KonjunkturNYT - uge 3. november 7. november 214 Danmark Prisen på enfamiliehuse steg i august Svagt fald i antallet af tvangsauktioner i oktober Stigning i dankortomsætningen i oktober Stigning i antallet af konkurser de seneste to måneder Internationalt EU-Kommissionens efterårsprognose USA: Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene steg Euroområdet: Detailsalget faldt Tyskland: Industriproduktionen og industriordrerne steg Storbritannien: Industriproduktionen steg Sverige: Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene og industriproduktionen faldt Kina: Erhvervstilliden faldt Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder ECB fastholder styringsrenten Bank of England fastholder styringsrenten Det danske og det britiske aktieindeks er svækket, mens det amerikanske og det japanske er styrket Olieprisen i USD er faldet Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12 Henvendelse rettes til hco@oim.dk
DANSK KONJUNKTURNYT Prisen på enfamiliehuse steg i august Fra juli til august steg prisen på enfamiliehuse med 2,1 pct. (ikke-sæsonkorrigeret), jf. figur 1.1. Det kommer efter fald i de to forudgående måneder. Der har dog været en opadgående tendens siden udgangen af 213, og sammenlignes perioden januaraugust med samme periode sidste år, er prisen steget med 3,2 pct. For 214 som helhed ventes prisen på enfamiliehuse at stige med 3 pct. ifølge Økonomisk Redegørelse, august 214. Prisen på ejerlejligheder faldt med,4 pct. fra juli til august (ikke-sæsonkorrigeret), jf. figur 1.2. Det er anden måned i træk, at prisen falder. Prisen på ejerlejligheder har dog generelt været i fremgang siden starten af 212, og sammenlignes perioden januaraugust med samme periode sidste år, er prisen steget med 8,6 pct. Opgørelsen er beregnet ud fra de handler, der var tinglyst på beregningstidspunktet (ca. 75 pct. af det forventede endelige antal handler for den seneste måned). Prisindeksene er ikke sæsonkorrigerede som følge af, at perioden fra januar 6 til august 214 er forholdsvis kort og indeholder relativt store udsving, som ikke er sæsonrelaterede. Udsving i månedsserien skal derfor tolkes med varsomhed, mens den sæsonkorrigerede kvartalsserie i højere grad viser tendensen i prisen på enfamiliehuse, jf. figur 1.2. Figur 1.1 Boligpriser Figur 1.2 Prisen på enfamiliehuse (6=) (6=) (6=) (6=) 6 7 8 9 1 11 12 13 14 6 7 8 9 1 11 12 13 14 Enfamiliehuse Ejerlejligheder Månedstal Kvartalstal, sæsonkorrigeret Anm.: Figur 1.1 er ikke sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 2
Svagt fald i antallet af tvangsauktioner i oktober let af bekendtgjorte tvangsauktioner faldt svagt i oktober, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.3. let af tvangsauktioner har generelt udvist en faldende tendens siden starten af 212 og er nu på samme niveau som i starten af 9. Sammenlignes august-oktober 214 med samme periode sidste år, er antallet af tvangsauktioner faldet med knap 23 pct. Det tegner et billede af et boligmarked i bedring. Det færre antal tvangsauktioner er bredt funderet geografisk. Der har således været et fald i samtlige regioner i løbet af det seneste år og en nedadgående trend igennem længere tid. Det højeste antal tvangsauktioner siden statistikkens start i 1979 var i 19 med et gennemsnit på 1.695 om måneden, mens det laveste var i 6 med 13 om måneden, jf. figur 1.4. Til sammenligning ligger det sæsonkorrigerede gennemsnit i 214 indtil videre på 295 tvangsauktioner om måneden. Figur 1.3 Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur 1.4 Bekendtgjorte tvangsauktioner 2. 2. 1. 1. 3 3 1. 1. 6 7 8 9 1 11 12 13 14 85 95 5 1 Tvangsauktioner, 3 mdr. gl. gnst. Tvangsauktioner Anm: let af tvangsauktioner er sæsonkorrigerede. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3
Stigning i dankortomsætningen i oktober Dankortomsætningen steg med 2,1 pct. i oktober, når der tages højde for de almindelige sæsonudsving. Stigningen kom efter et par måneder, hvor der havde været mindre fald i dankortomsætningen. Sammenlignes den seneste tremånedersperiode august til oktober med de foregående tre måneder, var der en stigning i den samlede dankortomsætning på,6 pct., jf. figur 1.5. Der var stort set uændrede priser i perioden, så væksten var den samme, når der tages hensyn til prisudviklingen. Dankortet bliver løbende mere udbredt og anvendt til stadigt flere transaktioner. Det har gennem en årrække medført, at dankortomsætningen er vokset hurtigere end privatforbruget ifølge nationalregnskabet, jf. figur 1.6. Figur 1.5 Dankortomsætning, tremåneders glidende gennemsnit (sk) Figur 1.6 Årlig stigning i dankortomsætningen og det private forbrug i nationalregnskabet Pct. Pct. (7M1=) (7M1=) 8 8 115 115 6 6 4 4 2 2 15 15-2 -2 95 7 8 9 1 11 12 13 14 95-4 7 8 9 1 11 12 13 Nationalregnskabet Dankortomsætningen -4 Anm.: I figur 1.6 er det private forbrug i nationalregnskabet alene husholdningernes forbrug og ikke forbruget i NPISH. Dette er en afvigelse fra tidligere, hvor det private forbrug i nationalregnskabet også indeholdt forbrug i NPISH-sektoren, som fx indeholder idrætsforeninger, private nødhjælpsorganisationer og fagforeninger. Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger. 4
Stigning i antallet af konkurser de seneste to måneder let af erklærede konkurser steg til 47 i september, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.7. Det er anden måned i træk, at antallet af konkurser stiger, og de seneste to måneder er konkurserne steget med 1. Det er den største stigning siden slutningen af 212. let af konkurser har dog generelt vist en nedadgående tendens siden slutningen af 21, og for perioden august-oktober er tale om et fald på 22½ pct. i forhold til samme periode sidste år. let af konkurser er dog fortsat højere end før tilbageslaget i 8-9, jf. figur 1.8. let af beskæftigede, der er berørt af konkurser, er i 214 faldet til i gennemsnit omkring personer om måneden, jf. figur 1.7. Figur 1.7 Erklærede konkurser og samlet beskæftigelse i de konkursramte virksomheder Figur 1.8 Erklærede konkurser, 3-måneders glidende gennemsnit, sæsonkorrigeret 2. 6 6 6 2. 2. 3 1.6 1. 3 3 6 7 8 9 1 11 12 13 14 Konkurser (sk.) Samlet beskæftigelse, 3 mdr. gl. gnst. (h. akse) 93 95 97 99 1 3 5 7 9 11 13 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 5
INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT Genopretningen af europæisk økonomi fortsætter ifølge EU-Kommissionen I EU-Kommissionens efterårsprognose skønnes den økonomiske vækst i EU og euroområdet gradvist at tage til i frem mod 216. Der er dog tale om en relativt afdæmpet vækst i euroområdet på,8 pct. i år, 1,1 pct. i 215 og 1,7 pct. i 216, mens væksten i EU som helhed forventes noget højere. EU-Kommissionens prognose for Danmark indebærer en nedjustering i forhold til vurderingen i Økonomisk Redegørelse, august 214, jf. tabel 2.1. Der ventes en BNPvækst på,8 pct. i 214. I de kommende år ventes BNP-væksten at tage til og udgøre 2 pct. i 216. Nedjusteringen afspejler blandt andet den svage vækst i euroområdet, og en mere afdæmpet udvikling i 1. halvår end ventet. Bedringen i dansk økonomi de kommende år afspejler en fremgang hos både vores samhandelspartnere og herhjemme, hvor væksten understøttes af beskæftigelsesfremgang og fortsat lave renter. Kommissionen vurderer, at underskuddet på den offentlige saldo bliver under 3 pct. af BNP over prognoseperioden og holder sig dermed indenfor grænsen i Stabilitets- og Vækstpagten. Det skal blandt andet ses i lyset af den saldoforbedring som aftalen om forlængelse af vinduet for omlægning af kapitalpensioner og beskatning af LD-midler medfører i 215. Tabel 2.1 Nøgletal i EU-Kommissionens efterårsprognose for Danmark og Økonomisk Redegørelse, august 214 213 214 215 216 Pct. EU ØR EU ØR EU BNP -,1,8 1,4 1,7 2, 2, Privat forbrug,1,7 1,3 1,7 2,1 1,9 Offentligt forbrug,1 1,2 1,3,6,8,5 Faste bruttoinvesteringer,6 1,9 2, 3, 3,8 3,8 Eksport 1,2 1,1 4,3 3,7 4,8 4,4 Import 2,2 2,1 4,8 3,7 5,3 4,3 Beskæftigelse,1,7,8,5,8,9 Ledighed (EU-def. pct. af arb.styrken) 7, 6,7-6,6-6,4 Betalingsbalance 6,9 6,2 7,2 6,1 7,1 6,2 Offentlig saldo (pct. af BNP) -,7-1, -1,2-2,3-3, -2, Offentlig gæld (pct. af BNP), 44,1 44,2,1 42,6,6 Anm: EU-Kommissionens efterårsprognose er udarbejdet på baggrund af det hovedreviderede nationalregnskab baseret på nye ESA21 nationalregnskabsstandarter. Kilde: EU-Kommissionens efterårsprognose, november 214 og Økonomisk Redegørelse, august 214. 6
USA Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene målt ved ISM-indikatoren steg i oktober til indeks 59, jf. figur 2.1. Stigningen skyldes primært en stigning i den mere fremadskuende komponent vedrørende nye ordrer, hvilket tyder på en styrkelse indenfor de amerikanske fremstillingserhverv over de kommende måneder. For serviceerhvervene faldt indikatoren med 1,5 point til indeks 57,1. Det er anden måned i træk, at indikatoren falder, men den ligger dog fortsat et godt stykke over 5, som indikerer fremgang i erhvervene. Figur 2.1 Erhvervstillid, USA 6 5 4 3 7 8 9 1 11 12 13 14 6 5 4 3 Fremstilling Service Euroområdet Detailsalget faldt med 1,3 pct. i september måned i forhold til måneden før. Dette skal dog ses i lyset af, at salget i september var det højeste siden 211, og at relativt mildt efterårsvejr kan have betydet, at mange (nordeuropæere) har udskudt indkøb af vintertøj, jf. figur 2.2. Generelt har detailsalget været stigende de seneste 1½ år. Figur 2.2 Detailsalg, euroområdet (7=) (7=) 12 12 11 11 99 99 98 98 97 97 96 96 95 95 94 94 93 93 92 92 7 8 9 1 11 12 13 14 7
Tyskland Industriproduktionen steg med 1,4 pct. i september, jf. figur 2.3. Stigningen i september skal ses i lyset af et fald på godt 3 pct. i august, der i en vis grad var udtryk for en forrykkelse af feriemønstre. Over perioden siden juni har industriproduktionen således ligget omtrent uændret. Fra august til september steg industriordrerne med,8 pct., jf. figur 2.4. Det kommer efter, at industriordrerne faldt med 4,2 pct. i august. Væksten i september blev trukket af en fremgang i de udenlandske ordrer, mens de indenlandske ordrer faldt. Figur 2.3 Industriproduktion, Tyskland Figur 2.4 Industriordrer, Tyskland (7M1=) (7M1=) (21=) (21=) 13 14 12 12 7 8 9 1 11 12 13 14 6 7 8 9 1 11 12 13 14 6 Storbritannien Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene målt ved PMI-indikatoren steg 1,6 point fra september til oktober, jf. figur 2.5. Dette skal dog ses i lyset af, at indekset i september var det laveste i over et år. For serviceerhvervene faldt erhvervstilliden med 2,5 point i oktober. Begge indikatorer indikerer fremgang, da de ligger over den neutrale værdi på 5. Industriproduktionen steg svagt fra august til september, jf. figur 2.6. I forhold til september sidste år er industriproduktionen steget med 1,5 pct. Industriproduktionen har dog generelt ligget fladt igennem 214 og ligger fortsat på et lavt niveau set i et historisk perspektiv. Figur 2.5 Erhvervstillid, Storbritannien Figur 2.6 Industriproduktion, Storbritannien (7M1=) (7M1=) 6 6 5 5 4 4 3 8 9 1 11 12 13 14 3 7 8 9 1 11 12 13 14 PMI fremstilling PMI service 8
Sverige Erhvervstilliden målt ved PMI-indikatoren faldt 1,3 point i oktober til indeks 52,1 for fremstillingserhvervene, jf. figur 2.7. Der har generelt været en faldende tendens i indekset siden foråret. For serviceerhvervene steg erhvervstilliden 2,1 point til indeks 57,7 i oktober. For serviceerhvervene er der relativt store udsving fra måned til måned, men indekset ligger omtrent på samme niveau som ved årets start. Industriproduktionen faldt 1,1 pct. fra august til september, jf. figur 2.8. Industriproduktionen har generelt været faldende gennem året. Ordreindgangen faldt ligeledes med 1 pct., hvilket skyldes, at eksportordrerne faldt 2 pct. Figur 2.7 Erhvervstillid, Sverige Figur 2.8 Industriproduktion, Sverige (8M1=) (8M1=) 6 6 5 4 5 4 3 3 2 7 8 9 1 11 12 13 14 2 6 7 8 9 1 11 12 13 14 6 PMI fremstilling PMI service Industriproduktion Industriordrer Kina Erhvervstilliden i industrien målt ved NBS-indikatoren faldt i oktober med,3 point til 5,8 for fremstillingserhvervene, jf. figur 2.9. et har været svagt faldende over de seneste tre måneder. For serviceerhvervene faldt erhvervstilliden med,2 point i oktober. et har generelt været faldende siden maj. Figur 2.9 Erhvervstillid, Kina 6 5 4 3 7 8 9 1 11 12 13 14 6 5 4 3 PMI fremstilling PMI service 9
RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER På rentemødet d. 6. november valgte ECB at fastholde refinansieringsrenten på,5 pct. Bank of England valgte ligeledes at fastholde renten på,5 pct. ved rentemødet d. 6. november. Siden sidste fredag er det danske og det britiske aktiekursindeks faldet, mens det amerikanske og det japanske er steget. Olieprisen (målt i USD) er faldet siden sidste fredag. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag 7/11 sidste fredag 7/11 Ændring ift. sidste fredag Renter, pct. p.a.: 3-md. Ledende renter, pct. p.a.:,2 -,1 pct.point USA (federal funds rate),25, pct.point pengemarkedsren Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1-årig,87 -,4 pct.point Sverige (repo),, pct.point Realkreditrenter 1 : Euroområdet (refinansieringsrenten),5, pct.point Kort realkreditlån,13,1 pct.point Storbritannien (repo),5, pct.point Langt realkreditlån 2,78 -,1 pct.point Danmark (udlånsrenten),2, pct.point Nationalbankens satser: Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.point USA 2,39,5 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,47,1 pct.point Indskudsbeviser -,5, pct.point Tyskland,83 -,2 pct.point Udlån,2, pct.point Storbritannien 2,25, pct.point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser 2 : Kort (3-mdr.),5,2 pct.point USD/JPY 3 115,2 2,58 pct. Langt (1-årigt):,6 -,3 pct.point GBP/USD 63,18 1,5 pct. EUR/USD 123,73-1,21 pct. Aktiekurser (kursindeks): OMXC2 (3/7-89 = 1 742,4-1,6 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD, S&P 231, pct. Valutakurser 2 : Japan, Nikkei 225 168 2,84 pct. EUR/DKK 743, -,9 pct. USD/DKK 6,98 1,14 pct. Euroomr., Eurostoxx indeks 313 -,17 pct. SEK/DKK,85,58 pct. Storbritannien, FTSE 51,7 pct. NOK/DKK 87, -,68 pct. GBP/DKK 951,69,14 pct. Oliepriser: JPY/DKK 5,22-1,41 pct. Brent (USD) 82,42-2,78 USD Effektiv kronekurs- Brent (DKK) 495-1,96 DKK indeks (19 = 12,,15 point 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 2) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank. 1
Figur 3.1 Pengepolitisk rente Figur 3.2 Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. 7 Pct. 7 Pct. 2,5 Pct.-point,6 6 5 4 6 5 4 2, 1,5,4,2 3 3 1,, 2 2,5 -,2 1-1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin 1-1, -,4 -,5 -,6 dec 12 apr 13 aug 13 dec 13 apr 14 aug 14 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., dansk Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3.4 Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point 3 Pct.-point 3 Euro Dollar 13 25 2 25 2 12 15 15 1 5 1 5 6-5 -5 okt 12 feb 13 jun 13 okt 13 feb 14 jun 14 okt 14 Italien Spanien Portugal Irland Frankrig Grækenland 5 nov 12 mar 13 jul 13 nov 13 mar 14 jul 14 nov 14 Euro Dollar (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin Figur 3.5 Udvalgte aktieindeks Figur 3.6 Udvalgte valutakurser (5=) (5=) 24 24 22 22 1 1 16 16 14 14 12 12 6 6 nov 12 mar 13 jul 13 nov 13 mar 14 jul 14 nov 14 USD/EUR USD/JPY,95, 15,85, 95,75, 85,,6 75 nov 12 mar 13 jul 13 nov 13 mar 14 jul 14 nov 14 Eurostoxx Nikkei 225 S&P OMX C2 Kilde: Reuters Ecowin USD/EUR USD/JPY (h. akse) 11