskrivelses niveau 3. Kompetence analyse: Anerkendelse/godskrivning/merit/udviklingsområder 4. Individuel uddannelsesplan 5. Tilrettelægning af fleksible forløb Således udmøntes realkompetencevurderingen på de enkelte niveauer: Niveau 1 og 2: Eventuel samtale med studievejleder før studiestart, Introduktionssamtale før studiestart med kontaktlærergruppen. Første samtale med kontaktlærer efter studiestart. Kompetencer afklares og revurderes efter hvert modul. Niveau 3: Registrering af Merit i Elevplan, Individuel vurdering af faglærerne (yderligere merit-tilskrivning) Niveau 4: Udarbejdelse af individuel uddannelsesplan udarbejdes i Elevplan Niveau 5: Eleven vejledes af kontaktlæreren i valg af eksisterende forløb og/eller specielt tilrettelagt forløb (se den lokale undervisningsplan). Personlig uddannelsesplan Den personlige uddannelsesplan er omdrejningspunktet i elevens samarbejde med kontaktlæreren og i elevens arbejde med personlige og faglige kvalifikationer. Formålet med uddannelsesplanen er at sikre overensstemmelse mellem elevens ønsker, interesser, evner og det faktiske uddannelsesforløb. Eleven bliver indbudt til en uddannelsessamtale med en kontaktlærer og i fællesskab udarbejdes elevens personlige uddannelsesplan. Denne revideres undervejs i uddannelsesforløbet. I dette arbejde anvendes de facilliter der er til rådighed i Elevplan. Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 10 of 34

Uddannelsesbog Uddannelsesbogen, der indeholder uddannelsesplanen, skal sammen med skolevejledninger/skolebeviser, beskrive de kvalifikationer og kompetencer eleven opnår under skole- og praktikophold. Uddannelsesbogen omfatter både uddannelsens grundforløb og hovedforløb samt praktikuddannelsen. Elevens personlige uddannelsesplan er en del af elevens uddannelsesbog. Den skal indeholder de mål, eleven har sat sig for, at opnå under sit uddannelsesforløb. Den personlige uddannelsesplan skal afspejle de samtaler og overvejelser der er kommet til udtryk i mødet mellem eleven og kontaktlæreren og eleven og praktikvirksomheden. Uddannelsesplanen skal til enhver tid være ført ajour i forhold til elevens målsætninger og understøtte udviklingen af elevens faglige, almene og personlige kvalifikationer, med henblik på udvikling af egentlige kompetencer. Uddannelsesplanen er et dokument, der skal indeholde de relevante mål for elevens arbejde henover uddannelsesforløbet og dokumentation for hans/hendes arbejde. Beviser for kurser, projekter, fag - modulbeviser. Uddannelsesbogen skal/kan indeholde: 1. Indledning: Præsentation af "Uddannelsesbogen" 2. Informationer om skolen: Elevhåndbogen (se skolens web-side) 3. Min uddannelsesplan: Uddannelsesplanen, Uddannelsessamtalerne 4. Logbog: Evalueringer, Personlige notater 5. Skolepapirer: Beviser fra grundforløbet / Karakterblade, Meritpapirer, Eksamensbeviser, Andre beviser 6. Skoleuddannelsen: Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan, Henvisning til specielle og generelle bekendtgørelser, Beskrivelser af valgfag, områdefag og projekter 7. Praktikuddannelsen 8. Diverse Formålet med den personlige uddannelsesplan er: at give eleven et redskab til at udnytte de nye erhvervsuddannelsers fleksibilitet og moduliseringen at sikre overensstemmelse mellem elevens ønsker, interesser, evner og det faktiske uddannelsesforløb at imødekomme og beskrive elevens forskellige faglige og personlige mål og forudsætninger at sikre eleven et godt overblik over sin samlede uddannelse at give eleven et godt redskab til at dokumentere gennemførelsen af forskellige elementer (moduler og kurser) i sin uddannelse at øge praktikvirksomhedens, elevens og skolens opmærksomhed om praktikdelens funktion i den samlede uddannelse Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 11 of 34

at skabe baggrund for en bedre indholdsmæssig koordinering af skoleundervisning og praktikuddannelse. Eleverne skal have mulighed for at lære og træne i at: Få overblik over egen uddannelse. Opstille mål for egen læring. Arbejde målbevidst ved hjælp af delmål. Overveje, hvordan disse mål kan nås. Tænke over egen måde at lære på. Analysere og beskrive problemer. Kunne se og påvirke egen udvikling. Vurdere egne præstationer - selvevaluering. Evaluere sammen med andre og på andres præstationer. Samarbejde, få og give støtte. Formulere sig skriftligt og mundtligt. Kvalificere samtalen. Bidrage til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Bruge planen som fundament for samtale og vejledning. Udvikle kontakten til kontaktlærer/praktikansvarlig og andre væsentlige voksne. Bidrage til at skabe god sammenhæng mellem skole og praktik. Forberede og forbedre uddannelsesskift eller overgange. Elevplan: Skolen anvender et IT-baseret system, der giver overblik over opnåede og mulige kompetencer og sikrer elevernes adgang til deres personlige uddannelsesplan og logbog. Hver enkelt elev får sin egen personlige adgang til Elevplan. Elevplan rummer faciliteter og funktioner, der giver eleven mulighed for i samspil med sin kontaktlærer blandt andet: at udforme og løbende ajourføre sin uddannelsesplan at skaffe sig information over udbudt undervisning at tilmelde sig udbudte læringsaktiviteter/undervisning på egen skole at føre logbog over undervisningsprocessen og uddannelsesforløbet at modtage og opbevare bedømmelser og godkendelser af gennemførte læringsaktiviteter/undervisning (scorekort). Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 12 of 34

Kontaktlærer En kontaktlærer følger eleven fra start af uddannelse til slut af uddannelse. Dog vil det ikke være den samme kontaktlærer fra forløb til forløb. Kontaktlærer i elevens uddannelse: Eleven vil under sin uddannelse blive tilknyttet en kontaktlærer der har til opgave oplyse om: uddannelsen skoleperiodernes opbygning indtage af de forskellige skoleperioder skoleperiodernes opdeling og mål hvad det er praktikstedets skal støtte op omkring eleven praktikstedet for målpinde for uddannelsen visitkort, så praktikstedet altid har en kontaktperson der er nem at komme i kontakt med Når eleven er på skoleperiode, vil den lærer, der er tilknyttet pågældende skoleperiode være elevens kontaktlærer for skoleperioden. Kontaktlærernes opgave: Formålet med kontaktlærerordningen er at støtte den enkelte elev i at tilrettelægge sit uddannelsesforløb ud fra sine forudsætninger og kompetencer på en sådan måde, at eleven lærer at tage medansvar/ansvar for sin egen læring og skabe helhed i sine uddannelsesvalg. Formålet med kontaktlærerordningen er endvidere at være med til at skabe et socialt rum for alle, som støtter den enkelte elevs faglige, personlige og sociale udvikling. Kontaktlærerens opgaver: 1. Gennemføre minimum en samtale med eleven midt i skoleperioden og en samtale ved afslutningen af skoleperioden. 2. Rådgive eleven i forbindelse med valg af valgfrie specialefag i forhold til praktiksted 3. Orientere eleven om muligheden for merit og sørger for, at de nødvendige eksamensbeviser bliver afleveret/opbevaret 4. Er opmærksom på eleven undervejs i uddannelsen og stå til rådighed med faglige råd og vejledning. 5. Løbende evaluering af eleven, samt opfølgende samtaler 6. Afleveringsforretning hvis eleven skifter kontaktlærer 7. At følge op på fravær 8. Give mesteren/virksomheden besked, hvis eleven ikke er på rette niveau og tage evt. initiativ til samtale med de implicerede parter. 9. Samarbejde med lærere, lærerteams, uddannelsesvejleder og afdelingsleder om planlægning af ovenstående Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 13 of 34

Elevens opgaver 1. Eleven skal, når kontaktlæreren indkalder til samtale, være forberedt. 2. Være forberedt på at kunne opnå eventuelt merit ved at medbringe eksamenspapirer og andet relevant materiale. 3. Skal i forbindelse med udstationeringerne være opmærksom på at kunne etablere kombinationsaftaler 4. Være opsøgende i forhold til kontaktlæreren ved faglige problemer eller anden vejledning Elevens ansvar: Der lægges vægt på: Elevens motivation og engagement, som har afgørende betydning for uddannelsesforløbet for den enkelte. Eleven skal lære at tage ansvar og være opsøgende i forhold, der vedrører studiet. Eleven skal være åben for vejledning, interesseret i egen læring og udvikling Eleven skal være aktiv praktikpladssøgende. Der forventes endvidere at eleven overholder aftaler, afleverer aftalte opgaver til tiden, overholder skolens ordens- og sikkerhedsregler, og er interesseret i at lære. Opgaver der ikke afleveres til tiden rettes ikke og vil derfor påvirke elevens karakter for skoleperioden Det er vigtigt at eleven arbejder med følgende værdier samarbejde arbejde i teams ansvarsbevidst åben vidensdeling glæde kreativ analytiske værdier brancherelationer miljøbevidst tværfaglighed innovativ Ansvar for egen læring Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 14 of 34

2.4 Undervisningen i grundforløbet Grundforløbets formål Skoleundervisningen omfatter praktisk og teoretisk helhedsorienteret undervisning med henblik på, at give eleverne de fornødne generelle og specielle kvalifikationer og kompetencer som har betydning for den fortsatte uddannelse indenfor uddannelsen til smed i indgangen. I undervisningsforløbet arbejdes der frem mod at afklare og udbygge: Faglig kvalificering Personlig udvikling Studiemæssige kvalifikationer Elevernes forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på. Elevernes viden om og færdigheder i relevant teknologi. Elevernes forudsætninger for fortsat selvstændig videregående uddannelse. Elevernes personlige udvikling Elevernes forståelse af samfundet og dets udvikling, herunder virksomhedernes og de ansattes rolle i en erhvervsmæssig og samfundsmæssige sammenhæng Undervisningen er opdelt i moduler, som gennemføres i projektorganiserede forløb og i kursusforløb, der inddrager elevens eventuelle erfaringer i relevante undervisnings- og arbejdssituationer. Projekterne organiseres inden for smedeuddannelsens kompetenceområder, og kompetencerne integreres i projekterne, se under særlige kompetencemål. Grundforløbets varighed Den obligatoriske del af undervisningen varer 20 uger: Den varierende længde af grundforløb er fra 10 til 60 uger. I smedeafdelingen er der indtag hver 5 uge, med hovedindtag i januar og august. Fra eleven begynder på skolen, eller i et direkte i kontraktforhold tager uddannelsen 4 år i alt. Hvis grundforløbet forlænges ud over de obligatoriske 20 uger, forlænges uddannelsen med tilsvarende antal uger. På erhvervsuddannelserne arbejdes der med en 37 timers arbejdsuge for elever på såvel grund- som hovedforløb. Udgangspunktet er, at 3 ting skal være opfyldt i en læringssituation: 1. Der skal være en plan for aktiviteten og et oplæg til indholdet. 2. Der skal være mulighed for at konsultere en lærer under processen. 3. Der skal være en opfølgning. Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 15 of 34

Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 16 of 34

Projekterne gennem alle skoleophold på afdelingen er tilrettelagt således, at elevens arbejdsbelastning svarende til 37 timer om ugen, at de udover den almindelige tilrettelagt teoretiske og praktiske undervisning får eleven lektier og opgaver/projekter for, som de selvstændig skal forberede sig på og arbejde med. Hvis eleven ikke opretholder den 37 timers arbejdsuge, kan eleven ikke fuldføre projekterne og vil derfor er svært ved at bestå et skoleforløb. Der vil altid være lærerdækning om formiddagen og om eftermiddagen vil det være muligt af få afgrænset hjælp af lærere. Grundforløbet er inddelt i projekter. I de to første uger bliver eleven realkompetencevurderet (RKV). I alle projektforløb, foregår det praktiske arbejde i åbent værksted. Projekterne indeholder også kursusfag, med undervisning i undervisningslokale. Det ordinære grundforløb har en varighed på 20 uger: Intro og Projekt 1 8 uger 2 af ugerne i starten er kompetencevurdering Projekt 2 Taburet 2 uger Projekt ambolt 2 uger Førstehjælp/ Brand. 26 Arbejdsmiljø. 1 uger Projekt kina lampe. 2 uger Grundforløb eksamen 5 uger Påbygning og valgfri undervisning Undervisningen kan omfatte følgende: Studiekompetencegivende fag: Sprog; Engelsk, Tysk, Spansk og Fransk. Fag, som understøtter elevens muligheder for at kunne fortsætte i et hovedforløb (ex. dansk, matematik, samfunds-, arbejdsplads- og kulturforståelse og andre fag). Emner, som giver eleven mulighed for at fordybe sig inden for erhvervsuddannelserne. Emner af betydning for elevens personlige udvikling Introduktions- og vejledningsforløb (afklarende forløb) Planlægningsprincipper for undervisningen Princippet i undervisningen bygger på den idé, at eleven gives betingelser for selv at kunne udvikle sin aktuelle viden. Undervisningen baseres derfor på ideerne om en induktiv, funktionel eller helhedsorienteret planlægning af den relevante undervisning. Begrebet induktiv indikerer, at undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at eleven hjælpes til selv at skabe sin viden, erfaring og kunnen ud fra oplevelser med løsning af opgaver og problemstillinger. Funktionel indikerer, at undervisningen tilrettelægges i nøje overensstemmelse med den praksis, der er gældende for branchens udøvere. Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 17 of 34

Helhedsorienteret indikerer, at denne praksis inddrages i undervisningen i de sammenhænge, som de forefindes i branchen virkelighed. Organisering af undervisningen Undervisningen udøves under følgende former: Projektorganiseret undervisning Afdelingen prioriterer den projektorganiserede undervisning høj. ca. 50 % projektorganiseret undervisning og ca. 50 % kursusbaseret undervisning. Lærerteamet planlægger og gennemfører undervisningen i projekter, hvilket indebærer et tværfagligt samarbejde mellem fagene og en sammenhæng mellem teori og praksis i de enkelte læringsaktiviteter. Kursusfagene planlægges og gennemføres af den eller de lærere, der har den faglige kompetence. Kursusfagene skal virke understøttende på de enkelte projekter; dvs. at kursets indhold skal tage sit udgangspunkt i projektets helhed. Projektundervisningens pædagogiske formål: elevernes opmærksomhed og engagement fastholdes igennem projekter, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs verden, hans forudsætninger, behov og ønsker. elevernes motivation, engagement, interesser, aktiviteter, deltagelse og medbestemmelse sættes i centrum for undervisningen. eleverne lærer at arbejde bevidst med planlægning, arbejdstilrettelæggelse samt refleksion over egne læreprocesser. eleverne lærer at tage medansvar for valg, gennemførelse og evaluering af projekter eleven lærer at vælge, forberede og styre sin egen uddannelsesfremtid. I projektarbejdet stræbes mod hele arbejdsprocesser: Beslutte: projektets udformning og indhold Planlægge: materialeforbrug, processer Udføre: udføre på værkstedet Evaluere: bedømmelse, selvevaluering I de første projekter arbejder eleverne udelukkende med planlægning og udførelse, og senere i højere og højere grad både med beslutninger, planlægning, udførelse og evaluering. Lærerens opgave er at påtage sig den nødvendige rolle i forhold til den enkelte elev og gruppes behov. Nogle elever er fra starten relativt selvhjulpne, andre er det slet ikke. Derfor differentierer læreren sin indsats og påtager sig de forskellige roller i projektarbejdet som passer til den enkelte elev/gruppe. Læreren skal hele tiden forsøge at finde den rigtige balance mellem de forskellige roller.der vil ofte være et stort behov for, at læreren er mere synlig og udfarende som faglig Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 18 of 34

igangsætter, og vejledende, idet eleverne er i den indledende del af deres uddannelse. Kursusfag Kursusfag tager sit udgangspunkt i et grundfag eller et områdefag. Se den specifikke undervisningsplan. Forholdet mellem Kursusfag og Projekterne I kursusfaget kan eleverne opnå de kvalifikationer som de skal anvende i projekterne for at opnå de krævede kompetencer. Den løbende og afsluttende evaluering/bedømmelse baserer sig udelukkende på de opnåede kompetencer i den projektorganiserede undervisning. Undervisningsdifferentiering Differentieringen tager udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for grundforløbets rammer, således at undervisningen tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Et forløb kan for eksempel tilrettelægges således, at elevens erfaringer inddrages og danner grundlag for belysning og vurdering af en problemstilling. En anden anvendt differentieringsmetode er at arbejde med et fælles kernestof inden for et emne, hvorefter der individuelt eller i grupper arbejdes med delemner. I andre undervisningssituationer differentieres ved hjælp af yderligere metoder, for eksempel Tiden, der er til rådighed for opgaveløsningen. Opgavemængden og opgavetypen. Arbejdsmetoder og hjælpemidler. Elevindflydelse Lærerne i indgangen søger at sikre elevens indflydelse på egen uddannelse ved, at det er den enkelte elevs opgave at udforme sin egen uddannelses- og forløbsplan inden for de givne rammer og i tæt samarbejde med kontaktlæreren. Herigennem sikres, at uddannelsen bliver så individuel, som eleven har behov for. Eleven har i de enkelte læringsaktiviteter mulighed for at vælge forskellige opgavetyper alt efter sine kompetencer. Eksempelvis kan der vælges mellem større projekter eller mere lærerstyrende opgaver. Det endelige valg tager udgangspunkt i elevens formåen og foretrukne læringsform. VFU Virksomhedsforlagt undervisning (kaldet VFU) er at opfatte som erhvervspraktik, men også en mulighed for at skabe kontakt til en virksomhed for på sigt at etablere et kontraktforhold. Eleven har mulighed for at komme i virksomhedsforlagt undervisning i en uge ad gangen. Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 19 of 34

2.5 Ny mesterlære Ny mesterlære er en mulighed for elever der gerne vil hurtigt i gang med praktisk arbejde i en virksomhed. Det første år af erhvervsuddannelsen foregår ude i virksomheden. Perioden, der kan være kortere eller længere, træder i stedet for den første skoleperiode (grundforløbet). For at komme i gang med ny mesterlære skal eleven have en skriftlig uddannelsesaftale med en virksomhed. Derefter laver erhvervsskolen sammen med mesteren og eleven en uddannelsesplan for hele året. Planen beskriver, hvad eleven skal lære både praktisk og teoretisk. I planen indgår også en beskrivelse af den praktiske prøve, som danner grundlag for dem afsluttende kompetencevurdering. Der vil ofte indgå perioder på skole, men det vil være korte forløb. Hovedvægten ligger på praktisk arbejde i virksomheden. Når det første års praktiske oplæring er ved at være slut, bliver eleven kompetencevurderet. Det vil sige, at skolen og virksomheden vurderer, om eleven er klar til at starte på uddannelsens hovedforløb. Eleven skal normalt løse en praktisk opgave, som indgår i vurderingen. Hvis eleven består den praktiske prøve og vurderes som egnet til at fortsætte, udstedes et bevis fra skolen på, at eleven er godkendt til at gå videre med hovedforløbet. Består eleven tilpasses elevens uddannelsesplan, og det planlægges hvordan eleven kan komme videre med sin uddannelse. Der vil i hele forløbet være tilknyttet en kontaktlærer fra erhvervsskolen. Kontaktlæreren kan støtte både eleven og virksomheden undervejs i den praktiske oplæringstid. Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 20 of 34

2.6 Bedømmelsesplan Løbende bedømmelse Bedømmelse er det praktiske og konstruktive redskab, der anvendes i forhold til elevens udvikling og opnåelse af personlige og faglige kompetencer. Den løbende bedømmelse er et centralt element i afdelingens kvalitetssikring og består af: bedømmelse af elevens faglige kompetencer, bedømmelse af elevens personlige kompetencer. Grundforløbets undervisning er udelukkende på begynderniveau. I bekendtgørelse om erhvervsuddannelser beskrives begynderniveauet som: Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på personlig kompetence til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og kompetence til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. Eleverne skal opnå både de fælles, og de særlige kompetencemål De fælles kompetencemål De fælles kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen, er, at eleverne kan: udvælge og anvende almindeligt forekommende materialer til givne opgaver inden for indgangens jobområder på baggrund af opnået materialekendskab, fremstille og anvende enkle skitser, tegninger, diagrammer og tilhørende beskrivelser, foretage hensigtsmæssige valg af værktøjer og maskiner til udførelse af enkle arbejdsopgaver inden for indgangens jobområder, udføre enkle faglige beregninger i forbindelse med gennemførelsen af faglige arbejdsopgaver, udvise kendskab til de værdiskabende led og sammenhænge i organiseringen af håndværksmæssige og industrielle fremstillingsprocesser inden for indgangens jobområder, forstå værdien af samarbejde med andre i forbindelse med håndværksmæssig og industriel fremstilling, anvende og vedligeholde gængse kontrolværktøjer og har forståelse for betydningen af, at givne kvalitetskriterier og -specifikationer overholdes, Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 21 of 34

anvende informationsteknologiske værktøjer til ukompliceret fagrelateret informationssøgning og kommunikation og udføre arbejdsopgaverne sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt i henhold til gældende regler. For at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal eleverne tillige opfylde målene for grundfaget Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 0,5 uge. Yderligere krav om kompetencemål, der er særlige for overgangen til skoleundervisning i det enkelte hovedforløb, er fastsat i bilagene til bekendtgørelsen. For uddannelserne og undervisningen gælder i øvrigt de regler, der er fastsat for erhvervsuddannelserne i almindelighed. De særlige kompetencemål De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningens i uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan: fremstille og aflæse enkle arbejdstegninger ved hjælp af elektroniske værktøjer samt udføre beregninger, materialelister og anden dokumentation i overensstemmelse med gældende normer og standarder udvælge egnet materiale og fremstille enkelte emner under hensynstagen til gældende normer, standarder og sikkerhedsbestemmelser planlægge og udføre enkle fremstillingsopgaver ved hjælp af manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, herunder spåntagende- og spånløs bearbejdning af stålmaterialer, metaller og plastmaterialer afkorte og tildanne lige-, skrå og faconsnit i plade, rør og profiler under hensynstagen til gældende normer, standarder og tolerancekrav udføre forskellige svejsemetoder i et fremstillingsforløb under hensyn til gældende sikkerheds- og kvalitetskrav vedligeholde det mest gængse håndværktøj, måleværktøj og svejseudstyr, der anvendes inden for faget anvende måleværktøjer, foretage mål og anden kvalitetskontrol i forhold til givne standarder og toleranceangivelser og udvise forståelse for sammenhængen mellem produktion, økonomi, tid og kvalitet i en typisk smedevirksomhed For at påbegynde uddannelsens hovedforløb skal eleven, udover de tidligere nævnte kompetencer, tillige have erhvervet bevis for at have gennemført kurset Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk ( 26-kursus) Grundforløbsprøven skal være bestået Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 22 of 34

Elevevaluering Eleverne evaluerer deres forløb efter hvert modul. Evalueringen er til dels en normal evaluering rettet mod undervisningens indhold og tilrettelæggelse, fysiske rammer m.v. og til dels en selvevaluering. Elevens selvevaluering Evaluering er et redskab, som kan være med til at sætte gang i en udviklingsproces for eleven Evalueringen skal føre til konkrete handlinger, der er med til at forbedre mulighederne for læring. Det er vigtigt, at formålet med evalueringen er formuleret der er tydelig definition af de kriterier og værdier, som elevernes læring skal evalueres på grundlag af. (Hvad skal eleven blive dygtigere til/klogere på) opstille konkrete mål for det, eleven skal lære der evalueres systematisk evalueringen giver eleven indsigt i egen læring (hvad har jeg lært?) og medfører refleksion over egen læringsadfærd (hvordan har jeg lært det) overveje den praktiske udførelse af evalueringen eleven opnår refleksionsmetoder, med afsæt til nye handlinger og forandringer. (Hvordan bruger eleven sin nyerhvervede indsigt i egen læring til at udvikle sig.) Bedømmelse af faglige kompetencer Standpunktskarakter gives efter 7-trins-skalaen. Der gives en standpunktskarakter efter hver læringsaktivitet. Den konkrete bedømmelse af de faglige kompetencer er beskrevet i den enkelte læringsaktivitet i Elevplan, hvor det fremgår, hvad der bedømmes, og hvordan bedømmelsen foregår. Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse bedømmes med karakteren bestået eller ikke bestået. Det er vigtigt at bemærke, at eleven i grundforløbet skal erhverve grundlæggende faglige kompetencer og færdigheder, og at bedømmelsen foretages i forhold til dette niveau. Bedømmelse af personlige kompetencer Bedømmelse af elevens personlige kompetencer bygger dels på selvevaluering dels på lærergruppens bedømmelse. Rent praktisk sker denne bedømmelse gennem en løbende vurdering af eleven i undervisningen. Lærerteamet foretager en fælles vurdering af elevernes udvikling ved et ugentligt teammøde. De personlige kompetencer bedømmes ud fra en faglig synsvinkel ved en vurdering af, hvordan eleven optræder i professionsmæssig sammenhæng eksempelvis ved Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 23 of 34

betjening og vejledning af kunder, samarbejde med kolleger samt ansvarlighed over for materiel og sikkerhed ved udøvelse af kørsel. Afsluttende bedømmelse Oversigt over bedømmelsesform Fag Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse Produktion og udvikling Grundforløbseksamen Produktion og udvikling Bedømmelsesform Bestået/ikke beståelse Bevis udstedes Eksamenskarakter Valgfrie studierettede fag For de valgfrie, studierettede fag gælder, at der afgives standpunktskarakterer ved fagets afslutning efter reglerne i grundfagsbekendtgørelsen. Afsluttende prøve Ved den afsluttende prøve for grundforløbet, tages der udgangspunkt i elevens sidste projekt (5 uger). Prøven indeholder to dele en praktisk del (det fysisk projekt), og en teoretisk del (dokumentationen). Opgaverne vurderes primært på følgende: Målfasthed. Funktion. Finish. Dokumentation. Nedenstående vejledning skal ses som et eksempel på bedømmelse af et grundforløbsprojekt. Karakteren fremkommer ved en gennemsnits betragtning. Hvis en elev eksempelvis kommer i den situation at han/hun får en høj karakter i forhold til dokumentation, men får en dårlig karakter i projektet, vil det være en vurdering fra lærer og censor hvor meget de enkelte dele skal vægtes. Nedenstående vejledning til karaktergivningen skal ses i forhold til præstationsstandarden. Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 24 of 34

Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 25 of 34

12 Vejledende beskrivelse Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer elevens fulde forståelse for faget.(med ingen eller få uvæsentlige mangler) Eleven kan i sin dokumentation inddrage isometrisk og retvinklet tegning, med de gældende stregtyper, målsætning og tolerancer, både som håndtegninger og i et Cad program. Ved hjælp af en selvvalgt software kunne udarbejde dokumentationen der indeholder en materialeliste, en kalkulation og en tekstdel. Derudover skal eleven kunne indsætte billeder i sit materiale. Elevens praktiske projekt skal overholder mål og tolerancer på tegningerne. Hvis tolerancerne ikke er angivet overholdes dansk standard. Sammenføjningsmetoder skal overholde de gældende standarder. Produktet skal kunne anvendes i den tiltænkte funktion, og må kun have ikke betydende fejl. Visuelt skal produktet fremstå som færdigt og klar til levering. Elever der har ændret konstruktionen i forhold til tegningen, fordi produktets funktionalitet eller design ikke fungerer, kan stadig opnå karakteren. Under forudsætning af at ændringen kan begrundes fagligt. Elevens valg af bearbejdningsmetoder indgår i bedømmelsen af det praktiske projekt Uvæsentlige mangler som stadig giver karakteren 12: Dokumentation: 1. Kan være en forkert skalering i tegnings materialet. 2. Brug af forkert stregtype. Produkt: 1. En fodplade i 6 mm. Der skulle have været 8 mm. 2. En svejsning, på et svøb, der skal forskydes 30 grader til højre, men blev forskudt til venstre. 3. Varmedeformationer forekommer ikke Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 1 of 34

10 Vejledende beskrivelse Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler Eleven kan i væsentlig omfang inddrage isometrisk og retvinklet tegning, med de gældende stregtyper, målsætning og tolerancer, både som håndtegninger og i et Cad program. Ved hjælp af en selvvalgt software i væsentlig omfang kunne udarbejde dokumentationen der indeholder en materialeliste, en kalkulation og en tekstdel. Derudover skal eleven kunne indsætte billeder i sit materiale. Elevens praktiske projekt skal i væsentlig omfang overholde mål og tolerancer på tegningerne. Hvis tolerancerne ikke er angivet overholdes dansk standard. Sammenføjningsmetoder skal overholde de gældende standarder. Produktet skal kunne anvendes i den tiltænkte funktion. Visuelt skal produktet fremstå som færdigt og klar til levering. Elevens valg af bearbejdningsmetoder indgår i bedømmelsen af det praktiske projekt Mangler ved den fortrinlige præstation der stadig giver karakteren 10: Dokumentation: 1. Manglende mål 2. Forkert projektion Produkt: 1. Et håndtag der er placeret for langt nede eller for højt oppe, men som ikke har nogen betydning for produktets funktionalitet. 2. Få uvæsentlige varmedeformationer forekommer Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 2 of 34

7 Vejledende beskrivelse Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. Eleven kan med enkelte undtagelser inddrage isometrisk og retvinklet tegning, med de gældende stregtyper, målsætning og tolerancer. Ved hjælp af en selvvalgt software kunne udarbejde dokumentationen der indeholder en materialeliste, en kalkulation og en tekstdel. Elevens praktiske projekt overholder, med enkelte undtagelser, mål og tolerancer på tegningerne. Hvis tolerancerne ikke er angivet overholdes dansk standard. Sammenføjningsmetoder skal med enkelte undtagelser overholde de gældende standarder. Produktet skal kunne anvendes i den tiltænkte funktion. Visuelt skal produktet fremstå, med enkelte undtagelser, som færdigt og klar til levering. Elevens valg af bearbejdningsmetoder indgår i bedømmelsen af det praktiske projekt En del mangler som stadig giver karakteren 7: Dokumentation: 1. Enkelte tegninger er mangelfulde 2. Enkelte mangler i materialelisten 3. Tekst-del er ikke uddybende Produkt: 4. Mangler at montere dele som er fremstillet 5. Svingende svejsekvalitet 6. Varierende snitkvalitet 7. Betydelige varmedeformationer forekommer 8. Tværpind på luftspjæld er i et enkelt tilfælde ikke på svejst symmetrisk Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 3 of 34

4 Vejledende beskrivelse Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler Eleven kan på et rimeligt niveau inddrage isometrisk og retvinklet tegning, med de gældende stregtyper, målsætning og tolerancer. Ved hjælp af en selvvalgt software kunne udarbejde dokumentationen der indeholder en materialeliste, en kalkulation og en tekstdel. Elevens praktiske projekt overholder på et rimeligt niveau mål og tolerancer på tegningerne. Sammenføjningsmetoder overholder i store træk de gældende standarder. Produktet skal kunne anvendes i den tiltænkte funktion, og må kun have ikke betydende fejl. Visuelt skal produktet på et rimeligt niveau fremstå som færdigt og klar til levering. Elevens valg af bearbejdningsmetoder indgår i bedømmelsen af det praktiske projekt Den jævne præstation der giver karakteren 4: Dokumentation: Enkelte tegninger mangler Materialelister er ikke udtømmende Produkt: Ufærdigt produkt Skæve vinkler Forkerte huller Varmedeformationer forekommer Tværpind på luftspjæld er i et par tilfælde ikke på svejst symmetrisk Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 4 of 34

02 Vejledende beskrivelse Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Eleven kan på et acceptabelt niveau inddrage isometrisk og retvinklet tegning, med de gældende stregtyper, målsætning og tolerancer. Udarbejde dokumentation der indeholder en materialeliste, en kalkulation og en tekstdel. Elevens praktiske projekt overholder delvist mål og tolerancer på tegningerne. Sammenføjningsmetoder overholder delvist gældende standarder. Produktet kan i hovedtræk anvendes i den tiltænkte funktion, og har betydende fejl. Visuelt fremstår produktet som delvist færdigt. Elevens valg af bearbejdningsmetoder indgår i bedømmelsen af det praktiske projekt Præstationen som er acceptabel og giver karakteren 02: Dokumentation: Få tegninger Ingen eller særdeles mangelfuld materialeliste Produkt: Absolut ikke udført i overensstemmelse med dokumentationen Upræcis afkortning og montering Betydelige varmedeformationer forekommer Tværpind på luftspjæld er i enkelte tilfælde ikke på svejst symmetrisk Smed GF LUP 2010 rev4 01 01 2011.docx Page 5 of 34