Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015



Relaterede dokumenter
Herningmodellen. V. Benny Madsen, Centerleder, Herning kommune 4. februar 2016

Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces

Målgruppen. Børn og unge der er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016

Fra institution til familiepleje

Når kolde hænder bliver varme

Herningmodellen Børn & Unge

Tidlige og helhedsorienterede indsatser for udsatte børn og unge. Hvad kan vi lære af Herning?

Tidlig Indsats Livslang Effekt

Den svenske model - DSM Dagsorden

Indsatsområder & løsningselementer

KORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram

Tabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012

Socialrådgiverdage 2015

Baseline. Sverigesprogrammet

Børn og Unge August 2013

Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden

Anbringelse i slægt eller netværk

Sagsbehandling og kobling til almenområdet

BilagBUV_141106_pkt Lige muligheder. Faglig strategi. for udsatte børn og unge. i Hvidovre Kommune

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser

Torben Buse Vicedirektør i Socialstyrelsen. Tidlig Indsats Livslang Effekt introduktion til mulighederne i pakken

Døgninstitutionerne nu og i fremtiden. Lise Lester Viceforstander Hedebocentret Herning

Mål for budget 2015 / Opfølgning Serviceområde 16: Børn og Unge

Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse

lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI

Herningmodellen - Børn og Unge

Hvad bringer fremtiden?

Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING

Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Baseline. Sverigesprogrammet

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Høringsbrev. Børne- og Skoleudvalget har den 31. maj 2016 besluttet at sende følgende tre forslag i høring:

Solrød-model, BDO-analyse m.m.

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. Februar 2013

Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til?

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.

Socialafdelingen. V/socialchef Hanne Manata. Resultater børn, unge og familier. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Initiativer der fremmer fremdriften af balanceplanen

NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge

Målopfyldelse regnskab 2014

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

FAKTA OM KOMMUNEN. Herning Kommunes samlede areal udgør 1.322,83 km2. 26 SKOLEDISTRIKTER

Tidsbegrænsede anbringelser

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

NOTAT: Analyse af styrkelse af familieplejeanbringelser

De intensive og tidsbegrænsede forløb. Dialog-respekt og troværdighed er bærende værdier i Hedebocentrets arbejde med kvalitet for fremtiden.

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

Hvad gør svenskerne?

4. Kommentér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner omkring indgåelse af rammeaftale for 2010:

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

Mål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge

Lys i øjnene. hos børnene, de unge og de voksne. Den sammenhængende Børne- og Ungdomspolitik

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2013 samt overvejelser om tilbudsviften

Ændring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv.

Serviceudgifter Pædagogisk psykologisk rådgivning

Velkommen til kursusdag 4

Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen)

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Familieafdelingen. trategi for omstilling & udvikling. Strategi for omstilling & udvikling. Side 1

Notat MHF/november Den svenske model

Til gengæld skal de hjemmebaserede indsatser i nærmiljøerne styrkes. Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. april 2016

TEMASEMINAR I PARTNERSKABSNETVÆRKET

Fælles Børn - Fælles Indsats

Generelle oplysninger

Notat. Lukning af Farvergården. Kommunalbestyrelsen i Hørsholm

Pixiudgave Til fagprofessionelle

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Nedenfor vises udviklingen i antal anbragte børn og unge fra 2010 til 2013 og måltal for 2014 pr. anbringelsestype.

Oplæg til FSU d. 22. maj 2015

Opfølgningsrapport på Baseline

Professionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d

Serviceniveaubeskrivelser i Langeland Kommune Børn og Ungeområdet

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen

Bilag 2 til Masterplan på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Evaluering af forebyggelsesstrategien 2018

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. Januar 2014

Ministertema 2015: Anbragte børn og unges undervisning og uddannelse AFRAPPORTERING FRA DE MIDTJYSKE KOMMUNER

Kontakt os. Har du lyst til at vide mere er du altid velkommen til at kontakte. Familieplejen på Bornholm Dovreåsvej Rønne

Politik for udviklende fællesskaber

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Strategisk ramme & Faglig retning. Koncept for omlægning til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner.

Opfølgningsrapport på Baseline. Sverigesprogrammet

Et nyt paradigme i den offentlige sektor. Trussel eller mulighed

Villaen. - fra børnehjem til fremtidens børnehjem. Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 73 Offentligt

Børn med nedsat funktionsevne fremtiden er (også) deres

Fællesskabsmodellen. Notatet viser overordnet set tre tendenser, som BDO s investeringscase ikke tog højde for:

Tidlig forebyggende indsats Private passere

Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier

1. Beskrivelse af opgaver

Transkript:

Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015 Det samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret 2015 Programmet implementeres i resten af kommunen per 1. januar 2015 www.sverigesprogrammet.herning.dk Benny Madsen, Centerleder Det specialiserede udfører-niveau Herning kommune

Børn & Unge i Herning Kommune. Børn & Unge Center for Udvikling & Økonomi Økonomi Sekretariat Udvikling Center for Børn & Forebyggelse Børne- og Familierådgivning Sundhedspleje PPR Specialtilbud i tre centre: BFCH, HBC + HCH Center for Børn & Læring Skoler & Dagtilbud

Hernings Sverigesprogram inspirationen og ambitionen Et investerings- og omlægningsprojekt med inspiration i Hernings erfaringer med evidensbaserede programmer, den svenske praksis (KREVI/KORA 2010, 2011 & 2012) og den eksisterende forskning på området (bl.a. danske SFI, Tore Andreassen & Bo Vinnerljung): Ambition om en bedre, og billigere, indsats overfor de børn og unge og deres familier, som er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det Via forebyggelse og mindre behov for anbringelser, flere plejefamilieanbringelser, færre og kortere institutionsanbringelser jf. indsatstrappen og det tilhørende normaliseringsperspektiv

Kernekomponenter i Hernings program kort fortalt Mindset og praksis med afsæt i indsatstrappen og det tilhørende normaliseringsperspektiv: Børn og unge i socialt udsatte positioner har ret til at få et normalt liv være en del af fælleskabet og udvikle sig til aktive demokratiske medborgere Max. 20-25 udsatte børn/unge per socialrådgiver (forudsætning) Tværfaglige område- og distriktsteams bestående af socialrådgivere, sundhedsplejere og CBFs faggrupper med PPR-funktion Færre rådgiverskift for borgere og samarbejdspartnere samt bedre rådgiver-kendskab til sagerne fra en start bl.a. igennem områdeorganiseringen og modtagelsespraksis forankret i områderne Forstærket opsporing og tidligere ind i problemudviklingen, tættere kontakt med borgerne og løsninger i samarbejde med dem samt flere opfølgninger på de iværksatte løsninger og indsatser Fælles og forlæns ind i sagerne, planlagt travlt fremfor brandslukning og akuthenvendelser Tætte relationer og fornyede samarbejdsformer og mødefora med de centrale aktører omkring børnene og familierne - ikke mindst områdernes skoler & dagtilbud! Igennem forskellige typer af mødefora og aktiviteter, fx inddragende netværksmøder Løbende udvikling af Hernings egne indsatser og iværksættelse af indsatser, der harmonerer med det nye mindset bl.a. ELEVator, forstærkede plejefamilier, hybrid-, netværks- og hjemmeplans-løsninger, tidsbegrænsede institutionsanbringelser Løbende opgradering af programmet bl.a. som led i Partnerskabsprojektet

Hernings normaliseringsperspektiv Børn og unge har ret til et almindeligt hverdagsliv og til at være en aktiv del af fælleskabet Fokus på mestring og livsduelighed Fokus på skolegang, da man ved, at uddannelse er en god beskyttelsesfaktor imod livet som socialt udsat Tidlig opsporing og indsats Mest muligt ansvar til familien og netværket Løsninger udvikles i tæt samarbejde med familierne og netværket Den nødvendige indsats på det rette tidspunkt Ved langvarige anbringelser benyttes plejefamilier Kortvarige anbringelser på døgninstitution, kan være nødvendige, men skal ses som en behandlingsindsats. På en institution kan man tilegne sig metoder og mestringsstrategier, men livet skal leves og trænes i hjemlige omgivelser

Hernings indsatstrappe: Socialt udsatte Alle Hernings indsatser og tilbud rettet mod børn, unge og familier i socialt udsatte positioner (eller i risiko) kan placeres på indsatstrappen Forebyggelse Hjemmebaserede indsatser slægt eller netværk plejefamilie Anbringelse på institution Tidlig forebyggelse i almen Indsatstrappen viser de forskellige indsatser og tilbud i forhold til graden af indgriben i hverdagen og afstanden til et almindeligt hjemmemiljø. Jo højere placering op ad trappen, des mere afviger indsatsen fra et almindeligt hverdagsliv. Hvad en indsats koster, har ikke indflydelse på, hvilken placering indsatsen har på trappen. Alle indsatstrin kan benyttes, der skal blot være fokus på at bringe barnet/den unge mod et almindeligt hverdagsmiljø (ned ad trappen) igen.

Tidligere programfilosofi Døgninstitutionen er et anbringelsessted Begrænset inddragelse af forældrene Primære arbejdsfokus er inden for døgninstitutionens rammer De anbragte skal ind i en hverdag, døgninstitutionen har defineret Fokus på at socialisere de anbragte ind i en døgnafdeling Medarbejderne er de anbragtes primære relationer En stabil institutionsanbringelse er et mål Fokus på stabilisering Primære arbejdsfokus er inden for døgninstitutionens rammer Barnets overleveres til andre ved udskrivning Ny programfilosofi Anbringelsesindsatsen er et tilbud, som skal forberede de anbragte og deres familier/netværk til et liv uden for døgninstitutionen så hurtigt som muligt Forældrene får et selvstændigt indsatsfokus Primære arbejdsfokus er i det miljø som barnet skal udskrives til De anbragte skal ind i en hverdag, de og deres forældre har defineret Fokus på at socialisere de anbragte ind i prosociale miljøer uden for institutionen Medarbejderne er ikke permanente relationer. Medarbejderne skal finde og støtte op om de anbragtes primære og permanente relationer Institutionsanbringelse er en undtagelsestilstand, en nødsituation Fokus på udskrivning fra indskrivningens start Primære arbejdsfokus er i det miljø som barnet skal udskrives til Kommende omsorgsgivere og behandlere inddrages i institutionens arbejde så hurtigt som muligt efter indskrivning, så der sikres kontinuitet i barnets liv.

Væsentlige faktorer & opmærksomhedspunkter Specialtilbuddene Omlægning til en mere mobil og fleksibel praksis Matrikelløs specialisering Fleksibilitet i forhold til udvikling af indsatser, der matcher mindsettet og de tværfaglige områdeteams nye måde at arbejde på, herunder rådgivernes ny arbejdsgang med mere opfølgning og tættere kontakt og kendskab til borgerne Budskabet til og motivationen af medarbejderne på tilbuddene: Ikke afvikling men derimod udvikling funderet i den eksisterende viden og efterspørgsel på området + målrettet kompetenceudvikling og tæt ledelse Organisering: To centre med bred og specialiseret indsatsvifte rettet mod børn og unge i socialt udsatte positioner eller risiko for at komme det (på mange trin samtidig) Det er komplekst og der skal være sammenhæng i tingene (udfører og forvaltning, det almene og det specialiserede område) Det er ikke et Qvick Fix Driftsmæssig bæredygtighed: Udfordret på tilstrækkelig volumen i forhold til nogle af indsatserne - selvom vi endda er relativt store

Tilhørende bilag til oplægget (jf. også handout)

Hernings indsatstrappe Øvrige indsatser (ikke BFCH eller HBC) Tidlig forebyggelse i almen Sundhedsplejens almene tilbud PPR s almene tilbud Forebyggelse Sundhedsplejens behovsbesøg o. lign. PPR s tilbud til børn m. særlige behov Hjemmebaserede indsatser Pædagogisk støtte/støttekontaktpers. Psyk.behandling/- udredning v. PPR Aflastning på Institution slægt eller netværk plejefamilie Anbringelse på institution Andre institutioner og opholdssteder end Hernings Sikrede institutioner PALS/LP (skoler) Herningmodellen (dagtilbud) Forebyggelses -psykolog (PPR) Skilsmissegruppe Munkgård Kost-/efterskole el. anbringelse på eget værelse Mm. Socialpædagogisk friplads Støtte til ung i egen bolig Mm. Mm.

Hernings indsatstrappe Børne- og Familiecenter Hernings indsatser Tidlig forebyggelse i almen DUÅ-Baby Åben Rådgivning Forebyggelse De Utrolige År PMT-O Between Støttet og overvåget samvær KIFF Ambulant familiebehandling pakke A Undersøgelser og udredninger ERAsamspilsanalyse Undersøgelse-udredn.af 3-6 og 7-16 årige Undersøgelse udredn. af voksne Udredningsanalyse af plejebarn (0-2 år) og plejefor. Ambulant forældrekompetence-undersøgelse Samspilsundersøgelse Undersøgelse udredn. til understøttelse af 50 - Børnefaglig undersøgelse Netværksudredning Hjemmebaserede indsatser slægt eller netværk Slægt- og netværksplejefamilier Ambulant familiebehandling pakke B-C-D Spæd- og småbørnsteamet Support-teamet Broen dagbehandlingstilbud Spædbarnsterapi sandlegsterapi Terapi - børn Terapi - voksne Alkoholbehandling til familier Konkret Pædagogisk Vejledning Støttekontaktperson Aflastning i plejefamilie plejefamilie Trad. plejefamilier Kommunale plejefamilier Forstærket familiepleje til 0-2 årige børn Hybridløsninger Anbringelse på institution Døgnfamiliebehandling på Nordlys Afd. Toften 6 mdr. s pædagogisk udredning af barn i døgnregi samt afdækning af ressourcer i netværket. Støtte til plejefamilier, bl.a.: Familieplejekonsulenter KEEP-forløb Netværksgrupper for plejefamilier

Hernings indsatstrappe Hedebocentrets indsatser Tidlig forebyggelse i almen Forebyggelse FFT Hjemmebaserede indsatser MST Familiebehandling slægt eller netværk Slægt- og netværksplejefamilier plejefamilie Trad. plejefamilier Kommunale plejefamilier TFCO Anbringelse på institution Claudisvej, tidsbegrænset anbringelsesforløb Mejeriet UngMod 24-7 ART Ungeteam & Støttekontaktperson Støtte til ung i egen bolig v. afd. Mejeriet, Claudisvej, Olufsgade og Bomiljøet Støtte til plejefamilier, bl.a.: Familieplejekonsulenter Anbringelse på Olufsgade, Bomiljøet og Annekset