Mødereferat Emne: Selvevalueringsmøde for uddannelser i Aalborg under Studienævn for Elektronik og IT: Bacheloruddannelsen i elektronik og it Bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer Diplomingeniøruddannelsen i elektronik Diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik Dato: 12. september 2016 kl. 9.00 til 10.50 Referent: Deltagere: Fraværende: Diana P. Frank og Uffe Kjærulff Prodekan, Lars Døvling Andersen Fuldmægtig, Line Kousholt Caspersen Studieleder, Uffe Kjærulff Fuldmægtig, Diana P. Frank Studienævnsformand, Ove Andersen Næstformand og PDP-studerende, Anna Sofie Skjemt Ravnborg Studienævnssekretær, Vivi Juel-Pedersen Sektionsleder, Thomas Bak, Institut for Elektroniske Systemer (deltog på vegne af institutleder Børge Lindberg) Professor, Thomas B. Moeslund, Institut for Arkitektur og Medieteknologi Lektor, Tom Søndergaard Pedersen, Institut for Elektroniske Systemer Elektronik og IT studerende, Jacob Kjærsgaard Lektor, Patrick Eggers, Institut for Elektroniske Systemer Ekstern faglig ekspert, Per Brath, Aarhus School of Marine and Technical Engineering Ekstern aftagerrepræsentant, Troels Emil Kolding, Nokia Siemens Networks Dagsorden 1. Velkomst og præsentation af dagsorden og deltagere 2. Præsentation og diskussion af forbedringspotentialer og opmærksomhedspunkter 3. Evaluering og afslutning af mødet Mødereferat Ad. 1 Velkomst og præsentation af dagsorden og deltagere UK præsenterede formålet med mødet og dagsorden. Herefter var der en kort præsentationsrunde. Mødets formål var diskussion af informationer og konklusioner fra selvevalueringsrapporterne for bachelor- og diplomingeniøruddannelserne i Aalborg under Studienævn for Elektronik og IT. Rapporterne blev sendt til deltagerne den 31. august 2016. Rapporterne vedrører følgende bachelor- og diplomingeniøruddannelser: Bacheloruddannelsen i elektronik og it (EIT) Bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer (ITC) Diplomingeniøruddannelsen i elektronik (DEA) Diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik (DED) Uddannelserne og de af uddannelsesledelsen identificerede forbedringspotentialer og opmærksomhedspunkter blev præsenteret og diskuteret, og der blev suppleret med input fra 1
deltagerne. Formålet med selvevalueringsprocessen blev præsenteret. Selvevalueringen er en central del af AAU s kvalitetssikringssystem og afløser den tidligere turnusakkreditering. Mødets konklusioner vil indgå i en handlingsplan, som følges op på i samarbejde med dekanatet i en 3-årig cyklus. Selvevalueringen er opdelt i 8 fokusområder: 1. Nøgletal for kvalitet o Optag o Frafald o Gennemførelsestid o Effektivitet 2. Opbygning og forløb o Adgangsgrundlag o Sammenhæng mellem tilrettelæggelse, profil og mål 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet o Feedback fra studerende og undervisere 4. Forskningsdækning og miljøer o Sammenhæng mellem forskning og undervisning o Forskningens kvalitet og volumen o VIP/DVIP, studerende/vip, STÅ/VIP 5. Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling 6. Nøgletal for relevans o Dimittendernes beskæftigelse 7. Dialog med dimittender 8. Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Ad. 2 Præsentation og diskussion forbedringspotentialer og opmærksomhedspunkter Præsentation af EIT- og DEA-uddannelserne EIT og DEA er klassiske elektronikingeniøruddannelser på bachelorniveau. EIT leder i langt de fleste tilfælde videre til en civilingeniøruddannelse (cand.polyt.) inden for elektronikområdet. EIT og DEA har eksisteret siden universitetets start i 1974 og DEA har rødder endnu længere tilbage, da den udspringer af en akademiingeniøruddannelse på det daværende Danmarks Ingeniørakademi i Aalborg. DEAuddannelsen har de første 5 semestre fælles med EIT-uddannelsen. 6. og 7. semester af DEA består af henholdsvis praktik og et afgangsprojekt. EIT-uddannelsen optog for en del år siden ca. 3 gange så mange studerende som i dag, men oplever i dag konkurrence fra nyere, beslægtede uddannelser. Uddannelsen blev akkrediteret positivt i 2011, men er udfordret af stigende frafald og faldende effektivitet. Ansøgning om skærpelse af adgangskrav er indsendt til rektoratet. EIT- og DEA-uddannelsernes opbygning blev kort præsenteret og en oversigt over deres opbygning kan ses på side 8 i rapporten. Præsentation af ITC- og DED-uddannelsen ITC- og DED er ingeniøruddannelser på bachelorniveau. ITC leder i langt de fleste tilfælde videre til en civilingeniøruddannelse (cand.polyt.) inden for elektronikområdet. Uddannelserne blev etableret for ca. 20 år siden (under navnet Datateknik), og lægger sig fagligt i feltet mellem EIT- og DEA-uddannelserne og bacheloruddannelsen i software. DED-uddannelsen har de første 5 semestre fælles med ITC- 2
uddannelsen. 6. og 7. semester af DED består af henholdsvis praktik og et afgangsprojekt på 7. semester. Det blev i 2016 besluttet at lukke DED-uddannelsen som led i en oprydning, da uddannelsen har lille søgning. Der optages (for) få studerende (ca. 10-15 om året) på ITC-uddannelsen. Ansøgning om ændring af sprog og titel er blevet indsendt til Styrelsen for Videregående Uddannelser. Uddannelsen blev akkrediteret positivt i 2011, men er udfordret af faldende effektivitet og et beskedent optag. Ansøgning om skærpelse af adgangskrav for EIT og ITC er indsendt til rektoratet. Forbedringspotentialer og opmærksomhedspunkter baseret på nøgletal Følgende skal diskuteres: Alle (EIT, ITC, DEA, DED) EIT og DEA ITC Studerendes aktive deltagelse i undervisningen bør øges Behov for øget opmærksomhed på undervisning Potentielt forværret studiemiljø pga. reduktion i adgang til grupperum Lav andel gennemfører uddannelsen på normeret tid Lidt for lav studieeffektivitet For lav svarprocent fra dimittenderne i forbindelse med uddannelsesevalueringer på uddannelsen Der er kapacitet til et øget optag Stigende frafald Meget lille optag Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Lidt for lav studieeffektivitet på EIT og ITC 3
Fakultetets grænseværdi er 0,80 Stor forskel i effektivitet afhængig af gennemsnitskarakter fra adgangsgivende ungdomsuddannelse Anmodning om skærpelse af adgangskrav: Mindst 4 i gennemsnit Studienævnets aftagergruppe har på møde i juni 2016 støttet ønsket om at indføre karakterkrav ved optagelse på bacheloruddannelsen i EIT og bacheloruddannelsen i ITC. UK nævnte, at en analyse har vist, at det er karaktergennemsnittet, der er den bedste prædiktor for frafald og studieeffektivitet. Det blev nævnt, at et karakterkrav på (kun) mindst 4 måske kan have en negativ signalværdi overfor gymnasieelever med gode karakterer. Der var enighed om, at vi skal være forsigtige med at skære for mange fra, som i sidste ende kommer ud som gode kandidater for erhvervslivet. Ifølge ASSR og JK (som kommer fra Århus) er det måske mere prestigefyldt at gå Århus Universitet. Dog var der ikke tvivl om, at hvis man vil læse Elektronik og IT og Robotteknologi, så er det AAU, man vælger, da AAU er det klart stærkeste på disse områder. Vi vil ved indførelse af krav om mindst 4 i gennemsnitskarakter miste højest 5 studerende om året, og sandsynligvis færre pga. kravet om en varsling på mindst 2 år før kravet bliver gældende. Optag på EIT og DEA Der er (underviser)kapacitet til ca. 150 studerende Der er de senere år brugt relativt mange ressourcer på rekruttering til uddannelsen Der er ingen tvivl om disse uddannelser er udsat for konkurrence fra egne uddannelser. Det bør overvejes at skifte sprog for at kunne rekruttere internationalt. Optag på ITC og DED 4
Der er de senere år brugt relativt mange ressourcer på rekruttering til uddannelsen Der er blevet indsendt ansøgning til rektoratet (som videresender til Styrelsen 1/10) om skift af sprog til engelsk og titel til Computer Engineering med virkning fra 2017. Dette ventes at kunne øget optaget markant. Tidligere års drøftelser med aftagere har vist, at ITC-uddannelsen er meget relevant grundet dens fokus på både SW og HW. Det blev nævnt, at man måske skulle spørge Robotics-studerende om de har overvejet ITC-uddannelsen. Derudover skal man dog være forsigtig med at give Robotics skylden for lavt optag, da 2. prioriteter på Robotics-ansøgninger ofte ikke er inden for IKT-området. Frafald på EIT er over grænseværdi på 30% for 2014-årgangen Ender frafaldet for 2013-årgangen over grænsen? Frafaldet for 2014-årgangen kan fortsætte et par år endnu... Tiltag (aktuelle og mulige / planlagte): Registrering af information om årsag til den enkeltes frafald (svært) Skærpelse af adgangskrav Brush-up i matematik og Math101 Studiecafé Obligatorisk refleksionsopgave Led i studiestartsprøve? Studenterudviklingssamtale (SUS)? SUS-samtaler praktiseres fra 2016. Det blev nævnt, at studiestartsprøver kunne gøre frafaldsstatistikken mere valid, da ikke-fremmødte så med sikkerhed registreres. Indførelse af en studiestartsprøve kræver dog, at denne skrives ind i studieordningen. Der er indført frafaldspolitik på studienævnet, som blandt andet indebærer, at koordinatorer giver studienævnet besked om frafald. Konklusion Indførelse af adgangskrav på mindst 4 i gennemsnit fra og med 2018 / 2019 Nye undervisningsformer, der aktiverer de studerende, skrives ind i handlingsplanen Støtte til nye studerende 5
Studiecafé Brush-up i matematik og Math101 Refleksion over studievalg Studenterudviklingssamtale (SUS) Rekruttering Skift af sprog og titel for ITC-uddannelsen Evt. efterfølgende skift af sprog for EIT-uddannelsen Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb I selvevalueringsrapporten var der ikke identificeret opmærksomhedspunkter til kvalitetsområdet, og deltagerne ved selvevalueringsmødet vurderede heller ikke, at uddannelsen har udfordringer ift. opbygning og forløb. Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Studerendes aktive deltagelse i undervisningen bør øges på alle 4 uddannelser På baggrund af undervisnings- og semesterevalueringerne: Indsats for at øge de studerendes aktive deltagelse i forelæsninger og opgaveregning Fx flipped classroom, blended learning, peer learning, mm. Opgaveregning i plenum bedre end i grupperum? Indsats for øge studerendes evner til at lave beregninger i hånden (på papir og ved tavle) (og ikke kun vha. CAS-værktøjer) Som studerende opleves det ifølge JK som om, der er stigende konkurrence til det kursusmateriale, der udleveres af underviseren, da man ofte kan finde open course-materiale på nettet. Er der dokumentation for, at ITC som engelsksproget uddannelse vil øge optaget væsentligt? Svar: I Esbjerg har vi en lignende uddannelse, som vi har haft gode erfaringer med ift. skift af sprog. De studerende lærer at benytte matematikværktøjer i gymnasiet, men laver ikke tilstrækkeligt mange beregninger i hånden. Der tages højde for dette ved at opgradere deres viden via matematikkurserne på første studieår samt via tilbud om brush-up-kurser i matematik. Opgaveregning i plenum fungerer ofte bedre end opgaveregning i grupperummene, men dette kræver booking af forelæsningslokalet i 4 timer fremfor ellers 2 timer, så der er en ressourcemæssig begrænsning i, hvor meget denne form kan udbredes. Vedr. undervisningsvideoer via fx YouTube udtrykte PE betænkelighed ved, at en undervisningsseance overtages af den type læring pga. den manglende dialog. Flipped classroom-undervisningsformen kombinerer den fleksible video-baserede undervisning, hvor den studerende selv kan styre tempoet, med efterfølgende holdbaseret dialog med en underviser. Der findes dog også online diskussionsfora knyttet til nogle af videoerne på nettet. Som forberedelse til kurserne prioriterer de fleste studerende opgaveregning fremfor læsning af kursusmateriale og læser først efter forelæsningen. Dette er ifølge PE en stor udfordring, når de studerende når op på kandidatuddannelsen, da de her forventes at være godt inde i stoffet inden 6
forelæsningen. Der opleves en surferkultur blandt de studerende, som er hindrende for tilfredsstillende læringsudbytte. I uddannelsesevalueringerne for bacheloruddannelsen i EIT indikerer resultaterne, at studiebelastningen på bacheloruddannelsen i EIT er i den høje ende. Studiebelastningen på EIT blev derfor drøftet på mødet. Vurderingen fra mødet er, at for de studerende kan studiebelastningen måske synes høj, men den ligger på det niveau, den skal være på jf. AAU s normer for belastning (30 timer pr. ECTS-point). Potentielt forværret studiemiljø pga. reduktion i adgang til grupperum på alle 4 uddannelser ærre ressour er til grupperum ikke nødvendigvis t rum pr. gruppe pr. semester kan få konsekvenser for studiemiljø og tilrettelæggelse af uddannelser Studienævnet har fremsat forslag til at effektivisere arealudnyttelsen Projektfrie semestre? Booking af grupperum? Projekt først for et semester; senere for et andet? Der afventes rammer fra Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Evt. indførelse af projektfrie semestre skal gøres med omtanke, da den dybe læring finder sted i projekterne. Man kunne dele semestret op, så man kører første halvdel af semestret med kurser og anden halvdel med projekt. Hel projektfrie semestre vækker dog bekymring hos TEK. LDA orienterede om, at AAU har et studiemiljøråd, hvor der er nedsat en taskforce omkring studiearbejdspladser, så der er aktiviteter i gang med et lidt længere sigte. Det blev nævnt, om man kunne gentænke første studieår og det faktum, at de studerende vænner sig at have adgang til et grupperum. Det vurderes dog af de fleste, at de studerende har mere brug for grupperum på de lave semestre end på de højere. Der er også forskelle på tværs af fakulteter, idet studerende på TEKNAT er på deres "arbejdsplads" langt flere timer (typisk 8.00-16.00 eller længere i slutningen af semestret). Måske kunne man have nogle fleksible mødemiljøer med fx stillerum. Det vigtigste er, at man som studerende har en arbejdsplads. En anden mulighed er et bookingsystem for grupperum, som fungerer godt på nogle af de institutter, hvor dette er blevet indført. Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Uddannelsernes forskningsdækning beskrives via nøgletal for STUD/VIP (antal studerende pr. videnskabelig medarbejder), STÅ/VIP (antal optjente studenterårsværk pr. videnskabelig medarbejder) og VIP/DVIP (antal videnskabelige medarbejdere pr. deltidsansat videnskabelig medarbejder), som er opgivet i rapporten. Ratioerne blev forklaret og drøftet ift. eksisterende og igangværende udarbejdelse af grænseværdier. Der er ikke anvendt DVIP på nogle af uddannelserne i opgørelsesperioden. Grænseværdier for STUD/VIP og STÅ/VIP afventes, og såfremt nøgletallene for de enkelte uddannelser afviger fra disse, vil det blive adresseret i handlingsplanen. Den kvalitative vurdering af forskningsdækningen bag hver uddannelse blev drøftet på mødet, og det vurderes, at der er tale om en solid forskningsdækning bag uddannelserne og som sagtens kan dække et større optag på uddannelserne. Uddannelserne EIT, DEA og ITC vurderes derfor at være i god gænge, og bør konsolideres ved at handle på de anførte opmærksomhedspunkter. Vedr. DED uddannelsen, så vurderes det som fornuftigt at lukke uddannelsen. Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Behov for øget opmærksomhed på undervisningen på alle 4 uddannelser 7
Studienævnet har drøftet et oplæg med fire hovedpunkter: En stærk ledelse med fokus på undervisning Klar udmelding om, at undervisning har høj prioritet og at der skal ske udvikling. Ikke alle undervisere reflekterer i tilstrækkelig grad over hvor meget og hvad de studerende lærer. n undervisningsansvarlig pr. forskningsgruppe I de fleste forskningsgrupper er der en person, der forestår fordeling af undervisningsopgaver. Men kun sjældent omfatter opgaven også pædagogisk sparring; fx give feedback på kollegers forelæsninger, afholde undervisningsudviklingssamtaler, motivere til deltagelse pædagogiske kurser m.m. Færre undervisere pr. kursus Enkelte kurser kan være delt ud på flere undervisere (op til fire personer); fx pga. af ressourcefordeling eller kompetencer. Kan dog give udfordringer med koordinering og sammenhæng. Kursusrotation Undervisere tilknyttes ofte samme kurser som året før. Kan motivere til at "investere" tid og ressourcer i videreudvikling af kurset, men kan også indebære en risiko for nøjagtig gentagelse pga. en presset hverdag. Måske overveje at indføre et maksimum for antal år en underviser kan være ansvarlig for et kursus. Ovenstående er et oplæg til at justere på nogle punkter omkring undervisningen. LDA mener godt man kan være mere konkret ved problemer med opmærksomheden på undervisningen, og der bør altid tages en diskussion med instituttet, så man sikrer, at der handles på det. ASSR og JK oplever, at flere undervisere på hvert kursus er den største udfordring. De hyppige skift af undervisere skyldes, at mange kurser er sammenstykket af tidligere mindre kurser. Det vil give større sammenhængskraft i undervisningen, hvis der er en gennemgående underviser. Det blev nævnt, at evaluering undervisere imellem ville være godt og at dette praktiseres på DTU. Indførelsen af målesystemet på forskningsområdet via BFI-point har i nogle tilfælde bevirket, at undervisningen nedprioriteres til fordel for forskningen. ASSR og JK gav udtryk for, at de studerende godt fornemme dette. Det kan være godt med rotation af undervisere for at forny indholdet af undervisningen. Det blev nævnt, at man måske kunne involvere de studerende mere i den konkrete forskning. LDA nævnte, at AAU har en politik om, at alle forskere skal være undervisningsaktive. Tiltag omkring øget opmærksomhed på undervisningen skrives ind i handlingsplanen. Kvalitetsområde 6, 7, 8: Nøgletal for relevans, Dialog med dimittender og Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet I selvevalueringsrapporten var der ikke identificeret opmærksomhedspunkter til disse kvalitetsområder, og deltagerne ved selvevalueringsmødet vurderede heller ikke, at uddannelsen har udfordringer på områderne. Ad. 3 Evaluering og afslutning af mødet Der var følgende kommentarer til selvevalueringsrapporterne og mødets form og indhold: Selvevalueringsrapporterne er fint strukturerede. I betragtning af at der blev behandlet fire uddannelser på mødet, var der enighed om, at der har været 8
tilstrækkelig tid til behandling af den enkelte uddannelse. Det har været godt med de generelle debatter, som går på tværs af de fire uddannelser. Det har været godt, at en underviser tilknyttet uddannelsen har deltaget. JK gav udtryk for, at det som studerende virker som om mange ressourcer bruges på selvevalueringen, og at udbyttet kunne opnås med en mindre indsats. Dette bør tages videre i systemet. Det er dog ikke oplevelsen, at rapporterne indeholder for mange nøgletal. 9