KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik
Formål At introducere til kollegial supervision og sparring som metoder til kvalificering af universitetsundervisning med fokus på: Udvikling af didaktiske kompetencer Kvalificering af den feedback der gives til adjunkten Udvikling af undervisningen 20-10-2014 Karen Wistoft Adjunktpædagogikum Ilisimatusarfik 2
20-10-2014 Karen Wistoft Adjunktpædagogikum Ilisimatusarfik 3 Indledende spørgsmål Hvorfor kollegial supervision og sparring i relation til adjunktpædagogikum? Hvilke muligheder er der? Hvilket udbytte kan vi forvente? Hvilke udfordringer står man overfor som vejledt (superviseret) og som vejleder (supervisor)? Hvordan kan vi komme i gang?
20-10-2014 Karen Wistoft Adjunktpædagogikum Ilisimatusarfik 4 Mål At belyse hvorfor kollegial supervision eller sparring er gode metoder til at udvikle den universitetspædagogiske praksis At diskutere mulige sammenhænge som metoderne kan anvendes i At introducere spilleregler for supervision At præsentere principper (spørgeteknik) en supervisionsmetode bygger på
Hvad er supervision og sparring? Hvilke personlige erfaringer har I? Hvorfor supervision? Hvad er forskellen på supervision og sparring? Hvilke forskellige former for supervision kender I? Hvordan gør man?... 20-10-2014 Karen Wistoft Adjunktpædagogikum Ilisimatusarfik 5
20-10-2014 Karen Wistoft Adjunktpædagogikum Ilisimatusarfik 6 Sammenligning Sparring En spontan og gensidig proces, hvor sagen gøres til et fælles projekt Målet er sammen at udforske den pædagogiske praksis både før, under og efter en handling. Supervision En målrettet, struktureret proces Målet er gennem samtaler og observation at stimulere og udfordre til ny erkendelse (læring) hos den superviserede, så han/hun får mulighed for at udvikle sin praksis (handlinger).
Kollegial sparring Undersøgelse Erfaringsdeling Vidensdeling Anerkendende kommunikation Fælles kritiske vinkler Sammenligninger Gode råd og fælles løsninger viden 20-10-2014 Karen Wistoft Adjunktpædagogikum Ilisimatusarfik 7
20-10-2014 Karen Wistoft Adjunktpædagogikum Ilisimatusarfik 8 Supervision en intentionel metode Hensigten er ikke at formidle bestemte værdier, mål eller en bestemt viden Hensigten er at skabe sammenhæng mellem Underviserens (adjunktens) oplevelser og handling i praksis Undervisningens mål, principper, teori (forståelse) og metode Supervision orienterer sig mod underviserens oplevede problemer eller visioner
20-10-2014 Karen Wistoft Adjunktpædagogikum Ilisimatusarfik 9 Grundidéen At tage udgangspunkt i de problemer, udfordringer og visioner, undervisere selv oplever i undervisningen Det er altid den superviserede, der sætter dagsordnen!
20-10-2014 Karen Wistoft Adjunktpædagogikum Ilisimatusarfik 10 Supervision er ikke! Undervisning Rådgivning Coaching eller træning Terapi eller behandling af noget patologisk Kontrol MUS-samtale eller andet ledelsesværktøj
20-10-2014 Karen Wistoft Adjunktpædagogikum Ilisimatusarfik 11 Supervisionsniveauer Hvis supervision anvendes metodisk til fremme af reflekteret undervisningspraksis kan der skelnes mellem tre niveauer af refleksion: I. Handling hvad der rent faktisk gøres II. III. Forståelse begrundelser, historie/teori/pædagogik Værdier holdninger og normer for god museumsundervisning
20-10-2014 Karen Wistoft Adjunktpædagogikum Ilisimatusarfik 12 Symmetri /asymmetri Er forholdet mellem vejleder (supervisor) og adjunkt er symmetrisk eller asymmetrisk? Viden? Erfaring? Magt? Status? Formel rolle?
20-10-2014 Karen Wistoft Adjunktpædagogikum Ilisimatusarfik 13 Out come Læring: udvidet bevidsthed bygger på det man ved fra tidligere (rekonstruktion) sker i situationer, der er lig dem, hvor man tidligere har haft brug for at handle (kontekstuelt) sker gennem handling og oplevelse Problemløsning: at kunne forstå og forklare de fænomener, vi står over for og at kunne handle i forhold til de intentioner eller mål, vi har sat. Viden: aktivt at konstruere mening i forhold til det oplevede, hvilket muliggør handling (kompetence)
20-10-2014 Karen Wistoft Adjunktpædagogikum Ilisimatusarfik 14 Udfordring Kollegial supervision kan let kan udvikle sig til praktisk problemløsning!
20-10-2014 Karen Wistoft Adjunktpædagogikum Ilisimatusarfik 15 Appreciative Inquiry (AI) Anerkendende og værdsættende spørgsmål Spørgsmål, der inviterer til positive forståelser og som kan kaste lys over ressourcer, muligheder og potentiale Man går på opdagelse i det, der er lykkedes Grundlæggende forestilling om, at det der gives opmærksomhed vokser
20-10-2014 Karen Wistoft Adjunktpædagogikum Ilisimatusarfik 16 Refleksive spørgsmål Skal udfordre ens vante måder at tænke på Man fokuserer typisk på: Forskelle og undtagelser Arenaer og betingelser Magtforhold og andre relationer Hvilke grundantagelser, iagttaget kommunikation lander på (form)
20-10-2014 Karen Wistoft Adjunktpædagogikum Ilisimatusarfik 17 De to tilgange Anerkendende spørgsmål Anerkende det bedste Få øje på det vellykkede og værdifulde Skabe billeder af den vejledtes underviserønsker (vision) Skabe fælles billede af en ønskværdig undervisning (dialog) Sætte processer i gang, der virkeliggør fremtidsbilledet (opfinde/skabe) Refleksive spørgsmål Identificering af forskelle og mulige problemer Spørgsmål, der åbner for forståelse af problemer Nye vinkler på forståelsen Udarbejde handlingsplan
20-10-2014 Karen Wistoft Adjunktpædagogikum Ilisimatusarfik 18 Øvelse Formuler 3 anerkendende og 3 refleksive spørgsmål
20-10-2014 Karen Wistoft Adjunktpædagogikum Ilisimatusarfik 19 Supervision med observation Tre karakteristiske faser: I. Før II. III. Observation Efter
20-10-2014 Karen Wistoft Adjunktpædagogikum Ilisimatusarfik 20 Før-observation Konkret oplevet problemstilling Afklaring af problemforståelsen og mål Praktiske aftaler Nuancering af praktiske og teoretiske begrundelser Værdiafklaring genbeskrivelse af mål Indkredsning af og aftale om konkrete iagttagelsespunkter
20-10-2014 Karen Wistoft Adjunktpædagogikum Ilisimatusarfik 21 Observation Supervisoren klargør sine iagttagelsespunkter: Hvordan vil jeg observere? Mental fokusering! Hvordan beskriver jeg mine iagttagelser (noter, beskrivelser, skema e. lign)? Hvordan skelner jeg mellem mine iagttagelser og mine egne erfaringer /fortolkning?
Efter observation Dialog: Refleksive spørgsmål Fra iagttagede handlinger til ny forståelse og vurdering Nye erkendelser? Ny forståelse? Læring? Nye handlingsforslag? 20-10-2014 Karen Wistoft Adjunktpædagogikum Ilisimatusarfik 22
20-10-2014 Karen Wistoft Adjunktpædagogikum Ilisimatusarfik 23 Grundregler for samtalen a) Stil spørgsmål, der gør en forskel! b) Stil (åbne) spørgsmål frem for at give svar c) Lyt giv plads til stilhed (eftertanke) d) Søg mod forståelse af problemer frem for at finde løsninger e) Spørg til det konkrete: handlinger, oplevelser, erfaringer før du spørg til ideer, tanker og forestillinger. f) Anerkend og værdsæt den vejledtes forståelse og værdier g) Undgå direkte vurderinger den vejledte skal selv blive i stand til at vurdere ud fra egne kriterier, værdier og forestillinger